Henvendelse af 2/5-20 fra Permakulturhaven vedrørende klimavenlig dyrkning af kirkens jorde

Fra: Myrrhis Permakulturhaven [mailto:permakulturhaven.myrrhis@gmail.com]
Sendt: 2. maj 2020 12:46
Til: km@km.dk; siaa@km.dk; Jesper Olsen <Jesper.Olsen@ft.dk>; Folketingets Oplysning
<Folketinget@ft.dk>
Emne: Klimavenlig dyrkning af Kirkens jorde
Kære Kirkeminister Joy Mogensen & Kirkeudvalget,
Vi skriver for at gøre opmærksom på et juridisk dilemma, der vanskeliggør økologisk og
klimavenlig dyrkning af Folkekirkens jorde.
Forpagtning af præstegårdsjord
I henhold til § 21 i bekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om folkekirkens økonomi,
bortforpagtes præstegårdsjord efter reglerne i landbrugslovgivningen. Af
landbrugslovgivningen gælder bl.a. følgende:
• I lov om drift af landbrugsjorder § 4, betragtes det som jordbrugsmæssige formål, hvis
jorden bruges til dyrkning af et- eller flerårige afgrøder, herunder frugtplantage og
skovbrug. Det er derfor tilladt at bortforpagte landbrugsjord til plantagedrift eller
lignende, hvis der sker landbrugsmæssig drift med henblik på produktion.
• Efter landbrugsloven må landbrugsjord bortforpagtes for et tidsrum af højest 30 år.
I Vejledningen for Præstegårdsbrug beskrives dog flere undtagelser til
landbrugslovgivningen; herunder at forpagtningskontrakter om landbrugsjord bør
tidsbegrænses til et tidsrum af højest 10 år, samt at enhver aftale bør indgås og fornys efter
forudgående offentligt udbud. I praksis udbydes Folkekirkens jorde imidlertid oftest til
forpagtning i en tidsbegrænset periode på kun 4 år, hvorefter en forlængelse af
forpagtningsaftalen er afhængig af indkomne bud.
Den nuværende vejledningsbestemmelse er derfor til hinder for, at man indgår 30-årige
aftaler om præstegårdsjord, ligesom den forhindrer, at der gives en forpagter ret til at
forlænge en aftale.
Folkekirkens rolle i klimavenligt jordbrug
Som Danmarks tredjestørste jordejer, hvoraf omkring 7000 ha. bortforpagtes til landbruget, har
Folkekirken en fantastisk mulighed for indirekte at medvirke til en klimavenlig, CO2 positiv og
økologisk dyrkning, hvor også vores fælles grundvand beskyttes. Men kun hvis vi landmænd får
mulighed for at dyrke Folkekirkens jorde i en længere årrække.
Med den nuværende forvaltning af Kirkens jorde, er det som økologisk jordbruger svært,
for ikke at sige økonomisk umuligt at investere i og videreudvikle klimavenlig dyrkning.
Dels kræver økologisk dyrkning en omlægningsperiode på tre år for flerårige afgrøder,
hvorfor korttidsforpagtning ikke er økonomisk rentabelt. Dels indbefatter klimavenlig
jordbrug opbygning af jordens humus, som skabes over en årrække.
Flere klimavenlige tiltag blomstrer frem disse år. Blandt disse fremstår især pløjefri
dyrkning og skovlandbrug som innovative, klimavenlige jordbrugsformer, der er i
fremgang verden over. Skovlandbrug omfatter integration af produktionstræer og deres
positive effekter (øget kulstoflagring, øget jordstruktur, reduceret næringsstofudvaskning
og erosion) i dyrkning af enårige afgrøder og/eller græsningsarealer. I Danmark er
Kirkeudvalget 2019-20
B 79 Bilag 2
Offentligt
dyrkningsformen endnu ikke udbredt, men især Økologisk Landsforening arbejder aktivt
for at fremme udbredelsen (jf. vedhæftede udtalelse).
For at imødekomme behovet for et fremadsynet jordbrug i Danmark, håber
vi, at Kirkeministeren & relevante udvalg vil fremme økologisk og klimavenlig
dyrkning på Folkekirkens jorde ved at muliggøre langtidsforpagtning på 30 år
og endelig at tilskynde forpagtning til økologisk drift.
Dilemmaet med den nuværende forvaltningsordning samt er uddybet i vedhæftede filer.
Med ønsket om et grønt & frodigt år,
Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen
karoline@friland.org
Tlf.: 2423 3883
Friland 30 -Feldballe
DK-8410 Rønde
Tlf: 2423 3883
permakulturhaven.dk


Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
db@dyrenesbeskyttelse.dk
dyrenesbeskyttelse.dk
Kirke og Kulturministeriet
Til Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen
20. januar 2020
D20-381099
Forpagtning af jord ejet af Præstegårdsudvalget
Vedrørende ansøgning til Thorsager-Bregnet- Feldballe Præstegårdsudvalg om
forpagtning af jord ejet af Præstegårdsudvalget
Dyrene s Beskyttelse er gjort bekendt med, at der er sendt en ansøgning til Thorsager-Bregnet-
Feldballe Præstegårdsudvalg om en 30 årig forpagtning af jorden, ejet af præstegårdsudvalget.
Ansøgerne ønsker at drive jorden som skovlandbrug med græssende dyr på vedvarende
græsarealer. Det er tanken, at bedriften skal drives under regelsættet Dyrenes Beskyttelse,
Velfærdsdelikatesser®. Regelsættet forudsætter Økologisk godkendelse samt en række yderligere
krav, der sikrer optimal dyrevelfærd. www.Velfærdsdelikatesser.dk
Et skovlandbrug med vedvarende græsgange under træerne er det ideelle miljø for husdyr på
friland hele året. Der er en høj biodiversitet, og der lagres kulstof i via rødderne fra både træerne
og det vedvarende græs som dyrene passer.
Det er et værdifuldt projekt, der viser, at dyrevelfærd og klima kan være 2 sider af samme sag.
Et økologisk skovlandbrug kræver tid, før det er økonomisk bæredygtigt, og vi skal derfor
anbefale, at den ansøgte forpagtnings periode på 30 år imødekommes.
Med venlig hilsen
Lena Rohn
Fødevare- og miljøpolitisk chef
Kirkeudvalget 2019-20
B 79 Bilag 2
Offentligt


Til
Thorsager-Bregnet-Feldballe Præstegårdsudvalg 14. januar 2020
Vedrørende forpagtning af præstegårdsjorde
Økologisk Landsforening vil med denne skrivelse bakke op om henvendelsen fra Permakulturhaven Myrrhis
og Thorsager-Bregnet-Feldballe Præstegårdsudvalg, hvor der peges på, at der i reglerne for bortforpagtning
af præstegårdsjorde ligger en barriere for at få en tilpasning i landbruget, der nedbringer såvel landbrugets
klimabelastning som landbrugets negative påvirkning af natur- og biodiversitet.
Folketinget har indgået en bred Klimaaftal, hvor der er opnået enighed om at forpligte Danmark på at
reducere Danmarks udledning af CO2 og andre klimagasser med 70%. Landbruget er på vej til at blive den
største udleder af klimagas i Danmark, og det må forventes, at landbruget dermed kommer til at skulle tage
et særligt stort ansvar.
Der er stor interesse for at finde teknologiske løsninger, men det vil ikke være muligt at reducere
landbrugets klimabelastning med 70% ved alene at fokusere på at udvikle ny teknologi til landbruget.
Eksisterende og ny teknologi forventes højst at reducere belastningen med 20-30%. Der er derfor behov
for grundlæggende systemforandringer.
Med systemforandringer henvises der til et system, hvor der er er meget større fokus på at binde kulstof i
jorden. Det handler blandt andet om at sikre, at jorden året rundt er dækket med afgrøder, at have flere
vedvarende afgrøder som græsmarker, træer og buske, efterafgrøder, nedmulde halm, stoppe dræn og
vådgøre lavbundsarealer. Der skal dyrkes flere afgrøder til konsum, og husdyrholdet skal afpasses deres
særlige værdi i økosystemet, hvor drøvtyggere kan udnytte næringsstoffer fra arealer, der ikke kan dyrkes
med konsumafgrøder, og hvor enmavede dyr har en berettigelse, når de kan omsætte restprodukter fra
samfundet eller udnytte græsprotein.
Af hensyn til det rene drikkevand, natur- og biodiversitet er der ligeledes behov for at ophøre med at
påvirke miljøet med syntetisk kemi fra gødning og sprøjtemidler.
Systemforandringer med integration af permanente græsarealer og produktion af træer integreret i
landbrugsdriften skabes ikke på få år. Hvis systemforandringen skal have en biologisk og klimamæssig
værdi, så skal systemet gøres permanent, og de investeringer, der skal foretages, forudsætter ligeledes, at
landmændene kan planlægge med en lang tilbagebetalingsperiode.
Økologisk Landsforening vil derfor med denne skrivelse opfordre til, at Kirkeministeriet og Miljø- og
fødevareministeriet går sammen om at sikre, at der også på præstegårdsjorde kan indgås forpagtninger af
Kirkeudvalget 2019-20
B 79 Bilag 2
Offentligt
30 års varighed. Det er nødvendigt, for at kirkens jorde kan blive en del af den nødvendige klimaomstilling,
der skal ske i landbruget, for at Danmark kan komme i mål med sin 70% reduktion af CO2 og andre
klimagasser.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed


Kultur- & Kirkeminister
Joy Mogensen
Feldballe d. 11. januar 2020
Kære Joy Mogensen,
Vedr. Behov for æ dri g af Vejled i g for Præstegårdsbrug for fre e og uliggørelse af
økologisk og kli ave lig dyrk i g
Vi skriver for at gøre opmærksom på et juridisk dilemma, der vanskeliggør økologisk og klimavenlig
dyrkning af Folkekirkens jorde.
