L 102 - svar på spm. 6 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at der laves et offentligt, interaktivt kort på politiets hjemmeside over alle de kameraer, som er registreret i POLCAM, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørsmål 6 (L 102).pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l102/spm/6/svar/1653760/2182480.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning. (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning) (L 102), som Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 28. februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Nick Hækkerup / Mie Vinkel Sørensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 28. april 2020 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: Nathalie Bidstrup Nielsen Sagsnr.: 2020-0037-0074 Dok.: 1413962 Retsudvalget 2019-20 L 102 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 102: ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at der laves et offentligt, interaktivt kort på politiets hjemmeside over alle de kameraer, som er registreret i PO- LCAM?” Svar: Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 2 e), at private og offentlige myn- digheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende om- råde, som benyttes til almindelig færdsel, inden for rimelig tid skal registrere sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM). De oplys- ninger, som skal registreres i POLCAM efter bestemmelsen, er oplysninger om aktørens navn og adresse. Der skal kun foretages én registrering pr. ak- tør. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forbedre politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) yderligere, så det gøres lettere for politiet at få adgang til overvågningsmateriale i forbindelse med en ef- terforskning. Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det, at en overtrædelse af kravet om registrering af tv-overvågning og væsentlige ændringer i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) efter § 2 e, straffes med bøde. Forslaget indebærer således, at der vil gives mulighed for bødestraf, hvis man ikke foretager registrering af tv-overvågning i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse. Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til afsnit 2.4. i lovforslagets alminde- lige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 14. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Politiets Kamerare- gister (POLCAM) er en database til registrering af tv-overvåg- ningskameraer opsat af offentlige og private aktører. Formålet med POLCAM er at understøtte politiets efterforskning i forbin- delse med indsamling af videoovervågning og at give politiet et hurtigt og nemt overblik over, hvor og hos hvem det er muligt at indhente tv-overvågningsmateriale. 3 Det bemærkes, at Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at der med et offentligt interaktivt kort over alle de kameraer, som er registreret i POLCAM, forstås et kort, som angiver den geografiske placering af de registrerede kameraer. Rigspolitiet har samtidig forstået, at det ikke er hensigten, at der af kortet skal fremgå personoplysninger i form af kontaktoplysninger på de personer, som har registreret de enkelte kameraer. Rigspolitiet kan oplyse, at det er teknisk muligt at udstille et kort på politiets hjemmeside, som kan vise alle de kameraer, der er registreret i POLCAM. For så vidt angår interaktivitet, vil der f.eks. via mouseover (når musen bevæges over et punkt på skær- men) kunne hentes oplysninger om kameraets mere nøjagtige placering. Det kan dog ikke lade sig gøre at lave f.eks. en online visning af kameraet, som det kendes fra blandt andet Vejdirek- toratet. Det bemærkes, at visning af de enkelte kameraers præ- cise fysiske placering på et kort endvidere vil afhænge af, om denne oplysning er registreret i POLCAM, idet der er tale om et oplysningsfelt, som det er frivilligt at udfylde i forbindelse med registreringen af kameraer i POLCAM. Såfremt feltet ikke er udfyldt, vil det eller de pågældende kamera(er) alene være regi- streret på en given adresse og ikke med en specifik placering. Rigspolitiet vurderer, at en offentliggørelse af placeringen af de i POLCAM registrerede kameraer vil kunne besværliggøre opklaringen af forbrydelser, henset til at POLCAM udgør et ef- fektivt efterforskningsredskab. En offentliggørelse af kameraer- nes placering vil således efter Rigspolitiets opfattelse gøre det muligt for kriminelle at modvirke politiets efterforskning af strafbare forhold, idet kriminelle vil kunne tilrettelægge deres adfærd ud fra disse oplysninger. Eksempelvis kan en gernings- mand i forbindelse med planlægning af en forestående forbry- delse ud fra et offentligt tilgængeligt kort med kameraernes pla- cering tilrettelægge sin flugtrute mv., således at pågældende undgår tv-overvågning på strækningen.” Jeg kan på baggrund af ovenstående ikke støtte et ændringsforslag om at lave et offentligt interaktivt kort på politiets hjemmeside over registreringer i POLCAM. Et ændringsforslag kan imidlertid udformes som følger: Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 4 1) I det under nr. 10 foreslåede § 2 e indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Politiet offentliggør oplysninger på politiets hjemmeside om place- ringen af de tv-overvågningskameraer, som i medfør af stk. 1 og 2, registre- res i POLCAM.« [Etablering af interaktivt kort på politi.dk over placeringen af registrerede tv-overvågningskameraer i POLCAM] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at der på politiets hjemmeside (politi.dk) etableres et offentligt interaktivt kort over placeringen af de tv-overvåg- ningskameraer, som registreres i politiets register over tv-overvågningska- meraer (POLCAM).