B 62 - svar på MFU spm. 2 om ministeren mener, at en oplysningspligt for udgifter til al religiøs slagtning vil være forskelsbehandling i forhold til Menneskerettighedskonventionen, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Adressat: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Stiller/MFU: Lise Bech
UUI B 62 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b62/spm/2/svar/1652413/2180716.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 22. spril 2020 Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Christiansborg 1240 København K Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 62, forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter, stillet den 24. marts 2020 af ikkemedlem af udvalget (MFU) Lise Bech (DF). Spørgsmål nr. 2 til B 62 ”Mener ministeren, at en oplysningspligt for udgifter til al religiøs slagtning vil være forskelsbehandling i forhold til Menneskerettighedskonventionen?” Svar Jeg har bedt Justitsministeriet om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Justitsministeriet oplyser at: ”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, om det vil udgøre forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 at pålægge slagterivirksomheder at oplyse om udgifter til certificering af, at slagterivirksomhederne anvender givne religiøse slagtemetoder, og at der således sigtes til en oplysningspligt, der ikke alene vedrører udgifter til halal-certifikater, men også udgifter vedrørende certificering af andre sammenlignelige slagtemetoder, f.eks. jødisk schæchtning. Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil rejse spørgsmål i forhold til diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 at indføre en sådan generelt formuleret oplysningspligt.” Mogens Jensen / Paolo Drostby Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 B 62 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt