Henvendelse af 28/4-20 fra KPMG Acor Tax om fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v.

16. januar 2020
Skatteministeren
c.c. Klimaminister Dan Jørgensen, Folketingets Skatteudvalg og Folketingets Klimaudvalg
Kære Morten Bødskov
Virksomhedernes rammevilkår i forhold til deres grønne omstilling og ligningslovens § 8B
TV-avisen på DR1 kl. 21.00 bragte i forgårs et indslag om, at de 42 danske virksomheder, der er undta-
get dansk CO2-afgift, har øget CO2-udledningen med 25 procent på fem år, og at de nu står for over
halvdelen af CO2-udledningerne i den danske industri.
Der tales derfor om at indføre en C02-afgift, der skal dække de virksomheder, som er fritaget for dansk
C02-afgift.
Den eksisterende fritagelse for dansk C02-afgift skyldes, at de 42 virksomheder får tildelt gratis CO2-
kvoter fra EU til at dække deres udslip af drivhusgasser fra kul, gas og olie. Baggrunden for fritagelsen
er, at de energitunge virksomheder, der oplever hård konkurrence fra udlandet, ikke skal presses af
afgifter til at flytte produktion ud af EU.
Branchedirektør Troels Ranis fra DI udtaler i den forbindelse, at en CO2-afgift kan få virksomheder til
at flytte produktion ud af Danmark, og at man skal løse opgaven med den grønne omstilling for de
virksomheder, vi har i Danmark, og peger samtidig på, at der vil komme gode forslag fra den række af
klimapartnerskaber, som regeringen har nedsat.
Klimaministeren Dan Jørgensen udtaler samtidig, at den tunge industri skal til at levere mere, så der
må bruges andre virkemidler, og første skridt er klimapartnerskaber, hvor man i samarbejde med in-
dustrien vil finde løsninger.
Klimaordfører Ida Auken fra de Radikale taler også om, hvordan man kan hjælpe virksomhederne til at
blive mere grønne ved at hjælpe virksomhederne med at udvikle ny teknologi.
De omtalte klimapartnerskaber blev præsenteret i en pressemeddelelse fra Statsministeren den 6. no-
vember 2019, hvor Statsminister Mette Frederiksen udtaler, at:
”Da ark skal gå forrest i ka pe for kli aet. Regeri ge har sat et historisk a bitiøst ål om ned-
bringelse af Danmarks udledning af drivhusgasser. Det når vi kun, hvis alle bidrager. Jeg er glad for, at
dansk erhvervsliv har taget så konstruktivt imod regeringens klimapartnerskaber. Med samarbejdet
inviterer vi erhvervslivet med helt ind til bordet. Hver sektor skal formulere køreplaner for, hvordan de
Skatteudvalget 2019-20
L 175 Bilag 14
Offentligt
2
16 januar 2020
kan reducere deres klimaaftryk og foretage konkrete reduktioner. Men samarbejdet er gensidigt. Re-
geringen vil også se på de barrierer, virksomhederne møder på vejen mod den grønne omstilling. Jeg
tror, at vi på de e åde ka fi de de bedste og est effektive løs i ger”
Siden er der blev etableret 13 klimapartnerskaber, som skal præsentere deres resultater allerede til
februar.
Jeg finder på denne aktuelle baggrund anledning til at bringe min ubesvarede henvendelse af 9. de-
cember 2019 i erindring (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SAU/bilag/89/2120762.pdf), hvor jeg
efterlyser dit svar på, om ligningslovens § 8B i lighed med udvikling af nye produkter og tjenesteydel-
ser, bestemt for salg, også kan finde anvendelse på udvikling af nye egne produktionsprocesser, der
tager sigte på at nedbringe virksomhedens udledning af CO2, når kriterierne for forsknings- og forsøgs-
virksomhed i øvrigt er opfyldte? Dvs., at ligningslovens § 8B efter sit indhold og formål ikke på forhånd
udelukker, at bestemmelsen kan anvendes på virksomhedens forsknings- og forsøgsvirksomhed, her-
under for lønudgifter, der tager sigte på nyudvikling af virksomhedens produktionsprocesser.
Som anført i min henvendelse af 9. december 2019 er spørgsmålet ikke kun et anliggende for den
enkelte virksomhed, men tillige et spørgsmål med stor samfundsmæssig og politisk betydning.
Det handler således om at kende virksomhedernes rammevilkår, herunder deres konkurrencevilkår i
forhold til deres grønne omstilling og Regeringens ambitiøse klimalov, der skal sikre, at Danmark når i
mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Det ekstrafradrag (110 % ved fuld indfasning i år 2026), som blev indført af den tidligere regering i
ligningslovens § 8B, var netop for at give danske virksomheder det bedste grundlag for at være inter-
nationalt konkurrencedygtige og til at udvikle og udnytte nye, innovative løsninger.
Det er derfor et helt aktuelt og centralt spørgsmål, om virksomhederne i forhold til deres grønne om-
stilling kan anvende ligningslovens § 8B på egen forsknings- og forsøgsvirksomhed, der tager sigte på
udvikling af egne nye produktionsprocesser med det formål at nedbringe virksomhedens udledning af
CO2? Dvs., at ligningslovens § 8B ikke kun er forbeholdt udvikling af nye produkter og tjenesteydelser
bestemt for salg men også kan anvendes på udvikling af nye produktionsprocesser i virksomheden.
Skatteministeren anmodes derfor på ny, med Statsministerens løfter i mente herunder et gensidigt
samarbejde, om at bidrage til at fjerne den usikkerhed som spørgsmålet giver anledning til, og som så
længe spørgsmålet henstår ubesvaret udgør en usikkerhed i virksomhedernes vej mod den grønne
omstilling.
Skatteministeren udtaler i øvrigt i et svar af 29. august 2019 til Folketingets Skatteudvalg (SAU Alm.del
- endeligt svar på spørgsmål 24), at:
"Innovation og teknologisk udvikling er en forudsætning for at fastholde et konkurrencedygtigt dansk
erhvervsliv. Vi skal derfor styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling for
3
16 januar 2020
derigennem at fastholde fremtidens arbejdspladser og eksport indenfor bl.a. miljø, energi og klimatek-
nologi. Det indgik derfor senest i Socialdemokratiets 2025-pla ”Gør gode tider bedre – for alle”, at
virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og udvikling skal forhøjes til 130 pct. Regeringen er
som bekendt en mindretalsregering, hvorfor regeringen vil afdække mulighederne for et flertal bag
forslaget.
Er Skatteministeren enig i, at styrkelsen af virksomhedernes incitament til at investere i forskning og
udvikling også skal gælde virksomhedens investeringer i forskning og udvikling i egne produktionspro-
cesser som led i virksomhedens grønne omstilling?
Virkemidler med ovenstående formål gør det også vigtigt at få klargjort, om ligningslovens § 8B alle-
rede i sin nuværende form omfatter investeringer i forskning og udvikling i virksomhedens egne pro-
duktionsprocesser.
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner


Fra: "Rose Bjare, Peter" <peter.bjare@kpmg.com>
Dato: 28. april 2020 kl. 22.16.01 CEST
Til: "min@skm.dk" <min@skm.dk>
Cc: "lovgivningogoekonomi@skm.dk" <lovgivningogoekonomi@skm.dk>, Mads Fallesen
<Mads.Fallesen@ft.dk>, Tina Grønlund <Tina.Gronlund@ft.dk>
Emne: L175 om fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19
Til Skatteministeren
c.c. Folketingets Skatteudvalg
FSR har påpeget vigtigheden af, at der udarbejdes klare retningslinjer for, hvilke udgifter LL § 8 X omfatter,
da LL § 8 X indeholder en lang række afgrænsningsproblemer, som vil kunne give anledning til kontrolsager
og efterreguleringer af den udbetalte skattekredit.
Ministeren har i går svaret FSR, at i forhold til afgrænsningen af de udgifter, der kan kvalificere til
fremrykket udbetaling, bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved afgrænsningen af de udgifter, der kan
udbetales skattekredit på baggrund af.
Jeg har tidligere korresponderet (korrespondance vedlagt) med ministeren om anvendelsen af LL § 8 B, som
indeholder de samme udgifter, der er omfattet af LL § 8 X, i forhold til, om ligningslovens § 8 B i lighed med
udvikling af nye produkter og tjenesteydelser, bestemt for salg, også kan finde anvendelse på udvikling af
nye egne produktionsprocesser, der tager sigte på at nedbringe virksomhedens udledning af CO2, når
kriterierne for forsknings- og forsøgsvirksomhed i øvrigt er opfyldte? Dvs., at ligningslovens § 8 B efter sit
indhold og formål ikke på forhånd udelukker, at bestemmelsen kan anvendes på virksomhedens forsknings-
og forsøgsvirksomhed, herunder for lønudgifter, der tager sigte på nyudvikling af virksomhedens
produktionsprocesser.
