Aktstykke 73

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk73/20131_aktstk_anmeldt73.pdf

73
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 18. februar 2014.
a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal hermed orientere Finansudvalget om, at EU
Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne (DG AGRI) har
meddelt to finansielle korrektioner (underkendelser) på i alt 32,5 mio.kr. i 2013 vedrørende Kommis-
sionens refusion af den i Danmark ydede støtte på landbrugsområdet. Korrektionerne er fra Kommis-
sionens side begrundet med henholdsvis kontrolsvagheder i forbindelse med den for 2007 og 2008
udbetalte støtte under ordningen for støtte til producentorganisationers driftsprogrammer inden for
frugt- og grøntsagssektoren, og med svagheder ved kontrollen af arealer med permanent græs i årene
2010 og 2011.
b. I Danmark administrerer NaturErhvervstyrelsen EU's landbrugsstøtte og den EU-medfinansierede
landdistriktsstøtte. Styrelsen forestår den administrative og fysiske kontrol af ansøgningerne om støt-
te. Der udbetales EU-støtte for henholdsvis ca. 6,9 mia. kr. og ca. 0,5 mia. kr. årligt. Vurderer EU-
Kommissionen i forbindelse med revision af de danske myndigheders administration og kontrol, at
myndighederne har administreret støtteordningerne i strid med reglerne eller foretaget utilstrækkelig
kontrol, afviser Kommissionen at refundere hele eller dele af det udbetalte støttebeløb (underkendel-
se). Kommissionen opgør som udgangspunkt underkendelsens størrelse ud fra en vurdering af den
finansielle risiko for Fællesskabet. Hvis størrelsen af Fællesskabets finansielle risiko ikke kan fasts-
lås, anvendes en fast korrektion (en såkaldt flat rate underkendelse). En flat rate underkendelse kan
blive anvendt, selv hvor der ikke er påvist et tab for Fællesskabet, en risiko herfor er nok. Satserne på
flat rate underkendelser varierer fra 2 pct til 25 pct, afhængigt af et skøn over alvoren af de påpegede
fejl/svagheder. Underkendelser kan pålægges med op til 24 måneders tilbagevirkende kraft og fort-
sætter, indtil de påpegede fejl eller svagheder er rettet op.
1) Underkendelse på 7,6 mio. kr. vedrørende producentorganisationer for 2007 og 2008
EU-kommissionens revisorer gennemførte den 23.-26. marts 2010 en revision vedrørende drifts-
programmer og anerkendelse af producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren. Under re-
visionsbesøget konstaterede revisorerne mangler i det danske kontrolsystem. Efter en længere
procedure med fremsendelse af dokumentation til Kommissionen og afholdelse af to bilaterale
møder, foreslog Kommissionen ved brev modtaget den 23. maj 2013 at udelukke et samlet beløb
på 7,6 mio. kr. fra fællesskabsstøtte. Den foreslåede underkendelse var særligt begrundet med
svagheder i kontrollen med betingelserne for anerkendelse af producentorganisationerne som
støtteberettigede under ordningen, og – om end i mindre grad - med svagheder vedrørende kon-
Aktstykke nr. 73 Folketinget 2013-14
Fødevaremin., j.nr. 13-0542-000001
AH005143
trollen af de driftsprogrammer, som støtten blev beregnet på grundlag af, herunder beregningen
af støttebeløbene. Det bemærkes, at der er rejst tilbagesøgningskrav overfor en konkret støtte-
modtager for 2,9 mio. kr. af den foreslåede underkendelse.
Underkendelsen på 7,6 mio. kr. er i regnskabet 2013 blevet bogført som en hensættelse med
7.622.821,08 kr. på konto § 24.42.13.65. Reguleringer, produktionsstøtte. Hensættelsen vil sene-
re blive endeligt reguleret, når Kommissionens endelige afgørelse foreligger. Dette forventes at
ske i 2014.
Siden revisionsbesøget i 2010 er der foretaget markante ændringer af kontrolsystemet, hvilket
også blev anerkendt af Kommissionens revisorer ved et fornyet revisionsbesøg på denne ordning
i juni 2012. Der var dog stadig en vis kritik af kontrollen af værdien af den afsatte produktion, og
på baggrund heraf er der foretaget yderligere tilpasninger af kontrolprocedurerne.
2) Underkendelse på 24,9 mio. kr. vedrørende landbrugsstøtte for 2010 og 2011
EU-kommissionens revisorer gennemførte den 7.-12. maj 2012 en revision af de arealbaserede
støtteordninger under den direkte støtte og landdistriktsstøtten for 2010 og 2011. I den efterføl-
gende revisionsrapport påpegede revisorerne især svagheder ved den fysiske kontrol (telemå-
lingskontrol og kontrol på stedet). Svaghederne havde ført til, at ikke-støtteberettigede arealer i
visse tilfælde alligevel var blevet godkendt som støtteberettigede. Der blev endvidere påpeget
svagheder ved markbloksystemet og ved procedurerne for genoptagelse af uregelmæssighedssa-
ger vedrørende tidligere år. Endelig blev der konstateret tilfælde, hvor der ikke som foreskrevet
var sket inddragelse af betalingsrettigheder, som ikke var blevet udnyttet.
Som led i de bilaterale drøftelser med Kommissionen udarbejdede de danske myndigheder et ud-
kast til beregning af den økonomiske risiko for landbrugsfondene - og dermed underkendelsens
størrelse – ud fra de konstaterede forhold. Hvad angår de konstaterede svagheder ved markblo-
kregisteret og den fysiske kontrol, var de danske myndigheders beregning baseret på en flat rate
underkendelse på 2 pct af den udbetalte støtte for 2010 og 2011 for arealer med permanent græs,
svarende til en samlet underkendelse for de to år på i alt 24,4 mio. kr. Denne beregningsmetode
skyldes, at det har vist sig, at de nævnte svagheder særligt optrådte ved kontrollen af arealer med
permanent græs. For så vidt angår svaghederne i procedurerne om genoptagelse af uregelmæs-
sighedssager fra tidligere år, beregnede de danske myndigheder risikoen for landbrugsfondene til
0,5 mio. kr., mens risikoen om manglende inddragelse af betalingsrettigheder blev beregnet til
27.000 kr. Den samlede risiko for landbrugsfondene for 2010 og 2011 blev således beregnet til i
alt 24,9 mio. kr.
De danske myndigheders beregning af risikoen for landbrugsfondene blev accepteret af Kom-
missionens tjenestegrene, som i et brev af 19. december 2013 meddelte, at den ville foreslå en
underkendelse vedrørende den arealbaserede støtte for 2010 og 2011 på i alt 24,9 mio. kr. Kom-
missionens endelige afgørelse forventes at blive offentliggjort senere i 2014.
Det samlede beløb på 24,9 mio. kr. er i regnskabet 2013 blevet bogført som hensættelser med
hhv. 1.885.075,74 kr. på konto § 24.23.03.30. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger samt
23.035.461,84 kr. på konto § 24.42.12.65. Reguleringer, direkte landbrugsstøtte. Hensættelserne
vil senere blive endeligt reguleret når Kommissionens endelige afgørelse foreligger.
For at imødegå risikoen for fremtidige underkendelser har Fødevareministeriet på Finanslov
2014, med baggrund i en større tværgående analyse og med bistand fra et eksternt konsulentfir-
ma, allokeret 165 mio. kr. til i perioden 2013-2015 at gennemføre målrettede initiativer for at
forbedre kvaliteten af den administrative og fysiske kontrol af landbrugs- og landdistriktsstøtten,
og sikre at man på centrale områder som fx markblokregistret lever op til EU-Kommissionens
best practice. Initiativerne forventes at reducere omfanget af underkendelser fremadrettet.
c. -
2
d. -
e. -
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Fødevareministeriet, den 18. februar 2014
DAN JØRGENSEN
/ Andreas Stubberup Wagner Nielsen
Til Finansudvalget.
3