L 93 - svar på spm. 2 om hvordan reglerne med L 92 og L 93 bliver for tamkatte, herunder hvordan mulighederne bliver for at standse omstrejfende tamkatte, fra fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 2

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L93/spm/2/svar/1112692/1335461.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København,17. februar 2014
Sagsnr.: 23350
Dok.nr.: 635272
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.2 til L93stillet den 7. februar 2014
(omtrykt den 9. februar 2014) efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 2 til L93:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan reglerne med L 92 og L 93 bliver for tamkatte, herunder
hvordan mulighederne bliver for at standse omstrejfende tamkatte.”
Svar:
Reglerne for omstrejfende ejerkatte (tamkatte) vil også fremover være omfattet af mark- og
vejfredsloven (L 93).
Jeg har valgt at fjerne muligheden for at skyde eller på anden måde aflive ejerkatte.
Jeg foreslår i stedet, at kattens ejer kan straffes med bøde, hvis katten er til væsentlig gene. Det
vil fortsat være tilladt at fjerne en kat på forsvarlig måde, f.eks. ved at jage den væk.
Hvis katten angriber person eller ejendom, har man fortsat ret til at forsvare sig ved at aflive
katten. Aflivning må alene ske, hvis det er nødvendigt for at stoppe et igangværende angreb,eller
hvis der er overhængende fare for, at katten vil angribe person eller ejendom.
Dan Jørgensen
/ Nicolai Høtoft
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 93 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt (04)