Hertil svarede ministeren, at:
"Der er således absolut mulighed for, at udgifter til udvikling af egne processer efter en konkret vurdering
kan fradrages efter ligningslovens § 8 B. Jeg må dog fastholde, at jeg som minister ikke bør forholde mig til,
om der i alle situationer er fradragsret. Jeg har derfor ikke mulighed for generelt at bekræfte, at lønudgifter
til udvikling af nye egne produktionsprocesser generelt kan fradrages efter de regler, der efter
ligningslovens § 8 B gælder for forskningsudgifter. Det må i den enkelte situation konkret afgøres, om de
pågældende udgifter til udvikling af en egen ny produktionsproces opfylder betingelserne for at kunne anses
som forsøgs- og udviklingsudgifter. Det kan bl.a. ske ved at bede Skattestyrelsen om et bindende svar
herom."
Det er min erfaring, at ministerens svar stadig giver anledning til en generel tvivl både hos revisorerne, der
skal afgive en erklæring ved en fremrykket udbetaling af skattekreditter efter LL § 8 X og hos
skatteforvaltningen, der skal administrere udbetalingerne. Tvivlen går stadig på, om LL § 8 B også finder
anvendelse for afholdte forsknings- og forsøgsudgifter til udvikling af nye processer, som ikke har til formål
at blive videresolgt, men hvor processerne vedrører en produktion, der ultimativt vedrører et salgbart
slutprodukt.
Det er næppe i praksis en løsning at bede om bindende svar vedrørende en anmodning om fremrykket
udbetaling, der skal være indsendt senest den 15. maj 2020 sammen med en revisorerklæring, og hvor
udbetaling så vidt muligt skal ske senest den 30. juni 2020.
Skatteudvalget 2019-20
L 175 Bilag 14
Offentligt
Jeg skal derfor anmode ministeren om at præcisere sit svar, således at det mere tydeligt fremgår, at det er
uden betydning for anvendelsen af LL § 8 B om forsknings- og forsøgsudgifterne vedrører udvikling af et nyt
produkt bestemt for salg, eller om udgifterne vedrører udvikling af en ny produktionsproces bestemt for
fremstilling af virksomhedens produkter, der i princippet kan være uændrede.
Kan ministeren derfor bekræfte, at udvikling af en ny egen produktionsproces efter LL § 8 B også kan
omfatte udgifter i form af lønninger og materialer til opbygning af et forsøgsanlæg, så længe anlægget er
på et eksperimenterende forsøgsstadie, og senere vil blive erstattet med det nye og færdigudviklede anlæg
til brug for at indgå i selve produktionen.
Vil udgifter i et tænkt eksempel, hvor en virksomhed til brug for sin energikrævende produktion afholder
udviklingsomkostninger i en forsøgsfase herunder udgifter til opbygning af et forsøgsanlæg, der ved hjælp
af sol eller vindenergi kan omdanne havvand til elektricitet til erstatning for kul, og hvor forsøgsanlægget
ikke er bestemt til at indgå som et færdigt anlæg i produktionen (dvs. ikke afskrivningsberettiget anlæg),
kunne være omfattet af LL § 8 B, eller er udgifterne på forhånd afskåret fra at kunne være omfattet af LL §
8 B, da udgifterne ikke vedrører udvikling af et nyt produkt bestemt for salg?
Hvis udgifterne ikke er omfattet af LL § 8 B og heller ikke kan afskrives som et færdigt anlæg efter
afskrivningsloven, hvordan skal udgifterne så behandles skattemæssigt?
Ændrer det på ministerens svar, hvis det er moderselskabet i en koncern, der afholder forsknings- og
forsøgsudgifterne og opnår ejerskabet til den nye produktionsteknologi, og moderselskabet ikke selv
anvender sin nye produktionsteknologi men i stedet stiller den til rådighed for produktionsdatterselskaber
mod skattepligtige royaltybetalinger? Dvs. vil moderselskabets forsknings- og forsøgsudgifter i så fald være
omfattet af LL § 8 B?
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Corporate Tax, Financial Services
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 5374 7025
peter.bjare@kpmg.com
www.kpmgacor.dk
COVID-19 News and Insights
Stay up to date on the latest tax and legal developments in response to the coronavirus (COVID-19) that may impact your business.
Find an overview of information here
Privacy
In circumstances where KPMG Acor Tax is Data Controller, we will use collected Personal Data in the manner and for the purpose set
out in our privacy notice available at https://home.kpmg.com/dk/en/home/misc/privacy.html. Clients of KPMG must bring this to the
attention of its staff.


