Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center

Høringssvar fra SIC Skagen Innovations Center
Forslag
til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning ,
(Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse)
Vi skal hermed protestere imod det fremlagte forslag til ændring af Kystbeskyttelsesloven, som vil
være til stor skade for grundejerne langs de danske kyster.
Det skal ses i relation til at 38 sommerhuse nu er styrtet i havet siden 2004 i Hjørring kommune,
hvor Hjørring Kommune rykkede SIC’s trykudligningsmoduler op.
Her ser vi resultatet af et sandfodringsforsøg med 6 kubikmeter pr meter, som Per Sørensen KDI
gennemførte i samarbejde med grundejerne og Hjørring kommune.
Kystdirektoratet udsendte en pressemeddelelse til samtlige medier i hele Danmark om det
fantastiske samarbejde der var opnået i Hjørring Kommune.
Efterfølgende blev kommunikationsdirektør i Kystdirektoratet Ole Navntofte fyret, men husene
ligger nu ude i havet eller er blevet revet ned. Vi taler om 38 huse, hvor 11 grundejere nu har
sagsøgt Kystdirektoratet for 43 mio. kr.
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 132 Bilag 4
Offentligt
Efterfølgende er kommunen i samarbejde med Kystdirektoratet gået i gang med et revlefodrings-
forsøg til 12 mio. kr., som også har fejlet totalt som vi ser i Løkken
Vi ser her resultatet af en revlefodring til en pris af 12,0 mio. kr i 2018, hvor 10,0 mio. kr. var en
ekstrabevilling på finansloven.
Man kan skrive en hel bog om kystbeskyttelsen i Løkken, hvor Kystdirektoratet/Hjørring Kommune
først ombyggede Løkken mole for et millionbeløb.
Derefter skete der skader på Redningshuset for mange hundrede tusinde kr.
Så slog man stålspuns foran redningshuset, som efterfølgende blev forlængget på begge sider.
Så sandfodrede kommunen på stranden, men sandet skyllede bare i havet
I december 2018 bliver der revlefodret for 12,0 mio. kr.
Derefter hældet kommunen beton ud på klitten i lighed med grundejerne i Lønstrup.
Nu er der så udlagt store sten til at beskytte betonen, som vi ser på ovenstående billede
På modsat side genetablerer kommunen Ndr. Strandvej et par gange om måneden, men har nu
opgivet og vejen er afspærret permanent i lighed med nedkørslen på Nørlev strand.
SIC har derfor protesteret imod de tåbelige sand og revlefodringer, som beviseligt ikke virker.
Man skal jo være total tonedøv og blind, hvis man ikke kan se hvad der er sket i Hjørring Kommune.
Det er baggrunden for at SIC har forsøgt at stoppe de værdiløse sand og revlefodringer i Hjørring
Kommune og Søndervig, hvor Kystdirektoratet nu laver sandfodringsforsøg med 300 kubikmeter
per meter i et område hvor der er en klitfremrykning på 15 meter og stranden nu er 82 meter bred
efter at stranden blev trykudlignet i april 2012.
I 2017 startede Kystdirektoratet et revlefodringsforsøg med 700 kubikmeter pr meter ved Årgab
med kvartalsvise opmålinger til en pris af 30 mio. kr.
Dette projekt har også fejlet totalt, og Kystdirektoratet oplyser at måleresultaterne ikke er
evalueret, men det er heller ikke rigtigt.
Vi har derfor også stoppet revlefodringen ved Hjørring via Miljø og Fødevareklagenævnet.
Nu vil Kystdirektoratet så have kystbeskyttelsesloven ændret, så SIC’s klager ikke har opsættende
virkning i Miljø og Fødevareklagenævnet.
På næste side ser vi at Kystdirektoratet ikke vil udlevere designet på revlefodringen ved Årgab,
hvilket er usagligt begrundet, da vi har fået aktindsigt i alle byggemødereferater på aktiviteterne på
vestkysten i 2017 og 2019
Kære Poul Jakobsen
Kystdirektoratet har d. 22. november 2019 modtaget din anmodning om aktindsigt vedr.
cellefordelingslisten ved Årgab. Aktindsigtssagen er oprettet med sagsnummer 19/03274.
Lovgrundlag
Du er ikke part i sagen, som du har bedt om aktindsigt i.
Din anmodning om aktindsigt er derfor behandlet efter reglerne i miljøoplysningsloven (LBK nr. 980 af 16.
august 2017) og offentlighedsloven. I miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, fremgår det, at enhver har under
de betingelser og med de undtagelser, der følger af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningslovens, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog stk. 2-6 og § 3. Det følger af
miljøoplysningsloven, at dens henvisninger til offentlighedsloven er til den oprindelige lov om offentlighed
(LBK nr. 572 af 19. december 1985). Anmodningen om aktindsigt er derfor behandlet efter disse regler,
ligesom det er vurderet, om den nye offentlighedslov (LBK nr. 606 af 12. juni 2013) giver dig en bedre
retstilling.
Afgørelse
Kystdirektoratet kan ikke imødekomme din anmodning om udlevering af cellefordelingslisten ved Årgab, jf.
den gamle offentlighedslovs § 4, stk. 1, jf. dog § 12, nr. 2, og den nye offentlighedslovs § 7, stk. 1 jf. dog
§ 30, nr. 2.
Det fremgår således af den gamle offentlighedslovs § 12, nr. 2 at:
”Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om
drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den
person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes”.
Reglen er identisk med § 30, nr.2, i den nye offentlighedslov.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at dokumentet indeholder oplysninger om private virksomheders
drifts- eller forretningsforhold eller tekniske indretninger (f.eks. en oplysning, som vil betyde, at
virksomheden vil lide tab ved, at oplysningen kommer ud til konkurrenter). Af loven fremgår det således,
at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om private virksomheders drifts- eller forretningsforhold
eller tekniske indretninger. Ved vurderingen har vi således lagt vægt på, at et detailkendskab til
cellefordelingslisterne kan skade Rhode Nielsen, hvorfor dokumentet er undtaget fra din ret til aktindsigt.
Ved afgørelsen om at undlade dokumentet fra aktindsigten, har Kystdirektoratet foretaget en konkret
afvejning af de modsatrettede interesser i udleveringen. Det er på baggrund heraf vurderet, at din
interesse i at modtage oplysningerne må vige til hensynet om beskyttelse af private virksomheders
forhold.
Kystdirektoratet har ved afgørelsen desuden foretaget en afvejning af, om det undtagne dokumentet kan
udleveres efter meroffentlighedsprincippet i den gamle offentlighedslov § 4, stk. 1, og den nye
offentlighedslovens § 14. Kystdirektoratet har vurderet, at dette ikke er tilfældet. Ved vurderingen heraf er
der lagt vægt på ovenstående hensyn.
Klageadgang
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du sende din klage til Kystdirektoratet, som sammen
med sagens akter vil videresende din klage til rette klageinstans, som i dette tilfælde er Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Med venlig hilsen
Kystdirektoratet
Nedenstående ser vi at sandet blev lagt ud i celler på 4 – 5 rækker, men Kystdirektoratet vil nu ikke
oplyse om det blev 4 eller 5 rækker
Vi fremsætter derfor en ny begæring om aktindsigt i designet, samt alle evalueringsrapporter på
det fejlslagne revlefodringsforsøg ved Årgab som har kostet skatteyderne 30 mio. kr.
Samtidig vi kræver hermed at alle revlefodringer stoppes øjeblikkelig, da Kystdirektoratet ikke er i
god tro men direkte snyder borgerne og afgiver urigtige oplysninger til Folketinget og ministeren.
Samtidig anmoder jeg hermed folketinget om at ændre Kystbeskyttelsesloven, så fageksperter
med mere end 20 års erfaring på området kan indgive klager med opsættende virkning til Miljø
og Fødevareklagenævnet med opsættende virkning.
Kystdirektoratet har i samarbejde med Hjørring Kommune styrtet 38 huse i havet i Hjørring selvom
det beviseligt er dokumenteret at SIC systemet havde stoppet kysterosionen på den jyske vestkyst i
Hjørring Kommune. Dokumenteret i rapporten Skallerup (Professor Hans Falk Burcharth AAU)
Vi vil efterfølgende indsende en rapport på Kystdirektoratets sandfodringsforsøg ved Søndervig,
hvor Kystdirektoratet i strid med kystbeskyttelsesloven laver et sandfodringsforsøg med 300
kubikmeter sand som pumpes ind på stranden hvor der er 10 – 15 meter klitfremrykning og
strandbredden nu er 82 meter efter at området blev trykudlignet i 2012.
Vi måler i dag stranden op idet vi har måledata på stranden fra april 2012, hvor stranden ved
Søndervig blev trykudlignet med SIC systemet.
Dette er samtidig en klage til Departementschef Henrik Studsgaard, som ikke har grebet ind imod
Kystdirektoratets hærværk på stranden i Søndervig.
Der er indgivet politianmeldelse imod Kystdirektoratet for overtrædelse af kysbeskyttelsesloven
ved Fjaltring og Søndervig.
Underskriveren af det fremsatte lovforslag Hans Erik Cutoi er derfor ikke i god tro
Skagen d. 23 januar 2020
Poul Jakobsen
SIC
Fagekspert med mere end 20 års erfaring
Bilag Arabian Coast 2016 Dubai
Skallerup Klit Professor Hans Falk Burcharth
Søndervig
Vi ser her efterfølgende hvordan KDI også snyder med de ind pumpede sandmængder ved
Søndervig i perioden 2 – 31 december 2019
Imødekommelse af anmodning om aktindsigt vedr. sandmængde som er indpumpet ved
Søndervig fra d. 2 december 2019 til d. 31. december 2019
Afsender $Reception
Modtager Poul Jakobsen
Dato Man 13:12
Kære Poul Jakobsen
Kystdirektoratet imødekommer hermed din anmodning om aktindsigt fuldt ud
og kan oplyse, at der er ved Søndervig indpumpet i alt 314.630 m3(F) i
perioden den 2. december 2019 til den 31. december 2019.
Med venlig hilsen
Kystdirektoratet
+45 99 63 63 63 l kdi@kyst.dk
Tre dage senere skriver Kystdirektoratet, at der er ind pumpet 346.000
kubikmeter ved Søndervig i samme periode, som vi ser nedenstående
Kystdirektoratet J.nr. 19/03579-3 Ref. HTM 22-01-2020 Svar på henvendelse om strandfodring ved
Søndervig Kære Poul Jakobsen Tak for din henvendelse til miljøminister Lea Wermelin af d. 19.
december 2019 vedrørende strandfodring ved Søndervig. Ministeren modtager mange
henvendelser, og har ikke mulighed for at besvare dem alle selv. Kystdirektoratet vil derfor besvare
din henvendelse. Strandfodringen ved Søndervig blev udført i perioden 3. december – 30.
december 2019. Mængden var 346.000 m3 i skibsmål svarende til ca. 350 m3/m. Som du er blevet
orienteret om i forbindelse med din aktindsigtsbegæring af 7. maj 2019, og imødekommet 13. maj
2019, er baggrunden for fodringen, at bredden af klitbarrieren kun var 40 m. De 40 m er
minimumsbredden for, at sikkerheden mod klitgennembrud under storm er tilstrækkelig. Det
indpumpede sand er af god kvalitet, og vi er ikke bekendt med, at der indgår blåler, som du anfører
i din henvendelse. Sandet er indvundet i indvindingsområde 578-AA Husby Klit, der er beliggende
ud for Søndervig. Der er en betydelig restmængde i indvindingsområdet. Når området er tømt for
sand, vil der kunne findes et nyt sandindvindingsområde. Kystfodring virker som bekendt ved, at
havet tager af fodringssandet i stedet for af sandet i det oprindelige kystprofil. Der vil derfor ske et
løbende tab af fodringssand på strækningen. Med venlig hilsen Hans Erik Cutoi-Toft Områdechef -
KystzoneforvaltningKystdirektoratet J.nr. 19/03579-3 Ref. HTM 22-01-2020 Svar på henvendelse
om strandfodring ved Søndervig Kære Poul Jakobsen Tak for din henvendelse til miljøminister Lea
Wermelin af d. 19. december 2019 vedrørende strandfodring ved Søndervig. Ministeren modtager
mange henvendelser, og har ikke mulighed for at besvare dem alle selv. Kystdirektoratet vil derfor
besvare din henvendelse. Strandfodringen ved Søndervig blev udført i perioden 3. december – 30.
december 2019. Mængden var 346.000 m3 i skibsmål svarende til ca. 350 m3/m. Som du er blevet
orienteret om i forbindelse med din aktindsigtsbegæring af 7. maj 2019, og imødekommet 13. maj
2019, er baggrunden for fodringen, at bredden af klitbarrieren kun var 40 m. De 40 m er
minimumsbredden for, at sikkerheden mod klitgennembrud under storm er tilstrækkelig. Det
indpumpede sand er af god kvalitet, og vi er ikke bekendt med, at der indgår blåler, som du anfører
i din henvendelse. Sandet er indvundet i indvindingsområde 578-AA Husby Klit, der er beliggende
ud for Søndervig. Der er en betydelig restmængde i indvindingsområdet. Når området er tømt for
sand, vil der kunne findes et nyt sandindvindingsområde. Kystfodring virker som bekendt ved, at
havet tager af fodringssandet i stedet for af sandet i det oprindelige kystprofil. Der vil derfor ske et
løbende tab af fodringssand på strækningen.
Med venlig hilsen
Hans Erik Cutoi-Toft Områdechef - Kystzoneforvaltning
Vi har derfor bestilt landinspektørfirmaet Geo Partner i Ringkøbing til at måle stranden op, så vi får
sandheden på bordet.
SIC systemet ved Søndervig er videnskabeligt fremlagt på Arabian Coast 2016 i Dubai og sand-
fodringen i december 2019 må derfor betegnes som hærværk rent videnskabeligt.
Poul Jakobsen


Rapport om kystsikringsforsøg
ved anvendelse af lodrette drænrør
fra Skallerup Klit til Nørlev Strand
i perioden maj 2000 til maj 2003.
Hans F. Burcharth
Prof. dr. techn.
April, 2004.
Indholdsfortegnelse: side
1. Forord
2. Forsøgets baggrund
3. Forsøgsområdet
4. Forsøgsprocedure
5. Vandstands- og vindforhold i forsøgsperioden
6. Særlige forhold
7. Forsøgsresultater
8. Diskussion af forsøgsresultater
9. Konklusion
10. Anbefalinger
11. Referencer
12. Bilagsfortegnelse
2
2
3
5
6
7
7
15
17
18
18
18
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 132 Bilag 4
Offentligt
2
1. Forord
Nærværende rapport gier en bedømmelse af det treårige kystsikringsforsøg med anvendelse
af lodrette drænrør etableret af Skagen innovationscenter, SIC.
Undertegnede udfærdigede efter ét års forsøg en rapport, der i november 2001 blev publice-
ret af Hjørring Kommune, trafik og Miljø. I denne rapport blev det anbefalet, at forsøget
skulle fortsætte i endnu to år.
Nærværende rapport for de tre år indeholder i opdateret form de generelle afsnit i
étårsrapporten og kan således læses uden opslag i étårsrapporten. Første års strandprofilop-
målinger er dog ikke medtaget igen.
