L 169 - svar på spm. 16 om at sikre, at nedsættelser af ydelser som følge af 225-timersreglen, som har fundet sted pr. 1. marts 2020 eller senere, tilbageføres, medmindre disse har været konkret varslet i henhold til varslingsbekendtgørelsen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
22. april 2020
J.nr. 20/06077
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
16 (L 169), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål 16:
”Ved beslutningen om at lade 225 timers reglen bortfalde med tilbagevirkende
kraft, vil ministeren da sikre, at nedsættelser af ydelser som følge af 225 timers reg-
len, som har fundet sted pr. 1. marts 2020 eller senere, tilbageføres med mindre
disse har været konkret varslet i henhold til varslingsbekendtgørelsen (BEK nr
1463 af 16/12/2019)?”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 1, er personer, der før den 9. marts
2020 har fået nedsat hjælpen, fordi de ikke opfyldte arbejdskravet på 225 timer,
ikke omfattet af lovforslaget. Det skyldes, at disse personer ikke har opfyldt 225-
timersreglen før corona-krisen, og de har således fået nedsat hjælpen uafhængigt af
den aktuelle sundhedskrise. Hvis bortfaldsdatoen var 1. marts 2020, har personen
allerede haft 12 kalendermåneder i perioden fra 1. marts 2019 til 29. februar 2020
til at opfylde arbejdskravet.
I forhold til disse personer, er det en betingelse, at kommunerne har opfyldt vars-
lingsbekendtgørelsens regler om at meddele personen bortfaldsdatoen seks måne-
der før den forventede bortfaldsdato, og at partshøring sker en måned før den for-
ventede bortfaldsdato. Hvis personen ikke den 29. februar 2020 har opfyldt kravet
om 225-timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, træffer kommu-
nen afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen fra den 1. marts 2020, som
effektueres ved udbetalingen ultimo marts 2020.
Med det vedtagne lovforslag vil personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat
hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, dog få op til 4 måneder længere til at op-
tjene beskæftigelse til opfyldelse af reglen. Vilkårene forberedes således også for
de personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjælpen.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 169 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
19. april 2020
J.nr. 20/06077
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 169), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål 1:
”Der er en række kontanthjælpsmodtagere, der allerede i dag er ramt af 225-timers-
reglen, som ikke får hjælp af det fremsatte lovforslag, selvom de ikke har nogen
mulighed for på nuværende tidspunkt at opnå 225 timers arbejde pga. covid-19. Vil
ministeren stille et ændringsforslag, der sikrer, at denne gruppe også omfattes af
lovforslaget? Hvis ikke, vil ministeren så yde teknisk bistand til at udarbejde et æn-
dringsforslag, der udvider suspensionen af 225-timersreglen til også at omfatte de
personer, der allerede har haft udfordringer med at opfylde beskæftigelseskravet?”
Svar:
Personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er
bortfaldet som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, har ikke op-
fyldt 225-timersreglen før corona-krisen. Disse personer har således fået nedsat
hjælpen uafhængigt af den aktuelle sundhedskrise, og derfor foreslås det heller
ikke, at deres ydelse sættes op.
Personer, der allerede før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjælpen, vil få op til 3
måneder længere til at optjene beskæftigelse til opfyldelse af reglen.
Jeg agter derfor ikke at fremsætte det af Enhedslisten foreslåede ændringsforslag.
Som ønsket er der ydet teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslaget, som
vedlægges.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 169 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06077
Ændringsforslag til
2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 - L 169)
Af et mindretal (EL)…:
Til § 1
1) I § 13 h indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
”Stk. 3. Personer, der i perioden efter den 1. oktober 2016 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er
bortfaldet, som følge af, at de er omfattet af § 13 f, § 13 g, § 13 h og § 26, stk. 5-8, og ikke opfylder kravet
om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, skal have udbetalt
hjælp efter satserne i §§ 22-25 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på grund
af covid-19. Personer, der den 1. oktober 2016 eller derefter er berettiget til en anden offentlig
forsørgelsesydelse, eller som er blevet selvforsørgende, er ikke omfattet af 1. pkt. ”
Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
[Forlængelse af 12-månedersperioden for personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er
bortfaldet efter den 1. oktober 2016]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte,
integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere m.v.), blev der indført et skærpet rådighedskrav, hvorefter en person skal opfylde et
arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for ikke at få hjælpen nedsat. 225-timersreglen trådte i
kraft den 1. april 2016, dog således at kommunen tidligst kunne lade hjælpen nedsætte eller bortfalde fra 1.
oktober 2016.
