Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Ændringsforslag L 169 - 225-timersreglen
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l169/bilag/3/2178447.pdf
Ændringsforslag Til Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19) (L 169) Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af… Til § 1 1) I det under nr. 1 foreslåede § 13 h, stk. 1, ændres »9. juni 2020« til: »8. juli 2020«. [Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 8. juli 2020] 2) Den under nr. 1 foreslåede § 13 h, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.« [Konsekvensændring som følge af, at suspensionsperioden forlænges til og med den 8. juli 2020 og præcisering af, i hvilken periode 12-månedersperioden kan forlænges som følge af covid-19] 3) Den under nr. 1 foreslåede § 13 h, stk. 3, udgår. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4. [Lovteknisk rettelse, således at § 13 h, stk. 3, flyttes til § 2] Til § 2 4) I § 2 indsættes som stk. 3: ”Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor kommunen forud for ikrafttræden efter stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.« [Lovteknisk korrektion på baggrund af ændringen, jf. § 1, nr. 2] Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås, at perioden, hvor en person, som ansøger om hjælp, ikke er omfattet af arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, forlænges med en måned, således at perioden vil være fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at suspensionsperioden forlænges til og med den 8. juli 2020. Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 169 Bilag 3 Offentligt Til nr. 2 Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven fremgår, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i integrationsloven, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven fremgår, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, 1. og 2. pkt., i loven, sker opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, for hver ægtefælle for sig. Perioden på de seneste 12 sammenhængende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller ugift person skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde forlænges med perioder, hvor en ægtefælle eller en ugift person ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 1. Endvidere vil perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk. 7, i loven, medføre forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 2. Der vil her kunne anvendes samme afgrænsning, som gælder efter lovens § 13, stk. 7, hvorefter en modtager af hjælp ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, medfører ligeledes forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 3. I disse situationer vil en modtager af hjælp ikke have pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Perioden, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, medfører endvidere forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 4. Perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. § 13 f stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, medfører endvidere forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 5. Der forudsættes her anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i lovens § 13 f, stk. 9, om den personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye regel. Heri indgår bl.a. en vurdering af personens aktuelle arbejdsevne, men ikke om det er realistisk, at den pågældende kan finde arbejde. Perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder medfører endvidere forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 6. Det foreslås i § 13 h, stk. 2, i loven, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, vil kunne forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19. Baggrunden for forslaget til ændring af § 13 h, stk. 2, er dels at perioden forlænges fra den 9. juni 2020 til og med den 8. juli 2020, dels at der er behov for en præcisering af, at det alene er personer, der ikke er omfattet af en forlængelsesgrund efter § 13 f, stk. 12, i dele eller hele perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, der vil være omfattet af forlængelsesgrunden i § 13 h, stk. 2. Samtidigt har der været behov for at præcisere, at forlængelsesperioden højst kan ske i perioden fra og med den 9. marts til og med den 8. juli 2020, det vil sige, at forlængelsen af perioden højst kan udgøre 4 måneder. I den periode, hvor personen ikke vil skulle udnytte sine arbejdsmuligheder i suspensionsperioden på grund af covid-19, kan det være svært for en person at finde arbejde i en situation, hvor arbejdsgiverne mere overvejer at afskedige medarbejdere end at ansætte nye medarbejdere. Der er derfor behov for, at 12- månedersperioden, hvori arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, vil kunne forlænges. Forslaget indebærer, at ud over de gældende 6 grunde, der kan forlænge den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, i loven, vil perioden på 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, kunne blive forlænget med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 grundet covid- 19 for personer, der er omfattet af arbejdskravet på 225 timer. Det gælder både for personer, hvis hjælp skulle have været nedsat eller bortfaldet, som følge af at de ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 og for personer, hvis hjælp ikke skulle nedsættes eller bortfalde i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020. For personer, der inden den 9. marts 2020 er omfattet af 225-timersreglen, og hvis hjælp skulle have været nedsat eller bortfaldet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil hjælpen ikke skulle nedsættes eller bortfalde i denne periode. Hjælpen vil først skulle nedsættes eller bortfalde, når forlængelsen af 12-månedersperioden inden for hvilken arbejdskravet skal opfyldes, er udløbet. For en person, hvis hjælp f.eks. skulle bortfalde den 1. april 2020, vil hjælpen således først bortfalde den 1. august 2020. En person, som har været omfattet af en anden forlængelsesgrund i § 13 f, stk. 12, i dele af perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil ligeledes få forlænget 12- månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal opfyldes med den resterende del af perioden. Hvis forlængelsen f.eks. ophørte den 9. maj 2020, fordi personen ikke længere var syg, vil pågældende således få forlænget 12-månedersperioden, dels med den periode, som pågældende har været syg, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 1, dels med perioden fra og med den 10. maj 2020 til og med den 8. juli 2020 efter forslaget til § 13 h, stk. 2. En person, som er på barsel og dermed omfattet af forlængelsesreglen i § 13 f, stk. 12, nr. 2, frem til den 1. september 2020, vil ikke få forlænget 12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal opfyldes, med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, idet personen alene kan være omfattet af én forlængelsesgrund, og personen i hele perioden vil være omfattet af § 13 f, stk. 12, nr. 2. Personen vil dermed ikke skulle opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder. For øvrige personer, som er omfattet af 225-timersreglen, vil der ske en forlængelse af 12- månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 som følge af covid-19. Administrationen af den foreslåede bestemmelse i § 13 h, stk. 2, i loven, vil skulle følge de tilsvarende principper, som allerede er gældende ved forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven. Det betyder, at personen alene kan være omfattet af én forlængelsesgrund ad gangen. Bemyndigelsen i § 13 f, stk. 17, til at fastsætte nærmere regler om bl.a. kommunernes pligt til at sende varslingsbreve vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen i forhold til bl.a. varslingsbreve, breve vedrørende udsættelse af dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af, at hjælpen ikke skal nedsættes eller bortfalde i perioden fra den 9. marts til den 8. juli 2020 samt, at 12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020. I forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil forlængelsen af 225-timersreglen med § 13 h ikke medføre ændringer i de oplysninger, som behandles i forhold til § 13 f. Samlede økonomiske konsekvenser for forlængelse af perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 15.700 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de reduceres i ydelse som følge af 225-timersreglen. Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 55,5 mio. kr. i 2020 og 47,6 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb og adfærd. Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 39,3 mio. kr. i 2020 og 32,3 mio. kr. i 2021. Det er skønnet, at forslaget vil medføre en midlertidig reduktion af beskæftigelsen på ca. 100 fuldtidspersoner over perioden. Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu fra skat og tilbageløb. De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses og hjemrejseydelse og overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 61,6 mio. kr. i 2020 og 52,7 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 1. De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre 0,9 mio. kr. i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021. Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 1,5 mio. kr. i 2020, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive reduceret for følge af 225-timersreglen efter den 9. marts 2020. De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget til lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget til lovforslaget, mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023 I alt statslige udgifter 12,6 10,7 0 0 Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 9,2 7,8 0 0 Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 2,0 1,7 0 0 Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse og overgangsydelse, inkl. adfærd 1,2 1,0 0 0 Heraf aktiveringsudgifter 0,2 0,2 0 0 I alt kommunale udgifter 51,4 42,8 0 0 Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 36,6 31,4 0 0 Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 7,7 6,7 0 0 Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse og overgangsydelse, inkl. adfærd 4,9 4,2 0 0 Heraf til aktiveringsudgifter 0,7 0,5 0 0 Heraf administration 1,5 0,0 0 0 I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 64,0 53,4 0 0 I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 39,3 32,3 0 0 Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis. Til nr. 3 § 13 h, stk. 2, udgår. Bestemmelsen flyttes i stedet til § 2 af lovtekniske hensyn. Til nr. 4 I § 2 indsættes et nyt stk. 3, om, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor kommunen forud for ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er gennemført, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden. Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 om, at pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § §13 f, 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020, men som endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen skal samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til § 13 h, stk. 2. Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes af skulle nedsættes eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt. Der er tale om et lovteknisk hensyn, således at forslaget til stk. 3 træder i kraft samtidigt med nærværende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
Orientering til BEU om ændringsforslag til L 169 - 225-timersreglen
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l169/bilag/3/2178446.pdf
Beskæftigelsesministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 19. april 2020 J.nr. 20/06077 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Hermed fremsendes ændringsforslag til det fremsatte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19) – L 169. Ændringsforslaget indeholder en udvidelse af perioden, hvor 12-månedersperioden forlænges som følge af covid-19. Perioden foreslås udvidet til og med den 8. juli 2020. Herudover indeholder ændringsforslaget en præcisering, idet der med formulerin- gen af forslaget til § 13 h, stk. 2, i det fremsatte lovforslag, kunne opstå tvivl om, hvilken personkreds som vil være omfattet af muligheden for forlængelse som følge af covid-19. Der er endvidere foretaget en lovteknisk ændring, således at forslaget til § 13 h, stk. 3, flyttes til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, som et nyt stk. 3. Ændringsforslaget skal vedtages ved 2. behandlingen af L 169 den 21. april 2020. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 169 Bilag 3 Offentligt