L 175 - svar på spm. 8 om, hvor stor en del af lånene det vurderes ikke kan betales tilbage af virksomhederne efter 11 måneder, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 23. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
26. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Skatteudvalget 2019-20
L 175 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Hvor stor en del af lånene vurderes det ikke kan betales tilbage af virksomhederne efter
11 måneder, enten fordi den allerede er gået konkurs eller ikke har betalingsevne?
Svar
Der er ikke foretaget et egentlig skøn over andelen af lånene, som ikke betales tilbage, el-
ler hvor stor en del af lånene der vil være relateret til svindel. Der er i stedet taget højde
for statens risiko for tab på lånene ved fastlæggelsen af den rente, der er anvendt til opgø-
relse af provenuvirkningen for staten. Opgørelsen af den relevante rentesats er forbundet
med betydelig usikkerhed.
Det er i opgørelsen lagt til grund:
 At i størrelsesordenen 75 pct. af det mulige låneomfang udnyttes.
 At kassekreditrenten for små og mellemstore ikke-finansielle selskaber udgør en rime-
lig approksimation for den kreditrisiko, som staten påtager sig.
 At denne rente omtrent er 4 pct. baseret på statistikken for udestående lån.
Det skal understreges, at vurderingen tager udgangspunkt i de senest tilgængelige kasse-
kreditrenter, som ligger forud for den aktuelle økonomiske krise og som alene afspejler
lånerenten for virksomheder, der godkendes til et lån. Det kan trække i retning af, at tabet
kan blive større.
Hvis det umiddelbare tab viser sig at blive større, vil de statsfinansielle konsekvenser
heraf dog reduceres gennem et relativt stort tilbageløb fra fx konkursramte låntageres øv-
rige kreditorer. Kreditorerne vil således alt andet lige få et mindre tab som følge af kon-
kursen og dermed et større overskud (eller et mindre underskud), hvilket vil afspejle sig i
ejernes skattepligtige indtægt og skattebelagte forbrug. Tilbageløbet udgør måske samlet
set i størrelsesordenen 40-50 pct.
Såfremt initiativet bidrager til at reducere omfanget af konkurser i ellers levedygtige virk-
somheder, kan det endvidere reducere de omstillingsomkostninger, der er forbundet med
at arbejdskraft og kapital skal finde anden anvendelse. Det kan trække i retning af bedre
statslige finanser.
Endelig skal det bemærkes, at risikoen for svig og tab søges imødegået ved at begrænse
låneordningen på en række parametre. Det drejer sig bl.a. om virksomheder, der er blevet
pålagt at stille sikkerhed eller som har fået foreløbigt fastsat skatte- eller afgiftstilsvar pga.
en manglende angivelse. Samtidig foreslås virksomheder, hvor en person i ejerkredsen el-
ler ledelsen inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller afgiftssvig udelukket. Der vil
således både være en førkontrol i form af screening af anmodningen på baggrund af en
række objektive kriterier ved modtagelsen af låneanmodningen og en efterkontrol baseret
på risiko og væsentlighed. Der foretages dog ikke konkret kreditvurdering af den enkelte
virksomhed, som det fx er tilfældet ved långivning i en bank.