2. Forsøgets baggrund
Med økonomisk støtte fra Erhversfremmestyrelsen gennemførte Hjørring Kommune
i samarbejde med Skagen Innovationscenter, SIC, et étårigt kystsikringsforsøg (maj
2000 til maj 2001) med anvendelse af lodrette drænrør over en 3.7 km lang kyst-
strækning fra Skallerup Klit til Nørlev nord. Strækningen er stationeret St. 0,0 – St
3.7 på vedlagte Hjørring Kommune Tegn. Nr. 1-00, dateret 29.7.1999.
Forsøget var et forsøgsprojekt, hvis udfald skulle danne grundlag for en beslutning
om eventuel fortsat anvendelse af SIC’s kystdrænmetode. Undertegnede anbefalede
efter en analyse af forsøgsdataene, at forsøget blev forlænget med to år, for at give et
bedre grundlag for en vurdering af kystsikringsmetoden. Anbefalingen blev fulgt af
Hjørring Kommune.
Fra Kystdirektoratet foreligger tilladelse til det treårige forsøg.
Projektgruppen til planlægning og gennemførelse af forsøget bestod af
Ingeniør Mogens Christensen, Hjørring Kommune
Statsskovrider Frede Jensen, Nordjyllands Statsskovdistrikt
Opfinder Poul Jacobsen, SIC
Prof., dr. techn. Hans F. Burcharth
Sidstnævnte blev ved brev af 20.3.2000 fra SIC anmodet om at være forskningsvejleder på
forprojektet.
Nærværende rapport resumerer den observerede kystudvikling samt giver en vurdering af
drænrørenes indvirkning på kystudviklingen.
3
3. Forsøgsområdet
Geologisk består kystmaterialerne på forsøgsstrækningen af postglaciale sand, grus og
stenaflejringer overlejret med flyvesand. Havets erosion har dannet en kystskrænt langs et
strandplan af varierende bredde.
Kystdirektoratets målinger i årene 1970-2003 i fem profiler viser, at i gennemsnit har den
årlige tilbagerykning af den aktuelle kyststrækning været ca. 1,6 m. Tilbagerykningen er
ulige fordelt over årene, idet antallet af storme med pålandsvinde og samtidig ekstremt
højvande veksler fra år til år. Tilbagerykningen er tilmed meget ulige fordelt over kyst-
strækningen, idet der i den nordlige del har været meget lille erosion medens erosionen i
den sydlige del har været næsten 3 m pr. år.
Større vandstandsvariationer på kysten er i hovedsagen bestemt af vinden, idet tidevand
kun giver anledning til en vandstandsforskel på ca. 0.3 m imellem middelhøjvande og
middellavvande. Vandopstuvning som følge af kraftige vestlige vinde samt barometrisk
lavtryk og tidevand kan give vandspejlshøjder større end 1.5 m over DNN. I [1] angives
følgende statistiske værdier baseret på vandstandsmålinger i Hirtshals havn i perioden
1966-1977:
Vandstand gennemsnitlig varighed af overskridelse
+ 1.20 m 1 time/10 år
+ 0,76 m 10 timer/år
Det bemærkes at vandstanden på den aktuelle kyststrækning kan være højere end i Hirtshals
havn under kraftige vestlige og nordvestlige vinde.
I øvrigt bemærkes, at en vandstandsstatistik alene ikke giver et godt grundlag for vurdering
af erosionsforholdene på kysten, idet store højvande også forekommer ved vindretninger,
som ikke giver væsentlig bølgeangreb. En sammenligning af vandstandsstatistikken for for-
søgsåret med gennemsnitsvandstandsstatistikken i [1] kan således i almindelighed ikke afgø-
re, om forsøgsåret har været værre eller bedre end et gennemsnitsår med hensyn til kystned-
brydende forhold.
Den dominerende transport af sand langs kyster sker i nordøstlig retning. Den årlige nordgå-
ende nettotransport skønnes ifølge Kystdirektoratets rapport, Sedimentbudget Vestkysten,
2001, at være ca. 900.000 m3
. Langt den største del af materialtransporten sker, når der er
stor bølgeaktivitet på kysten.
I 1985 blev anlagt fire høfder i områdets sydlige del (stationerne 3.05, 3.25, 3.45 og 3.65) ud
for feriebyen Skallerup Klit. Formålet med høfderne var at reducere kysttilbagerykningen
lokalt.
4
Kystdirektoratet har for årene 1970 – 2001 som led i Vestkystopmålingerne også opmålt og
analyseret kystprofilerne for den aktuelle forsøgsstrækning, jfr. Bilagene 1 og 2 samt Kyst-
direktoratets tegninger nr. 1, 2, 3, 4 og 5, dateret 17.7.03. Kystlinien er dog opmålt frem til
maj 2003. De relevante opmålingslinier er linierne 1620, 1630, 1640, 1650 og 1660. Linie-
positionerne er markeret på tegning 1-00 (Hjørring kommunes tegning) som HP1620,
HP1630, etc.
Ud fra Kystdirektoratets analyse af kystprofilmålinger (1970 – 2001) for linie 1660 kan det
konstateres, at skrænten har rykket tilbage ud for høfdegruppen. Det har således været nød-
vendigt at forlænge den nordre høfde mod land med ca. 20 m i 1996 og ca. 15 m i 1999 på
grund af bagskæring. Næst nordligste høfde blev forlænger mod land med ca. 20 m i 1996.
Selve kystlinien, d.v.s. kote 0,0 m, har i linie 1660, som ligger i den sydlige ende af høfde-
gruppen, har stort set holdt sin position siden høfderne blev bygget, medens den bagved lig-
gende skrænt er rykket ca. 1.0 m pr. år tilbage i samme periode.
I området umiddelbart nordøst for høfdegruppen (linie 1650) er der en markant tilbageryk-
ning af både skrænt og kystlinie med i gennemsnit henholdsvis 3,21 m / år og 3,17 m/år i
henholdsvis årene 1973-2001 og 1972-2003. Før etableringen af høfderne var den gennem-
snitlige erosion af skræntfoden 1.0 m/år og af kystlinien 0.65 m/år. Efter etableringen af
høfderne er den gennemsnitlige erosion forøget til 5.3 m/år for skræntfoden og 5.4 m/år for
kystlinien. Ca. 800 m længere mod nordøst (linie 1640) er erosionen af skrænt og kystlinie
aftaget til henholdsvis 1,23 m/år og 1,51 m/år. Yderligere ca. 700 m og 900 m mod nordøst
(linierne 1630 og 1620) er erosionen reduceret til mindre end en halv meter pr. år. Den store
erosion umiddelbart nordøst for høfderne er den såkaldte læsideerosion, som skyldes høf-
dernes ændring af materialtransporten, der tvinges ud fra kysten. Det har den i forbindelse
ikke hjulpet denne lokalitet, at Kystdirektoratet siden 1986 har strandfodret med ca. 15.000
– 30.000 m3
sand årligt ved Lønstrup. Kystinspektoratets profilmålinger viser for linierne
1620 og 1630 stort set uændret udviklingsmønster før og efter 1986, hvilket som også for-
ventet tyder på, at strandfordringen heller ingen betydning har for strækningen videre nord
for høfdegruppen.
Ved station 2,1 (linie 2100) ligger nogle store betonfundamenter ca. 75 m fra kystskrænten.
Fundamenterne, der stammer fra anden verdenskrig, var oprindeligt placeret på den davæ-
rende kystskrænt. Dette svarer til en årlig tilbagerykning af kystskrænten på ca. 1,3 m. Fun-
damenterne synes ikke at have haft nogen markant indflydelse på kystudviklingen. Dette er
også forventeligt, idet fundamenternes udstrækning er for lille til at fremkalde en egentlig
tombolodannelse. En tombolo, d.v.s. en afspærrende sandaflejring over kote 0.0 m imellem
fundamenter og kystskrænt, ville have forårsaget kraftig læsideerosion i området nordøst for
fundamenterne. En sådan markant erosion er imidlertid ikke konstateret. I december 2001
blev i linie 1500 etableret en vejnedkørsel til stranden. Nedkørslen er forstærket med en
stensætning, som i dag stikker frem fra skræntfoden og ud i stranden.
Ved station 1,9 (linie 1900) etablerede Hjørring Kommune et udløb primo februar, 2001.
5
4. Forsøgsprocedure
Drænrørene har været anbragt langs hele forsøgsstrækningen efter princippet vist i Fig. 1.
ca. 0,5 m
1 m
ca. 1,5 m
1 m med
slidser
Lukning
Prop med
lufthul
Indbyrdes afstand ca. 10 m. Antal rør afhænger af strandbredde.
Rør anbringes i profiler pr. ca. 100 m.
Stålrør eller plastrør med 63 mm ydre
diameter og 2 - 3 mm godstykkelse.
Strandplan ved
nedgravning
Figur 1. Illustration af drænrørssystemet
Hjørring Kommunes Tegn. Nr. 1-04 viser en principskitse af rørenes placering i kystprofilet
medens tegningerne nr. 1-01, 1-02 og 1-05 viser placeringen langs kysten. Antallet af rør i
de forskellige stationer er angivet på bilag 3. Det fremgår, at der er foretaget små regulerin-
ger i antallet af rør i forsøgsperioden. Ifølge oplysning fra SIC blev der i august 2000 sat ca.
20 rør hvor stranden var blevet bredere siden første nedsætning af rør. Senere ændrede SIC
fremgangsmåde, idet man bl.a. i eftersommeren 2001 fjernede rør fra den brede strand om-
kring st. 2,0 – 2,3 for at opnå en mere ensartet strandbredde uden fremspring. Der foreligger
ikke nøjere oplysninger om disse reguleringer.
Som et led i forsøget blev i juni-juli måned, 2000, sat faskiner fra station 2,5 til station 3,45,
jfr. markeringen på tegning 1-00. Faskinerne på strækningen fra station 2,5 til 2,85 blev
imidlertid eroderet væk i december, 2000.
Efter etablering af referencelinier er kystprofilet pr. 100 meter opmålt fem gange. Første
opmåling i maj 2000 blev foretaget af Hjørring Kommune og SIC. Anden opmåling i okto-
ber 2000, tredje opmåling i maj 2001, fjerde opmåling 12. juni 2002 og femte opmåling i
maj 2003 blev alle foretaget af landinspektørfirmaet Birk & Boe I/S.
6
5. Vandstands- og vindforhold i forsøgsperioden
Første år i den étårige forsøgsperiode fra maj 2000 til maj 2001 indtraf 5 situationer med
højvande større end +0,80 m over D.N.N. Tabel 1 giver oplysning om tilhørende max. vand-
stand samt max. 10 minutters middelvindhastighed målt i Hirtshals havn for denne periode.
Dato Varighed i
timer af
vandstand
over +0,80 m,
D.N.N.
Max. vandstand i
m over D.N.N.
Max. middel-
vindhastighed
over 10 min. i
m/s
Vindretning
30 og 31.10 2000 18 1,59 13,0 SSE-SSW
11.12.2000 1 ½ 0,85 18,5 WSW-W
13.12.2000 13 1,05 25,5 SW-WSW
14.12.2000 4 0,84 20,8 SW
15.12.2000 8 0,99 14,3 SW-W-NW-N
Tabel 1. Situationer med vandstande over + 0,8 m og tilhørende vinde målt i Hirtshals
havn i perioden 15.4.2000 til 15.6.2001.
Ved sammenligning med vandstandsstatistikken for Hirtshals Havn angivet i [1] må det
konkluderes, at forsøgsåret med hensyn til varighed af højvande har frembudt hårdere vilkår
for kysten end svarende til et gennemsnitsår, også selv om det tages i betragtning at det me-
get store højvande i oktober, 2000, optrådte ved sydlige vinde, som kun giver begrænset bøl-
geaktivitet på kysten. Selv om vandstandsstatistik alene ikke kan bruges til at bedømme de
kystnedbrydende kræfter, jfr. Afsnit 2, vurderes det, at det første forsøgsår har været værre
end et gennemsnitsår med hensyn til kystbrydende kræfter.
I forsøgsperiodens andet år fra maj 2001 til maj 2002 indtraf ifølge oplysninger fra Dan-
marks Meteorologiske institut 4 situationer med højvande større end + 0.80 m over D.N.N.
(målt i Hirsthals Havn), jfr. Tabel 2.
Dato Varighed i timer
af vandstand over
+0.80 m D.N.N.
Max. Vand-
stand
i m over D.N.N.
Max. middelvind-
hastighed over 10
min. i m/s
Vindret-
ning
29.1.2002 2 0.86 29.3 WSW-W
22.2.2002 1 ½ 0.83 22.1 WSW
27.2.2002 3 ½ 1.01 10.8 WNW-N
09.3.2002 1/3 0.82 19.6 WSW
Tabel 2. Situationer med vandstande over +0.8 m med tilhørende vinde målt i Hirtshals
Havn i perioden 1.5.2001 til 1.5.2002.
Det vurderes, at andet forsøgsår har været mildere end et gennemsnitsår med hensyn til
kystnedbrydende kræfter. Det bemærkes dog, at kraftige stormbølger uden særlig højvande
i ca. 14 dage ultimo maj – primo juni, 2001 eroderede nedre del af strandplanet uden at
erodere skræntfoden, der tværtimod byggede op på grund af flyvesand.
I forsøgsperiodens tredje år fra maj 2002 til maj 2003 indtraf ifølge oplysninger fra Dan-
marks Meteorologiske Institut to situationer med højvande større end +0.80 m over D.N.N.
(målt i Hirtshals Havn, jfr. Tabel 3).
Dato Varighed i timer
af vandstand over
+0.80 m D.N.N.
Max. Vand-
stand i m over
D.N.N.
Max. middelvind-
hastighed over 10
min. i m/s
Vindret-
ning
7
26.10.2002 6 ½ 0.90 22.7 W
15. og 16.1 2003 3 2/3 0.91 22.7 SW-WSW
Tabel 3. Situationer med vandstande over + 0.8 m og tilhørende vinde målt i Hirtshals
havn i perioden 1.5.2002 til 1.5.2003.
Det vurderes, at andet forsøgsår har været omtrentlig som et gennemsnitsår.
For den samlede forsøgsperiode skønnes det at gælde, at forholdene i gennemsnit har sva-
ret til gennemsnittet for perioden 1966-1977. Skønnet er selvsagt behæftet med usikkerhed
som forklaret ovenfor.
6. Særlige forhold
I forbindelse med en grundvandssænkning ved feriecentret (ifølge entreprenøren påbegyndt
22.5.2002) blev der, i henhold til oplysninger fra Gunnar Schmøkel, Skallerup Klit, i perio-
den indtil ca. 1.7.2002 udledt ca. 2.500 m3
vand i døgnet igennem en rørledning, der udmun-
dede bagved skrænttoppen bag klitten ved området i linie 3200. Den kraftige udstrømning
forårsagede en sænkning af strandplanet imellem linierne 3000 og 3400 umiddelbart før
opmålingen i 2002.
7. Forsøgsresultater
1. års opmålinger
Opmålingerne udført af landinspektørfirmaet Birk og Boe I/S fremgår af de fire planteg-
ninger dækkende henholdsvis station 0 – 1000, 900 – 1900, 1900 – 2900 og 2900 – 3700.
Tegningerne er dateret henholdsvis 25.10.01, 25.10.01, 26.10.01 og 29.10.01. (Birk & Boe
I/S anvender en stationeringsbetegnelse, som er 1000 gange den af Hjørring Kommune an-
vendte). Opmålingerne er endvidere afbilledet ved kystprofiloptegninger dækkende samtli-
ge 38 opmålingslinier. De målte ændringer er i profiltegningerne kvantificeret ved volu-
mentilvækst eller volumenfradrag i m3
pr. meter strandlinie målt fra referencelinie til kyst-
linie (kote 0,0 m). Nettofradrag (erosion) i samme periode er vist med rød skravering.
Endvidere er nettoændringer i profilbredden målt fra referencelinie til kystlinie angivet.
Det bemærkes, at initialopmålingen samt etablering af referencelinie blev foretaget af
Hjørring Kommune og SIC.
2. års opmåling
Opmålingen, der er udført af Birk & Boe I/S i lighed med 1. års opmåling, fremgår af de fi-
re plantegninger dækkende henholdsvis station 0-1000 (dateret 25.7.02), 900-1900 (dateret
25.7.02), 1900-3000 (dateret 26.7.02) og 2900-3700 (dateret 26.7.02). De 38 opmålte kyst-
profiler er afbilledet som ved 1. års opmåling. Selve opmålingen blev foretaget 12.6.2002.
3. års opmåling
Opmålingen, der er udført af Birk & Boe I/S i lighed med de foregående års opmålinger,
fremgår af de fire plantegninger dækkende henholdsvis station 0-1000, 900-1900, 1900-
2900 og 2900-3700, alle dateret 28.5.03. De 38 opmålte kystprofiler er afbilledet som ved
foregående års opmålinger.
For at lette overblikket er opmålingerne i det følgende fremstillet dels i tabelform, dels ved
stavdiagrammer. Tabel 4 samt Stavdiagram 1 viser de opmålte strandvolumenændringer
8
per løbende meter strand over kote 0,0 m over henholdsvis 1. år, 2. år, 3. år og samtlige 3
år.
Tabel 5 samt Stavdiagram 2 viser de opmålte ændringer af strandbredden i kote 0,0 m over
henholdsvis 1. år, 2. år, 3. år og samtlige 3 år.
Tabel 6 samt Stavdiagram 3 viser de opmålte horisontale positionsændringer af øvre
strandplan i kote ca. 2.0 m til + 2.5 m (d.v.s. omtrentlig skræntfod) over henholdsvis 1. år,
2. år, 3. år og samtlige 3 år.
Tabel 7 giver en oversigt over ændringerne over 3 år af strandvolumen, profilbredde i kote
0,0 m, samt horisontal positionsændring af øvre strandplan i kote ca. + 2.0 m til + 2.5 m.
Tillæg/erosion i m3
/m
Station
1. år 2. år 3. år I alt over 3 år
5 +27.3 -28.2 +3.5 +2.6
100 +19.6 -12.0 -3.7 +3.9
200 +16.7 -10.9 -10.0 -4.2
KDI linie 1620 250
300 +10.8 -4.1 -11.3 -4.6
400 -4.3 +5.8 -1.7 -0.2
500 -2.5 +7.7 -4.9 +0.3
600 +6.4 +8.6 -8.5 +6.5
700 +8.3 +1.7 -8.0 +2.1
800 +17.7 -5.2 -9.0 +3.5
900 +14.3 -12.6 -7.7 -6.0
1000 +4.1 -10.5 -15.4 -21.7
1100 +7.8 -16.6 -9.9 -18.7
KDI linie 1630 1200 -4.1 -8.0 -4.1 -16.2
1
3
0
0 -
1
2
.
9-
1
.
1 -
0
.
3 -
1
4
.
2
1
4
0
0 -
1
3
.
9-
5
.
1 +
1
.
0 -
1
7
.
7
V
e
j
n
e
d
k
ø
r
s
e
l1
5
0
0 -
2
2
.
0+
7
.
4 +
1
2
.
0 -
2
.
6
1
6
0
0 -
1
4
.
5+
1
8
.
6 +
4
.
7 +
8
.
8
1
7
0
0 -
1
2
.
6+
2
5
.
7 -
6
.
9 +
6
.
2
1
8
0
0 -
6
.
4+
2
0
.
5 -
2
.
2 +
1
1
.
8
K
D
I
l
i
n
i
e
1
6
4
0
1
9
0
0 +
5
.
7+
1
0
.
3 -
4
.
5 +
1
1
.
5
2
0
0
0 +
2
8
.
7-
3
.
6 -
6
.
8 +
1
8
.
2
F
u
n
d
a
m
e
n
t
e
r2
1
0
0 +
4
2
.
2-
7
.
7 -
6
.
5 +
2
8
.
1
2
2
0
0 +
1
1
.
4-
8
.
3 +
1
.
5 +
4
.
6
2
3
0
0 -
9
.
4-
3
.
9 +
9
.
4 -
3
.
9
2
4
0
0 -
1
3
.
7+
1
0
.
5 -
0
.
3 -
3
.
5
2
5
0
0 -
1
2
.
6+
2
3
.
0 +
2
.
2 +
1
2
.
6
2
6
0
0
f
a
s
k
. -
4
.
7+
8
.
9 -
0
.
8 +
3
.
5
2
7
0
0
c
a
.6 +
0
.
5+
3
.
1 -
8
.
2 -
4
.
6
K
D
I
l
i
n
i
e
1
6
5
0
2
8
0
0
m
d
r
. -
2
,
7-
5
.
5 -
2
.
7 -
1
0
.
9
2
8
5
0
2
9
0
0 -
1
6
.
9-
4
.
4 -
1
2
.
6 -
3
3
.
9
3
0
0
0 +
5
.
5-
9
.
6 -
6
.
3 -
1
0
.
4
H
ø
f
d
e 3
0
5
0
3
1
0
0
f
a
s
k
. +
6
.
7-
8
.
0 -
5
.
4 -
6
.
7
3
2
0
0
c
a
.1
2 +
8
.
7-
1
4
.
3 +
4
.
9 -
0
.
6
H
ø
f
d
e 3
2
5
0
m
d
r
.
3
3
0
0 +
1
1
.
5-
1
0
.
3 -
4
.
7 -
3
.
5
3
4
0
0 +
1
1
.
5-
1
3
.
3 +
0
.
8 -
1
.
0
H
ø
f
d
e 3
4
5
0
3
5
0
0 +
4
.
1-
2
.
4 +
7
.
0 +
8
.
8
K
D
I
l
i
n
i
e
1
6
6
0
3
6
0
0 +
6
.
4 - +
6
.
2 +
7
.
1
H
ø
f
d
e 3
6
5
0
3
7
0
0 +
3
.
6+
6
.
3 +
7
.
4 +
1
7
.
1
G
e
n
n
e
m
s
n
i
t +
3
.
3-
1
.
4 -
2
.
7 –
0
.
7
T
a
b
e
l4
.O
p
m
å
l
t
e
v
o
l
u
m
e
n
æ
n
d
r
i
n
g
e
rp
e
rl
ø
b
e
n
d
e
m
e
t
e
r
s
t
r
a
n
d
o
v
e
r
k
o
t
e
0
.0
m
.
R
e
s
u
l
t
a
t
e
r
n
e
e
rv
i
s
tg
r
a
f
i
s
k
iS
t
a
v
d
i
a
g
r
a
m
1
.
9
1.
år.
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
m^3/m
2.
år.
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
m^3/m
3.
år.
-20
-15
-10
-5
0
5
10
15
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
m^3/m
I
alt
over
3
år
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
m^3/m
Stavdiagram
1.
Opmålte
volumenændringer
per
løbende
meter
strand
over
kote
0.0
m.
10
Bredder i m Profilbreddeændring i m, kote 0,0 m
Station
Maj 2000 Maj 2003 1. år 2. år 3. år I alt over 3 år
5 75 82 +7.2 -13.6 +6.7 -7.0
100 82 62 -11.4 -4.2 -4.2 -19.8
200 71 50 -8.2 -8.8 -4.0 -21.0
KDI linie 1620 250
300 66 52 -9.1 -2.4 -2.5 -14.0
400 57 47 -17.0 +16.5 -9.4 -9.9
500 65 50 -23.2 +15.6 -7.4 -15.0
600 65 54 -16.4 +13.0 -7.2 -10.6
700 54 43 -9.4 +5.5 -7.4 -11.3
800 60 50 -2.4 -2.0 -5.9 -10.3
900 66 42 -4.7 -7.4 -11.8 -23.9
1000 60 32 -8.8 -2.8 -16.6 -28.2
1100 63 45 -10.6 -7.5 -0.6 -18.7
KDI linie 1630 1200 46 42 -11.4 +0.3 +7.5 -3.6
1300 54 46 -18.8 -1.3 +12.0 -8.1
1400 63 46 -23.8 -7.4 +14.2 -17.0
Vejnedkørsel 1500 55 47 -27.7 +8.0 +11.2 -8.5
1600 48 53 -23.3 +18.8 +9.2 +4.7
1700 36 43 -15.1 +29.4 -7.4 +6.9
1800 25 36 -8.2 +21.9 -3.1 +10.6
KDI linie 1640 1900 35 45 +3.9 +4.7 +1.7 +10.3
2000 43 66 +24.1 -3.5 +1.8 +22.4
Fundamenter 2100 63 72 +16.2 -13.2 +6.1 +9.1
2200 77 68 -11.9 -8.7 +11.9 -8.7
2300 80 59 -32.6 +3.6 +8.3 -20.7
2400 64 56 -24.3 +15.8 +0.2 -8.3
2500 29 40 -21.1 +28.0 +2.9 +9.8
2600 fask. 31 29 -8.1 +10.7 -5.0 -2.4
2700 ca. 6 28 16 -6.1 +5.5 -11.8 -12.4
KDI linie 1650 2800 mdr. 44 24 -16.6 -1.5 -1.9 -20.0
2850
2900 55 16 -32.7 +2.4 -9.3 -39.6
3000 39 24 +14.1 -22.5 -6.7 -15.1
Høfde 3050
3100 fask. 44 26 -1.1 -6.3 -10.7 -18.1
3200 ca. 12 38 28 +3.8 -19.5 +6.1 -9.6
Høfde 3250 mdr.
3300 32 27 +10.8 -6.2 -9.9 -5.3
3400 28 26 +9.6 -11.7 -0.4 -2.5
Høfde 3450
3500 44 51 -2.9 +1.6 +8.0 +6.7
KDI linie 1660 3600 41 48 +1.6 +2.3 +3.2 +7.1
Høfde 3650
3700 27 44 +10.6 +1.0 +5.6 +17.2
Gennemsnit –8.0 +1.4 -0.9 -7.5
Tabel 5. Opmålte ændringer af bredder fra referencelinierne i kote 0.0 m.
Resultaterne er vist grafisk i Stavdiagram 2.
11
1.
år.
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
2.
år.
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
3.
år.
-20
-15
-10
-5
0
5
10
15
20 5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
I
alt
over
3
år
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
Stavdiagram
2.
Opmålte
ændringer
af
strandbredden
i
kote
0.0
m.
12
Horisontal positionsændring i m af øvre strandplan (kote ca. + 2,0 m til + 2,5 m)
Station
1. år 2. år 3. år I alt over 3 år
5 -2 -4 +11 + 5
100 0 +2 +1 +3
200 0 +1 0 +1
KDI linie 1620 250
300 +3 +1 0 +4
400 +1 -1 -2 -2
500 +4 -1 -2 +1
600 +2 +1 -2 +1
700 +3 +1 -2 +2
800 +5 +2 -2 +5
900 +4 +2 -2 +4
1000 +3 0 ca. -3 ca. 0
1100 +2 0 ca. -2 ca. 0
KDI linie 1630 1200 +3 -3 ca. -2 ca.-2
1300 +2 -3 ca. -3 ca. -4 (ikke målt)
1400 +2 0 ca. -5 ca.-3
Vejnedkørsel 1500 ca. +1 ca. –1 ca. 0 ca. 0 (ikke målt)
1600 ca. +5 (ikke målt) ca. –4 ca. +7 ca. +8 (ikke målt)
1700 ca. 0 (ikke målt) ca. -4 +4 ca. 0 (ikke målt)
1800 ca. 0 (ikke målt) ca. 0 0 ca. 0 (ikke målt)
KDI linie 1640 1900 +2 -1 +1 +2
2000 +5 +1 -2 +4
Fundamenter 2100 +2 +2 0 +4
2200 +2 +1 0 +3
2300 +4 0 -2 +2
2400 +4 -2 ca. -2 ca.0
2500 ca. –3 (ikke målt) ca. +6 (ikke målt) ca. –3 (ikke målt) ca. 0 (ikke målt)
2600 fask. ca. –3 (ikke målt) ca. +3 (ikke målt) ca. -3 ca.–3 (ikke målt)
2700 ca. 6 ca. 0 (ikke målt) ca. 0 (ikke målt) ca. –3 (ikke målt) ca.–3 (ikke målt)
KDI linie 1650 2800 mdr. ca. 0 (ikke målt) ca. –8 (ikke målt) ca. -4 (ikke målt) ca. –12 (ikke målt)
2850
2900 +4 ca. –9 (ikke målt) ca.-3 (ikke målt) -8
3000 ca. 0 (ikke målt) ca. –2 ca. –2 (ikke målt) ca.-4
Høfde 3050
3100 fask. +4 -2 -2 0
3200 ca. 12 ca. +5 -4 0 ca. +1
Høfde 3250 mdr.
3300 +4 -3 -2 -1
3400 +4 -2 ca. –2 (ikke målt) ca. 0
Høfde 3450
3500 +3 -2 ca. -1 ca.0
KDI linie 1660 3600 +4 0 0 +4
Høfde 3650
3700 +3 +10 0 +13
Gennemsnit +2 Gennemsnit –1 Gennemsnit -1 Gennemsnit 0
Tabel 6. Opmålte ændringer i horisontal position af øvre strandplan (kote ca.+2.0 m til + 2.5 m)
Resultaterne er vist grafisk i Stavdiagram 3.
13
1.
år.
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
5
6
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
2.
år.
-10
-5
0
5
10
15
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
3.
år.
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
10
12
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
I
alt
over
3
år
-15
-10
-5
0
5
10
15
5
100
200
250, KDI
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200, KDI
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900, KDI
2000
2100,
2200
2300
2400
2500
2600
2700
2800, KDI
2850
2900
3000
3050, Høfde
3100
3200
3250, Høfde
3300
3400
3450, Høfde
3500
3600, KDI
3650,Høfde
3700
Meter
Stavdiagram
3.
Opmålte
ændringer
i
horisontal
position
af
øvre
strandplan
(kote
ca.
+
2.0
m
til
+
2.5
m).
14
Station Tillæg/erosion
m3
/m
Profilbreddeændring
i m, kote 0,0
Horisontal positionsændring i
m af øvre strandplan
(kote ca. + 2.0 m til + 2.5 m)
5 +2.6 -7.0 ca. –2 (ikke målt)
100 +3.9 -19.8 +3
200 -4.2 -21.0 +1
KDI linie 1620 250 (-1.1)* (-1.1)*
300 -4.6 -14.0 +3
400 -0.2 -9.9 -2
500 +0.3 -15.0 +1
600 +6.5 -10.6 +1
700 +2.1 -11.3 +2
800 +3.5 -10.3 +3
900 -6.0 -23.9 +4
1000 -21.7 -28.2 0
1100 -18.7 -18.7 0
KDI linie 1630 1200 -16.2 (-1.3)* -3.6 (-1.2)* -2
1300 -14.2 -8.1 ca. -5 (ikke målt)
1400 -17.7 -17.0 -4
Vejnedkørsel 1500 -2.6 -8.5 ca. 0 (ikke målt)
1600 +8.8 +4.7 ca. +9 (ikke målt)
1700 +6.2 +6.9 ca. -0 (ikke målt)
1800 +11.8 +10.6 ca. +1 (ikke målt)
KDI linie 1640 1900 +11.5 (-2.9)* +10.3 (-4.5)* +1
2000 +18.2 +22.4 +3
Fundamenter 2100 +28.1 +9.1 +4
2200 +4.6 -8.7 +3
2300 -3.9 -20.7 +1
2400 -3.5 -8.3 0
2500 +12.6 +9.8 ca. 0 (ikke målt)
2600 fask. +3.5 -2.4 ca. –3 (ikke målt)
2700 ca. 6 -4.6 -12.4 ca. –4 (ikke målt)
KDI linie 1650 2800 mdr. -10.9 (-16.1)* -20.0 (-15.9)* ca. –11 (ikke målt)
2850
2900 -33.9 -39.6 -8
3000 -10.4 -15.1 -4
Høfde 3050
3100 fask. -6.7 -18.1 0
3200 ca. 12 -0.6 -9.6 0
Høfde 3250 mdr.
3300 -3.5 -5.3 -1
3400 -1.0 -2.5 0
Høfde 3450
3500 +8.8 +6.7 0
KDI linie 1660 3600 +7.1 (+1.1) * +7.1 (-2.9)* +4
Høfde 3650
3700 + 17.1 +17.2 +10
Gennemsnit –0.7 (- 4.1)*
-7.5 ( - 5.1)*
ca. +0.1
Tabel 7. Opmålte kystændringer over perioden maj 2000 til maj 2003.
*) Tal i parentes er gennemsnit over 3 år baseret på Kystdirektoratets profilmålinger i
perioden 1986-2000. (Høfder bygget i 1985).
15
8. Diskussion af forsøgsresultater
8.1 Indledende bemærkninger.
Ud fra Tabellerne 4, 5 , 6 og 7 og de tilhørende stavdiagrammer ses det, at der for de
enkelte delstrækninger af den 3,7 km lange forsøgsstrækning tilsyneladende ikke er no-
gen systematik i opbygning og erosion over de tre år. Således finder hverken opbygning
eller erosion for en specifik delstrækning sted i alle de tre år, men veksler imellem op-
bygning og erosion fra år til år. Eneste undtagelse er læsideerosionsstrækningen fra sta-
tion 2650 til station 3050, som eroderes jævnt i hele perioden, samt sydsiden af søndre
høfde ved station 3700, hvor der som ventet finder luvsidetilsanding sted.
Det må således konkluderes, at kystudviklingen for delstrækningerne varierer ganske
meget fra år til år, hvilket vanskeliggør en delstrækningsanalyse. Man ledes derfor til at
betragte den gennemsnitlige udvikling over hele forsøgsstrækningen. Det er dog rele-
vant at betragte høfdeområdet, læsideerosionsområdet samt den øvrige strækning hver
for sig på grund af forventet forskellighed i morfologisk udvikling.
8.2 Diskussion af gennemsnitlig udvikling over hele forsøgsstrækningen.
Høfdeområdet strækker sig fra station 3050 til station 3700. Læsideerosionsområdet fra
station ca. 2650 til station 3050. Det øvrige forsøgsområde er fra station 5 til station ca.
2650. I det følgende diskuteres forsøgsresultaterne både ud fra den gennemsnitlige ud-
vikling over hele forsøgsstrækningen og ud fra udviklingen for de nævnte delstræknin-
ger.
Betragtes udviklingen i første forsøgsår ses det af Tabel 6 og Stavdiagram 3, at der i
gennemsnit er sket en opbygning af øvre strandplan svarende til en forstærkning af klit-
foden. I relation hertil er sket en volumenopbygning af stranden (jfr. Tabel 4 og Stavdi-
agram 1), men strandbredden er samtidig blevet reduceret (jfr. Tabel 5 og Stavdiagram
2). Strandprofilet er således blevet smallere men stejlere med større højder op mod klit-
ten. Det vurderes, at strandprofilets modstandsdygtighed overfor erosion i gennemsnit er
forbedret, idet bølgeopskyllet har sværere ved at nå klitfoden. Første forsøgsår afspejler
hermed en positiv udvikling. Det vurderes, at første forsøgsår indeholdt flere højvands-
situationer med kraftige vestenvinde end et gennemsnitsår.
I løbet af andet og tredje forsøgsår, som bedømmes til at være henholdsvis lidt mildere
og lig med et gennemsnitsår, reduceres i gennemsnit strandhøjden noget, medens
strandbredden i gennemsnit stort set ikke ændrer sig. Der tæres tilsyneladende alene på
den strandhøjdeopbygning, der skete i første forsøgsår. Stranderosionen imellem statio-
nerne 3100 og 3400 forårsaget af udledning af oppumpet grundvand lige før 2. års op-
måling fremgår tydeligt af tabellerne 4, 5 og 6.
Status efter tredje forsøgsår fremgår af Tabel 7, der viser, at beliggenheden af den øvre
del af strandplanet ved klitfoden i gennemsnit er uændret (0.1 m fremrykning), d.v.s.
ingen kliterosion. Strandvolumenet er i gennemsnit reduceret en smule (0.7 m3
/m
strand) medens strandbredden i gennemsnit er reduceret med 7.5 m.
For forsøgsvis at vurdere disse tal, der dækker en treårs udvikling, er på basis af Kystdi-
rektoratets profilopmålinger i perioden 1972-2000 beregnet den gennemsnitlige strand-
breddeændring og klitfodspositionsændring over tre år. Disse tal er i Tabel 7 anført i pa-
16
rentes med stjerne ud for de fem stationer, hvor Kystdirektoratet har målt. I gennemsnit
er klitfoden rykket 5,1 m tilbage og strandbredden reduceret med 4,1 m. (Der har dog
været særdeles store svingninger i strandbredden i nævnte periode, især ved KDI linie
1620).
Sammenlignes disse gennemsnitstal med de målte gennemsnitstal for den treårige for-
søgsperiode ses en markant forskel i erosion af klitfod til fordel for forsøgsperioden,
nemlig fra –5,1 m til +0,1 m, d.v.s. en differens på 5,2 m. Med hensyn til strandbredden
er situationen omvendt, idet den målte reduktion i forsøgsperioden er 7,5 m mod 4,1 m,
som er treårsgennemsnittet baseret på Kystdirektoratets målinger, d.v.s. en differens på
3,4 m. Set i relation til strandbredder på 30-60 m er dette en mindre reduktion. Når bort-
ses fra høfdelæsideerosionen har reduktionen i øvrigt været størst i områdets nordligste
del, der ellers tidligere har udvist beskeden gennemsnitlig tilbagerykning, men med sto-
re variationer fra år til år, jfr. Kystdirektoratets målinger.
Det skal bemærkes, at strandbredden på tidspunktet for første opmåling i maj 2000 selv-
sagt har stor indflydelse på resultaterne, idet en bred strand på dette tidspunkt vil resul-
tere i mindre tilvækster eller større reduktioner end hvis stranden i maj 2000 var smal.
Det vurderes, at stranden i maj 2000 var relativ bred hvorfor forsøgsresultaterne bliver
mindre positive.
Ved en inspektion af forsøgsstrækningen d. 25. februar 2004 kunne det konstateres, at
der ikke havde fundet skræntfodserosion sted i meget lang tid, når bortses fra høfdelæ-
sideerosionsområdet samt et mindre område umiddelbart nord for vejnedkørselsfor-
stærkningen (Nørlev Strandvej) i stationen 1500. Sidstnævnte tyder på begyndende læ-
sideerosion.
Der kan selvsagt rettes principielt berettiget kritik af en sammenligning af kystudviklin-
gen baseret på Kystdirektoratets opmålinger i perioden 1986-2000 i fem linier med
kystudviklingen baseret på den mere detaljerede opmåling i forsøgsperioden. Imidlertid
har det ikke været muligt at tilvejebringe et bedre grundlag.
8.3 Diskussion af udviklingen i høfdeområdet fra station 3050 til station 3700.
I høfdeområdet er strandvolumenet i gennemsnit forøget med 3,0 m3
pr. meter strand i
løbet af de tre år. Samtidig er strandbredden i gennemsnit reduceret med 0,6 m, men
klitfoden er i gennemsnit rykket 1.9 m frem. Mest markant er tilvæksten sket i station
3700, som er i luvsiden af søndre høfde. Det vurderes, at tallene ville have været endnu
mere positive såfremt erosionen forårsaget af vandudledningen i forsommeren 2002 ik-
ke havde fundet sted. I forhold til treårsgennemsnittet baseret på Kystdirektoratets må-
linger i station 3600 (tal i parametre i Tabel 7) har området klaret sig bedre.
8.4. Diskussion af udviklingen i høfde-læsideerosionsområdet fra station 2650 til station
3050.
I læsideerosionsområdet er strandvolumenet i gennemsnit formindsket med 15,0 m3
pr.
meter strand i løbet af de tre år. Samtidig er strandbredden i gennemsnit reduceret med
21,8 m og klitfoden er i gennemsnit rykket 6,8 m tilbage. Det er meget vanskeligt at af-
gøre, om området har klaret sig bedre eller dårligere i forhold til treårsgennemsnittet ba-
seret på Kystdirektoratets målinger i station 2800 (tal i parentes i tabel 7). Strandbred-
den udviser større reduktion, medens klitfodstilbagerykningen er mindre. Området er
under alle omstændigheder under stærk tilbagerykning.
17
8.5 Diskussion af udvikling i området fra station 5 til station 2650.
Strandvolumenet er i gennemsnit forøget med 0,4 m3
pr. meter strand i løbet af de tre år.
Samtidig er strandbredden i gennemsnit reduceret med 7,16 m, men klitfoden er i gen-
nemsnit rykket 0,9 m frem.
I områdets nordlige del er strandbredden markant formindsket, medens den er forøget i
den sydlige del. Den gennemsnitlige reduktion på 7,16 m er væsentlig større end treårs-
gennemsnittet baseret på Kystdirektoratets målinger. Som ovenfor nævnt har der dog i
perioden for Kystdirektoratets målinger været meget store svingninger i strandbredden i
området. I øvrigt foreligger ingen opmålinger vedrørende eventuelle ændringer i vand-
dybderne udenfor kystlinien i undersøgelsesperioden. En forøgelse af vanddybderne vil
medføre større erosion. Det fremgår af Tabel 5, at strandbredden målt fra referencelini-
erne til kystlinie varierede mindre ved forsøgets afslutning i maj 2003 end ved forsøgets
start i maj 2000.
9. Konklusion
Klitfod
Analyse af strandopmålinger foretaget over den treårige forsøgsperiode viser, at positi-
onen af øvre strandplan ved klitfod stort set er uændret når bortses fra læsideerosions-
området nord for nordligste høfde. På størstedelen af forsøgsstrækningen er klitfoden
endog rykket lidt frem.
Dette er en forbedring af forholdene i forhold til den hidtidige gennemsnitlige udvikling
af klitfoden i perioden 1972-2000, dokumenteret ved Kystdirektoratets målinger.
Ifølge disse målinger er den gennemsnitlige tilbagerykning af klitfoden beregnet for he-
le forsøgsstrækningen over en 3 års periode ca. 5 m, hvis høfdelæsideerosionsområdet
medregnes, og ca. 2,5 m hvis dette område ikke medregnes.
Strandbredde
Forsøgsområdets gennemsnitlige strandbredde er i den treårige forsøgsperiode blevet
reduceret med ca. 7.5 m mod forventet ca. 4 m beregnet som et treårs gennemsnit ud fra
Kystdirektoratets målinger af hidtidig udvikling. Begge tal medtager høfdelæsideerosi-
onsområdet. Fraregnes dette er den gennemsnitlige breddeformindskelse i forsøgsperio-
den ca. 6 m mod forventet ca. 1 m beregnet ud fra den hidtidige udvikling. Strandbred-
deerosionen har således været større i forsøgsperioden end forventet ud fra den gennem-
snitlige hidtidige udvikling. Årsagen hertil er ukendt, men det forhold, at strandbredden
var relativ stor da initialopmålingen blev foretaget i maj 2000, spiller en rolle. I øvrigt
bemærkes, at strandbredden målt i kote 0,0 m er en meget følsom parameter, idet selv
mindre aflejringer eller fjernelser af sand i havstokområdet giver store forskydninger i
strandbredden. Kystdirektoratets målinger udviser da også meget store hidtidige sving-
ninger i strandbredden.
Sandvolumen på stranden
Der har i forsøgsperioden i gennemsnit over forsøgsstrækningen været en svag erosion
svarende til fjernelse af ca. 1 m3
sand pr. løbende meter kyst. Der eksisterer ikke sam-
menlignelige tal fra Kystdirektoratets opmålinger.
18
Strandprofiludviklingen
Sammenholdes udviklingen af klitfodsposition, strandbredde og sandvolumen på stran-
den må det konkluderes, at strandprofilet i forsøgsperioden i gennemsnit er blevet smal-
lere, men også lidt højere op mod klitfoden, d.v.s. at strandprofilstejlheden er forøget.
Det vurderes dog, at strandprofilet som helhed er blevet forstærket lidt overfor erosion,
idet klitfoden er bedre beskyttet.
Stranddrænenes funktion
Stranddrænenes virkemåde er efter min mening stadig ikke klarlagt ud over, at en virk-
ning i retning af forøget lodret nedadrettet dræning af opskyllet vand på strandplanet
medfører en positiv effekt i relation til sandaflejring. Endvidere medfører en bedre dræ-
ning desuden større vindbåren sandtransport (sandflugt), som hjælper til at opbygge klit-
ten. Det statistiske grundlag er for svagt til at drage endelige konklusioner om drænenes
virkning, men det synes som om drænene har haft en positiv virkning på opbygning af
klitfoden.
10. Anbefalinger
• Det anbefales, at høfderne afkortes såfremt takten i den fremadskridende læ-
sideerosion ønskes reduceret. Samtidig anbefales det, at klitfoden i læsideero-
sionsområdet beskyttes. Denne anbefaling gælder uanset om der anvendes
lodrette dræn eller ej. En afkortning kan måske medføre en lidt reduceret
strandbredde imellem høfderne.
• Klitfoden synes at være bedre sikret i forsøgsperioden end i de foregående år.
Det anbefales derfor, at rørene forbliver, samt at opmåling af strandprofilerne
foretages igen om to år.
11. Referencer
[1] Kystdirektoratets rapport Lønstrup 81.
12. Bilagsfortegnelse
Bilag 1. Placering af Kystdirektoratets opmålingslinier.
Bilag 2. Kystdirektoratets analyse af kysttilbagerykning for perioden 1970-2003.
Bilag 3. Oversigt over antal rør i de forskellige stationer.
Tegn. nr. 1 af 17.7.03, Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1620.
Tegn. nr. 2 af 17.7.03, Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1630.
Tegn. nr. 3 af 17.7.03 Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1640.
Tegn. nr. 4 af 17.7.03, Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1650.
19
Tegn. nr. 5 af 17.7.03, Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1660.
Tegn. n. 1-00 af 29.7.1999, Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Oversigtsplan visende stationering samt faskin-
placering.
Tegning nr. 1-01 af 29.7.1999, Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Placering af kystdræn, Zone 1 og 2.
Tegning nr. 1-02 af 29.7.1999, Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Placering af kystdræn, Zone 3 og 4.
Tegning nr. 1-04 af 29.7.1999 Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Principskitse af kystdrænplacering.
Tegning nr. 1-05 af 17.8.2000 Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Oversigtsplan over placering af rør.