L 175 - svar på spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 26/4-20 fra KPMG Acor Tax om opfølgende spørgsmål til svar på spm. 2 om ophævelse af loftet på skattekontoen, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 175 - svar på spm. 16.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l175/spm/16/svar/1653535/2182118.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn- sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 26. april 2020. Morten Bødskov / Annemette Ottosen 27. april 2020 J.nr. 2020 - 3026 Skatteudvalget 2019-20 L 175 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2020 fra KPMG Acor Tax, jf. L 175 - bilag 7. Svar 1. KPMG Acor Tax henviser i sin henvendelse af 26. april 2020 til svar på L 175 – spørgsmål 2. KPMG Acor Tax beder på baggrund heraf om at få oplyst, om det vil være acceptabelt, hvis virksomheden f.eks. allerede den 7. maj i år indbetaler et beløb, der sva- rer til virksomhedens samlede betalingsudskydelser, eller om virksomheden skal indbetale på skattekontoen, i takt med at skattebeløbene ville være forfaldne til betaling, og om en sådan ”forskudsbetaling” til skattekontoen vil blive anset for en overførsel af beløb, der væsentligt overstiger det beløb, der skal anvendes til de udskudte betalinger, dvs. at virk- somheden har anvendt skattekontoen som en bankkonto. Herudover spørger KPMG Acor Tax, om det vil give anledning til behov for fornyet lov- givning, som nævnt i svaret på L 175 – spørgsmål 2, hvis virksomheden på skattekontoen også ”forskudsbetaler” andre skatter, herunder afgifter, der forfalder via skattekontoen i perioden frem til 1. april næste år, og om en sådan forudbetaling også vil blive anset for, at virksomheden har anvendt skattekontoen som en bankkonto. Kommentar Som nævnt i mine svar på L 175 – spørgsmål 1 og 2 er formålet med at afskaffe loftet på skattekontoen, at virksomhederne ikke risikerer at skulle betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af betalingsfristerne, ligesom statens lånebehov vil blive reduceret. Det er derimod ikke formålet, at skattekontoen skal fungere som alternativ til en bank- konto, hvor virksomhederne indskyder ekstra kapital på skattekontoen ud over inde- holdte A-skatter og moms mv., for hvilke betalingsfristerne er udskudt. Det er heller ikke formålet, at der placeres midler på skattekontoen til kortsigtet kapital- forvaltning, f.eks. som alternativ til at købe helt korte rentebærende papirer som f.eks. korte statsobligationer eller de obligationer, der ligger til grund for rentetilpasningslån til boligejerne. Der er ikke foreslået regler, som forbyder, at den enkelte virksomhed indbetaler et beløb svarende til de samlede betalingsudskydelser på én gang allerede fra den 7. maj 2020, eller at den enkelte virksomhed indbetaler beløb på andre skatter og afgifter, der forfalder til betaling frem til den 1. april 2021, sådan som KPMG Acor Tax er inde på i sin henven- delse. Skatteforvaltningen vil præcisere kommunikationen om baggrunden for afskaffelsen af loftet på skattekontoen. Endvidere vil Skatteforvaltningen i perioden efter den 7. maj 2020 overvåge anvendelsen af skattekontoen nøje. Hvis det viser sig, at virksomhederne Side 3 af 3 generelt indbetaler beløb, der væsentlig overstiger det beløb, der skal anvendes til de ud- skudte betalinger, vil regeringen være klar til at lovgive for at dæmme op for en sådan an- vendelse af skattekontoen. 2. KPMG Acor Tax spørger endvidere, om skatteministeren samtidig kan bekræfte, at en virksomhed i indkomståret 2019 både kunne betale frivillig acontoskat den 20. marts og 20. november 2019 på skattekontoen vedrørende hele sin forventede selskabsskat for 2019 uden noget loft, og at en overskydende acontoskat blev udbetalt 20. november 2020 med et rentetillæg til virksomheden på 0,1 pct. Kommentar En virksomhed kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat som supplement til betalin- gen af den ordinære acontoskat. Det foregår ved at indberette den frivillige indbetaling via TastselvErhverv og dernæst at indbetale det indberettede beløb til skattekontoen. Frivillig indbetaling skal ske senest henholdsvis den 20. marts og 20. november i indkomståret samt den 1. februar i året efter indkomståret. Det er korrekt, at der ikke gælder en maksi- mumgrænse for indbetaling af frivillig acontoskat. Hvis der opstår en overskydende skat for 2019, vil den overskydende blive udbetalt man- dag den 22. november 2020 inklusive et rentetillæg. Rentetillægget fastsættes en gang år- ligt og er for 2019 på 0,1 pct. 3. KPMG Acor Tax henviser endelig til, at skatteministeren vedrørende udbetalingstids- punktet for et overskydende beløb på skattekontoen bemærker, at Skattestyrelsen har op- lyst, at en udbetaling af et tilgodehavende på skattekontoen normalt vil kunne ske inden for 5 dage, men at det dog ikke kan afvises, at der i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021, som er perioden, i hvilken den foreslåede forhøjelse af be- løbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen ifølge lovforslaget skal gælde, vil være et større tryk på Skattestyrelsens håndtering af udbetalingsanmodninger, således at perioden fra anmodningen til udbetalingen vil kunne blive forlænget. Med henvisning hertil beder KPMG Acor Tax skatteministeren oplyse, om virksomheden har ret til forrentning, hvis Skattestyrelsen ikke kan overholde de 5 hverdage, herunder fra hvilket tidspunkt virksomheden har ret til forrentning. Kommentar Som det fremgår af lovforslaget, vil der ikke blive ydet rentegodtgørelse til virksomheder, hvis lånet udbetales senere end 5 bankdage fra anmodningen.