Henvendelse af 5/5-20 fra LGBT komiteen om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). (Bilag 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). (Bilag 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). (Bilag 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om Familieretshuset og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Afskaffelse af refleksionsperioden). (Bilag 2)
Aktører:
20200505 SOU L183 Familieretshuset mv
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l183/bilag/2/2185769.pdf
LGBT komiteen arbejder med lovgivning og rettigheder i relation til LGBT-personer og er partipolitisk uafhængig CVR: 40636234 komiteen@komiteen.dk Tina Thranesen tina@thranesen.dk Martin Iversen Christensen iverchrist@gmail.com Søren Laursen soren@laursen.com komiteen.dk Facebook & Twitter: @lgbtkomiteen Tirsdag den 5. maj 2020. Social- og Indenrigsudvalget Vedr.: L 183 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). Inden fremsættelse af lovforslaget var et udkast igennem to høringer, og LGBT komiteen har indgivet høringssvar begge gange. Social- og Indenrigsministeriet har, som det fremgår af høringsnotatet, afvist LGBT komiteens forslag. Et af disse forslag handlede om i § 13 at sidestille en mand, der efter børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab, med en forælder, der ikke er forældremyndighedsindehaver. Ministeriet finder ikke, at forslaget kan rummes indenfor rammerne af lovforslaget. Vores andet forslag vedrører § 15, som handler om forhold i forbindelse med dødsfald, og her foreslår vi en præcisering af ordet ”andre”, en præcisering vi mener er helt indenfor rammerne af lovforslaget. Lovforslagets § 4, nr. 4 lyder: 4. § 15, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder og andre kan anmode om forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.« LGBT komiteen har foreslået indsættelse af: ”, en mand, der ved erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab” mellem ”En efterlevende forælder” og ”og andre kan anmode om forældremyndigheden.” LGBT komiteen ønskede indsættelsen, da det i praksis ofte er sådan, at en sådan mand er social forælder for sit barn. Høringsnotatet er ikke helt klart, da det ved kommenteringen af vores forslag omtaler forhold ved dødsfald i forbindelse med diskussionen af § 13. Uanset hvad, finder LGBT komiteen, at en præcisering af ordet ”andre” i § 15 falder indenfor rammerne af lovforslaget. Da ændringsforslaget til § 4, nr. 4 ikke kom med i lovforslaget og ikke er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, anmoder LGBT komiteen om, at ændringsforslaget bliver drøftet under Folketingets behandling af lovforslaget, således, der findes et fortolkningsbidrag til bestemmelsen i Folketingets behandling af lovforslaget. Med venlig hilsen LGBT komiteen Tina Thranesen Søren Laursen Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 L 183 Bilag 2 Offentligt