Svar på spm. nr. S 324: Mener ministeren, at det er lovligt, at Aalborg Kommune i flere tilfælde har betalt for, at borgmesteren og byrådsmedlemmer har haft deres ægtefælle med på officielle rejser?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Spørger: Per Clausen
- Minister: økonomi- og indenrigsministeren
- Til: Margrethe Vestager
Svar på spm. nr. S 324
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S324/svar/1087926/1298671.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Per Clausen (EL) har d.5. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 324 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 324: ”Mener ministeren, at det er lovligt, at Aalborg Kommune i flere tilfælde har betalt for, at borgmesteren og byrådsmedlemmer har haft deres ægtefælle med på officielle rejser?” Svar: Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan betale for kommunalbestyrelsesmedlem- mers ægtefællers rejser, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning, herunder veder- lagsreglerne. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Jeg kan endvidere generelt vejledende oplyse, at en kommune med hjemmel i kom- munalfuldmagtsreglerne under nærmere betingelser kan afholde udgifter til repræsen- tation. Efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis må der tilkomme kommunen et vist skøn i vurderingen af, hvorvidt der foreligger den fornødne interesse for kom- munens afholdelse af udgifter til det omhandlede repræsentative formål, og rammerne for dette skøn kan efter omstændighedernevære vide. Det beror på en konkret vurde- ring af det pågældende repræsentative formål, hvorvidt kommunen har handlet inden for rammerne af det lovlige skøn.Det er i den forbindelse en betingelse, at prisen for et givet arrangement ikke er strid med grundsætningen om økonomisk forsvarlighed. Afgørelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, vil ofte bero på et skøn, som kan være meget vanskeligt at foretage. Der må derfor tilkomme kommunen en vis margin, og efter omstændighederne kan rammerne herfor være ganske vide. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke afholdes udgifter til foranstaltninger, der går videre, end det kommunale formål tilsiger, herunder at der er et rimeligt forhold mellem udgiften og formålet. I denne afvejning må indgå, at det ikke er en kommunal opgave at be- gunstige enkeltpersoner. Spørgsmålet om, hvorvidt det har været i overensstemmelse med de ovenfor be- skrevne regler, at Aalborg Kommune har afholdt udgifter til borgmesterens og kom- munalbestyrelsesmedlemmers ægtefællers deltagelse i officielle rejser, beror på en konkret vurdering. Regler om tilsynet med kommunerne findes i lov om kommunernes styrelse. Efter disse regler varetages tilsynet med kommunerne af Statsforvaltningen. Statsfor- valtningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder, at statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndighe- der. Statsforvaltningen fører dog ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsyns- Sagsnr. 2013-11245 Doknr. 165590 Dato 11-11-2013 2013-14 S 324 endeligt svar Offentligt 2 myndigheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Statsforvaltnin- gen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hen- sigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en til- synssag. Det tilkommer således ikke mig på det foreliggende grundlag at udtale mig om den konkrete sag. Det bemærkes, at Statsforvaltningen har oplyst, at Statsforvaltningen har modtaget en anmodning fra en privatperson om at tage den pågældende sag op. Kopi af dette svar er sendt til Statsforvaltningen. Med venlig hilsen Margrethe Vestager