Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 130 Bilag 1
Offentligt (01)


Side1
HØRINGSNOTAT 15. januar 2014
Ref.RBH
Byggeri og energieffektivitet
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven
Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt i offentlig høring fra den
13. november 2013 til den 12. december 2013. Det fremgår af lovforslaget, hvem lovforslaget
har været i høring hos.
Energistyrelsen har modtaget i alt 7 høringssvar.
Følgende parter havde bemærkninger til forslaget:
Dansk Ejendomsmæglerforening, Foreningen for Rådgivende Ingeniører – FRI, BL Dan-
marks Almene Boliger, Københavns Kommune, Ejendomsforeningen Danmark, KL, Vedva-
rendeEnergi.
Lovforslagets § 1, nr. 1 (præcisering af, at byggelovens § 2, stk. 1, litra e, også omfatter
vedligeholdelsesarbejder)
Dansk Ejendomsmæglerforening er bekymret for, at den enkelte borger ikke vil forstå, hvad
der ligger i begrebet ”vedligeholdelsesbyggearbejder”, og at bestemmelsen i byggelovens § 2,
stk. 1, litra e, derfor bliver vanskelig at administrere i praksis. For at sikre klarhed om forstå-
elsen af begrebet, bør dette derfor efter Dansk Ejendomsmæglerforenings opfattelse nærmere
præciseres eller forklares.
FRIanfører, at vedligeholdelsesbyggearbejder er mange ting og dermed et vidt begreb, hvorfor
FRI har svært ved at forestille sig, hvordan man vil administrere lovens overholdelse. FRI an-
fører endvidere, at det energipolitisk giver god mening at præcisere loven nærmere, men at
FRI er bekymret for, om ikke den foreslåede præcisering kommer til at sætte både myndighe-
der i en administrativ og borgere i en økonomisk uholdbar situation. Den almindelige borger
kan ifølge FRI blive sat i en situation, hvor nødvendigt bygningsvedligehold ikke kan gen-
nemføres på grund af de meromkostninger, som lovens præcisering pålægger borgerne.
BL er på trods af eventuelle energimæssige hensyn ganske betænkelig ved udvidelsen af byg-
gelovens anvendelsesområde til også at skulle omfatte almindelig vedligeholdelse, hvilket er
nyt i en byggelovsmæssig sammenhæng. Den foreslåede ændring vil efter BLs opfattelse in-
debære, at alle nye energikrav mv. vil finde anvendelse på selv forholdsvis simple vedligehol-
delsesarbejder. BL finder det helt afgørende, at det i den konkrete udmøntning af disse regler
klart understreges, at der alene skal gennemføres totaløkonomisk rentable tiltag. I modsat fald
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 130 Bilag 1
Offentligt (01)
Side2
vil det ellers være konsekvensen, at der sker væsentlige fordyrelser og dermed huslejestignin-
ger, der ikke modsvares af lavere energiudgifter.
På baggrund af ovenstående anmoder BL om et møde med Energistyrelsen for en nærmere
drøftelse. BL ser gerne, at mødet afholdes inden det endelige lovforslag bliver udarbejdet.
Ejendomsforeningen Danmark har ikke bemærkninger til lovforslagets præcisering af kravet i
byggelovens § 2, stk. 1, litra e, om, at vedligeholdelsesmæssige arbejder af betydning for
bygningens energiforbrug også skal efterleve nugældende byggelovgivning, da dette allerede
fremgår af lovens bemærkninger.
VedvarendeEnergistøtter præciseringen af, at byggeloven også gælder ved vedligeholdelses-
byggearbejder, der har betydning for energiforbruget, idet dette er med til at sikre, at nye byg-
ningsdele lever op til nutidens og fremtidens energikrav.
Energistyrelsens bemærkninger
Den foreslåede ændring af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, består alene af en lovteknisk præci-
sering af bestemmelsens ordlyd.
Litra e blev indsat i byggelovens § 2, stk. 1, ved en lovændring af byggeloven i 2010. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget fra 2010, at litra e skal sikre, at byggeloven også
finder anvendelse ved ombygninger og forandringer i bebyggelsen, der ikke er væsentlige,
hvis ombygningen eller forandringen har betydning for energiforbruget i bygningen.
Det fremgår således tydeligt af bemærkningerne til litra e, at byggeloven efter ændringen i
2010 også ville finde anvendelse ved den rene bygningsvedligeholdelse, såfremt det pågæl-
dende byggearbejde har betydning for energiforbruget i bygningen.
Den foreslåede præcisering af ordlyden i litra e fremsættes alene af lovtekniske årsager og
med det formål at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om bestemmelsen. Den foreslåede præcise-
ring ændrer således ikke på indholdet i byggelovens § 2, stk. 1, litra e, ligesom den foreslåede
præcisering ikke ændrer på bygningsreglementets komponentkrav til bygningsdele og instal-
lationer.
Komponentkravene vil således fortsat alene rette sig mod den enkelte komponent, der udskif-
tes eller renoveres. Der vil derfor heller ikke fremover være krav om, at udskiftning af en
komponent vil føre til krav om andre energiforbedringer i bygningen.
Hvis man derfor i dag vælger at udskifte et vindue i en gammel bygning, vil der være krav om,
at det nye vindue skal overholde de gældende energikrav til vinduer, der fremgår af bygnings-
reglementet. Der vil dog ikke gælde et krav om, at alle de andre vinduer i bygningen også
skal udskiftes og leve op til energikravene.
Tilsvarende vil det også fortsat være således, at hvis man renoverer taget, skal man efteriso-
lere taget op til et vist niveau, men dog kun hvis det er rentabelt. Der vil heller ikke i disse til-
fælde være krav om, at øvrige bygningsdele renoveres, eller at der gennemføres ikke-rentable
isoleringsarbejder i bygningerne.
Side3
Bestemmelsen i litra e er i praksis efterlevet i overensstemmelse med dens formål, således at
bestemmelsen også har været gældende ved vedligeholdelsesbyggearbejder, hvorfor den fore-
slåede præcisering i praksis ikke vil medføre ændringer for byggeriet.
Den foreslåede præcisering ændrer ikke på, at bygningsejere alene skal anvende de mest
energieffektive løsninger, når de alligevel bygger om eller udskifter bygningsdele og installa-
tioner, hvis dette vil være rentabelt.
De anførte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, giver således efter Energistyrelsens op-
fattelse ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 (ændring af dispensationsbestemmelsen vedrørende etable-
ring af parkeringspladser på egen grund)
Dansk Ejendomsmæglerforening finder det positivt, at det foreslås at ændre de pågældende
bestemmelser i byggeloven for at sikre et klarere retsgrundlag samt for at sikre en mere ensar-
tet praksis i forhold til de givne dispensationer.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen har noteret sig, at Dansk Ejendomsmæglerforening finder de foreslåede æn-
dringer positive, idet hensigten med de foreslåede ændringer netop er at sikre et klarere rets-
grundlag og en mere ensartet praksis ved meddelelse af dispensation fra byggelovgivningens
krav om etablering af parkeringsarealer på egen grund.
De anførte bemærkninger fra Dansk Ejendomsmæglerforening giver således ikke anledning
til ændringer i lovforslaget.
BL anfører i deres høringssvar, at BL finder det både rimeligt, fornuftigt og retssikkerheds-
mæssigt korrekt, at der med dette lovforslag sættes en stopper for de mere eller mindre vilkår-
lige kommunale betingelser for at give dispensation, som BLs medlemmer har måttet leve
med igennem flere år.
BL er endvidere tilfreds med, at der udover den gældende mulighed for indbetaling til en eller
flere parkeringsfonde i den pågældende kommune tillige indføres en dispensationsmulighed
”på betingelse af, at bygherren kan fremlægge et forpligtende grundlag om, at parkeringsplad-
serne i forbindelse med byggeriets opførelse eller i umiddelbar forlængelse heraf etableres på
et andet areal” end egen grund. BL er dog meget betænkelige ved den påtænkte udmøntning af
denne bestemmelse, hvorefter det skal ske senest ”i umiddelbar forlængelse af byggeriets op-
førelse”, hvilket efter de specielle bemærkninger i lovudkastet vil sige, at ”parkeringspladser-
ne allerede skal være færdiganlagte og klar til ibrugtagning i forbindelse med eller i umiddel-
bar forlængelse af byggeriets ibrugtagning.”
Navnlig i de større byer og især ved større byggerier forudser BL, at dette krav ofte vil støde
ind i store praktiske problemer, herunder af tidsmæssig karakter, og på den baggrund foreslår
BL, at kravet smidiggøres og bliver så fleksibelt, at de kommende regler – eventuelt efter
kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse – fx kan rumme forsinkelser og andre (tids-
mæssige) forskydninger mellem eget byggeri og eventuelle nabobyggerier, herunder om fæl-
Side4
les p-pladser mv. BL anfører, at BL gerne tilbyder sin bistand til den nærmere udformning af
disse regler, og BL går ud fra, at de bliver hørt igen, når der foreligger et udkast eller lignende.
Energistyrelsens bemærkninger
Den foreslåede ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse har til formål at tilveje-
bringe ensartede og klare regler ved dispensation fra kravet om etablering af parkeringsplad-
ser på egen grund.
Den foreslåede ændring indebærer, at der alene kan meddeles dispensation fra byggelovens
bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund efter regler udstedt i
medfør af byggelovens § 22, stk. 6.
Herved vil alle dispensationer, der meddeles fra bestemmelserne om tilvejebringelse af parke-
ringsarealer på egen grund være nærmere reguleret.
Den foreslåede ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse vil blive udmøntet i be-
kendtgørelsesform, hvorved der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen kan med-
dele dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund, såfremt
der foreligger et forpligtende grundlag for en eller flere nærmere bestemte fysiske eller juri-
diske personer til at etablere parkeringspladserne andet steds.
Ved udmøntningen af den foreslåede ændring vil der blive fastsat nærmere regler om, hvor-
når parkeringspladserne skal være færdiganlagte og klar til ibrugtagning. Bestemmelser her-
om skal sikre, at parkeringspladserne etableres og kan anvendes af bebyggelsens beboere og
brugere inden for en overskuelig tid efter, at bygningen er blevet taget endeligt i brug således,
at bebyggelsens beboere og brugere får adgang til at parkere biler, cykler m.v., som det er fo-
reskrevet i byggelovgivningen.
Reglerne om, hvornår parkeringspladserne skal være færdiganlagte og klar til ibrugtagning,
skal selvfølgelig være så tilpas smidige og fleksible, at det er muligt for bygherrerne at opfyl-
de reglerne, selvom der sker forsinkelser i byggeriet, forskydninger i færdiggørelsen mellem
de bebyggelser, der skal etablere fælles parkeringspladser m.v. samtidig med, at reglerne sik-
rer, at bebyggelsens beboere får adgang til parkeringspladser. Dette er således tilsigtet med
den foreslåede ordlyd af ændringen til § 22, stk. 6, og det er Energistyrelsens opfattelse, at
den foreslåede ordlyd af ændringen i § 22, stk. 6, allerede tager højde for de forhold, som BL
beskriver i sit høringssvar.
Når udkast til bekendtgørelse med udmøntning af den foreslåede ændring af byggelovens §
22, stk. 6, foreligger, sendes udkastet naturligvis i offentlig høring, således at alle de relevan-
te parter har mulighed for at kommentere på udkastet.
De anførte bemærkninger fra BL giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ejendomsforeningen Danmark anfører, at de foreslåede ændringer af byggelovens § 22, stk. 1
og 6 medfører, at kommunen, som forudsætning for opnåelse af dispensation, alene kan kræve
indbetaling til en parkeringsfond, hvorefter kommunen skal foranledige etablering af egnede
parkeringspladser. Ejendomsforeningen Danmark støtter tiltag, som skaber ensretning og for-
udsigelighed i forbindelse med kommunernes forvaltning af byggeloven.
Side5
Energistyrelsens bemærkninger
Det er ikke korrekt, at de foreslåede ændringer af byggelovens § 22, stk. 1 og 6, vil medføre,
at der alene kan opnås dispensation ved indbetaling til en kommunal parkeringsfond.
Med de foreslåede ændringer af byggelovens § 22, stk. 1 og 6, vil det alene blive muligt for
kommunerne at dispensere fra kravet om tilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund
i henhold til § 22, stk. 6. Den foreslåede ændring af § 22, stk. 6, indeholder hjemmel for kli-
ma-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler, som udtømmende regule-
rer muligheden for at dispensere fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen
grund.
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 6, indebærer, at der alene kan meddeles dispensation fra
byggelovgivningens bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på
betingelse af, at der enten sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond eller på betingelse
af, at der foreligger et forpligtende grundlag om, at parkeringspladserne tilvejebringes på et
andet areal, der har en hensigtsmæssig placering i forhold til den ejendom, hvorpå parke-
ringspladserne skulle have været anlagt.
Den sidstnævnte betingelse, hvorved der kræves et forpligtende grundlag om tilvejebringelse
af parkeringspladserne på et andet areal, indeholder således en ny betingelse, som kan læg-
ges til grund for meddelelse af dispensation.
De af Ejendomsforeningen Danmark anførte bemærkninger giver efter Energistyrelsens op-
fattelse ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Københavns Kommune anmoder i høringssvaret om at blive inddraget i arbejdet med at ud-
forme bekendtgørelsen, der skal udmønte den foreslåede ændring af byggelovens § 22, stk. 6,
samt at blive hørt i god tid inden udstedelsen af bekendtgørelsen.
Københavns Kommune anbefaler, at der i vejledningsteksten til bygningsreglementets kap.
2.4, stk. 1, om fælles, ubebyggede arealer henvises til udmøntningsbekendtgørelsen, således
at opmærksomheden henledes på, at der gælder særlige regler ved etablering af parkeringsare-
aler på fremmed grund, såfremt dette sker som led i en fritagelse for at etablere parkerings-
pladser på egen grund.
Københavns Kommune har noteret sig, at den forslåede ændring af § 22, stk. 6, nu indeholder
formuleringen ”eller i umiddelbar forlængelse af byggeriets opførelse” samt muligheden for at
oprette flere parkeringsfonde i en kommune, som Københavns Kommune tidligere har anbefa-
let.
Københavns Kommune påpeger dog, at lovforslaget på side 12, 5. nye afsnit to steder inde-
holder en angivelse af, at parkeringspladserne skal være færdiganlagte og klar til ibrugtagning
i umiddelbar forlængelse af byggeriets ibrugtagning i stedet for i umiddelbar forlængelse af
byggeriets opførelse”. Københavns Kommune anbefaler, at samme formulering anvendes i
både lovteksten og i bemærkningerne.
Side6
Københavns Kommune anfører, at kravet om, at parkeringspladserne skal være anlagt i umid-
delbar forlængelse af det enkelte byggeri, ofte ikke vil kunne realiseres ved større udviklings-
byggerier, hvilket ifølge Københavns Kommune skyldes, at større udviklingsbyggerier ofte er
planmæssigt tilrettelagt således, at der først skal opføres et parkeringsanlæg, når alle eller et
bestemt antal byggerier i det pågældende lokalområde er opført. I den forbindelse henviser
Københavns Kommune til det anførte om planloven i udtalelsen fra den 3. september 2013,
idet Københavns Kommune fortsat er af den opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt
for borgerne, at der skabes kongruens på parkeringsområdet i byggelovgivningen og planlov-
givningen.
Københavns Kommune bemærker i sit høringssvar, at Københavns Kommune i tilfælde af fri-
tagelse for etablering af parkeringsarealer på egen grund på baggrund af et forpligtende
grundlag ikke vil foretage tinglysning af det forpligtende grundlag i en meddelelse i medfør af
byggelovens § 27, men at Københavns Kommune derimod vil kræve, at ejeren ved egen for-
anstaltning og for egen regning forestår tinglysning af en deklaration på sin ejendom og sør-
ger for, at deklarationen bliver tinglyst på øvrige ejendomme, som det forpligtende grundlag
relaterer sig til.
Københavns Kommune henviser til lovforslagets s. 17, stk. 8, og påpeger, at den anførte mu-
lighed for, at kommunen kan disponere over parkeringsfondsbidrag ved at overdrage grunde
til private aktører til brug for etablering af parkeringspladser, forudsætter udarbejdelse af en
lokalplan på grund af en væsentligt ændret anvendelse af den pågældende ejendom.
Energistyrelsens bemærkninger
Den foreslåede ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse har til formål at tilveje-
bringe ensartede og klare regler ved dispensation fra kravet om etablering af parkeringsplad-
ser på egen grund. Den foreslåede ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse skal
udmøntes i bekendtgørelsesform.
Når udkast til bekendtgørelse foreligger, sendes udkastet naturligvis i offentlig høring, såle-
des at de relevante parter har mulighed for at kommentere på udkastet.
Energistyrelsen er enig med Københavns Kommune i, at der bør anvendes samme formule-
ring i lovteksten og i bemærkningerne til lovforslaget. Energistyrelsen vil derfor ændre be-
mærkningerne til den foreslåede ændring af § 22, stk. 6.
Bestemmelsen om, hvornår parkeringspladserne skal være færdiganlagte og klar til ibrugtag-
ning, skal sikre, at parkeringspladserne etableres og kan anvendes af bebyggelsens beboere
og brugere inden for en overskuelig tid efter bebyggelsens endelige ibrugtagning således, at
bebyggelsens beboere og brugere får adgang til at benytte det pågældende antal parkerings-
pladser, som det er foreskrevet i byggelovgivningen.
Reglerne om, hvornår parkeringspladserne skal være færdiganlagte og klar til ibrugtagning,
skal selvfølgelig være så tilpas smidige og fleksible, at det er muligt at opfylde reglerne, selv-
om der sker forskydninger i færdiggørelsen mellem de bebyggelser, der skal etablere fælles
parkeringspladser m.v. Samtidig skal reglerne dog også sikre, at bebyggelsens beboere får
adgang til parkeringspladser.
Side7
Dette er således tilsigtet med den foreslåede ordlyd af ændringen til § 22, stk..
Energistyrelsen har været i dialog med Naturstyrelsen om, hvorvidt den foreslåede ændring
af byggelovens § 22, medfører et behov for en ændring af planlovens dispensationsbestem-
melse. Naturstyrelsen har i denne forbindelse oplyst, at Naturstyrelsen ikke har indtryk af, at
planlovens dispensationsregler giver problemer for ejeren i relation til parkeringsarealer.
Naturstyrelsen vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at ændre planloven
på dette område.
Københavns Kommune bemærker, at kommunen ved dispensation på betingelse af, at der fo-
religger et forpligtende grundlag, ikke vil foretage tinglysning i medfør af byggelovens § 27,
men at Københavns Kommune i stedet vil kræve, at ejeren ved egen foranstaltning forestår
tinglysningen.
Byggelovens § 27, 2. pkt., bestemmer, at kommunalbestyrelsen på den byggendes bekostning
lader tinglyse betingelser, som angår benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller
dele af den. Da byggelovens § 27, således tydeligt bestemmer, at det er kommunalbestyrelsen,
der skal foretage tinglysningen, kan Københavns Kommune ikke lovligt vælge at pålægge den
byggende at foretage tinglysningen. Energistyrelsen forventer, at Københavns Kommune
overholder gældende lovgivning og vil gøre Københavns Kommune opmærksom på indholdet
i og betydningen af byggelovens § 27, 2. pkt.
