MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse
Tilhører sager:
Aktører:
3_DA_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/kom(2018)0307/forslag/1650127/2177119.pdf
DA DA EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.4.2020 COM(2020) 153 final 2018/0154 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0307 Offentligt DA 1 DA 2018/0154 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse 1. BAGGRUND Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument COM(2018) 307 final – 018/0154 (COD)): 16.5.2018 Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: 16.4.2019 Rådets holdning vedtaget: 20.3.2020 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Formålet med dette forslag er: i) at støtte den europæiske dagsorden for migration ved at give EU's politiske og andre beslutningstagere bedre og mere rettidige statistikker og ii) forstærke reaktionen på de udfordringer, der er forbundet med migration. Initiativet vil navnlig forbedre europæiske statistikker vedrørende asyl og styret migration ved at skabe et retsgrundlag for de statistikker, der i øjeblikket indsamles på frivillig basis. Desuden vil revisionen af forordning (EF) nr. 862/2007 forbedre fuldstændighed, nøjagtighed, aktualitet og sikkerhed for så vidt angår de nationale myndigheders nuværende frivillige dataindberetninger. Den vil navnlig sikre, at der tilvejebringes statistikker på de områder, hvor de interesserede parter har påpeget klare behov, såsom asyl, tilbagevenden (hvor statistikker vil blive indsamlet hyppigere), genbosættelse, opholdstilladelser og migrantbørn. 3. BEMÆRKNINGER TIL EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsholdning den 16. april 2019 på grundlag af den betænkning, som LIBE-udvalget vedtog den 20. november 2018, og som blev bekræftet den 11. april 2019. I denne førstebehandlingsholdning blev der foreslået mange ændringer til Kommissionens forslag baseret på statistiske behov, politikbehov og mulighederne for at udarbejde statistikker. Der blev også foretaget visse ændringer vedrørende: i) indførelsen af nye statistikker og ii) ændringer af statistikkernes hyppighed og rettidighed. Europa-Parlamentets nye forhandlingsteam foreslog at genoptage forhandlingerne på grundlag af det rumænske formandskabs kompromisforslag (dok. 7935/19 af 1. april 2019). DA 2 DA Efter Rådets vedtagelse af sin førstebehandlingsholdning forventes Europa-Parlamentet formelt at godkende den aftale, der blev indgået på trepartsmøderne. 4. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING Rådets holdning afspejler den aftale, der blev indgået på trepartsmøderne. Den støtter og videreudvikler Kommissionens forslag og medtager flere anmodninger fra Europa- Parlamentet. Ved førstebehandlingen: – fastslår Rådet navnlig, at: i) gennemførligheden af en række foreslåede nye variabler først skal afprøves ved hjælp af pilotundersøgelser i stedet for straks at starte indsamlingen af data, og ii) der bør kun indsamles nye data, hvis pilotundersøgelsernes resultater er positive – ændrer Rådet hyppigheden for én kategori af dataindsamling fra månedlig til årlig, samtidig med at det foreslås, at pilotundersøgelsen månedligt skal evaluere leveringen af data – tilføjer Rådet en ny artikel om finansiering, som indeholder bestemmelser om finansiel støtte til både tilpasning af dataindsamlingsværktøjer og yderligere dataindsamlingsprocesser – tilføjer Rådet en ny artikel, der giver medlemsstaterne mulighed for at anmode om dispensation fra dataindsamlingen i op til 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år. 5. KONKLUSION Kommissionen accepterer Rådets holdning. Finansiel støtte til medlemsstaterne er betinget af, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed under den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027.