Skriftlig fremsættelse (den 16. april 2020)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser). ()
- På sagstrin: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser). ()
Aktører:
AN14365
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l174/20191_l174_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (16. april 2020) Skatteministeren (Morten Bødskov): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om frem- gangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordrin- ger med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser) (Lovforslag nr. L 174) Siden inddrivelsessystemet EFI blev suspenderet den 8. september 2015, er der gennemført flere lovgivningstiltag med henblik på at genoprette den offentlige gældsinddrivel- se. Som led heri indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social- demokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 8. juni 2017 »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« med henblik på at sikre grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige. I forlængelse heraf er det fundet nødvendigt at gennem- føre regler, der har til formål at understøtte oprydningsarbej- det. Reglerne skal bl.a. gøre så mange fordringer som muligt konverteringsparate, så de kan overflyttes til og potentielt inddrives mere effektivt via det nye inddrivelsessystem, PSRM. Lovforslaget består af en række elementer. Det foreslås at forlænge forældelsesudskydelsen af gæld under inddrivelse og paralleldriftsperioden, da oprydningsarbejdet har vist sig betydeligt vanskeligere og mere tidskrævende end forudsat. Herudover foreslås det at ændre reglerne om rykkerproce- dure og underretning til skyldneren ved overdragelse af gæld til inddrivelse og at indføre en tidsmæssig begrænsning af skyldnerens mulighed for at fremsætte en forældelsesind- sigelse. Da det nye inddrivelsessystem ikke kan håndtere fordringer i tre niveauer, foreslås der ændringer, der sikrer, at dette ikke kan ske. For at gøre så mange fordringer som muligt inddrivelses- og konverteringsparate foreslås der æn- dringer, der tager højde for de situationer, hvor datooplys- ninger fra fordringshavere eller gamle inddrivelsessystemer kan være forkerte, hvor gældsposterne og deres renter er blandet sammen, og hvor konverteringsparate hovedkrav af- venter manuel gennemgang af deres tilknyttede renter og ge- byrer. Derudover foreslås det at give Gældsstyrelsen mulig- hed for i særlige tilfælde at undlade at pålægge rykkergebyr. Desuden foreslås det at forenkle reglerne om forrentning ved modregning af udbetalinger med gæld til det offentlige. Endelig foreslås det at indføre fradragsret for seniormed- lemskontingent i arbejdsløshedskasser. Dette forslag vedrø- rer ikke oprydningsarbejdet på inddrivelsesområdet. Lovforslaget foreslås med enkelte undtagelser at træde i kraft den 1. juli 2020. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 174 Folketinget 2019-20 AN014365