L 175 - svar på spm. 24 om kommentar til henvendelsen af 30/4-20 fra KPMG Acor Tax om opfølgende spørgsmål til svar på spm. 20 om skattekontoen og acontoskat, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 30. april 2020.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
4. maj 2020
J.nr. 2020 - 3026
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. april 2020 fra KPMG Acor Tax, jf. L
175 - bilag 15.
Svar
1. KPMG Acor Tax henviser til svaret på L 175 – spørgsmål 20 og bemærker, at det af
ministerens svar fremgår, at selskaberne i 2018 har indbetalt 11,4 mia. kr. som første fri-
villige acontoskatterate (senest den 20. marts 2018), svarende til ca. 1/3 af de samlede fri-
villige acontoskatter på 34,3 mia. kr. for 2018. Da selskaberne i alle årene 2015-2018
havde mulighed for at udskyde den frivillige acontoskat indtil den 20. november i året (2.
frivillige rate) og stadig undgå restskat og rentetillæg til staten, kan det ifølge KPMG Acor
Tax konstateres, at 1/3 af acontoskatterne i 2018 reelt har været indbetalt som en 8 mdrs.
frivillig kapitalanbringelse hos staten og angiveligt med det formål at spare negative ren-
ter. For alle årene 2015-2018 handler det om 38,1 mia. kr.
KPMG Acor Tax spørger, om ministeren mener, at det er et mindre problem, at selska-
berne senest den 20. marts 2018 har forudbetalt 11,4 mia. kr. i acontoskat, som selska-
berne i stedet kunne have indbetalt senest den 20. november 2018, i forhold til hvis skat-
tekontoen anvendes til at forudbetale andre forventede skatter og afgifter frem til den 1.
april næste år, og hvis beløbet ligger på samme niveau.
Kommentar
Som det fremgår af mit svar på L 175 – spørgsmål 20, kan betalingen af frivillig aconto-
skat ikke sammenlignes med muligheden for at indbetale store beløb til skattekontoen, da
der er tale om to vidt forskellige formål.
Ordningen med betaling af frivillig acontoskat skal som nævnt i svaret tilgodese ønsket
hos selskaber m.v. om at undgå restskat. Selskaber m.v. kan selv vælge, hvor meget de øn-
sker at indbetale i frivillig acontoskat, og hvornår det skal ske, når blot det sker inden for
de gældende frister.
Afskaffelsen af loftet på skattekontoen – hvilket af systemmæssige grunde er gjort ved at
hæve loftet til 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april
2021 – skal derimod tilgodese likviditetsstærke virksomheders ønske om at undgå nega-
tive bankrenter af beløb svarende til de betalinger, for hvilke betalingsfristerne er blevet
udskudt i forbindelse med coronakrisen.
Men det er, som jeg har nævnt i mit svar på L 175 – spørgsmål 22, ikke formålet med af-
skaffelsen af loftet på skattekontoen, at skattekontoen skal fungere som alternativ til en
bankkonto, hvor virksomhederne indskyder ekstra kapital på skattekontoen ud over inde-
holdte A-skatter og moms m.v., for hvilke betalingsfristerne er udskudt.
Det er heller ikke formålet, at der placeres midler på skattekontoen til kortsigtet kapital-
forvaltning, f.eks. som alternativ til at købe helt korte rentebærende papirer som f.eks.
Side 3 af 3
korte statsobligationer eller de obligationer, der ligger til grund for rentetilpasningslån til
boligejerne.
Selv om statens lånebehov måtte blive yderligere reduceret, hvis virksomheder på skatte-
kontoen indskyder beløb, der overstiger størrelsen på virksomhedernes udskudte betalin-
ger af skatter og afgifter, kan det have uønskede afledte effekter. Hvis øgede indskud på
skattekontoen medfører væsentligt lavere efterspørgsel på korte rentebærende papirer,
kan det øge renterne på korte statsobligationer og på korte rentetilpasningslån til bolig-
ejerne. Sidstnævnte vil hverken være en fordel for staten, boligejerne eller den samlede
økonomi.
Hvis det viser sig, at virksomhederne generelt indbetaler beløb, der væsentligt overstiger
det beløb, der skal anvendes til de udskudte betalinger af skatter og afgifter, vil regeringen
være klar til at lovgive for at dæmme op for en sådan anvendelse af skattekontoen.
2. KPMG Acor Tax beder ministeren oplyse, hvad selskaberne har indbetalt som første
frivillige acontoskatterate i 2019 og 2020.
Kommentar
I tabel 1 er vist indbetalt acontoskat i 2019 og 2020. Det bemærkes, at der for 2020 endnu
kun er betalt 1. rate. Som det ses af tabellen, er der indbetalt i alt 13 mia. kr. i 1. ordinære
og frivillige rate i 2020, mens der i 2019 tilsvarende var indbetalt 22,9 mia. kr. Det kan be-
mærkes, at særligt den frivillige rate har været lavere i år end sidste år.
Tabel 1. Indbetalt acontoskat i 2019 og 2020
Mia. kr. 2019 2020
1. ordinære rate 13,9 14,4
Nedsættelse -1,9 -4,0
1. frivillige rate 10,9 2,6
1. ordinære og frivillige rate i alt 22,9 13,0
2. ordinære rate 13,9 -
Nedsættelse -2,8 -
2. frivillige rate 30,6 -
3. frivillige rate 6,1 -
I alt 70,7 -
Kilde: Skatteministeriet


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 28. april 2020.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
29. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. april 2020 fra KPMG Acor Tax, jf. L
175 - bilag 12.
Svar
1. KPMG Acor Tax henviser til svarene på L 175 – spørgsmål 16 og 17 og bemærker her-
til, at for overskydende selskabsskat indbetalt som frivillig acontoskat efter den 20. no-
vember 2019, men inden den 1. februar 2020, ydes ingen rentegodtgørelse, hvorved sel-
skaberne allerede i dag har mulighed for at reducere deres negative renter ved en midlerti-
dig kapitalanbringelse hos staten og med en rentegodtgørelse på 0,1 pct., hvis indbetalin-
gen er sket inden den 20. november i indkomståret. Selskaberne har således et frivilligt
indbetalingsvindue, der reelt strækker sig fra den 1. januar i indkomståret og helt frem til
den 1. februar året efter. Selskaberne vil få en overskydende selskabsskat overført til skat-
tekontoen 2 bankdage efter den 20. november i året efter.
KPMG Acor Tax spørger, om ministeren mener, at denne kapitalanbringelsesmulighed er
mindre problematisk end det foreliggende lovforslag, hvor man midlertidigt ophæver lof-
tet på skattekontoen, men uden nogen rentegodtgørelse til virksomhederne ved en senere
udbetaling fra skattekontoen.
Kommentar
Jeg mener, at selskabers mulighed for at foretage frivillig indbetaling af acontoskat adskil-
ler sig væsentligt fra muligheden for at indbetale store beløb på skattekontoen som følge
af den foreslåede afskaffelse af loftet på skattekontoen. Muligheden for at indbetale frivil-
lig acontoskat har til formål at give selskaberne mulighed for at undgå restskat, hvorimod
afskaffelsen af loftet på skattekontoen har til formål at beskytte virksomheder mod nega-
tive bankrenter som følge af udskydelserne af betalingsfristerne for A-skatter m.v.
Rentegodtgørelsen på 0,1 pct. (for 2019) ved en udbetaling af overskydende skat kan be-
grundes med, at de foretagne indbetalinger af acontoskat er låst i perioden indtil udbeta-
ling af overskydende skat, som sker senest 2 bankdage efter den 20. november i kalender-
året efter indkomståret. Pengene er således låst i en lang periode fra indbetalingen.
Som jeg også har nævnt i mit svar på L 175 – spørgsmål 17, blev der ved en lovændring i
2015 indført en negativ rente ved fremrykket tilbagebetaling af frivillig acontoskat, dvs.
før udbetaling af overskydende skat, for at reducere incitamentet hos selskaber m.v. til at
indbetale for meget i acontoskat for at undgå negative renter i pengeinstitutter m.v.
Ved indbetaling på skattekontoen som følge af afskaffelsen af loftet på skattekontoen kan
en virksomhed få udbetalt en evt. kreditsaldo inden for typisk 5 hverdage fra anmodnin-
gen. Pengene er således modsat indbetalte acontoskatter ikke låst i en lang periode, og jeg
mener derfor ikke, at det giver mening at fastsætte regler om rentegodtgørelse i den situa-
tion.
Side 3 af 3
2. KPMG Acor Tax beder ministeren oplyse, hvad den samlede selskabsskat, de frivillige
indbetalinger og den overskydende selskabsskat udgjorde for indkomstårene 2015-2018,
og hvor stor en rentegodtgørelse (0,1 pct.) der blev udbetalt til selskaberne for disse ind-
komstår.
Kommentar
Den samlede acontoskat for selskaber, herunder frivillige indbetalinger m.v. i årene 2015-
2018, er opsummeret i tabel 1. Desuden er vist udbetalingen af overskydende skat og
godtgørelse.
Tabel 1. Acontoskat for selskaber samt overskydende skat og godtgørelse
mia. kr. 2015 2016 2017 2018
1. ordinære rate 11,4 12,7 12,5 12,9
Nedsættelse -0,8 -2,7 -1,8 -1,9
1. frivillige indbetaling 12,0 6,1 8,6 11,4
2. ordinære rate 11,4 12,7 12,5 12,9
Nedsættelse -3,1 -2,7 -2,1 -3,2
2. frivillige indbetaling 23,1 28 32,7 18,5
3. frivillige indbetaling 2,9 3,7 5,3 4,4
Acontoskat i alt 56,9 57,8 67,7 55,0
Overskydende skat udbetalt 9,2 9,2 8,1 14,3
Godtgørelse (mio. kr.) 29,0 8,8 8,1 13,5
,
0
,
0
Kilde: Skattestyrelsen
3. KPMG Acor Tax henviser til, at ministeren om en eventuel rentegodtgørelse ved en
forsinket udbetaling fra skattekontoen oplyser, at der, som det fremgår af lovforslaget,
ikke vil blive ydet rentegodtgørelse til virksomheder, hvis lånet udbetales senere end 5
bankdage fra anmodningen.
KPMG Acor Tax oplyser, at der med spørgsmålet tænkes på en eventuel rentegodtgørelse
ved en forsinket udbetaling, der sker senere end 5 hverdage af en kreditsaldo, som kom-
mer fra tidligere indbetalinger på skattekontoen eller en overskydende selskabsskat, hvor
beløbet enten anmodes udbetalt, eller hvor beløbet overstiger den af virksomheden fast-
satte udbetalingsgrænse. Da ministerens svar vedrører forsinket udbetaling af lån omfattet
af lovforslaget, spørger KPMG Acor Tax til eventuel rentegodtgørelse ved en forsinket
udbetaling af en kreditsaldo, der kommer fra tidligere indbetalinger på skattekontoen, her-
under fra en overskydende selskabsskat.
Kommentar
Skattestyrelsen har oplyst, at hvis en virksomhed anmoder om udbetaling af en kredit-
saldo på skattekontoen, der er opstået som følge af tidligere indbetalinger på skattekon-
toen eller en overskydende selskabsskat, betales der rentegodtgørelse fra 30 dage efter an-
modningstidspunktet og frem til udbetalingstidspunktet. Tilsvarende gælder i den situa-
tion, hvor beløbet overstiger den af virksomheden fastsatte udbetalingsgrænse.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
29. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på spørgsmål 19 bedes ministeren kommentere på – uagtet hvad
der har været formålet med ordningen – om det isoleret set er en fordel for staten, hvis
virksomheder, som har et højt likviditetsberedskab, skyder yderligere ind på skattekon-
toen udover virksomhedens indeholdte A-skatter og moms mv. og indenfor den midlerti-
dige tidsperiode, således at indskuddene kan være med til at reducere statens lånebehov?
Og mener ministeren, at det vil være en fordel?
Svar
Som det fremgår af mit svar på L 175 – spørgsmål 19, har den foreslåede afskaffelse af
loftet på skattekontoen til formål at sikre, at virksomhederne ikke risikerer at skulle betale
mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af beta-
lingsfristerne, ligesom det lånebehov, som staten har som følge af forlængelsen af beta-
lingsfristerne, vil blive reduceret.
Det er derimod ikke formålet, at skattekontoen skal fungere som alternativ til en bank-
konto, hvor virksomhederne indskyder ekstra kapital på skattekontoen ud over inde-
holdte A-skatter og moms m.v., for hvilke betalingsfristerne er udskudt.
Det er heller ikke formålet, at der placeres midler på skattekontoen til kortsigtet kapital-
forvaltning, f.eks. som alternativ til at købe helt korte rentebærende papirer som f.eks.
korte statsobligationer eller de obligationer, der ligger til grund for rentetilpasningslån til
boligejerne.
Selv om statens lånebehov måtte blive yderligere reduceret, hvis virksomheder på skatte-
kontoen indskyder beløb, der overstiger størrelsen på virksomhedernes udskudte betalin-
ger af skatter og afgifter, kan det have uønskede afledte effekter. Hvis øgede indskud på
skattekontoen medfører væsentligt lavere efterspørgsel på korte rentebærende papirer,
kan det øge renterne på korte statsobligationer og på korte rentetilpasningslån til bolig-
ejerne. Sidstnævnte vil hverken være en fordel for staten, boligejerne eller den samlede
økonomi.
Hvis det viser sig, at virksomhederne generelt indbetaler beløb, der væsentligt overstiger
det beløb, der skal anvendes til de udskudte betalinger af skatter og afgifter, vil regeringen
være klar til at lovgive for at dæmme op for en sådan anvendelse af skattekontoen.