L 181 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 30/4-20 fra Steen Mejlgaard om lov om rejsegarantifonden, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 181 - svar på spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l181/spm/3/svar/1655295/2184816.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
04. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 181 stillet af udvalget den 29. april
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29/4-20 fra Steen Mejlgaard
om Rejsegarantifonden, jf. L 181 - bilag 1?
Svar:
Steen Mejlgaard er ved henvendelse af 29. april 2020 kommet med en
række bemærkninger til den foreslåede ændring af tilbagebetalingsmodel
under Rejsegarantifondens dækningsområde.
For det første spørges der til, om man lovligt kan pålægge enkelte rejseud-
bydere en kollektiv tilbagebetalingspligt på et ekstraordinært lån, som den
enkelte rejseudbyder ikke har ønsket eller ikke gør brug af. Jeg kan oplyse,
at al lovgivning, som fremsættes af enhver siddende regering for Folketin-
get, gennemgår en juridisk vurdering hos Justitsministeriet samt hos de re-
levante ressortministerier.
For det andet spørges der til, hvor meget der allerede er udbetalt, og hvor
meget der allerede indgår i den kollektive hæftelse. Pr. den 29. april 2020
var der udbetalt 18,1 mio. under den kollektive ordning.
For det tredje spørges der til, om der ligger latente udbetalinger fra perio-
den, som ikke er aktiveret endnu. Ja, der ligger ansøgninger hos Rejsega-
rantifonden, som endnu ikke er færdigbehandlet og derfor ikke er udbetalt
endnu. Alle ansøgninger, Rejsegarantifonden modtager fremefter, og som
vedrører perioden til og med 13. april, vil falde under den kollektive ord-
ning.
For det fjerde spørges til, hvorfor netop denne branche pålægges et kollek-
tivt ansvar, samt hvorfor der ikke ydes direkte tilskud. Regeringen står ved,
at en kollektiv tilbagebetalingsmodel var den bedste løsning i den første
periode, hvor alle rejser blev indstillet fra den ene dag til den anden, hvilket
gjorde det vanskeligt for de berørte rejseselskaber at nå at begrænse sine
tab. Det er fortsat regeringens vurdering, at en tilbagebetalingsmodel, hvor
Erhvervsudvalget 2019-20
L 181 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2/2
hele eller størstedelen af tilbagebetalingen skulle pålægges de enkelte med-
lemmer af Rejsegarantifonden, som har fået udbetalt dækning af deres til-
bagebetalinger til kunderne, ville øge antallet af konkurser på sigt.
Disse forudsætninger har ændret sig i forhold til den anden periode (fra 14.
april til 10. maj), hvor rejseudbyderne har haft bedre muligheder for at be-
grænse sine tab. Derved giver det god mening nu at ændre tilbagebetalings-
modellen, så den i højere grad afspejler den enkelte udbyders træk på stats-
garantien.
For det femte spørges der til rimeligheden i en kollektiv model, hvor rejse-
udbydere ikke kan opgøre sin gæld, kende til løbende indbetalinger samt
den usikkerhed det giver for rejseudbyderen. Andelen af individuel og kol-
lektiv tilbagebetaling er en balance mellem at sikre, at ordningen afspejler
den enkelte udbyders træk på statsgarantien, men samtidigt tage højde for,
at der er tale om en ordning for hele branchen.
Der spørges for det sjette til, hvornår rejsebranchen får mulighed for at
være med ved bordet, når væsentlige ændringer for branchens vilkår gen-
nemføres. Branchen har været inddraget løbende gennem processen. Der-
udover er Rejsegarantifondens bestyrelse sammensat på en måde, hvor per-
soner fra rejsebranchen også er repræsenteret. Dermed er bemyndigelser til
Rejsegarantifondens bestyrelse i lovforslaget også en måde, hvorpå bran-
chen kan få medindflydelse.
Til sidst spørges til, hvorfor man ikke har løst likviditetskrisen ved en vou-
cherordning som et delelement. Jeg henviser til min besvarelse af spørgs-
mål 18 ad L 181.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERU L 181 - svar på spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l181/spm/3/svar/1655295/2184815.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
04. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 181 stillet af udvalget den 30. april 2020
efter ønske fra Steen Mejlgaard.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/4-20 fra Steen Mejlgaard
om lov om Rejsegarantifonden, jf. L 181 - bilag 5?
Svar:
Sten Mejlgaard har den 30. april henvendt sig til mig og til Erhvervsudval-
get med en række supplerende spørgsmål til hans tidligere henvendelse af
29. april, jf. min besvarelse af spørgsmål 1 ad L181.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at al lovgivning, som fremsættes af enhver
siddende regering for Folketinget, gennemgår en juridisk vurdering hos
Justitsministeriet samt hos de relevante ressortministerier.
Jeg kan endvidere oplyse, at Rejsegarantifondens formål frem til marts i år
var at beskytte rejsende i tilfælde af rejseudbyderes konkurs. Rejsegaranti-
fonden dækker som udgangspunkt pakkerejser og sammensatte rejser samt
flyrejser i den såkaldte ”fligth-only”-ordning.
Ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifondens formål ændret.
Det fremgår således direkte af loven, at: ”Rejsegarantifondens formål ud-
vides, så den også i den ekstraordinære situation som følge af COVID-19,
vil kunne kompensere rejsende, der har købt en pakkerejse hos en rejseud-
byder, der er registreret i Rejsegarantifonden, har valgt at bruge den danske
rejsegarantiordning, som ikke er gået konkurs og som er påvirket af ekstra-
ordinære omstændigheder”.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der ikke er noget juridisk til hinder for
at udvide eller ændre formålet med en lov. Det ændrede formål med loven
skal i så fald beskrives i den nye lov, som det er sket i lov nr. 326. Loven
blev vedtaget af et enigt Folketing den 26. marts 2020.
Der peges på, at eventbranchen har fået et direkte tilskud, som branchen
ikke skal hæfte kollektivt for.
Erhvervsudvalget 2019-20
L 181 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2/2
Samme eksisterende set-up som Rejsegarantifonden findes ikke hos event-
og koncertarrangører, hvorfor udgangspunktet har været et andet. Derud-
over er hjælpepakken til arrangører afgrænset til enkeltstående begivenhe-
der, hvor der har været et politisk ønske om at yde en ekstra hjælp til arran-
gørerne, ud over det, der følger af de omfattende generelle hjælpepakker,
som i øvrigt er gennemført.
Endelig peges der på, at branchen burde have været inddraget i tilblivelsen
af lovforslaget.
Jeg kan oplyse, at regeringen gennem hele forløbet har været – og fortsat
er – i løbende dialog med erhvervslivet og brancheorganisationerne om
håndteringen af de udfordringer, der opstår på rejseområdet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup