L 175 - svar på spm. 22 om kommentar til svar på spm. 19, til skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 175 - svar på spm. 22.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L175/spm/22/svar/1654376/2183549.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
29. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på spørgsmål 19 bedes ministeren kommentere på – uagtet hvad
der har været formålet med ordningen – om det isoleret set er en fordel for staten, hvis
virksomheder, som har et højt likviditetsberedskab, skyder yderligere ind på skattekon-
toen udover virksomhedens indeholdte A-skatter og moms mv. og indenfor den midlerti-
dige tidsperiode, således at indskuddene kan være med til at reducere statens lånebehov?
Og mener ministeren, at det vil være en fordel?
Svar
Som det fremgår af mit svar på L 175 – spørgsmål 19, har den foreslåede afskaffelse af
loftet på skattekontoen til formål at sikre, at virksomhederne ikke risikerer at skulle betale
mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af beta-
lingsfristerne, ligesom det lånebehov, som staten har som følge af forlængelsen af beta-
lingsfristerne, vil blive reduceret.
Det er derimod ikke formålet, at skattekontoen skal fungere som alternativ til en bank-
konto, hvor virksomhederne indskyder ekstra kapital på skattekontoen ud over inde-
holdte A-skatter og moms m.v., for hvilke betalingsfristerne er udskudt.
Det er heller ikke formålet, at der placeres midler på skattekontoen til kortsigtet kapital-
forvaltning, f.eks. som alternativ til at købe helt korte rentebærende papirer som f.eks.
korte statsobligationer eller de obligationer, der ligger til grund for rentetilpasningslån til
boligejerne.
Selv om statens lånebehov måtte blive yderligere reduceret, hvis virksomheder på skatte-
kontoen indskyder beløb, der overstiger størrelsen på virksomhedernes udskudte betalin-
ger af skatter og afgifter, kan det have uønskede afledte effekter. Hvis øgede indskud på
skattekontoen medfører væsentligt lavere efterspørgsel på korte rentebærende papirer,
kan det øge renterne på korte statsobligationer og på korte rentetilpasningslån til bolig-
ejerne. Sidstnævnte vil hverken være en fordel for staten, boligejerne eller den samlede
økonomi.
Hvis det viser sig, at virksomhederne generelt indbetaler beløb, der væsentligt overstiger
det beløb, der skal anvendes til de udskudte betalinger af skatter og afgifter, vil regeringen
være klar til at lovgive for at dæmme op for en sådan anvendelse af skattekontoen.