L 175 - svar på spm. 18 om kommentar til henvendelsen af 27/4-20 fra Camphausen & Co Advokatfirma om spørgsmål om virksomheders mulighed for ændring af momsperiode, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 175 - svar på spm. 18.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l175/spm/18/svar/1653636/2182275.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 27. april 2020.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
28. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. april 2020 fra Camphausen Co. Advo-
katfirma, jf. L 175 - bilag 9.
Svar
Med lovforslaget foreslås det at etablere en låneordning, hvor virksomheder kan låne et
beløb svarende til tidligere angivet moms og lønsumsafgift og fremrykke udbetalingen af
skattekreditter.
1. Camphausen Co. Advokatfirma anfører, at en række virksomheder pga. coronakrisen
kan have behov for at vælge en anden momsperiode, dvs. en kortere eller længere moms-
periode. Camphausen Co. Advokatfirma bemærker, at det allerede i dag er muligt at for-
korte eller forlænge momsperioden, men at en ændring af momsperioden er bindende for
virksomheden i 2 år. Camphausen Co. Advokatfirma anfører, at flere virksomheder i
praksis kan have ændret momsperiode op til coronakrisen ud fra forudsætninger, som
ikke længere er tilstede, og som virksomheden nu er bundet af i 2 år. Camphausen Co.
Advokatfirma spørger derfor, om ministeren vil foranledige en midlertidig suspension af
den 2-årige bindingsperiode på samme måde som den midlertidige suspension af kredit-
saldoen på skattekontoen for derved at give virksomhederne mulighed for at tilrettelægge
deres momsforhold under coronakrisen.
Kommentar
Momspligtige virksomheder anvender enten måneden, kvartalet eller halvåret som afgifts-
periode, hvilket som udgangspunkt afhænger af virksomhedens årlige momspligtige om-
sætning. En halvårsafregnende virksomhed kan efter anmodning til Skatteforvaltningen få
en kortere afgiftsperiode i form af kvartalet eller måneden, ligesom kvartalsafregnende
virksomheder kan få måneden som afgiftsperiode. Virksomheder kan derimod ikke vælge
en længere afgiftsperiode end deres momspligtige omsætning fastsætter. Efter gældende
regler er et valg om en kortere afgiftsperiode bindende for virksomheden i 2 år.
Det vil skulle undersøges nærmere, om det systemmæssigt er muligt og i øvrigt admini-
strativt hensigtsmæssigt at afskaffe bindingsperioden på 2 år ved en ændret afgiftsperiode,
inden der kan tages stilling til forslaget. En sådan undersøgelse ligger uden for rammerne
af dette lovforslag.
Derudover bemærkes, at såfremt virksomheden frivilligt har valgt en kortere afregnings-
periode, uanset om virksomheden har valgt måneden eller kvartalet, er betalingsfristerne
midlertidigt udskudt, idet store virksomheder har fået 30 dages yderligere kredittid for tre
perioder, og perioderne for mellemstore virksomheder for 1. og 2. kvartal er sammenlagt,
så 2. kvartals afregningsfrist gælder.
Endvidere følger regeringen løbende udviklingen og er klar til at tage yderligere initiativer,
såfremt der bliver behov for det.