Orientering om hastelovgivning på VE-og biogasområdet

Tilhører sager:

Aktører:


KEF - Orientering om hastelovgivning på VE-og biogasområdet

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l172/bilag/1/2179549.pdf

Side 1/1
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Orientering om hastelovgivning på VE-og biogasområdet
Til Udvalgets orientering fremsendes notat, der redegør for behov for
hastelovgivning på VE-og biogasområdet. Lovforslaget har til formål at tage højde
for den ekstraordinære situation, som covid-19-epidemien forårsager, og hvor bl.a.
en række borgere og virksomheder kan komme i klemme i forhold til opfyldelsen af
visse frister og betingelser, som er afgørende for deres ret til at modtage støtte eller
andre rettigheder i henhold til lovgivningen om fremme af vedvarende energi.
Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om midlertidig fravigelse af visse lovbestemte frister og betingelser
m.v., som påhviler virksomheder og borgere på området for fremme af vedvarende
energi, og hvis krav om opfyldelse er nært forestående.
Lovændringen har særlig betydning for støtteordning for husstandsvindmøller, hvor
Energistyrelsen vurderer, at i alt 1-2 husstandsvindmølleejere kan komme i klemme
og for ansøgningsfrister for en række biogasstøtteordninger, hvor Energistyrelsen
vurderer at ca. 160 virksomheder ville risikere at miste deres adgang til
støtteordninger, hvis lovforslaget ikke vedtages.
Lovændringen giver ligeledes mulighed for på baggrund af forsamlingsforbuddet
og hensynet til særlige risikogrupper at udskyde fristen for afholdelse af det
borgermøde, der efter VE-lovens regler, skal afholdes for at oplyse om bl.a.
værditabsordningen, og som skal afholdes inden for høringsperioden for
miljøkonsekvensrapporten i forbindelse med opstilling af VE-anlæg.
Da lovforslaget gennemføres som hastelovgivning, gennemføres ikke ekstern
høring.
Lovforslaget forventes fremsat den 21. april 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. april 2020
J nr. 2020-1912
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 172 Bilag 1
Offentligt


Notits vedr hastelovforslag-2

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l172/bilag/1/2179550.pdf

Side 1/2
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
Grøn energi
Dato
16. april 2020
J nr. 2020-1912
Notat om hastebehandling af lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (VE-loven) og lov om naturgasforsyning som følge af
Covid-19
Lovforslagets indhold
Lovforslaget har til formål at tage højde for den ekstraordinære situation, som co-
vid-19-epidemien forårsager, og hvor bl.a. en række borgere og virksomheder på
området for fremme af vedvarende energi kan komme i klemme i forhold til opfyl-
delsen af visse frister og betingelser, som er afgørende for deres virksomhed, her-
under ret til at modtage støtte.
Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om midlertidig fravigelse af visse lovbestemte frister og andre be-
tingelser, som påhviler virksomheder og borgere i henhold til en række ordninger
reguleret i VE-loven og kapitel 6 a i lov om naturgasforsyning, og hvis krav om op-
fyldelse er nært forestående.
Lovforslaget giver mulighed for en generel udskydelse af lovbestemte frister og
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til i konkrete sager og ligeledes
som konsekvens af covid-19-epidemien undtagelsesvis at dispensere fra lovbe-
stemte frister, herunder ovennævnte ansøgnings- og tilslutningsfrister, og frister
fastsat i medfør af dette lovforslag.
Udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte regler og træffe beslutning om
fravigelse af lovbestemte frister eller frister fastsat i medfør af dette lovforslag vil
ske, når det som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19-epidemien må an-
ses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for de pågældende virksomheder
eller borgere at opfylde de lovbestemte frister og betingelser.
Lovændringen vil bl.a. have betydning for en støtteordning for husstandsvindmøller.
I henhold til VE-loven skal virksomheder og borgere, der har modtaget tilsagn i
2018 om støtte til en husstandsvindmølle, nettilslutte møllen inden 2 år efter afgi-
velse af tilsagnet i 2018. I 2018 blev der givet i alt 23 tilsagn om støtte. Heraf er 10
vindmøller nettilsluttet. På nuværende tidspunkt mangler 1-2 vindmølleprojekter, at
nettilslutte vindmøllen, de resterende 11-12 vindmølleprojekter, som opnåede
tillsagn i 2018, bliver af forskellige grunde ikke realiseret. De 1-2 vindmølleejere,
der mangler at nettilslutte vindmøllen, har nettilslutningsfrist hhv. 6. maj og 11. juli
2020 – svarende til dagen før 2 år fra tilsagnet er afgivet.
Den foreslåede lovændring vil desuden bl.a. have betydning for lovbestemte an-
søgningsfrister for en række biogasstøtteordninger. Den 1. januar 2020 blev der
indsat krav i VE-loven og lov om naturgasforsyning om indgivelse af ansøgning om
tilsagn eller fornyet tilsagn om støtte til klima-, energi- og forsyningsministeren se-
nest den 1. maj 2020, som betingelse for fortsat at være berettiget til støtte efter de
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 172 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
pågældende ordninger. Ca. 240 virksomheder opfylder de materielle kriterier for at
få tilsagn eller fornyet tilsagn om støtte efter disse ordninger. Indtil videre har Ener-
gistyrelsen modtaget cirka 80 ansøgninger. Der er således fortsat ca. 160 virksom-
heder, der endnu ikke har indgivet ansøgning om tilsagn.
Lovændringen giver mulighed for på baggrund af forsamlingsforbuddet at udskyde
fristen for afholdelse af det borgermøde, der efter VE-lovens regler, skal afholdes
inden for høringsperioden for miljøkonsekvensrapporten.
Antallet af borgere og virksomheder, der vil kunne søge om støtte eller opnå støtte
efter ovennævnte ordninger, ændres ikke ved en fravigelse af ansøgnings- og net-
tilslutningsfristerne. Tilsvarende vil en fravigelse fra de lovbestemte frister ikke have
betydning for antallet af støttekroner, der samlet set vil skulle udbetales fremover
under ordningerne.
Bemyndigelserne forventes ligeledes udnyttet, hvis der på andre områder end de
ovenfor nævnte inden for VE-loven og kapitel 6 A i lov om naturgasforsyning opstår
akut behov for midlertidig fravigelse af frister eller krav til virksomheder og borgere
som følge af covid-19-epidemien.
Det forventes, at lovforslaget vil blive fremsat den 21. april 2020 og derefter haste-
behandlet i Folketinget. Lovforslaget vil træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-
dende. Loven vil indeholde en solnedgangsklausul, der betyder, at loven automa-
tisk ophæves den 1. marts 2021.