Fremsat den 29. april 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24502

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b162/20191_b162_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. april 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om sikring af billigere lånemuligheder til boliger og erhverv i yderområder
    Folketinget pålægger regeringen senest den 8. oktober 2020 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at boliger og erhverv i
    yderområderne får billigere lånemuligheder.
    Beslutningsforslag nr. B 162 Folketinget 2019-20
    AX024502
    Bemærkninger til forslaget
    Det er fortsat et stort problem, at boliger og erhverv i dele
    af landet ikke kan opnå realkreditlån og i stedet er henvist til
    betydelig dyrere banklån eller pantebreve, hvis de da over-
    hovedet kan opnå lån. Det gør det dyrere at bosætte sig og at
    starte og udvide virksomheder i disse områder og bidrager
    dermed til affolkningen af områderne. Derfor peger bl.a.
    Landdistrikternes Fællesråd på, at »Mange erhvervsdrivende
    i landdistrikterne har store finansieringsproblemer, fordi de
    har svært ved at optage lån alene på grund af deres postnum-
    mer« (www.landdistrikterne.dk/erhverv/).
    Det opfatter Socialistisk Folkeparti (SF) som et kæmpe
    problem, og SF har derfor tidligere fremsat forslag til løs-
    ning af problemet, bl.a. ved beslutningsforslag nr. B 34, fol-
    ketingsåret 2017-18 (der henvises til www.folketingstiden-
    de.dk, Folketingstidende 2017-18, tillæg A, B 34 som frem-
    sat, og tillæg F, møde 48, kl. 13:57), beslutningsforslag nr.
    B 127, folketingsåret 2016-17 (der henvises til www.folke-
    tingstidende.dk, Folketingstidende 2017-16, tillæg A, B 127
    som fremsat, tillæg B, betænkning over B 127, og tillæg F,
    møde 97, kl. 14:41 og møde 106, kl. 13:10), og beslutnings-
    forslag nr. B 33, folketingsåret 2014-15, 1. samling (der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2014-15, 1. samling, tillæg A, B 33 som fremsat, tillæg B,
    betænkning over B 33, og tillæg F, møde 34, kl. 10:26, og
    møde 68, kl. 14:34. Desværre er SF᾽s forslag blevet stemt
    ned, på trods af at flere partier påpeger, at der er et problem,
    senest Venstre, jf. Transportudvalget alm. del – svar på spm.
    88, folketingsåret 2018-19, 2. samling, fra Heidi Bank (V)
    fra september 2019, hvor hun spørger ind til, hvad regerin-
    gen har tænkt sig at gøre ved problemet. Endelig fastslås det
    også i forståelsespapiret »Retfærdig retning for Danmark«
    fra 25. juni 2019, at »I landdistrikterne oplever borgere og
    virksomheder, at deres muligheder for at optage realkredit-
    lån afgøres af andre forhold, end det er tilfældet i andre dele
    af Danmark«. Og erhvervsministeren svarer da også Heidi
    Bank: »Der er imidlertid fortsat borgere og virksomheder i
    landdistrikterne, der oplever, at deres muligheder for at op-
    tage realkreditlån afgøres af andre forhold, end det er tilfæl-
    det i resten af Danmark. Regeringen vil senere fremlægge en
    konkret plan for arbejdet med at løse udfordringerne i land-
    distrikterne.«
    For at fastholde regeringen på dens løfte i forståelsespapi-
    ret og løftet i erhvervsministerens svar til Venstre genfrem-
    sætter SF nu forslaget fra 2018, der pålægger regeringen at
    gøre noget ved problemet. SF’s udgangspunkt er, at vi går
    ud fra, at rigtig mange partier og organisationer anerkender,
    at der tale om et problem, og at problemet ikke har nærmet
    sig en løsning. Så sent som i juni 2019 udtalte RealMægler-
    ne: »I snart fem år har jeg hørt fra mere end 100 ejendoms-
    mæglere, der samstemmende siger: Vi kan ikke sælge boli-
    ger i Udkantsdanmark. Bankerne og realkreditten siger nej.
    Det er i dag en af de helt grundlæggende udfordringer for
    Udkantsdanmark, at de, der gerne vil bo der, ikke kan få lov,
    fordi kreditgivningen er strammet til. Det betyder, at udkan-
    ten bliver endnu mere udkant i morgen« (»RealMæglerne:
    Stram kreditpolitik skaber ond cirkel for Udkantsdanmark«,
    Altinget, 20. juni 2019, www.altinget.dk/by/artikel/real-
    maeglerne-stram-kreditpolitik-skaber-ond-cirkel-for-ud-
    kantsdanmark). Der er altså klart mulighed for forbedringer.
