L 132 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 21/4-20 fra Søren Rex Thomsen, Jylling, om Jyllinge Nordmark, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
MOF L 132 - svar på spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L132/spm/3/svar/1654063/2183080.pdf
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. 2020-43362020-4336 Dato 28. april 2020 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 132, forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning. (Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse m.v.). stillet den 21. april 2020 af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmål nr. 3 til L 132 ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21/4-20 fra Søren Rex Thomsen, Jylling, om Jyllinge Nordmark, jf. L 132 - bilag 5?” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser: ”Ved kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse skal kommunen indhente en udtalelse fra Kystdirektoratet om de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger, jf. kystbeskyttelseslovens § 2. Kystdirektoratet har i 2015 afgivet udtalelse efter § 2 til Roskilde Kommune om højvandsbeskyttelse af Jyllinge Nordmark. Kystdirektoratet tilkendegav i udtalelsen, at der er behov for højvandsbeskyttelse i området, da store dele af området ligger lavt og blev oversvømmet i forbindelse med stormen Bodil i december 2013. Kystdirektoratet udtalte endvidere, at princippet i den foreslåede løsning i form af et højvandsbeskyttelsessystem vil kunne løse dette behov. Det konkrete projekt består af et fjorddige, en højvandsport og et ådige. Fjorddiget og højvandsporten forhindrer fjordvand i at trænge ind i området ved stormflod. I den periode, hvor højvandsporten er lukket, bliver vandløbets naturlige afstrømning stoppet. For at forhindre oversvømmelser af Jyllinge Nordmark med å-vand fra Værebro Å i en sådan situation, er der behov for pumper, som pumper å- vandet ud i fjorden. Kommunen har endvidere vurderet, at der er behov for et ådige i situationer med meget ekstrem vandføring og længerevarende lukningstid af højvandsporten. Det er på dette grundlag, at Kystdirektoratet har vurderet, at højvandsbeskyttelsessystemet bestående af et fjorddige, en højvandsport og et ådige kan behandles efter kystbeskyttelsesloven.” Lea Wermelin / Merete Løvschall Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 L 132 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt