Svar på spm. nr. S 839: Vil regeringen være indstillet på at suspendere håndhævelsen af konkurrenceloven over for branchetiltag, der ud over at være rettet mod coronasmitten er rimelige og proportionale, enten via lovændring, der genindfører ordningen med straffrihed mod anmeldelse, eller ved administrativt at give instruks om ikke at nedlægge påstand for visse overtrædelser?

Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål 839 stillet af Torsten Schack Pedersen (V) den
30. marts 2020.
Spørgsmål 839:
Vil regeringen være indstillet på at suspendere håndhævelsen af konkur-
renceloven over for branchetiltag, der ud over at være rettet mod coronas-
mitten er rimelige og proportionale, enten via lovændring, der genindfører
ordningen med straffrihed mod anmeldelse, eller ved administrativt at give
instruks om ikke at nedlægge påstand for visse overtrædelser?
Begrundelse
Som led i erhvervslivets håndtering af coronakrisen ses forskellige bran-
chetiltag, f.eks. opfordring til udskydelse eller opdeling af betalinger, så-
ledes at likviditeten kan lettes, eller forslag til sikker indretning af daglig-
varebutikker, så smitte undgås. Virksomhederne giver i forbindelse her-
med udtryk for bekymring for, om dette kan være i konflikt med konkur-
rencelovgivningen, og generelt kan det grundet tidspresset være svært
hvis ikke umuligt at indhente kvalificeret rådgivning eller åbne en dialog
med myndighederne. I Norge har regeringen derfor suspenderet dele af
konkurrenceloven med henblik på at understøtte alle rimelige og nødven-
dige tiltag.
Svar:
Regeringen er meget optaget af, at alle nødvendige tiltag iværksættes, så
vi sikrer, at Danmark kommer igennem krisen på en forsvarlig måde. Er-
hvervslivet har under hele krisen taget et stort ansvar, som udgør et vigtigt
bidrag til den samlede indsats. Derfor skal regeringen og myndighederne
også sikre, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte indsatsen.
Det uafhængige Konkurrenceråd har udsendt en meddelelse om, hvordan
Rådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil prioritere håndhævelsen
af konkurrenceloven under COVID-19-krisen (vedlagt som bilag). Disse
retningslinjer flugter efter min vurdering med de overordnede hensyn, som
spørgsmålet tager afsæt i, hvorfor en suspension af konkurrenceloven ikke
på nuværende tidspunkt vurderes hensigtsmæssig.
I meddelelsen anerkendes, at det i nogle tilfælde ikke rækker langt nok at
handle på egen hånd, og at der kan være områder, hvor de problemer, der
ERHVERVSMINISTEREN
6. april 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
2019-20
S 839 endeligt svar
Offentligt
2
opstår på grund af COVID-19, ikke kan løses på anden måde end ved fæl-
les tiltag. Det nævnes bl.a., at det evt. kan være nødvendigt med et samar-
bejde for at sikre et stabilt udbud af kritiske værnemidler, sikre forsyningen
af varer til alle forbrugere og for at begrænse smitterisikoen.
Konkurrencerådet har på den baggrund udtalt, at ”Når styrelsen prioriterer
sine sager, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger sådanne beskyt-
telseshensyn ved et samarbejde, og om der ikke har været anden vej
udenom. Styrelsen vil ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midler-
tidige samarbejder, der forfølger sådanne formål.”
Det fremgår samtidig af meddelelsen, at Konkurrencerådet imidlertid vil
være særlig på vagt over for samarbejder, som udnytter den nuværende
alvorlige situation og på den måde stiller forbrugere eller andre virksom-
heder i en (endnu) vanskeligere situation. Historisk set har krisetider givet
grobund for mange karteller, hvor virksomheder eksempelvis koordinerer
priser, aftaler begrænsninger i produktionen eller deler markeder mellem
sig og på den måde skader forbrugere eller andre virksomheder. Der er
således behov for konkurrencereglernes beskyttelse ikke mindst i kriseti-
der. Hvis reglerne sættes ud af kraft, øges risikoen for, at man får åbnet op
for samarbejder, som skader både forbrugere og markeder på lang sigt og
som kan forlænge krisen unødigt.
Myndighederne ser – under rimelige betingelser – konstruktivt på aftaler,
som der er et tungtvejende behov for under krisen. Samtidig sikres det, at
vi ikke via lovgivning giver adgang til konkurrenceskadelig adfærd, som
potentielt kan få væsentlige negative effekter for forbrugerne og økono-
mien.
Jeg skal herudover gøre opmærksom på, i forlængelse spørgsmålet om
straffrihed ved anmeldelse, at der allerede i dag gælder visse regler om
bødeimmunitet for virksomheder, der anmelder aftaler mv. til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen. Hvis en konkurrencebegrænsende aftale an-
meldes til styrelsen med henblik på fritagelse fra konkurrencelovens for-
bud mod konkurrencebegrænsende aftaler, gælder bødeimmuniteten fra
tidspunktet for anmeldelsen, og indtil styrelsen har truffet afgørelse om,
hvorvidt der kan ske fritagelse. Det er dog ikke muligt for styrelsen at di-
spensere fra de EU-retlige konkurrenceregler.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står derudover løbende til rådighed
for brancheforeninger og virksomheder, der har brug for vejledning om
konkurrencereglerne.
Det skal desuden bemærkes, at de danske konkurrenceregler er forankret i
EUF-traktatens artikel 101 og 102. Traktatens regler understøtter fair kon-
3
kurrence i det indre marked og gælder for aftaler og adfærd, som har sam-
handelspåvirkning. Reglerne i traktaten håndhæves af Europa-Kommissi-
onen og de nationale (herunder de danske) konkurrencemyndigheder i fæl-
lesskab, og de kan ikke sættes ud af kraft nationalt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vedrørende den norske suspen-
sion af dele af konkurrenceloven bemærket, at den norske undtagelse kun
gælder for aftaler inden for transportbranchen, som er nødvendige for at
sikre opretholdelsen af samfundskritiske funktioner. Det skal ses i lyset af,
at den indenlandske person- og godstransport med fly er af samfundskritisk
betydning i Norge, hvilket givetvis skyldes de geografiske forhold i Norge.
Suspensionen gælder i 3 måneder. Der er ikke kendskab til, at undtagelsen
bruges til andre formål.
Konkurrencereglerne giver allerede mulighed for at gennemføre aftaler,
som umiddelbart begrænser konkurrencen, hvis en række betingelser er
opfyldt. Det kræver bl.a., at en sådan aftale er til gavn for forbrugere og
kunder, ikke udelukker den effektive konkurrence, og ikke går længere
end, hvad der er nødvendigt i forhold til at opnå formålet. Der synes at
være gode argumenter for, at aftaler omfattet af den nævnte norske undta-
gelse vil opfylde sådanne krav.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Bilag
Konkurrencereglerne beskytter også i krisetider
23. marts 2020
Meddelelse fra Konkurrencerådet om konkurrencereglerne og COVID-19.
COVID-19 og dens mange følgevirkninger medfører flere opfordringer til at stå sammen og tage
kollektivt ansvar for at begrænse skadevirkningerne. Rigtig mange virksomheder tager aktivt del
i håndteringen af krisen og viser samfundssind. Det er positivt og mange tiltag vil kunne
gennemføres uden at virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne. I denne
meddelelse skitseres hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overordnet vil håndhæve
konkurrenceloven under sundhedskrisen.
COVID-19 hærger i disse dage Danmark og resten af verden. Regeringen og Folketinget har
iværksat meget omfattende hjælpepakker, som skal holde hånden under den danske økonomi,
mens krisen står på. Men COVID-19 sætter allerede sine tydelige spor og medfører store
udfordringer for mange virksomheder, der både skal håndtere store fald i efterspørgsel og
omsætning og står over for at skulle afskedige medarbejdere. Det gælder ikke mindst i de
brancher, som rammes direkte af de foranstaltninger, som gennemføres i Danmark og i resten af
verden.
Det kan synes oplagt for virksomheder at samarbejde i forsøget på at afbøde de negative følger for
både dem selv og resten af samfundet. Det er positivt, at virksomheder udviser samfundssind og
tager aktiv del i håndteringen af krisen. Det vil i mange tilfælde også kunne gøres uden, at
virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne.
Samarbejder og priser
Virksomheder kan lovligt hver for sig træffe en lang række beslutninger, som kan afhjælpe den
aktuelle situation. Fx vil de fleste leverandører uden problemer kunne fastsætte maksimumpriser
for deres produkter, sådan at senere omsætningsled ikke kan udnytte en eventuel akut
mangelsituation til at sætte priserne højt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er klar over, at det i nogle tilfælde ikke rækker langt nok at
handle på egen hånd. Der kan således være områder, hvor de problemer, der opstår på grund af
COVID-19, ikke kan løses på anden måde end ved fælles tiltag – fordi det ellers vil gå ud over
forbrugerne og forsyningssikkerheden. Det kan fx være nødvendigt med et samarbejde for at sikre
et stabilt udbud af kritiske værnemidler, for at sikre forsyningen af varer til alle forbrugere eller for
at begrænse smitterisikoen. Der ses i denne tid eksempler på, at virksomheder er gået sammen
om at sikre fælles tiltag for medarbejderes og kunders sikkerhed og for at undgå hamstring.
Sådanne samarbejder vil oftest ikke være problematiske i forhold til konkurrencereglerne – enten
fordi de slet ikke begrænser konkurrencen, eller fordi de indebærer effektivitetsgevinster for
forbrugerne, der overstiger de negative virkninger fra en eventuel begrænsning af konkurrencen.
2019-20
S 839 endeligt svar
Offentligt
Bilag
Det er naturligvis vigtigt, at sådanne samarbejder begrænses til den periode, hvor det er
nødvendigt, og ikke går længere end, hvad der kræves for at opnå formålet.
Når styrelsen prioriterer sine sager, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger sådanne
beskyttelseshensyn ved et samarbejde, og om der ikke har været anden vej udenom. Styrelsen vil
ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midlertidige samarbejder, der forfølger sådanne
formål.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil omvendt være særlig på vagt overfor samarbejder, der
udnytter den nuværende alvorlige situation. Det kan fx være virksomheder, der koordinerer priser,
aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler
forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere
situation.
De samarbejder truer konkurrencen på både kort og lang sigt og kan føre til uoprettelig skade for
markederne og forbrugerne. Skaden ved et konkurrenceskadeligt samarbejde kan således være
større i en krise, fordi mange forbrugere og virksomhedskunder i forvejen står i en mere sårbar
situation. Desuden kan det skadelige samarbejde gøre det vanskeligere at genskabe sunde og
effektive markeder, når krisen er overstået.
Det samme gælder, hvis en dominerende virksomhed udnytter krisen til at misbruge sin styrke
over for andre, fx ved at sætte prisen på kritiske produkter urimeligt højt. Styrelsen vil derfor
særligt prioritere sager, hvor disse forhold gør sig gældende.
Konkurrencereglerne er ed til at sikre e såkaldt ’level playi gfield’ – ensartede
konkurrencevilkår – mellem virksomhederne. Det formål er i høj grad relevant også i en periode,
hvor virksomhederne og økonomien som helhed er i en vanskelig situation.
Hvis man ønsker at læse mere om konkurrencereglerne, kan man orientere sig i Konkurrence- og
For rugerstyrelse s vejled i ger ”Vejled i g o ko kurre elove ” og ”Informationsaktiviteter i
brancheforeninger”. Desuden giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uformel vejledning om
konkurrencereglerne. Virksomheder og andre er derfor velkomne til at kontakte styrelsen, hvis
man fx vil vide mere om, hvordan man kan manøvrere uden at komme i konflikt med reglerne.
COVID-19-krisens betydning for fusionskontrollens tidsfrister
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer også fusioner mellem virksomheder. Det sker for at
sikre, at fusionerne ikke hæmmer konkurrencen betydeligt til skade for forbrugerne og for andre
virksomheder.
Styrelsen har en fast, lovbestemt periode til at vurdere om en fusion skal godkendes eller forbydes
inden den kan gennemføres. Som følge af de foranstaltninger, der har været nødvendige for at
forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, har erhvervsministeren udstedt en
bekendtgørelse, som indebærer, at de lovbestemte frister ekstraordinært afbrydes i 14 dage. Det
Bilag
skyldes blandt andet, at det i den aktuelle situation er vanskeligt at indhente oplysninger hos
kunder og konkurrenter, som normalt spiller en central rolle i fusionskontrollen. Hvis det ikke er
muligt at indhente disse nødvendige oplysninger, er der risiko for, at der vil blive truffet forkerte
afgørelser. En fusion indebærer en varig ændring af strukturen på et marked, som også vil gælde
på den anden side af COVID-19-krisen. Det er derfor vigtigt, at der også i denne vanskelige
situation er mulighed for at træffe korrekte og velunderbyggede afgørelser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fortsætte sagsbehandlingen i alle fusionssager, og arbejder
for, at de normale frister så vidt muligt alligevel overholdes. Styrelsen har forståelse for, at det er
en vanskelig situation for virksomheder, der er i gang med en fusionsproces. Samtidig er det vigtigt
at have forståelse for de kunder og konkurrenter, der spiller en afgørende rolle i styrelsens
undersøgelser, men som kan have svært ved at svare på spørgsmål inden for sædvanlige
tidsfrister.
Det vil fortsat være en fordel, hvis virksomheder tager kontakt til styrelsen i så god tid som muligt,
når de ønsker at fusionere og fusionen er anmeldelsespligtig. Det gælder særligt i denne tid, og
især, hvis virksomhederne har behov for en hurtig afklaring.
Statsstøtte i forbindelse med COVID-19-krisen
Der rejses for tiden også mange spørgsmål om statslig støtte til virksomheder, både i Danmark og
udlandet. Det gælder her, at så længe der er hjemmel i lovgivning til at give virksomheder støtte,
er spørgsmålet som udgangspunkt ikke relevant i forhold til de danske konkurrenceregler.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen beføjelser i forhold til de EU-retlige
statsstøtteregler. Det er Europa-Kommissionen, der håndhæver de EU-retlige statsstøtteregler.