    SF᾽s tidligere forslag har gået på, at der oprettes et real-
    kreditinstitut med en form for statsstøtte eller garanti for at
    løse problemet. Det er blevet afvist med to typer af argu-
    menter:
    1) Markedet løser problemet: Det er den ideologiske be-
    grundelse, som SF᾽s tidligere forslag er blevet mødt
    med. Det er et meget mærkeligt argument, for mens det
    er rigtigt, at markedet løser mange problemer, er det li-
    ge så rigtigt, at der er mange andre problemer, som
    markedet ikke løser. Det gælder ikke mindst inden for
    det finansielle område, hvor moderne økonomisk teori
    angiver en række årsager til, at markedet ikke løser alle
    problemer, hvilket også er en begrundelse for den ret
    omfattende regulering af de finansielle markeder, som
    der stadig er enighed om at der er brug for (om end der
    kan være uenighed om reguleringens konkrete ind-
    hold). Der er på mange måder tale om, at staten søger
    at løse de problemer, som finansmarkederne ikke kan
    løse. Ud over regulering er fonde som f.eks. Vækstfon-
    den og Markedsmodningsfonden samt udviklings- og
    demonstrationsprogrammer m.v. udtryk for, at marke-
    det ikke løser alle problemer. På den baggrund er det
    svært at se det principielle i, at staten skulle lade stå til
    i forhold til problemet med belåning i yderområderne.
    Det virker som om partier, der ellers hævder at være
    optaget af yderområdernes problemer, gør dem til ofre
    for en liberalistisk dogmatik.
    2) Staten skal passe på med at påtage sig en risiko: Dette
    er et langt mere pragmatisk argument, som SF har stor
    forståelse for. Staten påtager sig selvsagt i forvejen en
    lang række risici, ikke mindst i disse tider, hvor man
    forsøger at holde hånden under de dele af erhvervslivet,
    der er ramt af coronakrisen. Den tidligere regering be-
    sluttede, at staten skulle overtage 90 pct. af finansierin-
    gen af de almene boliger, hvilket fuldstændig flugter
    med SF’s tanker. Men der er i øvrigt fortilfælde, hvor
    regeringen og Folketinget har erkendt, at markedet ikke
    altid løser problemet, og har ladet staten påtage sig en
    risiko. Det gjaldt f.eks. ved oprettelsen af Dansk Land-
    brugs Realkreditfond i 1960. Endelig er ideen med
    statslig støtte til realkredit i yderområder en idé, vi alle-
    rede kender fra Norge, hvor man har haft denne model
    i årtier. For at imødekomme risikoargumentet har SF
    nedenfor beskrevet en model, der tager højde for dette
    problem. SF mener, at en model i den retning er den
    bedste løsning på problemet, men er gerne åben over
    for andre løsninger. Det vigtigste er, at vi får løst op for
    yderområdernes finansierings- og kreditproblemer.
    2
    En mulig løsning på låneproblemerne i yderområderne:
    1) Der oprettes et særligt realkreditinstitut, der yder lån i
    yderområderne til boliger og erhverv med en sund øko-
    nomi, som ikke har mulighed for at opnå realkreditlån
    andre steder.
    2) For at begrænse risikoen for tab ydes der kun fastfor-
    rentede lån uden afdragsfrihed. Desuden stilles følgen-
    de særlige betingelser:
    A) Grænsen for belåning sættes lavere end normalt, f.eks.
    til 60 eller 70 pct. frem for 80 pct. Det skal ses i sammen-
    hæng med huspriserne: Et hus i en forstad til København til
    3 mio. kr. kræver, at der skaffes anden finansiering på
    600.000 kr. (20 pct. af 3 mio. kr.), mens et hus i et yderom-
    råde til f.eks. 750.000 kr. kun kræver anden finansiering på
    225.000-300.000 kr., selv med en lav belåning på 60-70 pct.
    B) Reservebidrag: Der fastsættes et bidrag på f.eks. 1 pct.
    om året, der henlægges i en solidarisk reservefond. Disse
    penge betales tilbage, når lånet udløber eller indfries, dog
    med fradrag for eventuelle tab, som realkreditinstituttet har
    lidt på sin udlånsportefølje. Dette bidrag sikrer, at der grad-
    vist opbygges en betydelig reserve til imødegåelse af tab.
    Disse betingelser betyder også, at en investering i realkre-
    ditinstituttet vil være mindre risikobetonet, og der bør derfor
    være gode muligheder for at tiltrække privat kapital, f.eks.
    fra pensionskasser. I det omfang instituttet ikke kan finan-
    sieres fuldt ud med private midler, skal staten træde til med
    indskudskapital, som f.eks. kan udgøre 1-2 mia. kr. Der er
    flere muligheder for at skaffe disse indskudsmidler, og SF
    drøfter dem gerne.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om sikring af billigere
    lånemuligheder til boliger og erhverv i yderområder.
    (Beslutningsforslag nr. B 162)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4