Skriftlig fremsættelse (29. april 2020)

Skriftlig fremsættelse (29. april 2020)
Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov
om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen
delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på
etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
(Lovforslag nr. L 183)
Den 27. marts 2018 blev der indgået en aftale om etable-
ring pr. 1. april 2019 af et nyt familieretligt system, beståen-
de af Familieretshuset og familieretten. Aftalen blev udmøn-
tet ved lov om Familieretshuset og lov om ændring af foræl-
dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om
Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet
i sager efter forældreansvarsloven).
Som led i aftalen om det nye familieretlige system blev
der som en nyskabelse indført en såkaldt tvungen delt bo-
pæl, som indebærer, at et barn i en periode på tre måneder
efter forældrenes samlivsophævelse har bopæl hos begge
forældre. Formålet med dette var at sikre ro om barnet i
perioden lige efter en samlivsophævelse. Samtidig blev der
også med fokus på barnet indført en refleksionsperiode på
tre måneder, der betyder, at ægtefæller, der anmoder om
direkte skilsmisse, og som har fælles børn, der ikke er fyldt
18 år, først kan blive skilt efter denne periodes udløb, og ef-
ter at de har gennemført et digitalt læringsforløb. Intentio-
nen med refleksionsperioden var at sikre tid til forståelse
hos forældrene af børns reaktion på samlivsophævelse og
skilsmisse og at skærme børnene bedst muligt mod følgerne
af samlivsophævelse og skilsmisse. Samtidig blev der skabt
mulighed for at deltage i en rådgivnings- og afklaringssam-
tale.
De centrale aktører, der beskæftiger sig med børn i brud-
te familier, har imidlertid ud fra et børneperspektiv kritiseret
ordningerne og fremhævet, at de ikke virker efter hensigten,
når forældrene er enige om at bryde relationen mellem dem
hurtigst muligt. Aktørerne har påpeget, at ordningerne i
mange situationer unødigt optrapper og forlænger konflikten
mellem forældrene til skade for deres børn.
Det foreslås derfor, at begge ordninger afskaffes. Da hen-
synene til at skærme børn bedst muligt mod følgerne af sam-
livsophævelse og skilsmisse først og fremmest varetages
gennem den støtte, som forældrene i dag tilbydes i refleksi-
onsperioden, foreslås det, at disse tilbud i form af digitale
læringsforløb og rådgivnings- og afklaringssamtaler opret-
holdes som generelle tilbud til alle forældre, der bryder med
hinanden. Forældrene vil således fortsat kunne hente hjælp
til håndteringen af deres og børnenes situationen i forbindel-
se med en samlivsophævelse, separation og skilsmisse.
Etableringen af det nye familieretlige system bygger på
en stor og kompleks lovpakke, der indeholder en ny hoved-
lov for Familieretshusets opgavevaretagelse og betydelige
ændringer af den familieretlige lovgivning. Der har efterføl-
gende vist sig behov for at justere denne lovgivning på en-
kelte punkter. Dette lovforslag indeholder forslag til gen-
nemførelsen af disse justeringer. Der er i vid udstrækning ta-
le om justeringer af lovteknisk karakter. Det er således ikke
formålet med lovforslaget at ændre på de grundlæggende
elementer i det nye familieretlige system.
Lovforslaget indeholder bl.a. præcisering af reglerne om
virkningstidspunkterne for Familieretshusets afgørelser samt
af reglerne om international kompetence til at behandle sag-
er om ændring af vilkår for separation og skilsmisse og om
fuldbyrdelse af sådanne afgørelser. Samtidig foreslås det, at
Familieretshusets meddelelser i konkrete sager, hvor en
parts adresse ikke kan findes, ligesom meddelelser i rets-
sager kan forkyndes i Statstidende.
Endvidere vil lovforslaget betyde, at behandlingen af
sager om forældremyndighed ved en forældremyndigheds-
indehavers død ændres således, at nogle af disse sager kan
afgøres af Familieretshuset, navnlig sager der ikke indehol-
der en tvist, fordi der kun er én, der ansøger om at få foræl-
dremyndigheden. Dermed bringes behandlingen af disse
sager i overensstemmelse med princippet om, at sager, hvor
der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private par-
ter, ikke afgøres af familieretten, men af Familieretshuset,
hvis afgørelser kan prøves af familieretten.
Lovforslaget indeholder desuden forslag, der retter op på
uhensigtsmæssigheder i det familieretlige system. Eksem-
pelvis gøres registreringen af faderskab i forbindelse med
barnets fødsel mere smidig således, at overflødig sagsbe-
handling kan undgås, og en forældremyndighedsindehaver
får mulighed for at aftale fælles forældremyndighed med en
af barnets forældre, forudsat at dette er til barnets bedste.
Samtidig sikres det, at reglerne for tilbagegivelse af bortfør-
te børn er i overensstemmelse med Haagerbørnebortførel-
Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2019-20
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2019-4803
CY000438
seskonventionens ordlyd, hvilket giver mulighed for mere
fleksible løsninger til barnets bedste.
Endelig følger det af lovforslaget, at forældres ret til ori-
entering om deres barn efter forældreansvarsloven vil bort-
falde, når forældrenes forældremyndighed over barnet bort-
falder, fordi barnet midlertidigt anbringes hos en adoptiv-
familie med henblik på adoption. Dette forslag er en opfølg-
ning på loven om kontinuitet og enkle forløb for børn, der
adopteres uden samtykke, og ændrer ikke de grundlæggende
regler om adoption uden samtykke.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
2