Partner Peter Rose Bjare
KPMG ACOR TAX
E-mail: peter.bjare@kpmg.com
Kære Peter Rose Bjare
Ved breve af 9. december 2019 og 16. januar 2020 har du på ny bedt mig bekræfte, at
virksomheder, der afholder lønudgifter til udvikling af nye egne produktionsprocesser
med henblik på at reducere virksomhedens energiforbrug og udledning af drivhusgasser,
kan fradrage disse udgifter efter reglerne i ligningslovens § 8 B om fradrag for udgifter,
der afholdes til forsøgs- og udviklingsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges er-
hverv.
Du fremhæver i den forbindelse, at det af Socialdemokratiets 2025-plan fremgår, at par-
tiet ønsker at styrke virksomhedernes incitament til at forske mv. i egne nye produktions-
processer, der bidrager til den grønne omstilling.
Hertil kan jeg bemærke, at reglerne i ligningslovens § 8 B efter min opfattelse er i god
overensstemmelse med de ønsker, der gives udtryk for i Socialdemokratiets 2025-plan.
Der er således absolut mulighed for, at udgifter til udvikling af egne processer efter en
konkret vurdering kan fradrages efter ligningslovens § 8 B.
Jeg må dog fastholde, at jeg som minister ikke bør forholde mig til, om der i alle situatio-
ner er fradragsret. Jeg har derfor ikke mulighed for generelt at bekræfte, at lønudgifter til
udvikling af nye egne produktionsprocesser generelt kan fradrages efter de regler, der ef-
ter ligningslovens § 8 B gælder for forskningsudgifter. Det må i den enkelte situation kon-
kret afgøres, om de pågældende udgifter til udvikling af en egen ny produktionsproces
opfylder betingelserne for at kunne anses som forsøgs- og udviklingsudgifter. Det kan
bl.a. ske ved at bede Skattestyrelsen om et bindende svar herom.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
5. februar 2020
J.nr. 2019-11110
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail skm@skm.dk
www.skm.dk
Skatteudvalget 2019-20
L 175 Bilag 14
Offentligt


9. december 2019
Kære Morten Bødskov
Tak for din besvarelse g.d. af min henvendelse af 28. november 2019 vedrørende spørgsmålet om
ligningslovens § 8B, der omfatter forsøgs- og udviklingsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges
erhverv, kan anvendes på afholdte lønudgifter til udvikling af nye væsentlige produktionsprocesser
med henblik på at reducere virksomhedens energiforbrug og udledning af drivhusgasser.
Du oplyser, at det ikke er muligt generelt at bekræfte, at lønudgifter til udvikling af nye produktions-
processer kan fradrages efter de regler, der efter ligningslovens § 8B gælder for forskningsudgifter.
Det må i den enkelte situation afgøres konkret, om de pågældende udgifter til udvikling af en pro-
duktionsproces opfylder betingelserne for at kunne anses som forsøgs- og udviklingsudgifter. Det kan
bl.a. ske ved at bede Skattestyrelsen om et bindende svar.
Dit svar giver mig anledning til at præcisere mit spørgsmål således, at der ønskes svar på, om lignings-
lovens § 8B i lighed med udvikling af nye produkter og tjenesteydelser bestemt for salg også kan
finde anvendelse på udvikling af nye egne produktionsprocesser, når kriterierne for forsknings- og
forsøgsvirksomhed i øvrigt er opfyldte? Dvs. at ligningslovens § 8B efter sit indhold og formål ikke på
forhånd udelukker, at bestemmelsen kan anvendes på virksomhedens forsknings- og forsøgsvirksom-
hed herunder for lønudgifter, der tager sigte på nyudvikling af virksomhedens produktionsprocesser.
Ligningslovens § 8B indeholder et incitament (ekstrafradrag) for virksomhederne til at afholde udgif-
ter til forsknings- og forsøgsvirksomhed.
Spørgsmålet er ikke kun et anliggende for den enkelte virksomhed men tillige et spørgsmål med sam-
fundsmæssig og politisk betydning. Det handler således overordnet om, hvorvidt virksomhederne har
et skattemæssigt incitament til at forske m.v. i egne nye produktionsprocesser, der bidrager til den
grønne omstilling herunder Regeringens nye ambitiøse Klimalov, der skal sikre, at Danmark når i mål
med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Det er værd at tilføje, at Socialdemokratiet i sin 2025-plan forud for folketingsvalget ville styrke virk-
somhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling gennem at øge ekstrafradraget til
130%, hvor det under den gamle regering blev forhøjet til 110% dog først fuldt indfaset i 2026.
Jeg skal på denne baggrund anmode Skatteministeren om at genoverveje sit svar i forhold til spørgs-
målets principielle indhold og betydning for hele klimaomstillingen.
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Til Skatteministeriet
Skatteudvalget 2019-20
L 175 Bilag 14
Offentligt