Udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [20. april 2020]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Forlængelse af 12-måneders-perioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslaget til lovforslaget. Beskæf‐
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8
og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn‐
dingsforslag nr. 4 til lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta‐
ges ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
3. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
(Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen
som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort
fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v. og udvidel‐
se af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af
sygedagpengeperioden).«
[Konsekvens af udvidelse af lovforslaget til at omfatte æn‐
dring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sy‐
gedagpenge]
Til § 1
2) I den under nr. 1 foreslåede § 13 h ændres i stk. 1 »9.
juni 2020« til: »8. juli 2020«.
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensi‐
onsperioden til og med den 8. juli 2020]
Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2019-20
Journalnummer
DokumentId
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 169 Bilag 5
Offentligt
3) I den under nr. 1 foreslåede § 13 h affattes stk. 2 såle‐
des:
»Stk. 2 Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægte‐
fælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 2, og en ugift per‐
son, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for for‐
længelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, kunne
forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.«
[Konsekvensændring som følge af, at suspensionsperioden
forlænges til og med den 8. juli 2020 og præcisering af, i
hvilken periode 12-månedersperioden kan forlænges som
følge af covid-19]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
4. I den under nr. 1 foreslåede § 13 h indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer, der i perioden efter den 1. oktober 2016
har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet,
som følge af, at de er omfattet af § 13 f, § 13 g, § 13 h og §
26, stk. 5-8, og ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,
skal have udbetalt hjælp efter satserne i §§ 22-25 i perioden
fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på
grund af covid-19. Personer, der den 1. oktober 2016 eller
derefter er berettiget til en anden offentlig forsørgelsesydel‐
se, eller som er blevet selvforsørgende, er ikke omfattet af 1.
pkt.«
Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
[Forlængelse af 12-månedersperioden for personer, der har
fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet efter
den 1. oktober 2016]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
5) I den under nr. 1 foreslåede § 13 h udgår stk. 3.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Lovteknisk rettelse, således at § 13 h, stk. 3, flyttes til
ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 2]
Nye paragraffer
6) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5.
december 2018 og § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020,
foretages følgende ændring:
1. To steder i § 55, stk. 7, tre steder i § 56 a, stk. 9, og i § 60,
stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, ændres »til og med den
31. maj 2020« til: »til og med den 30. juni 2020«.
§ 02
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april
2019, lov nr. 1555 af 27. december 2019, lov nr. 212 af 17.
marts 2020 og lov nr. 275 af 26. marts 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »31. maj« til: »30. juni«.
2. § 26, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Inden udløbet af
forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1-3« til: »In‐
den udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk.
1 og 2«.
4. I § 26 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »9. juni« til: »30. juni«.
5. I § 26 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsespe‐
rioden på 3 måneder inden den 30. juni 2020, træffer kom‐
munen dog afgørelse om yderligere at forlænge perioden til
og med den 30. juni 2020. Inden udløbet af denne ekstra for‐
længelsesperiode træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmel‐
serne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.«
6. I § 26 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »9. juni «til: »30. juni«.
7. I § 26 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsespe‐
rioden på 3 måneder inden den 30. juni 2020, træffer kom‐
munen dog afgørelse om yderligere at forlænge perioden til
og med den 30. juni 2020. Inden udløbet af denne ekstra for‐
længelsesperiode træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24
c.«
§ 03
I lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og
lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af
virksomheder i forbindelse med covid-19, foretages
følgende ændring:
1. § 3, stk. 3, ophæves.
§ 04
I lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov om
sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge) foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 3, ophæves.«
2
[Udvidelse af perioden, hvor der sker midlertidig forlængel‐
se af retten til sygedagpenge og ses bort fra brug af arbejds‐
løshedsdagpenge m.v.]
Til § 2
7) I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 01 For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2,
hvor kommunen forud for ikrafttræden efter stk. 1 har truffet
en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter §
13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal
kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt
orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse
af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-måne‐
dersperioden.«
[Lovteknisk korrektion for at tydeliggøre overgangsbestem‐
melsen]
8) I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 02. § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk.
10, og § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
som ændret ved denne lovs § 01, ophæves den 1. marts
2021.
Stk. 03. Kapitel 8 a i lov om sygedagpenge, som ændret
ved denne lovs § 02, ophæves den 1. januar 2021.«
[Indførelse af ophørsklausuler]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med forslaget ændres lovforslagets titel således, at den
også omfatter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om sygedagpenge.
Til nr. 2
Det foreslås, at perioden, hvor en person, som ansøger
om hjælp, ikke er omfattet af arbejdskravet på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen‐
dermåneder, forlænges med en måned, således at perioden
vil være fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli
2020.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
suspensionsperioden forlænges til og med den 8. juli 2020.
Til nr. 3
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i lov om
aktiv socialpolitik fremgår, at for så vidt angår ægtepar,
hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses-
eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret
beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§
23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejds‐
muligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13,
stk. 1-6, og § 13 a, når den pågældende ægtefælle ikke har
dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven
fremgår, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse eller overgangsydelse efter § 11, og hvor hjælpen be‐
regnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§
22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejds‐
muligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13,
stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i integrationsloven, når
den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have
haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder.
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven
fremgår, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontant‐
hjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satser‐
ne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmulighe‐
der efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6,
og § 13 a, når den pågældende ikke har dokumenteret at ha‐
ve haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden
for de seneste 12 kalendermåneder.
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, 1. og 2. pkt., i
loven, sker opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 ka‐
lendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, for hver
ægtefælle for sig. Perioden på de seneste 12 sammenhæn‐
gende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller
ugift person skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøt‐
tet arbejde forlænges med perioder, hvor en ægtefælle eller
en ugift person ikke har kunnet arbejde på grund af doku‐
menteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har
haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf.
§ 13 f, stk. 12, nr. 1.
Endvidere vil perioder, hvor den pågældende har haft ret
til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk.
7, i loven, medføre forlængelse af den periode på de seneste
12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumente‐
res 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12,
nr. 2. Der vil her kunne anvendes samme afgrænsning, som
gælder efter lovens § 13, stk. 7, hvorefter en modtager af
hjælp ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller ar‐
bejdsmuligheder, i det omfang der under fravær efter be‐
stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption.
Perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter
lov om social service til pasning af handicappet barn, handi‐
cappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om
ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt
sygt barn, medfører ligeledes forlængelse af den periode på
de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal
dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. §
13 f, stk. 12, nr. 3. I disse situationer vil en modtager af
hjælp ikke have pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder.
Perioden, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,
medfører endvidere forlængelse af den periode på de seneste
12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumente‐
res 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12,
nr. 4.
Perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været
vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet op‐
nå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. § 13 f
stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, medfører endvidere for‐
længelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder,
3
inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 5. Der forudsættes
her anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbe‐
stemmelsen i lovens § 13 f, stk. 9, om den personkreds, der
ikke vil blive omfattet af den nye regel. Heri indgår bl.a. en
vurdering af personens aktuelle arbejdsevne, men ikke om
det er realistisk, at den pågældende kan finde arbejde.
Perioder, hvor den pågældende har været under ordinær
uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til
uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af ar‐
bejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget
en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget
af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder med‐
fører endvidere forlængelse af den periode på de seneste 12
kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres
225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr.
6.
Det foreslås i § 13 h, stk. 2, i loven, at perioden på 12 ka‐
lendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2
og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud
over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden
efter § 13 f, stk. 12, vil kunne forlænges med perioden fra
og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på
grund af covid-19.
Baggrunden for forslaget til ændring af § 13 h, stk. 2, er
dels at perioden forlænges fra den 9. juni 2020 til og med
den 8. juli 2020, dels at der er behov for en præcisering af,
at det alene er personer, der ikke er omfattet af en forlængel‐
sesgrund efter § 13 f, stk. 12, i dele eller hele perioden fra
og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, der vil
være omfattet af forlængelsesgrunden i § 13 h, stk. 2. Samti‐
digt har der været behov for at præcisere, at forlængelsespe‐
rioden højst kan ske i perioden fra og med den 9. marts til
og med den 8. juli 2020, det vil sige, at forlængelsen af pe‐
rioden højst kan udgøre 4 måneder.
I den periode, hvor personen ikke vil skulle udnytte sine
arbejdsmuligheder i suspensionsperioden på grund af co‐
vid-19, kan det være svært for en person at finde arbejde i
en situation, hvor arbejdsgiverne mere overvejer at afskedi‐
ge medarbejdere end at ansætte nye medarbejdere. Der er
derfor behov for, at 12-månedersperioden, hvori arbejdskra‐
vet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes,
vil kunne forlænges.
Forslaget indebærer, at ud over de gældende 6 grunde,
der kan forlænge den periode på de seneste 12 kalendermå‐
neder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, i loven, vil
perioden på 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejds‐
kravet skal være opfyldt, kunne blive forlænget med perio‐
den fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020
grundet covid-19 for personer, der er omfattet af arbejdskra‐
vet på 225 timer. Det gælder både for personer, hvis hjælp
skulle have været nedsat eller bortfaldet, som følge af at de
ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i
perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli
2020 og for personer, hvis hjælp ikke skulle nedsættes eller
bortfalde i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med
den 8. juli 2020.
For personer, der inden den 9. marts 2020 er omfattet af
225-timersreglen, og hvis hjælp skulle have været nedsat el‐
ler bortfaldet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 8. juli 2020, vil hjælpen ikke skulle nedsættes eller
bortfalde i denne periode. Hjælpen vil først skulle nedsættes
eller bortfalde, når forlængelsen af 12-månedersperioden in‐
den for hvilken arbejdskravet skal opfyldes, er udløbet.
For en person, hvis hjælp f.eks. skulle bortfalde den 1.
april 2020, vil hjælpen således først bortfalde den 1. august
2020. En person, som har været omfattet af en anden forlæn‐
gelsesgrund i § 13 f, stk. 12, i dele af perioden fra og med
den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil ligeledes
få forlænget 12-månedersperioden, inden for hvilken ar‐
bejdskravet skal opfyldes med den resterende del af perio‐
den. Hvis forlængelsen f.eks. ophørte den 9. maj 2020, fordi
personen ikke længere var syg, vil pågældende således få
forlænget 12-månedersperioden, dels med den periode, som
pågældende har været syg, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 1, dels med
perioden fra og med den 10. maj 2020 til og med den 8. juli
2020 efter forslaget til § 13 h, stk. 2.
En person, som er på barsel og dermed omfattet af for‐
længelsesreglen i § 13 f, stk. 12, nr. 2, frem til den 1. sep‐
tember 2020, vil ikke få forlænget 12-månedersperioden, in‐
den for hvilken arbejdskravet skal opfyldes, med perioden
fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020,
idet personen alene kan være omfattet af én forlængelses‐
grund, og personen i hele perioden vil være omfattet af § 13
f, stk. 12, nr. 2. Personen vil dermed ikke skulle opfylde kra‐
vet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12
kalendermåneder.
For øvrige personer, som er omfattet af 225-timersreglen,
vil der ske en forlængelse af 12-månedersperioden, inden
for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, med perioden
fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020
som følge af covid-19.
Administrationen af den foreslåede bestemmelse i § 13 h,
stk. 2, i loven, vil skulle følge de tilsvarende principper, som
allerede er gældende ved forlængelse af 12-månedersperio‐
den efter § 13 f, stk. 12, i loven. Det betyder, at personen
alene kan være omfattet af én forlængelsesgrund ad gangen.
Bemyndigelsen i § 13 f, stk. 17, til at fastsætte nærmere reg‐
ler om bl.a. kommunernes pligt til at sende varslingsbreve
vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler i bekendtgø‐
relse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis
hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-time‐
rsreglen i forhold til bl.a. varslingsbreve, breve vedrørende
udsættelse af dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen
som følge af, at hjælpen ikke skal nedsættes eller bortfalde i
perioden fra den 9. marts til den 8. juli 2020 samt, at 12-må‐
nedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal være
opfyldt, forlænges med perioden fra og med den 9. marts
2020 til og med den 8. juli 2020.
I forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyt‐
telsesloven vil forlængelsen af 225-timersreglen med § 13 h
4
ikke medføre ændringer i de oplysninger, som behandles i
forhold til § 13 f.
Samlede økonomiske konsekvenser for forlængelse af pe‐
rioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli
2020
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
15.700 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de
reduceres i ydelse som følge af 225-timersreglen.
Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at
medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 55,5
mio. kr. i 2020 og 47,6 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb
og adfærd.
Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skøn‐
nes forslaget at svække de offentlige finanser svarende til
39,3 mio. kr. i 2020 og 32,3 mio. kr. i 2021. Det er skønnet,
at forslaget vil medføre en midlertidig reduktion af beskæfti‐
gelsen på ca. 100 fuldtidspersoner over perioden.
Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktive‐
ring og administration samt et ændret provenu fra skat og
tilbageløb.
De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelses‐
hjælp, selvforsørgelses og hjemrejseydelse og overgangs‐
ydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd,
skønnes at udgøre ca. 61,6 mio. kr. i 2020 og 52,7 mio. kr. i
2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 1.
De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre
0,9 mio. kr. i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021. Endeligt skønnes
der at være administrative udgifter for kommunerne på ca.
1,5 mio. kr. i 2020, som følge af at kommunerne skal ændre
varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan
blive reduceret for følge af 225-timersreglen efter den 9.
marts 2020.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn‐
dringsforslaget til lovforslaget skal forhandles med de kom‐
munale parter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
vedrørende 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevil‐
ling for 2020.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget til lovforslaget, mio.
kr. (2020-pl.)
2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 12,6 10,7 0 0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 9,2 7,8 0 0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 2,0 1,7 0 0
Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse og overgangsydelse, inkl. adfærd 1,2 1,0 0 0
Heraf aktiveringsudgifter 0,2 0,2 0 0
I alt kommunale udgifter 51,4 42,8 0 0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 36,6 31,4 0 0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 7,7 6,7 0 0
Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse og overgangsydelse, inkl. adfærd 4,9 4,2 0 0
Heraf til aktiveringsudgifter 0,7 0,5 0 0
Heraf administration 1,5 0,0 0 0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 64,0 53,4 0 0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 39,3 32,3 0 0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og be‐
løbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
Til nr. 4
Ved lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrati‐
onsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-
timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtage‐
re m.v.), blev der indført et skærpet rådighedskrav, hvorefter
en person skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde for ikke at få hjælpen nedsat. 225-time‐
rsreglen trådte i kraft den 1. april 2016, dog således at kom‐
munen tidligst kunne lade hjælpen nedsætte eller bortfalde
fra 1. oktober 2016.
Det foreslås, at personer, der i perioden efter den 1. okto‐
ber 2016 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bort‐
faldet, som følge af, at de er omfattet af § 13 f, § 13 g, § 13
h og § 26, stk. 5-8, og ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen‐
dermåneder, skal have udbetalt hjælp efter satserne i §§
22-25 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med
den 8. juli 2020 på grund af covid-19. Personer, der den 1.
oktober 2016 eller senere er berettiget til en anden offentlig
forsørgelsesydelse, eller som er blevet selvforsørgede, er ik‐
ke omfattet af 1. pkt.
Til nr. 5
§ 13 h, stk. 2, udgår. Bestemmelsen flyttes i stedet til § 2
af lovtekniske hensyn.
Til nr. 6
Ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgi‐
veres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af
virksomheder i forbindelse med covid-19 blev der bl.a. fast‐
sat regler om:
฀ At lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år
inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode
på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199
af 26. marts 2020, sættes på pause (suspenderes) i perioden
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Dette omfatter også forbrug som følge af udbetaling af ferie‐
5
dagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død pe‐
riode ved opgørelsen af forbrug af dagpenge.
฀ At perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen af 4-månederspe‐
rioden og dermed ikke har betydning for opgørelsen af, om
dagpengene skal nedsættes med et beløb svarende til én
dags dagpenge (karens). Perioden betragtes derfor som en
såkaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden.
฀ At udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en
eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i pe‐
rioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af
de supplerende dagpenge, herunder eventuel forlænget peri‐
ode med supplerende dagpenge. Perioden betragtes derfor
som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af
supplerende dagpenge.
฀ At arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspen‐
deres for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver
omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og
med lovens ikrafttræden den 27. marts 2020 til og med den
31. maj 2020.
Det bemærkes, at ovennævnte suspension af forbrug af
dagpengeperioden m.v. samtidig betyder, at dagpenge, der
udbetales i suspensionsperioden, heller ikke indgår i forbin‐
delse med opgørelsen af forbrug af dagpenge ved afkortning
af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesyste‐
met, jf. lovens § 56 b.
En ledige vil således overordnet set have den samme ret
til dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde
forud for den 1. marts 2020.
Det bemærkes yderligere, at der med hjemmel i gældende
§ 59, stk. 4, i loven er fastsat regler om, at et fuldtidsforsik‐
ret medlem kun kan få udbetalt dagpenge, hvis medlemmets
ret til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8 timer. For et
deltidsforsikret medlem skal dagpengene udgøre mindst 12
timer i en måned, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. de‐
cember 2018 om udbetaling af dagpenge (mindsteudbeta‐
lingsreglen).
Disse regler kan bl.a. have betydning i de situationer,
hvor der mellem arbejdsgivere og lønmodtagerorganisatio‐
ner, som følge af covid-19 situationen er indgået aftale om,
at medarbejdere kan blive sendt hjem i kortere eller længere
tid i løbet af en måned.
Som følge af den fortsatte udvikling af covid-19 situatio‐
nen, herunder forlængelse af perioden for den midlertidige
nedlukning af Danmark, som foreløbig løber frem til den 10.
maj 2020, har dette fortsat stor betydning for de dagpenge‐
modtagere, som står til at miste deres dagpenge. De har og –
vil desværre fortsat have – svært ved at finde jobs, og det
kan ikke udelukkes, at der fremadrettet fortsat vil være vans‐
kelig forhold på arbejdsmarkedet.
Det foreslås derfor, at perioder, der ses bort fra ved for‐
brug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge, at perio‐
der, der ses bort fra ved karens hver fjerde måned, og den
midlertidige suspension af arbejdsgivernes betaling af dag‐
pengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), for‐
længes frem til og med den 30. juni 2020.
Forslaget betyder overordnet set, at en ledig vil have den
samme ret til dagpenge efter den 30. juni 2020, som perso‐
nen havde forud for den 1. marts 2020.
Forslaget betyder videre, at udbetaling af dagpenge i pe‐
rioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni
2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referencepe‐
rioden. Der vil således ikke være indplacerede dagpenge‐
modtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perio‐
den.
Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplace‐
res i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeud‐
betaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengefor‐
bruget. Personen vil den 1. juli 2020 derfor have en dagpen‐
geret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dag‐
pengeperiode.
Der er som følge af vedtagelsen af lov 274 af 26. marts
2020 i bekendtgørelse nr. 288 af 26. marts 2020 om ændring
af bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse fastsat reg‐
ler om, at personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1.
marts 2020 frem til og med den 27. marts 2020, og eventuelt
har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne
genindmelde sig, og vil herved kunne opnå ret til dagpenge
til og med den 31. maj 2020. Genindmeldelse vil kunne ske
i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dag‐
pengene – dvs. perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020, og at medlemmet skal efterbetale
medlemsbidrag for perioden.
Det betyder, at medlemskabet vil skulle genoprettes med
virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet
vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem
til og med den 31. maj 2020.
Disse regler vil blive rettet til i overensstemmelse med
forlængelsen af perioden, der ses bort fra ved forbrug af
dagpenge m.v.
Forslaget betyder videre, at ved opgørelsen af 4-måne‐
dersperioden for karens, jf. § 56 a i loven, vil perioden fra
og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020 ikke
medregnes i opgørelsen af 4-månedersperioden.
Dagpengemodtagere vil således ikke automatisk få en ka‐
rens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månederspe‐
rioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 30. juni 2020.
Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 30. juni 2020 ikke være nogen dagpenge‐
modtagere, som får en karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 30. juni 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-måne‐
dersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne
få en karens.
Forslaget betyder videre, at udbetaling af supplerende
dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 30. juni 2020 ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug
af retten til supplerende dagpenge.
Den ledige vil have den samme ret til supplerende dag‐
penge, herunder eventuelt en forlænget periode med supple‐
rende dagpenge efter den 30. juni 2020, som personen havde
forud for den 1. marts 2020.
6
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende
dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med sup‐
plerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 30. juni 2020, vil den 1. juli 2020 have ret til
supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Forslaget betyder videre, at arbejdsgiverne ikke vil skulle
betale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil blive omfat‐
tet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med
ikrafttrædelses tidspunktet for lov nr. 274 af 26. marts 2020
den 27. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, som er startet
forud for den 27. marts 2020, og hvor de ledige dage vil lig‐
ge efter lovens ikrafttræden, vil ikke vil blive omfattet af
suspensionen.
For hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, der vil starte
forud for den 1. juli 2020, og hvor de ledige dage vil ligge
efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-
dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på
det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af hjemsendelse el‐
ler arbejdsfordeling.
Det foreslås videre, at der med hjemmel i gældende § 59,
stk. 4, i loven fastsættes nærmere administrative regler om,
at anvendelsen af mindsteudbetalingsreglen suspenderes i
perioden fra og med lovens ikrafttræden til og med den 30.
juni 2020.
Der forventes fastsat regler om, at suspensionen kun om‐
fatter medlemmer af en a-kasse, som hjemsendes eller om‐
fattes af en arbejdsfordeling, og som derfor ikke har ret til
G-dage. Hensigten er således at undgå, at ledige står uden
indtægt de to første ledighedsdage, hvis de rammes af mind‐
steudbetalingsreglen samtidig med, at de ikke kan få udbe‐
talt G-dage på de to første ledighedsdage.
Dette betyder, at personer omfattet af en hjemsendelse el‐
ler arbejdsfordeling, og som har ret til dagpenge i perioden
nævnt ovenfor med mindre end 14,8 timer pr. måned for
fuldtidsforsikrede eller 12 timer for deltidsforsikrede, vil
kunne få udbetalt dagpenge.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co‐
vid-19 situationen, er der i lovforslaget indsat en ophørs‐
klausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1.
marts 2021 svarende til den ophørsklausul, som er fastsat i
lov nr. 274 af 26. marts 2020.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of‐
fentlige
Det foreslås, at den midlertidige ordning, der blev indført
med lov nr. 274 af 26. marts 2020, hvor udbetaling af dag‐
penge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller
referenceperioden (såkaldte døde perioder), stop af forbrug
af supplerende dagpenge, suspension af 4-månedersperioden
ved opgørelsen af karens samt en suspendering af G-dage i
forbindelse med arbejdsfordeling eller hjemsendelse, udvi‐
des til at gælde til og med den 30. juni 2020.
Udvidelse af forslag om såkaldte døde perioder
Udvidelsen af forslagene vedr. dagpenge m.v. vurderes at
have konsekvenser i 2020, 2021 og 2022. Samlet set skøn‐
nes forslaget at medføre direkte merudgifter på ca. 125 mio.
kr. i hele perioden før skat og tilbageløb. Forslaget skønnes
at medføre merudgifter i hele perioden på i alt ca. 190 mio.
kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de adfærdsmæssi‐
ge konsekvenser. Det er skønnet, at forslaget medfører en
midlertidig reduktion i beskæftigelsen på 750 fuldtidsperso‐
ner.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven‐
ser af udvidelsen af forslaget om såkaldte døde perioder ved
forbrug af dagpenge m.v. fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1. Udvidelse af forslag om såkaldte døde perioder ved forbrug af dagpenge
Mio.kr. (2020-pl) 2020 2021 2022
Stat 17,2 17,2 8,6
Arbejdsløshedsdagpenge 22,6 22,6 11,3
Aktivering af dagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Sygedagpenge -1,6 -1,6 -0,8
Aktivering af sygedagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Kontanthjælp -2,3 -2,3 -1,1
Aktivering af kontanthjælpsmodtagere 0,0 0,0 0,0
Seniorjob -1,6 -1,6 -0,8
Samtaler 0,0 0,0 0,0
Kommune 33,0 33,4 16,7
Heraf beskæftigelsestilskud 42,7 42,7 21,4
Heraf budgetgaranti -7,4 -7,2 -3,6
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler) -2,5 -2,5 -1,3
Heraf DUT (administrativ DUT) 0,2 0,4 0,2
I alt (før skat og tilbageløb) 50,2 50,6 25,3
I alt (efter skat og tilbageløb) 76,6 76,9 38,5
Der er foretaget afrundinger.
Udvidelse af suspension af betaling af G-dage
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven‐
ser af en midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling
af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fordelt på
7
stat og kommuner. Forsalget skønnes samlet set at medføre
en offentlig merudgift på ca. 34 mio. kr.
Tabel 2 Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af G-dage
Mio.kr. (2020 PL) 2020
Stat 11,7
Arbejdsløshedsdagpenge (G-dage) 11,7
Kommune 22,1
Heraf beskæftigelsestilskud 22,1
Heraf budgetgaranti 0,0
Heraf DUT 0,0
I alt (før skat og tilbageløb) 33,7
Der er foretaget afrundinger.
Samlede merudgifter som følge af udvidelse af arbejds‐
løshedsdagpengeforslag
Samlet set vil forslagene vedrørende arbejdsløshedsdag‐
penge m.v. medføre merudgifter for det offentlige (før skat
og tilbageløb) på 83,9 mio. kr. i 2020, 50,6 mio. kr. i 2021
og 25,3 mio. kr. i 2022. Heraf vil staten samlet set have mer‐
udgifter på 28,9 mio. kr. i 2020, 17,2 mio. kr. i 2021 og 8,6
mio. kr. i 2022, og kommunerne vil samlet set have merud‐
gifter på 55,0 mio. kr. i 2020, 33,4 mio. kr. i 2021 og 16,7
mio. kr. i 2022. Alle beløb er angivet i 2020-pl.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser af udvidelsen af arbejdsløshedsdagpengefor‐
slagene fordelt på stat og kommuner.