Lovforslagets side 17 indeholder opstillingen af paralleltekster. Paralleltekster skal fremgå af
ethvert ændringslovforslag og har til formål på en overskuelig måde at vise, hvordan den fo-
reslåede ændring af lovreglen er i forhold tilden gældende lovregel.
Når Københavns Kommune således henviser til lovforslagets side 17, stk. 8, henvises der reelt
til den gældende bestemmelse i byggelovens § 22, stk. 8, som bestemmer, at klima-, energi- og
bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at di-
sponere over parkeringsfondsbidrag ved at overdrage grunde til private aktører til brug for
etablering af parkeringspladser.
Bestemmelsen i byggelovens § 22, stk. 8, foreslås ikke ændret ved nærværende lovforslag. Be-
stemmelsen i § 22, stk. 8, er en hjemmelsbestemmelse, som blev indsat i byggeloven, ved lov
nr. 484 af 9. juni 2004.
Bestemmelsen i § 22, stk. 8, blev indsat, fordi den daværende regering ønskede at fremme pri-
vate aktørers deltagelse i offentlige opgaver. Det blev derfor foreslået, at ministeren blev be-
myndiget til at fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at indgå aftale
med private aktører om, at de private aktører skal kunne disponere over parkeringsfondsbi-
drag til etablering af parkeringspladser og til at fastsætte regler om de private aktørers ad-
gang til at opkræve parkeringsafgifter.
Anvendelsen af § 22, stk. 8 forudsætter således, at ministeren fastsætter nærmere regler, som
kommunalbestyrelsen skal agere efter. § 22, stk. 8, er imidlertid aldrig blevet udmøntet, hvor-
for kommunerne således ikke på nuværende tidpunkt har mulighed for at disponere over par-
keringsfondsbidrag ved at overdrage grunde til private aktører til brug for etablering af par-
keringspladser, uanset om kommunen udarbejder en lokalplan eller ej.
Side8
KL henviser til høringssvaret afgivet af Købehavns Kommune. Derudover anmoder KL om, at
bekendtgørelsen, der skal udmønte den foreslåede ændring af byggelovens § 22, stk. 6, ud-
sendes i god tid inden den foreslåede ændring af byggeloven, samt at udmøntningsbekendtgø-
relsen træder i kraft, således at den mere detaljerede beskrivelse kan udarbejdes i et samarbej-
de med de berørte kommuner.
Energistyrelsens bemærkninger
For så vidt angår KLs ønske om, at udmøntningen udsendes i god tid inden reglernes ikraft-
træden samt udarbejdes i samarbejde med de berørte kommuner, skal Energistyrelsen be-
mærke, at bekendtgørelsen, der skal udmønte den foreslåede ændring af byggelovens § 22,
stk. 6, ikke vil ændre på, at kommunerne fortsat efter de allerede gældende regler kan vælge
at meddele dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på
betingelse af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.
Den forslåede ændring af § 22, stk. 6, indeholder således alene en yderligere, ny mulighed,
som kommunerne kan meddele dispensation efter, hvis de i en konkret byggesag finder denne
nye mulighed mere hensigtsmæssig. Den forslåede ændring af § 22, stk. 6, hvorefter kommu-
nerne vil få mulighed for at meddele dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parke-
ringsarealer på egen grund, vil blive udmøntet således, at det er op til den enkelte kommune
selv at vælge, hvilken dispensationsmulighed kommunen vil anvende.
Begge dispensationsmuligheder i byggelovens § 22, stk. 6 – dispensation på betingelse af, at
der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond og dispensation på betingelse af, at der
foreligger et forpligtende grundlag om etableringen af parkeringspladserne – kan således an-
vendes af samme kommune.
Det skal endvidere bemærkes, at den foreslåede ændring af § 22, stk. 6, vil berøre alle kom-
munerne, idet den foreslåede ændring af byggeloven vil være gældende for og vil kunne an-
vendes af alle 98 kommuner.
Når udkast til bekendtgørelse med udmøntning af den foreslåede ændring af byggelovens §
22, stk. 6, foreligger, sendes udkastet naturligvis i offentlig høring, således at alle de relevan-
te parter har mulighed for at kommentere på udkastet.
De af KL anførte bemærkninger giver således efter Energistyrelsens opfattelse ikke anledning
til ændringer i lovforslaget.
VedvarendeEnergi er imod indskrænkningen i mulighederne for dispensation fra kravet om p-
pladser ved nybyggeri. VedvarendeEnergi anfører, at hvis et byggeri planlægges således, at
beboerne i høj grad kan bruge anden transport end bil (for eksempel cykel, typisk i større by-
er, eller kollektiv transport – stationsnær beliggenhed), så bør det være muligt at dispensere
alene på denne baggrund. VedvarendeEnergi mener ikke, at det er en menneskeret at parkere
en bil, idet VedvarendeEnergi mener, at det er et tilvalg for nogen og et unødvendigt fordy-
rende krav for andre.
Side9
Energistyrelsens bemærkninger
Efter den gældende byggelovs § 7, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om
indretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af parkering. I bygningsreglementet
er det således med hjemmel i byggeloven bestemt, at der ved opførelsen af byggeri skal ud-
lægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i be-
byggelsen, besøgende m.v., kan parkere biler, motorcykler, cykler, m.v. på ejendommens om-
råde.
Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges til parkeringsareal, og hvornår det skal
anlægges, fastsættes i henhold til de gældende regler i bygningsreglementet af kommunalbe-
styrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Det er således kommunalbestyrelsen, der ved
behandlingen af en byggesag konkret skal vurdere, hvor mange parkeringspladser, eller hvor
stort et parkeringsareal, der er behov for ved opførelsen af en konkret bebyggelse. Ved denne
vurdering skal kommunalbestyrelsen blandt andet tage bebyggelsens størrelse, anvendelse og
beliggenhed i betragtning.
Kommunalbestyrelsen kan således efter en konkret vurdering sætte antallet af parkerings-
pladser til 0 eller størrelsen af parkeringsarealet til 0 m2, hvis kommunalbestyrelsen ikke me-
ner, der er behov for at etablere parkeringspladser til brug for bebyggelsens brugere. Dette
har kommunalbestyrelsen mulighed for allerede efter de gældende regler, og muligheden vil
ligeledes foreligge efter den foreslåede ændring af byggelovens § 22.
Dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund vil således
alene blive en aktualitet i det tilfælde, hvor kommunen konkret vurderer, at der skal etableres
parkeringspladser på ejendommen, og bygherren ikke ønsker selv at etablere disse og derfor
anmoder kommunen om dispensation.
Kommunalbestyrelsen skal altid konkret vurdere, om der kan meddeles dispensation. Den fo-
reslåede ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse medfører alene, at såfremt kom-
munen beslutter, at der kan meddeles dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parke-
ringspladser på egen grund, vil dette alene kunne ske i henhold til byggelovens § 22, stk. 6.
Den foreslåede ændring medfører således ikke en indskrænkning i, i hvilke tilfælde en kom-
mune kan meddele dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringspladser. Den fo-
reslåede ændring medfører alene en indskrænkning i, hvilke betingelser kommunen i givet
fald vil kunne stille ved meddelelse af dispensation.
De af VedvarendeEnergi anførte bemærkninger giver således efter Energistyrelsens opfattelse
ikke anledning til ændringer i lovforslaget.


Ministeren
10. februar 2014
J nr. 2013-3889
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Forslag til lov om ændring af byggeloven
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt høringssvar modtaget i forbindelse med
høring over forslag til lov om ændring af byggeloven, som var i høring fra den 13.
november 2013 til den 12. december 2013. Endvidere vedlægges notat med
sammenfatning af høringssvarene.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 130 Bilag 1
Offentligt (01)