Baggrund
I april 2019 ansøgte vi Thorsager-Bregnet-Feldballe Præstegårdsudvalg om forpagtning af et areal til vores
økologiske skovlandbrug med fokus på klimavenlig dyrkning, flerårige afgrøder og høj dyrevelfærd. Da
dyrkningsformen først giver et økonomisk afkast efter 5-10 år, ansøgte vi Præstegårdsudvalget om en
langtidsforpagtning på 30 år. I november 2019 fik vi desværre afslag på ansøgningen. Afslaget gjorde os
opmærksom på dilemmaet, som er baggrund for denne henvendelse.
Forpagtning af præstegårdsjord
I henhold til § 21 i bekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om folkekirkens økonomi, bortforpagtes
præstegårdsjord efter reglerne i landbrugslovgivningen. Af landbrugslovgivningen gælder bl.a. følgende:
• I lov om drift af landbrugsjorder § 4, betragtes det som jordbrugsmæssige formål, hvis jorden bruges til
dyrkning af et- eller flerårige afgrøder, herunder frugtplantage og skovbrug.
Det er derfor tilladt at bortforpagte landbrugsjord til plantagedrift eller lignende, hvis der sker
landbrugsmæssig drift med henblik på produktion.
• Efter landbrugsloven må landbrugsjord bortforpagtes for et tidsrum af højest 30 år.
I Vejledningen for Præstegårdsbrug beskrives dog flere undtagelser til landbrugslovgivningen; herunder at
forpagtningskontrakter om landbrugsjord bør tidsbegrænses til et tidsrum af højest 10 år, samt at enhver
aftale bør indgås og fornys efter forudgående offentligt udbud. I praksis udbydes Folkekirkens jorde
imidlertid oftest til forpagtning i en tidsbegrænset periode på kun 4 år, hvorefter en forlængelse af
forpagtningsaftalen er afhængig af indkomne bud.
Den nuværende vejledningsbestemmelse er derfor til hinder for, at man indgår 30-årige aftaler om
præstegårdsjord, ligesom den forhindrer, at der gives en forpagter ret til at forlænge en aftale.
Kirkeudvalget 2019-20
B 79 Bilag 2
Offentligt
Folkekirkens rolle i klimavenligt jordbrug
Som Danmarks tredjestørste jordejer, hvoraf omkring 7000 ha. bortforpagtes til landbruget i
, har
Folkekirken en fantastisk mulighed for indirekte at medvirke til en klimavenlig, CO2 positiv og økologisk
dyrkning, hvor også vores fælles grundvand beskyttes. Men kun hvis vi landmænd får mulighed for at dyrke
Folkekirkens jorde i en længere årrække.
Med den nuværende forvaltning er det som økologisk jordbruger svært, for ikke at sige økonomisk umuligt
at investere i og videreudvikle klimavenlig dyrkning. Dels kræver økologisk dyrkning en omlægningsperiode
på tre år for flerårige afgrøder, hvorfor korttidsforpagtning ikke er økonomisk rentabelt. Dels indbefatter
klimavenlig jordbrug opbygning af jordens humus, som skabes over en årrække.
Flere klimavenlige tiltag blomstrer frem disse år. Blandt disse fremstår især pløjefri dyrkning og
skovlandbrug som innovative, klimavenlige jordbrugsformer, der er i fremgang verden over. Skovlandbrug
omfatter integration af produktionstræer og deres positive effekter (øget kulstoflagring, øget jordstruktur,
reduceret næringsstofudvaskning og erosion) i dyrkning af enårige afgrøder og/eller græsningsarealer. I
Danmark er dyrkningsformen endnu ikke udbredt, men især Økologisk Landsforening arbejder aktivt for at
fremme udbredelsenii
.
For at imødekomme behovet for et fremadsynet jordbrug i Danmark, håber vi, at Kirkeministeren vil
fremme økologisk og klimavenlig dyrkning på Folkekirkens jorde ved at muliggøre langtidsforpagtning på 30
år og endelig at tilskynde forpagtning til økologisk drift.
Med ønsket om et grønt & frodigt år,
Tycho Holcomb Karoline Nolsø Aaen
Jordbruger Biolog & jordbruger
tycho@friland.org karoline@friland.org
Tlf.: 2423 3883
i
https://issuu.com/danskekirkersraad/docs/kirkernes_jorder_24_sider_web
ii
https://okologi.dk/landbrug/skovlandbrug