Energipolitisk redegørelse 2020

Redegørelse nr. R 13 (28/4 2020) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Energipolitisk redegørelse 2020 af 28/4 20.
(Redegørelse nr. R 13).
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
1 INDLEDNING
Danmark har med indgåelsen af klimaloven og målet om 70
pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990-niveauet understreget
sit stærke internationale brand som et ambitiøst foregangs-
land inden for energi og klima. Siden 70’erne har Danmark
leveret nye løsninger og imponerende resultater og har op-
bygget en lang række styrkepositioner, som gør Danmark til
et land, som andre lande kan finde inspiration i, når det kom-
mer til den grønne omstilling.
Danmark var ét af de første lande i verden, der turde satse
på grøn, bæredygtig energi. Det er en udvikling, der strækker
sig helt fra den første moderne landvindmølle på 0,4 MW i
1978 til indvielsen af havvindmølleparken Horns Rev 3 med
49 møller og en samlet kapacitet på 407 MW i 2019. Denne
udvikling betyder, at Danmark i 2019 for første gang nogen-
sinde dækkede ca. halvdelen af det danske elforbrug med
grøn strøm fra vind og sol. Aldrig har drivhusgasudlednin-
gerne fra den strøm, danskerne har i stikkontakten, været la-
vere.
I 2019 blev det danske energisystem for fjerde år i træk kå-
ret som et af verdens bedste.
Hastigheden, hvormed udviklingen inden for grøn energi
sker, er fortsat stærk. Igen i 2019 oplevede vi i Danmark re-
kordlave støttepriser på vedvarende energi. Udviklingen sæt-
ter en streg under, at vi er på vej mod en udbygning af vedva-
rende energi, som snart kan klare sig uden offentlig støtte.
Det skal dog ses i lyset af, at energirelaterede drivhusgasser
på globalt plan fortsat udgør størstedelen af verdens samlede
udledning. Derfor er omstilling af den globale energisektor
helt central i den globale klimaindsats.
Globalt har der været stigende fokus på klimadagsorde-
nen, og i 2019 var der verden over demonstrationer for at
fremme fokus på klimaforandringerne og de udfordringer, vi
står overfor. På den internationale politiske scene fylder
dagsordenen også, og med afsæt i FN’s verdensmål, Parisaf-
talen og European Green Deal i EU er der blevet skabt øget
politisk fokus og momentum. Det er en ambitiøs dagsorden,
som Danmark er med til at drive frem som grønt foregangs-
land og global sparringspartner.
EU-kommissionen har vurderet, at der skal udbygges med
omkring 240-450 GW havvind i det europæiske havareal, for
at EU kan leve op til Parisaftalens målsætning om nettonul-
udledning i 2050. Danmark er allerede et foregangsland in-
den for havvind og udbygning med vedvarende energi.
Fremskrivninger lavet på baggrund af politisk besluttede ini-
tiativer viser således, at Danmarks elforbrug allerede i 2028
vil være mere end 100 pct. dækket af vedvarende energi.
2 OVERORDNEDE UDVIKLINGSTRÆK I DANSK
ENERGIPOLITIK
Med Retfærdig retning for Danmark mellem Socialdemokra-
tiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev der i 2019
skabt øget politisk fokus på klima- og energipolitikken. Af
forståelsespapiret fremgår, at Danmark skal hæve ambitio-
nerne på området og gå forrest i klimakampen og den grønne
omstilling. Samtidig satte regeringen sammen med støttepar-
tierne et meget ambitiøst mål om reduktion af drivhusgasser
i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.
For at skabe en klar målramme for klimaindsatsen indgik
regeringen i december 2019 en bred aftale med otte ud af Fol-
ketingets ti partier om en ny klimalov. Klimaloven gør det
ambitiøse klimamål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i
2030 ift. 1990 til dansk lov. Samtidig lovfæster klimaloven det
langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050. Regerin-
gen forpligtes endvidere til hvert femte år at fastsætte kli-
mamål med et tiårigt perspektiv, hvor nye delmål ikke må
være mindre ambitiøse end det senest fastsatte delmål.
Med klimaloven tager Danmark lederskab for den grønne
omstilling, hæver ambitionerne for klimaet og inspirerer hele
verden til klimahandling. Samtidig betyder klimaloven, at
Danmark har forpligtet sig til et ambitiøst bidrag til Parisafta-
lens mål om at holde den globale temperaturstigning nede på
1,5 grader.
70 pct. målet indebærer en omfattende klimaomstilling af
hele det danske samfund og kræver endnu ukendte virke-
midler. Klimaloven følges af klimahandlingsplaner, som vil
bidrage til at sikre, at de nationale reduktionsmål nås. Klima-
handlingsplanen i 2020 vil inkludere sektorstrategier og indi-
katorer for alle centrale sektorer, så som landbrug, transport,
energi, byggeri og industri. Udledningerne fra energisekto-
ren er reduceret betydeligt siden 1990 og forventes reduceret
yderligere frem mod 2030, herunder som følge af energiaften
2018. Dermed er Danmark allerede langt i etableringen af en
effektiv energisektor, som skal danne fundament for omstil-
lingen mod et bæredygtigt grønt samfund.
Af forståelsespapiret, som er med til at sætte retningen for
Danmarks energipolitik, fremgår, at der blandt andet skal ar-
bejdes for energieffektiviseringer (herunder krav til energibe-
sparelser i offentlige bygninger), en national strategi for bæ-
redygtigt byggeri, en strategi for elektrificeringer i transport-
sektoren, industrien og samfundet generelt, flere midler til
grøn forskning og demonstrationsprogrammer samt under-
søgelse af muligheden for at Danmark sammen med Nord-
sølandene udarbejder en fælles strategi for markant at ud-
bygge og udnytte havvindpotentialet.
Derudover er Danmark ved at undersøge mulighederne
for at etablere såkaldte energiøer, hvortil der kan kobles hav-
vindmølleparker og dermed gøre afsætning og transmission
af havvindenergi mellem europæiske lande smartere. Energi-
2
øer eller hybridprojekter på havet kan muligvis afhjælpe no-
get af behovet for massiv udbygning med infrastruktur mel-
lem de involverede lande.
En central udfordring er fremadrettet at sikre effektiv kob-
ling mellem produktion og anvendelse af den grønne el, vi
producerer i Danmark. El kan væsentligt bidrage til reduktio-
ner på tværs af sektorer både gennem direkte elektrificering
og gennem konverteringsteknologier, som fx Power-to-X
(PtX). PtX er en samlebetegnelse for en lang række teknologi-
er, der kan konvertere el til ren brint og forskellige e-brænd-
sler. Hvor direkte elektrificering ikke er mulig, kan PtX for-
trænge fossile brændstoffer, bl.a. i den tunge transport og in-
dustrien.
Energiaftalen 2018 blev indgået mellem alle Folketingets
partier den 29. juni 2018. I 2019 er flere af elementerne i afta-
len blevet implementeret og arbejdet fortsætter i de kommen-
de år. Der er bl.a. blevet gennemført en 10 GW havvinds-
creening og truffet beslutning om den første af energiaftalens
tre havvindmølleparker, Thor på 800-1.000 MW, som skal pla-
ceres ud for Thorsminde. Energiaftalens analyser af ordnin-
ger til at forbedre forholdene for de naboer og kommuner,
som berøres af udbygningen med vedvarende energi, er fær-
diggjort i efteråret 2019. Der blev på baggrund heraf indgået
en bred politisk aftale med alle partierne bag energiaftalen
om Ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning
til VE i november 2019.
På afgiftsområdet er nedsættelse af elvarmeafgiften og el-
afgiften, som også er aftalt i energiaftalen, blevet gennemført.
På varmeområdet er produktionsbindingerne i de mindre
fjernvarmeområder og mulighed for at pålægge nye forbru-
gerbindinger blevet ophævet pr. 1. januar 2019. Dog skal der
opnås en brugerøkonomisk ekstra besparelse på 1.500 kr. pr.
år for godkendelse af etablering af biomassekapacitet i de
mindre fjernvarmeområder.
Energiaftalens aftalte ændringer i støtten til elproduktion
på biomasse er gennemført, idet der er sat stop for, at flere
nye anlæg kan få støtten efter 1. april 2019. Der er implemen-
teret en ordning for de ikke-afskrevne anlæg, som er sikret
støtte (15-øren) i 15 henholdsvis 20 år fra etableringen. For de
afskrevne anlæg, der producerer el på biomasse, er der intro-
duceret en ny driftsstøtteordning, som forventes sat i kraft
primo 2020 på baggrund af Europa-Kommissionens godken-
delse.
Desuden er støtten til biogas ændret, så der er indført stop
for, at nye anlæg fra 1. januar 2020 kan få adgang til de nuvæ-
rende støtteordninger. Der er samtidig indført et loft over de
støttede mængder for hvert enkelt anlæg. Ændringerne er
gennemført for at reducere støtteomkostningerne og på bag-
grund af, at biogasudbygningen og omkostningerne har
oversteget de oprindelige forventninger.
Energipolitikken i Danmark har således fokus på at imple-
mentere energiaftalen 2018 og høste de effekter, som denne
giver, samt at udvikle og implementere nye forslag, som skal
sætte rammerne for den næste fase i Danmarks energipolitik.
3 UDVIKLINGEN GLOBALT
I takt med, at klimaforandringerne i 2019 for alvor har fået
global opmærksomhed, fortsatte den globale grønne omstil-
ling med at vinde momentum. Mere end en fjerdedel af ver-
dens elektricitet produceres nu med vedvarende energi, og
prisen på særligt sol og vind fortsætter med at falde. Det skal
dog ses i lyset af, at energirelaterede drivhusgasser fortsat
udgør størstedelen af verdens samlede udledning, hvilket
placerer den grønne omstilling af den globale energisektor
helt centralt i den globale klimaindsats.
Verden er fortsat ikke på ret kurs mod Parisaftalens mål.
Den nye Production Gap Report 2019 fra FN’s Miljøprogram
m.fl. viser, at hvis verdens lande fastholder den nuværende
kurs vil den globale produktion af kulkraft i 2030 overstige
den mængde, der er forenelig med 2ºC-målet med 150 pct. og
for 1,5ºC-målet med 280 pct. Ifølge Det Internationale Ener-
giagenturs (IEA) World Energy Outlook 2019 nåede den glo-
bale udledning af energirelaterede drivhusgasser et rekord-
højt niveau i 2018 på 33 gigatons CO2, men hvor udledningen
har været stigende de seneste par år, viser helt nye tal fra IEA,
at udledningen stagnerede i 2019. Stagnationen er især drevet
af et markant fald i ilandenes CO2-udledning fra elektricitets-
sektoren, hvor udbredelsen af vedvarende energikilder, skift
fra kul til naturgas og højere andel af atomkraft har været de
mest markante faktorer. Endelig viser den årlige rapport
Tracking SDG 7 fra Verdensbanken, IEA m.fl., at 840 mio.
mennesker fortsat ikke har adgang til elektricitet på globalt
plan, herunder ca. 600 mio. i Afrika. Det er afgørende, at det-
te behov mødes med udbygningen af vedvarende energi,
elektrificering og energieffektivisering, samtidig med, at det
går hånd i hånd med udfasningen af fossile brændsler – kul-
kraft i særdeleshed.
Danmarks myndighedssamarbejder
Danmark har 15 myndighedssamarbejder om energi med
lande, der tilsammen udleder mere end 60 pct. af verdens
CO2. De er alle lande, der spiller en afgørende rolle i indfriel-
sen af Parisaftalens mål, og som efterspørger danske erfarin-
ger og teknologier. Som udstillingsvindue for nogle af de
største økonomier i verden, kan Danmark igennem myndig-
hedssamarbejder mangedoble effekten af de danske løsnin-
ger og erfaringer.
I 2019 styrkede Danmark det bilaterale samarbejde med
Indien markant med et klimapuljeprojekt på 60 mio. kr., der
indtil da bestod af et strategisk sektorsamarbejde på 8,5 mio.
kr. Også samarbejdet med Kina fik et løft i 2019 med projekter
inden for havvind og fjernvarme, hvor projektet for fjernvar-
me viser, at Kina årligt kan spare mellem 9 og 18 gange den
danske årlige C2-udledning fra energiforbrug, hvis fjernvar-
men opstilles efter dansk forbillede.
I et pilotprojekt i den kinesiske by, Tongchuan, demonstre-
rer myndighedssamarbejdet, hvordan man rentabelt kan er-
statte individuelle opvarmningsløsninger med effektive dan-
ske fjernvarmeløsninger i byområder.
I Vietnam har myndighedssamarbejdet udgivet Vietnam
Energy Outlook 2019, som viser, at Vietnam kan spare op mod
370 mio. tons CO₂ årligt i 2050 uden ekstra omkostninger. Det-
te svarer til mere end 10 gange så meget som den årlige dan-
ske CO₂-udledning fra energiforbruget. Rapporten vil indgå
som et vigtigt bidrag til Vietnams kommende officielle udvik-
lingsplan for elsystemet (Power Development Plan VIII), der
skal fastlægge udviklingen af elsektoren frem mod 2030.
I USA hjælper Danmark med at fremme havvind som en
ny billig og ren energikilde. De amerikanske delstater på øst-
kysten har ambitioner om at etablere 20 GW havvind, hvilket
vil fortrænge USA’s drivhusgasudledninger med, hvad der
svarer til 70 pct. af den danske årlige CO₂-udledning fra ener-
giforbruget. Dansk ekspertise inden for deregulering og
strømlining af miljø- og godkendelsesprocedurer for opførsel
af havmølleparker understøtter realiseringen af denne ambi-
tion.
3
Anm.:Periode dækker over den samlede perioden for alle projekter i det på gældende land på tværs af finansieringskilder og programmer. VE og
EE dækker over hhv. vedvarende energi og energieffektivitet.
Kilde: Energistyrelsen.
Også multialteralt har Danmark fokus på at øge den globale
grønne energiomstilling. I 2019 blev Danmark en del af den
nye Energy Efficiency Hub, der er en særlig aktivitet under
IEA, og som øger Danmarks mulighed for at påvirke den glo-
bale dagsorden for energieffektivisering.
70 pct. reduktionsmålet og de danske erfaringer blev mod-
taget med positiv global interesse under FN’s klimatopmøde
i New York i september 2019, hvor det danske lederskab af
energitransitionssporet i samarbejde med Etiopien og organi-
sationen Sustainable Energy for All bidrog til at etablere Dan-
marks globale lederskab af den grønne omstilling. Samarbej-
det var med til at synliggøre konkrete koalitioner og partner-
skaber samt finansiering til gennemførelse af grøn omstilling
i energisektoren. Det omfattede bl.a. den nye internationale
Getting-to-Zero-Coalition, der arbejder for CO2-neutrale ski-
be til shipping i 2030, en Klimainvesteringsplatform, der skal
understøtte øget finansiering i særligt udviklingslandene
samt dansk medlemskab af 3 pct.-klubben, der skal arbejde
for en global energieffektivisering på 3 pct. årligt. Udmeldin-
gen fra de danske pensionskasser om at investere yderligere
350 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030 viderefø-
res i regi af en Climate Investment Coalition, der har fokus på
at mobilisere udenlandske institutionelle investorer til at øge
investeringer i den grønne omstilling.
Samlet set blev resultatet af den 25. partskonference
(COP25) under FN’s rammekonvention om klimaændringer
(UNFCCC) i Madrid i december 2019 mindre ambitiøst end
håbet. Det lykkedes ikke parterne at opnå enighed om en
række punkter, herunder især om reglerne for markedsmeka-
nismer og handel med CO2 (artikel 6) og om rapporterings-
krav for klimabidrag. Trods dette blev parterne enige om bl.a.
sprog i sluterklæringen, der – om end det kunne have været
skarpere – beskriver vigtigheden af øget ambition frem mod
COP26 i 2020, og om det vigtige spørgsmål om tab og skader.
Samtidig vidnede handlingssporet på COP25 om, at en
lang række regeringer, organisationer, virksomheder og vi-
deninstitutioner arbejder sammen om at fremme konkrete og
skalerbare løsninger på at begrænse de globale udledninger.
Eksempelvis præsenterede Danmark og Kina i fællesskab
China Renewable Energy Outlook, der beskriver, hvordan
Kina vil kunne reducere store udledninger gennem øget ved-
varende energi og energieffektivisering.
2020 er blevet benævnt som »Year of ambition«. Det giver
Danmark muligheden for at sætte et markant dansk politisk
aftryk internationalt. Regeringen udpegede i november 2019
Danmarks første klimaambassadør, som tiltrådte 1. februar
2020, og som har base i både Udenrigsministeriet og Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet. Udenrigsministeren, kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren, minister for udvik-
lingssamarbejde og Danmarks klimaambassadør skal danne
fortrop for den danske klimadiplomatiske indsats, der bl.a.,
efter aftale med det britiske formandskab, skal bistå med at
hæve de globale ambitioner frem mod COP26. Indsatsen vil
indeholde en række konkrete indsatser, såvel udbygning af
vedvarende energi som global kuludfasning og adgang til ren
energi for alle, og hertil har udenrigsministeren udpeget 15
danske ambassader til klimafrontposter. Fra dansk side styr-
kes koblingen mellem det bilaterale energisamarbejde, det
multilaterale samarbejde gennem FN, IEA og IRENA m.fl. og
den klimadiplomatiske indsats. COP26 vil være en vigtig mi-
lepæl til at gøre status for det videre arbejde med at imple-
4
mentere Parisaftalen samt understøtte, at aftalens mål kan
opfyldes på den lange bane.
4 UDVIKLINGEN I EUROPA
På europæisk plan var 2019 præget af valg til Europa-Parla-
mentet og tiltrædelsen af en ny Europa Kommission. I begge
tilfælde var det tydeligt, at klima og energi var kommet høje-
re op på dagsorden. Undersøgelser viste efter valget, at kli-
ma- og energispørgsmål betød mere for vælgerne end ved
tidligere valg til Europa-Parlamentet. I den nye Kommission
blev Frans Timmermanns udnævnt som 1. næstformand med
ansvar for klimaporteføljen og European Green Deal, og
Kadri Simson blev udnævnt som energikommissær. I decem-
ber 2019 fremlagde Kommissionen som noget af det første ef-
ter deres tiltrædelse en meddelelse om den såkaldte Grønne
Pagt (European Green Deal), der består af en række forslag,
der ventes præsenteret i de kommende år. Flere af forslagene
bygger oven på Vinterpakken (Clean Energy Package), der
blev politisk vedtaget i 2018 og pt. implementeres i medlems-
landene.
European Green Deal
Den Grønne Pagt udgør køreplanen for den nye Kommissi-
ons ambitioner inden for klima, energi, miljø og natur, og be-
skriver de konkrete initiativer og regulering, der skal levere
på de øgede ambitioner. Pagten er en ny vækststrategi, der
sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående sam-
fund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedyg-
tig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nettoemissioner
af drivhusgasser i Europa, og hvor den økonomiske vækst er
afkoblet fra ressourceanvendelsen. På energiområdet ventes
der en strategi for havvind, en strategi for sektorintegration
og opjusteringer af VE-målene for 2030. Det skal ses i lyset af
Kommissionens ambition om en forøgelse af EU’s klimamål
til 50-55 pct. for 2030.
Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommis-
sionens strategi for gennemførelse af FN’s 2030-dagsorden og
målene for bæredygtig udvikling. Kommissionen vil som led
i den Grønne Pagt sætte bæredygtighed og borgernes velfærd
i centrum for den økonomiske politik og målene for bære-
dygtig udvikling i centrum for EU's politiske beslutninger og
tiltag.
Kommissionen lægger vægt på, at omstillingen ikke kun
er en udfordring, men også en mulighed for at skabe bære-
dygtig vækst. Kommissionen fremhæver også, at EU ikke
kan levere på ambitionerne i den Grønne Pagt alene, og at EU
som global leder må bruge sin indflydelse, ekspertise og fi-
nansiering til at håndtere energi- og klimaudfordringerne
globalt.
Status for EU’s grønne omstilling
Overordnet er landene i EU i færd med en grøn omstilling,
hvor kul bliver udfaset til fordel for vedvarende energi. Pro-
duktionen af energi baseret på kul faldt markant fra 2018 til
2019, særligt drevet af ETS-systemet. Andelen af vedvarende
energi er steget markant i løbet af de seneste år i takt med, at
omkostningerne er faldet, hvilket betyder at vedvarende
energi i 2019 udgjorde 37,5 pct. af produktionen af elektricitet
mod 34,3 pct. fossile brændsler og 28,3 pct. atomkraft.
Implementering af Clean Energy Package
De politiske forhandlinger af Vinterpakken blev afsluttet i
2018, men flere af lovforslagene blev først endeligt vedtaget i
2019. Desuden blev forhandlingerne om gasdirektivet afslut-
tet i 2019. Direktivet omfatter handel med gas internt i EU og
med 3. partslande. Vinterpakkens i alt otte forordninger og
direktiver samt gasdirektivet implementeres nu af medlems-
landene.
Regionale samarbejder
Danmark havde formandskabet for Nordsøsamarbejdet i
2019, hvor der blev afholdt ministermøde i Esbjerg, der spil-
ler en vigtig rolle i udskibningen af havvindmøller. Nordsø-
samarbejdet består nu af Belgien, Danmark, Frankrig, Irland,
Luxembourg, Nederlandene, Norge, Sverige, Tyskland og
Kommissionen. Efter Brexit deltager Storbritannien som ud-
gangspunkt kun på ad hoc basis i enkelte møder og kun per
invitation fra de øvrige lande og Kommissionen. Ved udgan-
gen af 2019 afsluttedes det danske formandskab for Nordsø-
samarbejdet med underskrivelsen af et nyt arbejdsprogram,
der betyder, at samarbejdet fokuseres og intensiveres yderli-
gere med henblik på at udvikle løsninger på de problemer,
der begrænser havvindsudbygningen i Nordsøen. Kommissi-
onen har vurderet, at havvind fra Nordsøen kan bidrage med
op til 20 pct. af EU’s elforbrug i 20401
– eller op til 15 gange så
meget vindenergi, som der i dag produceres i Nordsøen.
Nordisk Ministerråd
Danmark har i 2019 forberedt formandskabet for Nordisk Mi-
nisterråd, der finder sted i 2020 og hvor energiområdet vil
spille en central rolle ift. at levere på Nordisk Ministerråds
nye vision om Et Grønt Norden. På energiområdet vil fokus
særligt være på at videreudvikle det nordiske elmarked, der
skal underbygge omstillingen til 100 pct. vedvarende energi i
Norden. Derved vil energisektoren være med til at levere på
statsministrenes erklæring om at gøre Norden til verdens
mest bæredygtige region frem mod 2030. Desuden fokuseres
der på PtX, hvor en analyse skal afdække potentiale og barri-
erer for PtX i Norden med særligt fokus på mulighederne for
at nedbringe emissioner i den tunge del af vejtransporten.
Baltic Pipe
Klima-, energi- og forsyningsministeren meddelte i oktober
2019 det dansk-polske rørledningsprojekt tilladelse til at an-
lægge en naturgasledning på det danske havområde. Projek-
tet skal sikre gasforsyning fra Norge til Polen via Danmark
med idriftsættelse den 1. oktober 2022. Projektet kan bidrage
til at nedbringe Polens CO2-udledning ved at erstatte landets
kulforbrug med naturgas samt fremme bl.a. øget diversifice-
ring af europæisk energiforsyning og stabile gastariffer for
danske forbrugere og virksomheder.
5 ENERGIPRODUKTION
Status på udbygning med vedvarende energi
I dag (2018) udgør andelen af vedvarende energi i det danske
energiforbrug ca. 37 pct., jf. tabel 2. Med energiaftalen fra
2018 er der afsat finansiering, der anviser vejen til at nå en
vedvarende energi-andel på ca. 55 pct. i 2030. Som følge af
1 Europa Kommissionen, A European long-term strategic vision for
a prosperous, modern, competitive and climate neutral economy.
In-depth analysis in support of the commission communication,
november 2018, side 77.
5
energiaftalen vil andelen af vedvarende energi i det danske
elforbrug ligeledes stige. Det skønnes, at elproduktionen fra
vedvarende energi vil gå fra i dag (2018) at kunne dække ca.
63 pct. af det samlede elforbrug i Danmark til i 2030 at over-
stige det forventede danske elforbrug og altså dække mere
end 100 pct. heraf.
Anm.:1
Tal for 2018 stammer fra Energistatistik 2018 udgivet november 2019, der er seneste endelige energistatistik. Fremskrivningsår er baseret
på Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019 udgivet i august 2019. 2
Stigningen fra 2018 til 2020 skyldes bl.a. fuld idriftsættelse af Horns
Rev 3 havmøllepark i 2019. Tal for 2020 og senere er baseret på normalår for bl.a. elproduktion fra vind, mens tal for 2018 er baseret på fak-
tiske forhold. Vindens energiindhold var i 2018 på 90 pct. af energiindholdet i et normalår (vindstat.dk), hvilket bidrager til at forklare VE-
andelen i elforbruget i 2018. 3Effekter af energiaftalen fra 2018 er indregnet, dog undtaget evt. effekt af den afsatte VE-reserve. 4Andel af
VE i energiforbruget (RES) defineres efter EU’s opgørelsesmetode. Beregnes som faktisk VE-forbrug divideret med det udvidede endelige
energiforbrug.5Andel af VE i elforbruget (RES-E) defineres efter EU’s opgørelsesmetode. Beregnes som faktisk VE-forbrug i elproduktio-
nen divideret med indenlandsk elforbrug tillagt nettab samt egetforbrug.
Kilde: Energistyrelsen.
Status for elproduktion på havet – havvindmøller
Der er i dag ca. 1.700 MW havvind i drift i Danmark, fordelt
på 14 havvindmølleprojekter. Elproduktion fra havvindener-
gi udgjorde i 2019 i alt 6.200 GWh, hvilket svarer til det årlige
elforbrug fra omkring 1,5 mio. danske husstande.
Horns Rev 3 (406,7 MW) blev indviet i august 2019. Par-
ken, som består af 49 møller, er Danmarks største havvind-
møllepark og har en kapacitet, der svarer til omkring 425.000
husstandes årlige elforbrug. Udbuddet af Horns Rev 3 par-
ken blev vundet i 2015 med en budpris på 77 øre/kWh (ga-
ranteret minimum afregningspris). Prisen er dermed 32 pct.
billigere end Anholt Havmøllepark, som blev igangsat i 2013,
og som har en pris på 113,2 øre/kWh i støtteperioden.
Havvindmølleparker under udvikling
Der er givet etableringstilladelser til tre større havvindmølle-
parker:
– Kriegers Flak (72 møller med en samlet kapacitet på 604,8
MW)
– Vesterhav Nord (21 møller med en samlet kapacitet på
176,4 MW)
– Vesterhav Syd (20 møller med en samlet kapacitet på 168
MW)
Krigers Flak samt Vesterhav Syd og Nord skal være endelig
nettilsluttet i hhv. 2021 og 2023.
For nuværende er Vattenfall ved at udarbejde nye milj-
økonsekvensrapporter for Vesterhav Nord og Vesterhav Syd.
I disse ses blandt andet på alternative placeringer af møllerne
inden for de to udpegede koncessionsområder, herunder mu-
ligheden for at flytte møllerne så langt væk fra kysten som
teknologisk og geografisk muligt. Det forventes, at der afhol-
des offentlig høring over miljøkonsekvensrapporten i medio
2020, og at der kan træffes afgørelse om endelig tilladelse til
projekterne i efteråret 2020. Projekterne skal være endeligt
nettilsluttet senest 31. december 2023, jf. den tidsfristforlæn-
gelse, som Vattenfall i juni 2019 efter ansøgning fik meddelt.
De første møller forventes at være tilsluttet og producere
strøm før denne frist og potentielt i løbet af 2022.
Vattenfall har for Kriegers Flak udarbejdet et tillæg til
VVM-redegørelsen, som Energinet udarbejdede i 2015. I peri-
oden fra oktober til december 2019 blev en offentlig høring
over VVM-tillægget gennemført. Energistyrelsen meddelte
herefter VVM-tilladelse og godkendte detailprojektet den 3.
februar 2020. Når klageperioden på 4 uger udløber efter den
2. marts 2020, kan Vattenfall påbegynde anlægsarbejdet med
henblik på fuld nettilslutning af projektet senest 31. december
2021.
Processen for etablering af Danmarks hidtil største hav-
vindmøllepark Thor på 800-1.000 MW er i gang. Der blev i
2019 truffet politiske beslutninger i energiforligskredsen om
en række elementer i udbuddet, herunder placering, størrel-
se, inkludering af ilandføring og støttemodel. Der blev endvi-
dere gennemført en markedsdialog med potentielle bydere
og investorer om det kommende udbud af Thor. I 2020 er de
vigtigste milepæle offentliggørelse af udbudsbekendtgørel-
sen og udbudsmaterialet i tredje kvartal 2020 og frist for an-
søgning om prækvalifikation i fjerde kvartal 2020. Endelig
budfrist er i fjerde kvartal 2021. Parken skal være i fuld drift
senest ultimo 2027.
Det fremgår af Retfærdig retning fra Danmark, at en kom-
mende klimahandlingsplan bl.a. skal afsøge muligheden for,
at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med mi-
nimum 10 GW tilkoblet, og på finanslovsaftalen for 2020 er
der afsat 26 mio. kr. til de indledende forundersøgelser. Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet er derfor aktuelt ved at
foretage de indledende forundersøgelser i forbindelse med
mulige danske energiøer, herunder analyser af placeringsmu-
ligheder, mulige tekniske løsninger, optimale størrelser, im-
plikationer på det danske energisystem, el-markederne, elpri-
serne, statslige støttesystemer mv.
Åben dør-ordningen for havvind
Der findes syv aktuelle havvindmølleprojekter under den så-
kaldte åben dør-ordning for etablering af VE-anlæg på havet
uden for statslige udbud, der har fået forundersøgelsestilla-
delse. Alle syv projekter har en forholdsvis kystnær place-
ring. Om der kan gives etableringstilladelse til projekterne af-
hænger bl.a. af, om miljøkonsekvensrapporterne (også kaldet
forundersøgelsesrapporterne) for projekterne kan godken-
des. I tabel 3 findes en oversigt over status for projekterne.
Såfremt alle projekterne realiseres, vil de bidrage med en
samlet merkapacitet på 912-1.232 MW.
6
Kilde: Energistyrelsen, 2020.
Status for elproduktion på havet – bølgekraft
Bølgekraftanlæg befinder sig fortsat på forsøgs- og demon-
strationsstadiet. I Danmark forskes der på udvikling af flere
forskellige bølgekraftteknologier. I perioder testes de forskel-
lige teknologier i danske farvande, men ved årsskiftet
2019/20 er der kun én af disse bølgekraftteknologier, som te-
stes i de danske farvande. I Hanstholm findes Danish Wave
Energy Center (DanWEC), som har et fuldt udbygget testom-
råde i Vesterhavet, der tilbyder forankringsmuligheder, land-
kabel, bølgemålere samt dataopsamlingsudstyr.
Status for elproduktion på land
Der er pr. 1. januar 2020 nettilsluttet i alt 4.193 landvindmøl-
ler svarende til ca. 4.393 MW. I perioden 1. januar 2019 – 1. ja-
nuar 2020 er der opstillet otte landvindmøller på i alt 28 MW,
som er opstillet på hhv. Testcenter Østerild og Hirtshals
Havn. I samme periode er der nedtaget 21 landvindmøller på
i alt 32 MW.
I 2019 blev der etableret i alt fire nye testpladser på de to
nationale testcentre Østerild og Høvsøre. Testcenter Østerild
blev udvidet med to nye testpladser, så centeret har i alt ni
testpladser, mens Høvsøre blev udvidet med to testpladser,
så der samlet er syv pladser. Samtidig blev det muligt, at
etablere højere testmøller på op til 330 meter i Østerild og 200
meter i Høvsøre.
I november 2019 indgik regeringen en aftale med Radika-
le, SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, Konservative, Libe-
ral Alliance og Dansk Folkeparti om forbedrede vilkår for na-
boer til fremtidige vindmøller og solcelleanlæg. Aftalen sik-
rer også bedre forhold for de kommuner, der medvirker til
opstillingen af vind- og solenergi. Aftalen indeholder en
salgsordning, der giver de nærmeste naboer mulighed for at
sælge deres bolig til opstilleren samt etableringen af en kon-
tant, skattefri bonus til de nærmeste naboer. Med aftalen
etableres også en pulje til kommuner, der lægger jord til nye
projekter. Midlerne i puljen kan anvendes til grønne formål i
kommunen. Desuden foretages der med aftalen mindre æn-
dringer af værditabsordningen. Loven om de nye ordninger
fremsættes i februar 2020.
Som opfølgning på energiaftalen 2018 blev bekendtgørel-
sen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøl-
ler ændret i september 2019. Ændringen ophæver den tidlige-
re højdebegrænsning på 150 meter. Kommunerne er ansvarli-
ge for planlægning for vindmøller og kan med ændringen nu
planlægge for møller over 150 meter, under hensyntagen til
både naboer, landskaber og værdifuld natur i nærheden af
vindmøller.
Status på udbygningen med solceller
Der er pr. 1. januar 2020 nettilsluttet 104.072 solcelleanlæg
svarende til ca.1.079 MW. Udbygningen med solcelleanlæg er
således steget med 81 MW siden 1. januar 2019. De primære
årsager til udviklingen i udbygningen med solceller skyldes
tilslutning af et solcelleanlæg, som vandt pristillæg i det tek-
nologineutrale udbud i 2018 (25,7 MW), samt nettilslutning af
et støttefrit solcelleanlæg (42 MW). Herudover er der nettil-
sluttet mange små solcelleanlæg som følge af overholdelse af
energirammekravene.
Teknologineutralt udbud med vind og sol i 2019
I september 2017 indgik den tidligere regering (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-
parti Aftale om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 om
teknologineutrale udbud for vedvarende energiproduktion
fra solceller og vindmøller. Med aftalen afsattes ca. 855 mio.
kr. (2019-priser) til udbud, hvor landvindmøller, solcellean-
læg og åben dør-projekter kunne konkurrere med hinanden
om støtte. Der afsattes 258 mio. kr. (2019-priser) til udbuddet
i 2018. Udbuddet resulterede i historisk lave støttepriser på
2,27 øre/kWh.
Resultatet indikerede, at landvind og sol vil kunne klare
sig med markant lavere støttepriser end tidligere antaget. Det
blev derfor muligt at flytte penge fra udbuddene til andre
dele af den grønne omstilling. Derfor besluttede regeringen i
september 2019 at flytte 339 mio. kr. fra de teknologineutrale
udbud i 2019 til finansiering af klimahandlingsplanen. I sep-
tember 2019 blev der derfor igangsat et teknologineutralt ud-
bud for 258 mio. kr. tilsvarende puljestørrelsen i 2018. Ud-
buddet blev afgjort den 4. december 2019, og der blev indgået
kontrakter for ca. to tredjedele af budgettet. Der var dermed
overskydende midler for 101 mio. kr. Den vægtede gennem-
snitlige støttepris var på 1,54 øre/kWh. Dette er et fald på 30
pct. i forhold til rekorden i 2018.
Ved udbuddet i 2019 blev der indgået syv kontrakter sva-
rende til alle indkomne tilbud, heraf to kontrakter med sam-
let 72 MW landvindmøller, kontrakter med samlet 97 MW
landvindmøller og solceller og tre kontrakter med samlet 83
MW solcelleanlæg. Det svarer i alt til 181 MW landvindækvi-
valenter eller ca. 154.000 husstandes elforbrug. Ved aftaletids-
punktet i 2017 forventede man, at man i 2018 og 2019 kunne
få samlet 140 MW (opgjort i landvindækvivalenter) for 855
7
mio. kr. Der blev derfor opnået 2,5 gang mere VE i 2018 og
2019 end oprindeligt forventet, nemlig ca. 380 MW for 415
mio. kr. Samtidig blev der flyttet penge til andre grønne ind-
satser.
Alt i alt viser udviklingen, at vi nærmer os et punkt, hvor
solceller og landvindmøller kan opføres uden støtte.
Status for olie- og gasproduktion
Energistyrelsens seneste Ressourceopgørelse og prognoser
fra august 2019 viser, at prognosen for olie og gas er nedskre-
vet med henholdsvis 3 pct. og 1. pct. i forhold til sidste års
prognose. Danmark forventes ikke fremadrettet at være net-
toeksportør af olie, heller ikke i 2024, som var forventningen i
sidste års prognose. Danmark vil være nettoeksportør af gas
frem til 2035 bortset fra årene 2020 og 2021 svarende til sidste
års prognose.
Grøn elproduktion og forbrug
Den kontinuerte udbygning med landvind og havvind samt
solcellernes indtog i det danske energisystem har været med
til at sikre, at elproduktionen bliver stadigt grønnere. I 2019
svarede den dansk producerede el fra vind og sol til ca. 50
pct. af danskerne elforbrug jf. figur 1.
Anm.:2019: vinandel 47,1 pct., solandel 2,8 pct, samlet 49,9 pct.
Kilde: Enerignet.
Danskernes strøm er siden 1990 blevet markant grønnere,
idet CO2-udledningerne per produceret kWh er faldet støt, jf.
figur 2. I 2019 faldt CO2-udledningen til et historisk lavt ni-
veau. Niveauet for CO2 per kWh er svingende over tid alt af-
hængig af vind og vejr. Produktionen af grøn strøm, den var-
mebundne elproduktion på kraftværkerne og el-handlen
med udlandet afhænger alt sammen af vejrforholdene. Blæ-
sende år og høj vindmølleproduktion giver typisk lavere
CO2-udledning, mens hård vinter og kulde og dermed var-
meproduktion fra kraftværkerne typisk trækker i den mod-
satte retning.
Det rekordlave niveau i 2019 kan blandt andet henføres til
den stigende vind- og solandel i det danske elforbrug samt
kraftværkernes udfasning af kul som brændsel. Desuden be-
tyder nettilslutningen af Horns Rev 3 parkens 49 møller, at
produktionen af vedvarende energi er steget markant i 2019.