Tabel 3. Samlet økonomi for forslag vedrørende udvidelse af midlertidige forslag på
arbejdsløshedsdagpengeområdet.
Mio.kr. (2020-pl) 2020 2021 2022
Stat 28,9 17,2 8,6
Arbejdsløshedsdagpenge (herunder betaling for G-
dage vedr. 2020)
34,3 22,6 11,3
Aktivering af dagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Sygedagpenge -1,6 -1,6 -0,8
Aktivering af sygedagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Kontanthjælp -2,3 -2,3 -1,1
Aktivering af kontanthjælpsmodtagere 0,0 0,0 0,0
Seniorjob -1,6 -1,6 -0,8
Samtaler 0,0 0,0 0,0
Kommune 55,0 33,4 16,7
Heraf beskæftigelsestilskud 64,8 42,7 21,4
Heraf budgetgaranti -7,4 -7,2 -3,6
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler) -2,5 -2,5 -1,3
Heraf DUT (administrativ DUT) 0,2 0,4 0,2
I alt (før skat og tilbageløb) 83,9 50,6 25,3
I alt (efter skat og tilbageløb) 110,3 76,9 38,5
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lov‐
forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020
bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De
økonomiske konsekvenser for 2021 og 2022 indarbejdes på
forslag til finansloven for 2021.
Til nr. 7
I § 2 indsættes et nyt stk. 3, om, at for personer, der er
omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor kommunen forud for ikraft‐
træden efter forslaget til stk. 1 har truffet en afgørelse om
nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26,
stk. 5-8, der endnu ikke er gennemført, skal kommunen til‐
bagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere perso‐
nen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsda‐
toen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse
forud for ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 om, at pågæl‐
dendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde
som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på
225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § §13 f, 13 g og §
26, stk. 5-8, i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med
8. juli 2020, men som endnu ikke er effektueret, vil kommu‐
nen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen skal samti‐
digt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt
datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af
forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til § 13 h,
stk. 2. Kommunen vil endvidere, som efter de gældende reg‐
ler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vej‐
ledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge
af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår
8
hjælpen herefter forventes af skulle nedsættes eller bortfal‐
de, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette
tidspunkt.
Der er tale om et lovteknisk hensyn, således at forslaget
til stk. 3 træder i kraft samtidigt med nærværende forslag til
lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 8
Det foreslås, at der i § 2 som stk. 4 indsættes, at § 55, stk.
7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11,
som ændret ved denne lovs § 01, vil blive ophævet den 1.
marts 2021.
Forslaget betyder, at forslagene om indførelse af såkaldte
døde perioder ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge,
indførelse af døde perioder ved karens hver fjerde måned,
indførelse af døde perioder ved udbetaling af supplerende
dagpenge og suspensionen af arbejdsgivernes betaling af G-
dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger,
automatisk vil blive ophævet, medmindre Folketinget forin‐
den vil beslutte at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt for ophørsklausulen
svarer til den ophørsklausul, som er fastsat i lov nr. 274 af
26. marts 2020, jf. ovenfor til § 03.
Det foreslås, at der i § 2 som stk. 5 indsættes, at kapitel 8
a i lov om sygedagpenge, som ændret ved denne lovs § 02,
ophæves den 1. januar 2021.
Forslaget betyder, at forslagene om indførelse af bestem‐
melserne om midlertidig forlængelse af sygedagpengene au‐
tomatisk vil blive ophævet, medmindre Folketinget forinden
vil beslutte at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt for ophørsklausulen
svarer til den ophørsklausul, som er fastsat i lov nr. 275 af
26. marts 2020, jf. ovenfor til § 04.
Det bemærkes, at dette ændringsforslag i øvrigt følger §
2 i lovforslag L 169 af 14. april 2020 om, at loven træder i
kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende (stk. 1), og at lovfor‐
slaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse (stk. 2).
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2020 og var til 1.
behandling den 16. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐
handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [4] bilag på lovfor‐
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
nisteren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd.
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
9
10