Det foreslås, at personer, der i perioden efter den 1. oktober 2016 har fået nedsat hjælpen, eller hvor
hjælpen er bortfaldet, som følge af, at de er omfattet af § 13 f, § 13 g, § 13 h og § 26, stk. 5-8, og ikke
opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, skal
have udbetalt hjælp efter satserne i §§ 22-25 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli
2020 på grund af covid-19. Personer, der den 1. oktober 2016 eller senere er berettiget til en anden offentlig
forsørgelsesydelse, eller som er blevet selvforsørgede, er ikke omfattet af 1. pkt.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 169 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
[Enhedslisten har bedt beskæftigelsesministeren om, at der stilles ændringsforslag til forslag til ændring af
lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19),
idet der er en række kontanthjælpsmodtagere, der allerede i dag er ramt af 225-timersreglen, som ikke får
hjælp af det fremsatte lovforslag, selvom de ikke har nogen mulighed for på nuværende tidspunkt at opnå
225 timers arbejde pga. covid-19. Et ændringsforslag skal sikre, at denne gruppe også omfattes af
lovforslaget, der udvider suspensionen af 225-timersreglen til også at omfatte de personer, der allerede har
haft udfordringer med at opfylde beskæftigelseskravet.]
[Begrundes yderligere af forslagsstilleren]
4.1. Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 28.700 personer, der enten får udskudt tidspunktet
for, hvornår de reduceres i ydelse, eller får suspenderet en allerede eksisterende nedsættelse eller bortfald af
hjælpen som følge af 225-timersreglen.
Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i
alt 124,8 mio. kr. i 2020 og 33,1 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb og adfærd.
Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd, skønnes forslaget at svække de offentlige finanser
svarende til 88,9 mio. kr. i 2020 og 22,5 mio. kr. i 2021. Det er skønnet, at forslaget vil medføre en
midlertidig reduktion af beskæftigelsen på ca. 150 fuldtidspersoner over perioden.
Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu fra skat
og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 138,6 mio. kr. i
2020 og 36,8 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 1.
De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre 1,7 mio. kr. i 2020 og 0,4 mio. kr. i 2021. Endeligt
skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 4,2 mio. kr. i 2020, som følge af at
kommunerne dels skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive reduceret for
følge af 225-timersreglen efter den 9. marts 2020, og dels behandle sager for de borgere, som har fået nedsat
hjælpen før 9. marts 2020, og som med forslaget skal have fuld ydelse i 3 måneder (COVID-19-perioden).
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget til lovforslaget skal forhandles med de
kommunale parter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2020 bliver indarbejdet på lov
om tillægsbevilling for 2020.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af
ændringsforslaget til lovforslaget, mio. kr.
(2020-pl.)
2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 28,0 7,3 0 0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 20,6 5,4 0 0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 4,3 1,1 0 0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse inkl. adfærd
2,7
0,7
0 0
Heraf aktiveringsudgifter 0,4 0,1
I alt kommunale udgifter 116,5 29,9 0 0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 82,4 22,0 0 0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 17,6 4,7 0 0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse inkl. adfærd
10,9
2,9
0 0
Heraf til aktiveringsudgifter 1,3 0,3 0 0
Heraf administration 4,2 0,0 0 0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 144,5 37,2 0 0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 88,9 22,5 0 0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at
administrationen af den midlertidige forlængelse af optjeningsperioden for 225-timersreglen kan ske digitalt
og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Stat: 28,0 mio. kr. i 2020; 7,3
mio. kr. i 2021. 0,0 mio. kr. i
2022-2023. Kommune: 116,5
mio. kr. i 2020, 29,9 mio. kr. i
2021, 0,0 mio. kr. i 2022-2023.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
JA NEJ
X