Anm.:De historiske CO2-emissioner pr. kWh er opgjort som de faktiske emissioner fra elproduktionen (inklusiv udenrigshandel med el) sat ift.
det samlede salg af el inklusive nettab. De forventede fremtidige CO2-emissioner pr. kWh el er estimeret ift. den producerede mængde el,
og er derfor estimeret eksklusive nettab og udenrigshandel med el.
Kilde: Energistatistik 2018 samt Basisfremskrivningen 2019 (BF19). Energistatistikken er kilden til de historiske CO2 emissionen pr. kWh solgt el
(g/kWh) for perioden 1980-2018. Kilden til de forventede fremtidige CO2-emissioner er BF19.
8
6 ENERGIEFFEKTIVISERING
Ny model for energispareindsatsen
Med energiaftalen fra 2018 er det besluttet, at Energiselska-
bernes Energispareindsats skal lukkes ned, når den nuværen-
de aftale udløber ved udgangen af 2020. Afslutningen hånd-
teres i tæt dialog mellem parterne bag aftalen. Energiselska-
berne har på tværs af de fire aftaleperioder fra 2006 til og med
2018 samlet set overopfyldt deres fastsatte akkumulerede mål
med 0,79 PJ, hvilket svarer til en overopfyldelse på 1 pct. af
det samlede sparemål. Det samlede mål udgør i perioden
2018-2020 ca. 10,33 PJ per år.
Energiselskabernes Energispareindsats erstattes fra 2021 af
en tilskudspulje på i alt 500 mio. kr. årligt i perioden 2021-
2024. Midlerne målrettes energibesparelser i procesenergi i
industri- og serviceerhverv samt i bygninger gennem to sepa-
rate tilskudspuljer på hhv. 300 mio. kr. og 200 mio. kr. årligt.
Energistyrelsen sendte i 2019 lovforslaget, som bl.a. skal ud-
mønte tilskudspuljerne, i ekstern høring. Lovforslaget blev
fremsat i Folketinget den 26. februar 2020.
Støtte til udbredelse af varmepumper
Siden 2017 er der blevet givet tilskud til udbredelsen af var-
mepumper på abonnement ved skrotning af oliefyr som led i
udmøntningen af energireserven for 2016-2018. Støtteordnin-
gen, som stod til at udløbe med udgangen af 2020 og som pr.
1. januar 2020 har bidraget til installationen af ca. 700 varme-
pumper, erstattes fra 2021 af støttepuljen til individuelle var-
mepumper ved skrotning af oliefyr, som er aftalt med ener-
giaftalen fra 2018. Støttepuljen anvendes ligeledes til at un-
derstøtte udbredelsen af varmepumper på abonnement uden
for de kollektive forsyningsnet ved skrotning af oliefyr.
Data- og informationsindsatsen
Udnyttelse af data og digitalisering kan være en drivkraft for
energieffektivisering. Energieffektiviseringsindsatsen i byg-
ninger har bl.a. fokus på at understøtte videnopbygning om
kommunernes og regionernes adgang til og brug af data til
fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug.
Ti kommunale og to regionale projekter om databaseret ener-
giledelse er blevet midtvejsevalueret, ligesom otte lokale
partnerskaber om energieffektivisering og fleksibelt energi-
forbrug har afsluttet deres arbejde i 2019. Erfaringerne er
samlet i et inspirationskatalog, som viser, hvordan et lokalt
partnerskab med kommunen som tovholder kan gennemføre
energieffektiviseringer gennem lokalt engagement hos borge-
re, foreninger og erhvervsliv.
I 2019 blev der igangsat en række målrettede informations-
indsatser samt et arbejde med at frisætte data i energieffekti-
viseringsindsatsen. Fokus i informationsindsatsen er at nå de
husejere, som har det største potentiale for energioptimering,
i de situationer, hvor der træffes beslutninger og udøves ad-
færd, der har indflydelse på energiforbruget. Informations-
indsatserne har bl.a. omfattet en digital kampagne målrettet
førstegangskøbere, borgerarrangementer vedr. udskiftning af
oliefyr samt øget anvendelse af data og udvikling af nye
værktøjer på SparEnergi.dk. Herudover er Videncenter for
Energibesparelser i Bygninger videreført, som i 2019 gennem-
førte en række kompetenceopbyggende aktiviteter blandt
byggebranchens udførende aktører.
Energimærkning af bygninger og produkter
Energistyrelsen fortsætter frem mod 2021 arbejdet med at
styrke energimærkningsordningen for bygninger. Der er bl.a.
fokus på at udvikle ordningen i tre spor, som målrettes hhv.
små, store og nye bygninger. Fra 2019 er der igangsat et nyt
risikobaseret tilsynskoncept, så tilsynet målrettes områder,
hvor der tidligere er konstateret hyppige eller alvorlige fejl.
Derudover indføres automatiske kontroller af de indberette-
de data allerede ved udarbejdelsen af energimærkningen for
at øge kvaliteten yderligere. Energistyrelsen har også kortlagt
løsninger til øget digitalisering af energimærkningernes ge-
nererede data, så de bedre kan bidrage til at identificere og re-
alisere energibesparelsespotentialet i større bygninger.
Energimærkning af produkter
I 2019 offentliggjorde EU-Kommissionen 17 nye og/eller re-
viderede forordninger vedr. Ecodesign og energimærkning af
produkter. De nye krav træder i kraft i 2020-2021. Som noget
nyt er der også krav, som skal fremme cirkulær økonomi. I
2030 ventes kravene at reducere udledningen af drivhusgas-
ser i EU med 46 mio. tons CO2-ækvivalenter om året. Det sva-
rer omtrent til Danmarks samlede udledninger i 2019. Der-
med har Ecodesign og energimærkning vist sig som EU’s
mest effektive instrument til at reducere CO2-udledning via
energibesparelser. Energistyrelsens Effektvurdering 2019 vi-
ser, at hver dansk husstand i gennemsnit har sparet 475 kWh
årligt mellem 2013-2018, hvilket svarer til en samlet besparel-
se på 5.700 kr. pr. husstand. De årlige besparelser forventes at
stige frem mod 2030.
Nye regler for energieffektivisering i store virksomheder og i
statens bygninger
Ny energisynsbekendtgørelse
Energisynsordningen omfattede i 2019 knap 1.100 virksom-
heder. Ordningen skal identificere omkostningseffektive
energisparetiltag iht. Energieffektivitetsdirektivet (EED). Den
1. januar 2020 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som bety-
der, at definitionen af en stor virksomhed ændres til at følge
EED, ligesom der indføres et forenklet energisyn for store
virksomheder med et energiforbrug under 1.000 MWh/år.
Nyt cirkulære om energieffektiviseringer i statens institutio-
ner
Ministerierne med tilhørende institutioner m.v. er forpligtet
til at reducere deres energiforbrug med 14 pct. i perioden
2006-2020. Ministerierne har i perioden 2006-2018 nedbragt
forbruget med 10,9 pct. Den 17. januar 2020 trådte et revide-
ret cirkulære i kraft, som indfører supplerende krav til de in-
stitutioner, der ligger inden for den statslige forvaltning. Dels
skal bygninger, der købes fremover leve op til energikrav, og
dels er der fastsat et supplerende energisparemål for perio-
den 2014-2020.
7 ENERGIFORSYNING
Forsyningssikkerhed – nationalt og europæisk
Danmark fastholdt i 2018 en høj elforsyningssikkerhed med
strøm i stikkontakten ca. 99,996 pct. af tiden, som betyder, at
Danmark fortsat er i den internationale topklasse. Den høje
forsyningssikkerhed er opretholdt samtidig med, at Danmark
har integreret rekordhøje mængder af vind- og solenergi i el-
systemet. Forbrugerne oplevede i 2018 i gennemsnit ca. 22
minutters afbrud, som fordelte sig på ca. 22 minutter fra eldi-
stributionsnettene og ca. 11 sekunder fra eltransmissionsnet-
tet.
9
Kompleksiteten i elsystemet vil øges betydeligt med ind-
fasning af 100 pct. vedvarende energi i elproduktionen frem
mod 2030, øget elforbrug, ændrede forbrugs- og produkti-
onsprofiler, flere digitale løsninger og nye forretningsmodel-
ler for fleksibilitet. »Anden halvleg af den grønne omstilling«
kommer med andre ord til at stille nye krav til energisystemet
og opretholdelsen af en høj elforsyningssikkerhed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i januar 2020
for første gang udmeldt et planlægningsmål for elforsynings-
sikkerheden for det overordnede elsystem (transmissionsni-
veau) på syv afbrudsminutter i gennemsnit pr. elforbruger
for 2030. Niveauet for elforsyningssikkerheden skal balancere
mellem hensynet til den grønne omstilling, en høj elforsy-
ningssikkerhed, og at danskerne fortsat sikres en strømforsy-
ning, der er til at betale. Der er igangsat et arbejde med at ud-
vikle metoder, der skal bidrage til en større indsigt i de sam-
fundsøkonomiske konsekvenser ved forskellige niveauer af
elforsyningssikkerhed.
Den øgede digitalisering og udviklingen i trusselsbilledet
for cyber- og informationssikkerhed i energisektorerne stiller
konstant nye krav til energisektorernes viden om digital sik-
kerhed og kompetencer til at imødegå cyber- og informati-
ons-sikkerhedstrusler.
Som led i arbejdet med at øge niveauet for cyber- og infor-
mationssikkerhed i energisektorerne blev der i januar 2019
udarbejdet en sektorspecifik strategi som en del af den natio-
nale strategi for cyber- og informationssikkerhed. I strategien
blev der opstillet ti initiativer, som skal implementeres i peri-
oden 2019-2021 og samlet bidrage til at øge niveauet for cy-
ber- og informationssikkerhed.
I 2019 vedtog et enstemmigt Folketing overflyttelsen af til-
synsopgaven med el- og naturgassektorernes beredskabsar-
bejde med tilhørende medarbejdere fra Energinet til Energi-
styrelsen. Overflyttelsen blev effektueret d. 1. september 2019
ved tre nye beredskabsbekendtgørelser for el- og naturgas-
sektorerne.
Fleksibelt og integreret energisystem
Elnettet i Danmark er forbundet til vores naboer via forbin-
delser til Norge, Sverige, Tyskland og senest Holland via CO-
BRAcable, som blev idriftsat i efteråret 2019. Der er endvidere
en forbindelse under etablering til England (Viking Link),
som forventes i drift i 2023.
Kilde: Energinet
Udlandsforbindelserne bidrager til at sikre et højt niveau af
forsyningssikkerhed og indpasse og nyttiggøre de store
mængder vedvarende energi i det danske energimix. Gen-
nem udlandsforbindelserne henter Danmark elproduktion
fra nabolandene, når vinden ikke blæser eller solen ikke skin-
ner i Danmark. Vi drager bl.a. nytte af Norges vandkraft. Ud
over at sikre at vi kan sælge og købe vores over-/underskud,
skal vi også udvikle nye løsninger, der gør os i stand til at ud-
nytte den overskydende energi fra særlige vind- eller solrige
dage på tidspunkter, hvor der er brug for energien eller i end-
nu ikke elektrificerede sektorer.
Som led i at skabe et fleksibelt energisystem blev der i de-
cember 2019 givet 128 mio. kr. i støtte til udvikling af teknolo-
gier til lagring og konvertering af vedvarende energi. Puljen
blev fordelt mellem to storskala brint-projekter, der skal bi-
drage til udvikling af PtX-teknologi. Som del af aftale om fi-
nanslov 2020 er der afsat 15 mio. kr. til udvikling af nye lag-
ringsløsninger samt 39 mio. kr. til forskning, udvikling og de-
monstration i PtX, herunder til en PtX-roadmap mod mar-
kedsbaseret storskala PtX i Danmark. Det er et stort skridt i
retning af at udvikle nye teknologier, der skal bidrage til et
fleksibelt og integreret energisystem.
Derudover er det regeringens prioritet under det danske
formandsskab for Nordisk Ministerråd at videreudvikle det
nordiske elmarked. 2019 vedtog de Nordiske Energiministre
en ny vision for vores fælles elmarked, med en underliggen-
de handlingsplan som skal bidrage til målet om at verdens
mest konkurrencedygtige, innovative og forbrugerorientere-
de el-marked, som bidrager til opnåelsen af Nordens ambi-
tiøse klimamål.
Øget udnyttelse af overskudsvarme
Der blev i marts 2019 indgået Aftale om øget udnyttelse af
overskudsvarme (V, LA, K, DF, S, RV, SF, EL og ALT). Aftalen
10
var en opfølgning på energiaftalen fra 2018 og indebar bl.a.
en lempelse samt omlægning af afgifterne og en mere klar
lovgivning. Det fremgår endvidere af aftalen, at der skal være
en prisregulering af overskudsvarme. Prisreguleringen skal
varetage tre overordnede hensyn: Der skal være et rimeligt
økonomisk incitament for virksomheden til at udnytte over-
skudsvarme, reglerne skal understøtte at forbrugerne opnår
billigst mulig varme, og prisreguleringen skal fungere som et
værn mod falsk overskudsvarme.
Grundbeløb
Lempelsen af elvarmeafgiften har givet kraftvarmeværkerne
bedre rammevilkår til at håndtere grundbeløbets ophør. Her-
til blev der med energiaftale 2018 afsat 540 mio. kr., der giver
en hjælpende hånd til nødstedte værker og kunder. Energi-
forligskredsen har besluttet fire grundbeløbspuljer, som ud-
møntes fra 2019-2023 jf., tabel 4.
Kilde:Energiaftalen 2018
Der er i 2019 gennemført lovgivning, der udmønter puljer til
håndtering af strandede omkostninger og varmepumper på
abonnement. Lovgivning og ikrafttrædelse knyttet til de re-
sterende puljer gennemføres i 2020.
Stop for støtte til flere anlæg til udnyttelse af biogas fra 1. ja-
nuar 2020
På baggrund af energiaftalen 2018 er der i 2019 gennemført
lovgivning, der sætter stop for, at flere nye anlæg til udnyttel-
se af biogas kan få adgang til støtteordningerne pr. 1. januar
2020. Der er endvidere fastsat et loft over, hvor meget biogas
der årligt kan ydes støtte til i form af såkaldte årsnormer. For-
målet med ændringerne er at begrænse udbygningen med
biogas og dermed begrænse statens udgifter til støtte. Dette
skal ses i lyset af, at biogasudbygningen har nået et niveau,
der overstiger forventningerne fra 2012, både hvad angår
mængder og støtteomkostninger. Der er indført dispensati-
onsadgang for de anlægsejere, der har investeret i tiltro til
reglerne, men som ikke kan nå at være i drift inden 1. januar
2020.
Der er med lovgivningen også skabt hjemmel til at fastsæt-
te nærmere regler for metanudslip fra bio-gasanlæg og an-
læg, der anvender biogas.
Gasinfrastruktur
Energinet igangsatte i 2019 arbejdet med at udskille det sam-
lede distributionsnet til et nyt statsligt gasselskab. Det statsli-
ge gasselskab oprettes under Finansministeriet for at adskille
statens rolle som selskabsejer og reguleringsmyndighed. Fi-
nansministeriet overtager det samlede gasdistributionsnet i
2020.
8 FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION
Forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi og
nye grønne løsninger er en vigtig forudsætning for at nå mål-
sætningen om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i
2030 i forhold til 1990-niveauet. Samtidig bidrager området
til at styrke og videreudvikle danske styrkepositioner inden
for energisektoren, og udgør således grundlag for vækst og
arbejdspladser i hele landet og til eksport af dansk energitek-
nologi. Således eksporterede danske virksomheder energitek-
nologi for 108 mia. kr. i 2018.
I energiaftalen 2018 blev aftaleparterne enige om at afsætte
580 mio. kr. til indsatser inden for forskning, udvikling og de-
monstration af energiteknologi i 2020, heraf 500 mio. kr. til
EUDP og 80 mio. kr. til Innovationsfonden. Dette blev nået
med Finansloven for 2020, hvor der blev afsat mere end 500
mio. kr. til EUDP samt mere end 80 mio. kr. til Innovations-
fondens øremærkede midler til energiforskning.
Med aftale om forskningsreserven for 2020 har regeringen
sammen med Folketingets øvrige partier samlet afsat 1,5 mia.
kr. øremærket til grøn forskning og udvikling i 2020. Det sva-
rer til en stigning på 1 mia. kr. fra niveauet i 2019. Midlerne
udmøntes primært gennem Danmarks Frie Forskningsfond
og Innovationsfonden.
EUDP
EUDP’s projektbevillinger steg med ca. 35 mio. kr. i 2019 fra
ca. 400 mio. kr. i 2018 til ca. 435 mio. kr. i 2019. Heri indgår ca.
5 mio. kr. til forskning i og forsøg med mere miljøvenlig og
energieffektiv produktion af olie og gas, som blev afsat med
Aftale om udvikling af Nordsøen. I 2020 er EUDP’s bevilling
øget med ca. 95 mio. kr. til i alt ca. 530 mio. kr. Stigningen
skyldes primært prioritering af yderligere midler til EUDP i
forbindelse med fordeling af forskningsreserven for 2020
samt en særpulje for projekter inden for PtX.
I 2019 gennemførte EUDP to tildelingsrunder. De mest
støttede områder var vindenergi (23 pct.), energieffektivise-
ring (19 pct.) og brint & brændselsceller inkl. PtX-projekter
(19 pct.). Disse områder modtog således 61 pct. af de samlede
midler på 435 mio. kr.
En evaluering af EUDP fra 2019 dokumenterer, at de virk-
somheder, der har modtaget støtte fra EUDP, skaber vækst og
beskæftigelse og øger eksporten af dansk energiteknologi.
Endvidere bidrager de til at fastholde forsyningssikkerheden
og reducere CO2-udledningen. Således har EUDP i perioden
2008-2018 bevilget 3,4 mia. kr. i støtte, hvilket har ført til en
meromsætning på ca. 12 mia. kr. og yderligere 5,3 mia. kr. for-
ventes. Investeringen har endvidere resulteret i 3.200 flere
fuldtidsbeskæftigede og yderligere 2.200 forventes fremover.
11
I samme periode har virksomheden investeret 1,2 krone for
hver modtaget støtte-krone fra EUDP, hovedsagelig fra pri-
vate kilder.
Under området »energieffektivisering« blev der i 2019 gi-
vet 11,6 mio. kr. i tilsagn til projektet Væksthusindustri 4.0.
Projektet har til formål at udvikle en digital tvilling, som,
gennem simulering af produktionsprocessen, kan optimere
både planteproduktion og energiforbrug hos danske vækst-
husproducenter. Alle væsentlige faktorer som; produktions-
plan, energiforbrug, kvalitetssikring, kunstlys, varmebehov,
energipriser og vejrudsigter anvendes i projektet. Projektets
resultater skal medføre energibesparelser og produktionsop-
timering i den danske væksthusindustri. Det vil have en væ-
sentlig betydning for væksthusbranchens grønne omstilling,
og den genererede viden og teknologi vil endvidere fungere
som inspiration til andre komplekse og energitunge industri-
er.
Under området »brint og brændselsceller« blev der givet
8,3 mio. kr. i tilsagn til projektet LH2 Vessel. I dette projektet
skal der udvikles et brændselscellemodul, som gør det mu-
ligt at anvende flydende brint som drivmiddel på skibe. Da
flydende brint kan lagres i større mængder end hvad der er
muligt med gasformig brint, muliggør det et interessant alter-
nativ til brugen af fossile drivmidler på længere strækninger.
Produceres brinten ved hjælp af vedvarende energikilder –
f.eks. via PtX – kan teknologien bidrage til at reducere CO2-
udledningen fra søtransport, ligesom NOx og partikeludled-
ninger også reduceres.
Innovationsfonden
Innovationsfonden udmønter midler til strategisk forskning,
udvikling og innovation bl.a. på energiområdet. Innovations-
fondens investeringsstrategi på energiområdet gælder for
årene 2018-2020 og tager afsæt i, at omstillingen i energisek-
toren giver gode muligheder for radikalt nye løsninger.
Innovationsfonden har i 2019 bevilliget midler til strate-
gisk energiforskning i Grand Solutions-projekter, InnoBoo-
ster-programmet, erhvervsforskerprogrammerne, Innofoun-
der-programmet, Innoexplorer-programmet, og de internati-
onale samarbejder, og Innovationsfonden oplyser, at den så-
ledes samlet har investeret i alt ca. 176 mio. kr. i energiområ-
det ud af en samlet bevilling på 1.499 mio. kr. i 2019.
I 2020 er der øremærket ca. 798 mio. kr. til strategisk forsk-
ning i grøn omstilling, herunder energiforskning. Derudover
kan energi indgå i opslagene Nye teknologiske muligheder
og i Åbent opslag. Endvidere indgår energi i fondens andre
programmer herunder det løbende InnoBooster opslag, i er-
hvervsforskeropslagene og i det dansk-kinesiske samarbejde
på energiområdet.
Innovationsfondens samlede energiprojektportefølje er på
mere end 100 projekter med en samlet investering på over 2
mia. kr. Vind er blevet fondens største investeringsområde.
Andre temaer er energilagring, digitalisering/big data og
kunstig intelligens, PtX og elektrolyse, systemintegration /
systemfleksibilitet, effektelektronik, bioenergi og biogas, sol-
celler og solvarme, geotermi og grøn omstilling af tung indu-
stri.
På det internationale område indgår der internationale
partnere i fx Grand Solutions projekter. Innovationsfonden
har i 2019 desuden investeret energiprojekter via bl.a. EURO-
STARS-programmet.
EU Horizon 2020
Ud over danske midler til energiforskningen hjemtager dan-
ske aktører også et væsentligt bidrag fra EU’s programmer
som fx Horizon 2020. Ifølge foreløbige opgørelser fra Styrel-
sen for Forskning og Uddannelse ligger det danske hjemtag 6
år inde i programperioden på 948,5 mio. kr. (pr. 1. okt. 2019).
Målt per indbygger har Danmark det næststørste hjemtag på
energiområdet.
Innovation Fund
EU har oprettet en grøn innovationsfond (Innovation Fund),
der skal fokusere på opskalering og storskalademonstration
af nye grønne løsninger. Fonden finansieres gennem provenu
fra salg af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem og forven-
tes at have 10 mia. EUR i perioden 2021-2030. Den skal un-
derstøtte, at nye løsninger demonstreres i praksis og kommer
ud på markedet.
Fonden vurderes at være særligt relevant i et 2030- og
2050-perspektiv, idet fonden har fokus på at støtte opskale-
ring og ibrugtagning af nye teknologier inden for fx nye
grønne brændstoffer til tung transport, CO2-fangst, -lagring
og -anvendelse samt innovative low-carbon teknologier og
processer i energiintensive industrier, fx inden for cement-
produktion.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i efteråret
2019 afholdt workshop med Innovation Fund, hvor danske
aktører og EU-Kommissionen drøftede fondens rammer og
danske projektforslag inden for bl.a. grønt skibsbrændstof,
grønne jetfuels, CO2-fangst fra affaldsforbrænding samt grøn
cement.
Hermed slutter redegørelsen.