Svar på spm. nr. S 334: Kan ministeren bekræfte, at en betydelig del af de begrundede forskelle på taxametrene til en hhx-student og en stx-student er forsvundet med de fælles AT-regler i forbindelse med OK13?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 334

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S334/svar/1087409/1298315.pdf

08-11-2013
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen
(DF) på spørgsmål af 6. november (nr. S 334)
”Kan ministeren bekræfte, at en betydelig del af de begrundede forskelle på taxametrene til en hhx-
student og en stx-student er forsvundet med de fælles AT-regler i forbindelse med OK13?”
Svar:
Finansministeriet og Undervisningsministeriet udarbejdede i 2007 en analyse, der viste, at forskellen
mellem undervisningstaksterne på de gymnasiale uddannelser på daværende tidspunkt særligt kunne
begrundes med forskelle i ”omfanget af tekniske og naturvidenskabelige fag, lærernes arbejdstid samt udbud af stu-
dieretninger og valgfag og dermed holdstørrelse”.
Forskellene mellem undervisningstaksterne for stx og hhx kan således kun til dels begrundes med for-
skelle i arbejdstidsregler, jf. endvidere min besvarelse af 5. april 2013 på spørgsmål 172 (Alm. del) fra
Børne- og Undervisningsudvalget samt min besvarelse af 10. januar 2012 på spørgsmål 29 (Alm. del) fra
Børne- og Undervisningsudvalget.
Christine Antorini
2013-14
S 334 endeligt svar
Offentligt