Henvendelse af 8/4-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab om ABL § 35 B, stk. 1, nr. 3, om bestemmende indflydelse – og § 35 D, stk. 2, om betaling af stifterskat ved afståelse af aktier

Tilhører sager:

Aktører:


    Fra DAHL Advokatpartnerselskab

    https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l156/bilag/3/2175697.pdf

    Fra: Torben Buur - DAHL [mailto:tbu@dahllaw.dk]
    Sendt: 8. april 2020 09:24
    Til: Sherie Del Prado Falding Sørensen <Sherie.Falding@ft.dk>
    Emne: SUPPLERENDE SPØRGSMÅL - VS: Bare i morgen: Fwd: Spørgsmål til lovforslag L 156 2019-20 [DAHL-
    A.FID1189]
    Hej Sherie
    Mange tak for det. Der er rejst sig et yderligere afklarende spørgsmål, som jeg beder også indgår i
    behandlingen af min henvendelse.
    Vedr. ABL § 35 B, stk. 1, nr. 3 om bestemmende indflydelse – og § 35 D, stk. 2 om betaling af
    stifterskat ved afståelse af aktier
    Af § 35 B, stk. 1, nr. 3 fremgår, at fonden efter overdragelsen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen og
    mere end 50 pct. af stemmerettighederne.
    Af ABL § 35 B, stk. 1, nr. 1 fremgår, at fondens formål skal være at ”eje og drive” den virksomhed, som
    direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier overdrages. Af bemærkningerne til bestemmelsen
    fremgår, at ”Kravet skal nærmere bestemt forstås således, at fonden skal drive erhvervsvirksomheden
    videre gennem en bestemmende aktiepost”.
    Af § 35 D, stk. 2 fremgår, at der skal betales stifterskat ved fondens afståelse af aktier i selskabet.
    Bestemmelsen forudsætter således, at fonden kan overdrage (nogle af de) aktier i selskabet, som fonden
    har modtaget ved en overdragelse efter de nye successionsregler.
    Jeg beder Skatteministeren afgrænse rammerne for samspillet mellem § 35 B, stk. 1, nr. 1 og 3 og § 35 D,
    stk. 2.
    Skal bestemmelserne forstås sådan, at fonden både ved overdragelse og tidsubegrænset derefter skal eje
    mindst 25 pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne (nr. 3), og det blot er disse
    aktier, som fonden skal eje for at kunne opfylde formålet om at ”eje og drive” virksomheden i selskabet
    (nr. 1), mens aktier udover denne grænse kan overdrages af fonden, hvis de fondsretlige regler og hvis
    fondens vedtægter tillader dette (§ 35 D, stk. 2)?
    Jeg beder også Skatteministeren afgrænse, hvordan ovenstående spiller sammen med ABL § 35 B, stk. 1,
    nr. 4 om, at det er et krav at fonden bliver ejer af mindst 50 pct. af værdien af aktiverne. Kan dette krav
    opfyldes, hvis fonden blot erhverver 25 pct. af aktierne i et selskab (der har mere end 50 % af stemmerne)
    ved, at sådanne aktier tillægges ret til at oppebære 50 % af udloddet udbytte? I modsat fald synes 25 pct.
    ejerkravet i nr. 3 måske forkert, og bør i stedet ændres til ”mindst 50 pct.”, så der er samspil mellem
    ejerkravet til aktierne (nr. 3) og aktiverne (nr. 4).
    Venlig hilsen
    Torben Buur
    Advokat (L)/Partner
    Mobil: +45 30 51 92 45
    Direkte: +45 88 91 92 43
    E-mail: tbu@dahllaw.dk
    DAHL Advokatpartnerselskab
    T +45 88 91 91 91 | CVR-nr. 37310085 | www.dahllaw.dk
    Læs mere om vores privatlivspolitik
    Skatteudvalget 2019-20
    L 156 Bilag 3
    Offentligt