B 161 - svar på spm. 7 om at bruge den såkaldte nødbremse ved smitterisiko fra asylansøgere, selv om Dublinsamarbejdet ikke er brudt yderligere sammen end i dag, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
19. april 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 5860
Akt-id 1228095
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til B 161 efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til B 161:
Vil den såkaldte nødbremse kunne bruges, hvis regeringen vurderer, at der er tale
om en for stor smitterisiko fra et stigende antal asylansøgere, selvom Dublinsam-
arbejdet ikke er brudt yderligere sammen end i dag?
Svar:
1. I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 7, kan udlændinge- og integrationsmi-
nisteren i særlige tilfælde beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være
omfattet af § 7 (asyl), kan afvises ved indrejse fra et land, som er omfattet af Dubl-
inforordningen (den såkaldte nødbremse).
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det vil være en forudsætning for
udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at aktivere nødbremsen,
at der foreligger en krisesituation, hvor migrantstrømme bevæger sig op igennem
Europa, og hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor samar-
bejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten er holdt op med at funge-
re, og hvor Danmark således efter en folkeretlig vurdering ikke længere kan anses
for forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for iværksættelse af
nødbremsen er opfyldt, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til
B 161.
2. I forhold til den aktuelle situation for Dublinsamarbejdet har en række med-
lemsstater berostillet de fysiske overførsler af asylansøgere i medfør af Dublinfor-
ordningen.
Berostillelsen er en konsekvens af den særlige situation, som medlemsstaterne
oplever lige nu på grund af Covid-19.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 161 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2/2
Dublinforordningen indeholder ikke regler for, hvordan medlemsstaterne skal
samarbejde i en situation, hvor der er tungtvejende, ydre årsager til, at forordnin-
gens frister ikke kan overholdes. Der er således ikke regler i forordningen, der
vedrører den aktuelle situation, hvor hensynet til at begrænse spredningen af
COVID-19 har ført til generelle indrejserestriktioner i en række lande.
Danmark og en række andre lande har derfor opfordret EU-Kommissionen til at
udarbejde fælles retningslinjer for, hvordan Dublinsamarbejdet skal fungere i lyset
af situationen med COVID-19, fordi en berostillelse af overførsler principielt kan
føre til, at Dublinforordningens frister ikke overholdes. EU-Kommissionen har den
16. april 2020 præsenteret en vejledning om bl.a. behandling af sager efter Dubl-
inforordningen, og Danmark vil på den baggrund indgå i en dialog med EU-
Kommissionen og andre medlemsstater om, hvordan de fysiske overførsler af
asylansøgere i medfør af Dublinforordningen kan genoptages.
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen


Ministeren
Side 1/2
19. april 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 5835
Akt-id 1227930
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til B 161 efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 161:
Finder ministeren det rimeligt, at pålægge danskerne en række begrænsninger og
restriktioner, og samtidig fortsætte med at lade personer, der er rejst gennem en
række sikre lande, komme til Danmark uden yderligere begrænsninger?
Svar:
Jeg vil gerne igen understrege, at det er regeringens hovedprioritet at begrænse
smittespredningen mest muligt. Jeg er derfor meget opmærksom på, at vi også i
asylsystemet skal tage alle nødvendige forholdsregler.
Jeg har naturligvis også forståelse for spørgerens bekymring over for den risiko,
der kan være forbundet med overhovedet at lade udlændinge, herunder asylan-
søgere, indrejse i Danmark.
Som jeg har anført tidligere, er det imidlertid ikke muligt inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser at afvise asylansøgere og indføre et asyl-
stop, hvis det har den konsekvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark, ud-
sendes til et land, hvor de er forfulgt eller risikerer at blive udsat for behandling i
strid med f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om
forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling.
Derudover er Danmark efter reglerne i Dublinforordningen forpligtet til at give en
asylansøger adgang til landet, mens udlændingemyndighederne undersøger, hvil-
ken medlemsstat der efter Dublinforordningen er ansvarlig for at behandle asyl-
ansøgningen.
I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder en klausul, hvorefter en
folkeretlig aftale kan bringes til ophør, uanset grundprincippet om aftalers bin-
dende kraft. Det følger heraf, at enhver aftale anses for indgået med det forbe-
hold, at omstændighederne ikke forandrer sig væsentligt, således at aftalens op-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 161 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2/2
fyldelse bliver til alvorlig skade for parten. Hvis der er tale om forandringer, der
indebærer, at uforandret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksistens eller
velfærd, vil aftalen kunne tilsidesættes ud fra almindelige nødretsgrundsætninger.
Det er således muligt folkeretligt i ekstraordinære situationer at påberåbe sig reg-
lerne om fundamentalt ændrede omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der kan indrejse asylansøgere,
der potentielt er smittet med Covid-19, i Danmark, kan føre til, at Danmark efter
en folkeretlig vurdering ikke længere er forpligtet til at følge procedurerne i Dubl-
inforordningen, skal efter min opfattelse ses i lyset af antallet af indrejsende asyl-
ansøgere, og hvilken effekt det vil have på det danske samfund, at asylansøgere,
som er eller kan være smittet med Covid-19, tager ophold her i landet.
For så vidt angår antallet af asylansøgere, så modtager Danmark i øjeblikket me-
get få asylansøgere. En af årsagerne hertil må formodes at være, at de andre eu-
ropæiske lande, ligesom Danmark, har indført særlige tiltag på grænserne. Antal-
let af asylansøgere, der ender med at indrejse i Danmark er derfor faldet.
Derudover er der iværksat en række tiltag for at tilpasse vores asylsystem til den
særlige situation, som vi oplever i øjeblikket, og derved undgå, at der sker spred-
ning af smitte ind i Danmark, herunder fra asylansøgere der indrejser i Danmark.
Så uanset, at Danmark i øjeblikket står i en meget alvorlig situation, og at vi skal
gøre alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredningen, så mener jeg ikke, at der
på nuværende tidspunkt er behov eller grundlag for at indføre lovgivning, som
lukker den danske grænse for modtagelse af asylansøgere.
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen