L 130 - svar på spm. 22 om retssikkerheden for den dømte i forbindelse med et tilsyn, hvis den dømte henholdsvis mistænkes for at have begået noget strafbart og ikke mistænkes for det, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. maj 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0037-0077
Dok.: 1476309
Retsudvalget 2019-20
L 130 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Vil ministeren redegøre for, hvad det indebærer for retssikker-
heden for den dømte i forbindelse med udførelsen af et tilsyn,
hvis den dømte henholdsvis mistænkes for at have begået noget
strafbart, og hvis den dømte ikke mistænkes for at have begået
noget strafbart – vil retssikkerheden f.eks. være større for den,
der mistænkes for at have begået noget strafbart?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 21 fra Folketin-
gets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. maj 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0037-0077
Dok.: 1476252
Retsudvalget 2019-20
L 130 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Kan ministeren bekræfte, at hvis der er mistanke om, at den
dømte har begået et strafbart forhold ved f.eks. af overtræde et
idømt forbud, kan et tilsyn, hvor politiet skaffer sig adgang til
boligen, kun gennemføres, hvis der forinden er indhentet en ret-
skendelse, men hvis der ikke er mistanke om, at den dømte har
begået et strafbart forhold, så kan et tilsyn, hvor politiet skaffer
sig adgang til den dømtes bolig m.v., gennemføres uden retsken-
delse?”
Svar:
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 6, fører politiet
tilsyn med dømtes overholdelse af meddelte opholdsforbud og kontaktfor-
bud.
Det fremgår af pkt. 2.1.3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at til-
synets nærmere udførelse vil afhænge af, om den dømte er meddelt et op-
holdsforbud og/eller et kontaktforbud.
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et opholdsforbud, vil tilsynet skulle
gennemføres som led i politiets almindelige opgavevaretagelse, herunder
politiets almindelige patruljeringsopgaver.
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et kontaktforbud, vil tilsynet skulle
gennemføres ved, at politiet uanmeldt og på vilkårlige tidspunkter opsøger
den dømte i dennes bolig eller andre steder, hvor politiet måtte få kendskab
til, at den dømte opholder sig, med henblik på at undersøge om den dømte i
strid med det meddelte kontaktforbud søger at kontakte andre terrordømte.
Det er alene i forbindelse med gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt
kontaktforbud, at politiet uden retskendelse kan skaffe sig adgang til og fo-
retage undersøgelse af den dømtes bolig mv. samt breve og andre papirer og
genstande, som den dømte råder over.
Det bemærkes i den forbindelse, at tilsynet ikke har karakter af efterforsk-
ning, som baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold, der
kan be- eller afkræftes af domstolene. Der er derimod tale om et lovbestemt
tilsyn, som har til formål at kontrollere, at den dømte overholder et idømt
kontaktforbud med henblik på ultimativt at forebygge nye terrorhandlinger.
3
Politiets gennemførelse af tilsynet med et meddelt kontaktforbud vil være
omfattet af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. § 1 i lovbe-
kendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Dette indebærer, at retssikker-
hedslovens bestemmelser om forvaltningens gennemførelse af tvangsind-
greb uden for strafferetsplejen skal iagttages i forbindelse med gennemfø-
relsen af tilsynet.
Det følger i den forbindelse navnlig af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at
hvis den dømte med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart
forhold, kan tvangsindgreb over for den dømte med henblik på at tilveje-
bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene
gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. En rimelig
begrundet mistanke vil f.eks. kunne foreligge, hvis politiet forud for eller i
forbindelse med gennemførelsen af tilsynet bliver bekendt med oplysninger
på den dømtes computer, telefon eller andet IT-udstyr, der baseret på ind-
hold og kontekst indikerer, at den pågældende har haft korrespondance med
en eller flere personer omfattet af kontaktforbuddet.
Politiet vil i en sådan situation som udgangspunkt skulle indhente en ret-
skendelse for at kunne foretage eksempelvis en ransagning af den dømtes
computer, telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at øjemedet dermed for-
spildes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
Endvidere vil politiet i en sådan situation som udgangspunkt skulle indhente
en retskendelse for at kunne beslaglægge genstande, som den dømte råder
over, medmindre at øjemedet hermed ville forspildes, jf. retsplejelovens §
806, stk. 2 og 4. I sådanne tilfælde skal politiet snarest muligt og senest
inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om be-
slaglæggelsen kan godkendes, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Dette gælder
dog ikke, såfremt den dømte meddeler skriftligt samtykke til beslaglæggel-
sen, jf. bestemmelsens stk. 9.
Der vil således gælde de sædvanlige særlige retsgarantier, hvis den dømte
forud for eller i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med rimelig
grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold.