B 62 - svar på MFU spm. 5 om ministeren mener, at dette krav er opfyldt, hvis hele produktionen er halalslagtet, uanset hvilket marked der afsættes til, jf. »Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr« § 9, stk. 1, at dyr der slagtes rituelt »forventes afsat til eller afsat med henblik på videresalg til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet efter religiøse ritualer«, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Adressat: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Stiller/MFU: Lise Bech
UUI B 62 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b62/spm/5/svar/1652433/2180729.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 22. april 2020 Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Christiansborg 1240 København K Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 5 til B 62, forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter, stillet den 24. marts 2020 af ikkemedlem af udvalget (MFU) Lise Bech (DF). Spørgsmål nr. 5 til B 62 ”Det fremgår af »Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr« § 9, stk. 1, at dyr der slagtes rituelt »forventes afsat til eller afsat med henblik på videresalg til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet efter religiøse ritualer«. Mener ministeren, at dette krav er opfyldt, hvis hele produktionen er halalslagtet, uanset hvilket marked der afsættes til?” Svar Bestemmelsen i § 9, stk. 1, i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr har følgende ordlyd: ”Kun dyr som omfattet af §§ 10 og 11, må slagtes efter religiøse ritualer. Slagtningen skal foregå med forudgående bedøvelse efter reglerne i denne bekendtgørelse. Det er endvidere en betingelse, at slagtningen foregår på et slagteri, og at kød eller andre dele fra et dyr helt eller delvist forventes afsat til eller afsat med henblik på videresalg til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet efter religiøse ritualer.” Væsentlige dele af bestemmelsen er således udeladt i spørgers spørgsmål. Det er ikke en forudsætning, at hele produktionen afsættes til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet efter religiøse ritualer. Eksempelvis er der fra andre lande efterspørgsel på lever eller hjerte fra kreaturer, der er slagtet rituelt. Af denne grund slagtes mange kreaturer rituelt, selvom kun dele af dyrene afsættes til markeder, der har krav om rituel slagtning. Slagterier i Danmark må slagte dyr efter religiøse ritualer, når de kan dokumentere, at en væsentlig del af deres produktion er rettet mod befolkningsgrupper, der efterspørger kød eller andre dele fra dyr, som er slagtet ved denne metode. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af eksportmarkedet og den andel af dyr, der slagtes efter religiøse ritualer. Mogens Jensen / Hanne Larsen Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 B 62 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt