Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20191/aktstykke/aktstk130/20191_aktstk_afgjort130.pdf

Afgjort den 2. april 2020
130
Sundheds- og Ældreministeriet. Sundheds- og Ældreministeriet, den 31. marts 2020.
a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at tilføre i alt
368,0 mio. kr. i 2020 til følgende konti under § 16. Sundheds- og Ældreministeriet som led i indsat-
ser relateret til COVID-19:
– 122,8 mio. kr. til § 16.21.23. Tilskud til influenzavaccination til ekstra influenzavaccinationer (ud-
gifter til vacciner og honorarer til læger) som følge af forventede øgede udgifter ved en tilslutning
på 75 pct. for den eksisterende målgruppe og udgifter til vaccination af sundhedspersonale, som
har patientkontakt,
– 230,2 mio. kr. til nyoprettet konto § 16.21.35. Gratis pneumokokvaccinationer til personer fyldt
65 år og risikogrupper (udgifter til vacciner og honorarer til læger),
– 15,0 mio. kr. til § 16.55.01. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen og Institut for Kvalitet og Ak-
kreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center for Forebyggelse i Praksis (på nyoprettet un-
derkonto) til videokonsultationer til at skåne skrøbelige patienter.
b. Udbruddet af COVID-19 i Danmark har medført et akut behov for indsatser for at imødegå nogle af
de udfordringer, som COVID-19 har medført på sundhedsområdet.
På sundhedsområdet er der derfor igangsat en række initiativer mhp. at mindske konsekvenserne i
form af sygdom, dødelighed og nedbringe unødig belastning på sygehusene mv.
Initiativerne, der fremgår af nærværende aktstykke er igangsat, da hastighed under de nuværende
omstændigheder er afgørende. Nærværende aktstykke forelægges Finansudvalget dels for at informe-
re om igangsatte initiativer, dels for at tilvejebringe den nødvendige finansiering.
Ekstra vaccinationsindsats
Sundhedsstyrelsen har i lyset af det nuværende COVID-19 udbrud anbefalet en række vaccinations-
indsatser, som bør iværksættes snarest. Indsatserne omfatter:
– Gratis vaccination mod influenza til sundhedspersonale med patientkontakt samt øget deltagelse
blandt risikogrupper.
– Gratis vaccination (og i enkelte tilfælde testning) mod pneumokokker.
Aktstykke nr. 130 Folketinget 2019-20
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 2002917
CN001201
Formålet med en intensiveret vaccinationsindsats er dels at beskytte risikogrupper mod ”dobbelt syg-
dom” (fx både almindelig influenza og COVID-19) og dels at nedbringe unødig belastning på syge-
husene m.v., idet der er stor risiko for nye udbrud af COVID-19 relaterede coronavirus i de kommen-
de vintersæsoner.
Udvidelse af influenzavaccinationsprogrammet
Sundhedsstyrelsen har som led i indsatsen mod COVID-19 anbefalet, at det eksisterende tilbud om
gratis influenzavaccination til ældre fyldt 65 år og udvalgte risikogrupper udvides til også at omfatte
sundhedspersonalet med patientkontakt. Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at vaccinationsdel-
tagelsen for det eksisterende tilbud øges fra ca. 50 pct. i sæsonen 2019/2020 til 75 pct., som er
WHO’s målsætning for risikogruppen. Risikogruppen, der i dag er omfattet af gratis influenzavacci-
nation, er personer fyldt 65 år, førtidspensionister samt en række kroniske sygdomme og gravide
m.v., jf. bekendtgørelse nr. 988 af 25. september 2010 om gratis influenzavaccination til visse per-
songrupper. Sundhedsstyrelsen anbefaler tilsvarende, at der opnås 75 pct. tilslutning blandt sund-
hedspersonalet.
Til Finansudvalgets oplysning bestilte Statens Serum Institut under den seneste influenzasæson
(2019/2020) samlet ca. 1 mio. doser influenzavacciner til både risikogrupper og det private marked,
hvor det med baggrund i tidligere sæsoner vurderes, at størstedelen er gået til risikogrupperne. I
2018/2019 blev f.eks. ca. 760.000 borgere i risikogrupperne vaccineret.
Det vurderes, at risikogrupperne samlet set udgør ca. 1,5 mio. personer, og at sundhedspersonalet,
som har patientkontakt, udgør ca. 0,25 mio. personer. Statens Serum Institut har på den baggrund
estimeret, at hvis der skal være vaccine til at vaccinere op til 75 pct. af risikogrupperne, op til 75 pct.
af sundhedspersonalet og samtidig tilbydes vacciner til det private marked (estimeret til ca. 0,15 mio.
doser), skal der bestilles i alt ca. 1,6 mio. doser influenzavaccine, der inkluderer et beregnet spild på
10 pct. Til Finansudvalgets oplysning kan det bemærkes, at Statens Serum Institut har bestilt 1,6
mio. kr. doser influenzavaccine for at have leveringsikkerhed på så stort et antal doser.
Inklusion af sundhedspersonale i det gratis tilbud om influenzavaccination samt en vaccinationsdæk-
ning på 75 pct. for det eksisterende tilbud vil medføre en samlet merudgift på ca. 122,8 mio. kr. i
2020. Det skal ses i tillæg til, at der på § 16.21.23. Tilskud til influenzavaccination allerede står op-
ført bevilling for 129,9 mio. kr. i 2020. Den eksisterende bevilling er afsat til inddækning af udgifter
forbundet med indkøb af vacciner og aflønning til den læge, der giver vaccinationen. Lægerne indkø-
ber således selv vaccinen – typisk hos Statens Serum Institut – mod at få en fast betaling for hver
gennemført vaccination, der er statsligt finansieret.
Ved indkøbet af influenzavaccinationer i denne størrelsesorden er der en risiko for at skulle kassere
vacciner, såfremt tilslutningen ikke bliver så stor som ønsket. Den økonomiske risiko som Statens
Serum Institut påtager sig ved indkøbet håndteres særskilt, hvis det bliver aktuelt.
Såfremt den ønskede tilslutning skal opnås er det Sundhedsstyrelsens faglige anbefaling, at der
samtidig igangsættes en informationsindsats om influenzavaccinen. Dette håndteres særskilt.
2
Det kan endvidere oplyses til Finansudvalget, at Erhvervsministeriet (Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen) har oplyst, at udbudsreglerne kan tilsidesættes i akutte tilfælde, og det vurderes, at dette gæl-
der behovet for vaccineindkøb som følge af COVID-19.
Tilbud om gratis pneumokokvaccination til risikogrupper
Sundhedsstyrelsen har som led i indsatsen mod COVID-19 anbefalet, at der snarest muligt indføres
et nyt tilbud om gratis vaccination mod pneumokokker til medicinske risikogrupper og ældre fyldt 65
år. Pneumokokinfektion kan medføre bl.a. lungebetændelse og i særlige tilfælde blodforgiftning, me-
ningitis (hjernehindebetændelse) m.v. Der er årligt ca. 460 tilfælde af alvorlig pneumokoksygdom
hos ældre fyldt 65 år og ca. 90 tilfælde blandt personer i særlige risikogrupper under 65 år. Dødelig-
heden er hhv. ca. 16 pct. og ca. 12 pct. Risikogruppen for alvorlig pneumokoksygdom omfatter ca.
1,5 mio. personer. Risikogrupperne er i høj grad overlappende med risikogrupperne i influenza-vac-
cinationsprogrammet og omfatter således ældre samt personer med kroniske sygdomme som fx kro-
nisk lungesygdom m.v. I lighed med målet for influenzavaccinationsprogrammet ønskes en vaccina-
tionsdækning på 75 pct., og med et beregnet vaccinespild på 10 pct., skal der således købes ca. 1,2
mio. vacciner.
Ligesom der ses en stor international efterspørgsel efter influenzavacciner, ses også øget efterspørg-
sel efter pneumokokvacciner fra andre lande. Statens Serum Institut har derfor netop indgået aftale
med virksomheden MSD Danmark om at købe de første 419.000 doser pneumokok-vacciner med
forventet levering april 2020, dels for at kunne begynde at vaccinere snarest muligt, dels for at undgå
at andre lande køber dem før Danmark. Endvidere har Statens Serum Institut fået mulighed for at
købe ca. 380.000 doser vacciner i august/september 2020 samt 260.000 doser i 1. kvartal 2021, og
det forventes, at de resterende doser vacciner, som er nødvendige for at kunne vaccinere 75 pct. af
risikogruppen, kan leveres senere i 2021. Dermed kan der vaccineres ca. 800.000 personer frem mod
2021 og de resterende i 2021. Samlet set medfører det udgifter på ca. 230,2 mio. kr. i 2020 og 146,1
mio. kr. i 2021. I 2021 er også indregnet den nye årgang, der fylder 65 år i 2021, svarende til 18,6
mio. kr. Udgifterne i 2021 indbudgetteres på forslag til finanslov for 2021.
Ud over udgifter til vaccinen, herunder forventet honorar til lægerne på ca. 123 kr., dækker udgifter-
ne over et honorar for blodprøvetagning (193 kr. pr. prøve) – i alt 0,5 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.
Tilbuddet om gratis vaccination gennemføres efter samme model som tilbuddet om gratis influenza-
vaccination, således at den vaccinerende læge selv indkøber vaccinen (typisk via Statens Serum In-
stitut) og modtager en fast betaling for hver gennemført vaccination. Det bemærkes, at der er samme
risiko for Statens Serum Institut for kassationer som for influenzavaccinationen. Dette håndteres sær-
skilt, hvis det bliver aktuelt.
Såfremt den ønskede tilslutning på 75 pct. skal opnås er det Sundhedsstyrelsens faglige anbefaling, at
der samtidig igangsættes en informationsindsats om pneumokokvaccinationsprogrammet. Samtidig
aktiveres en øget overvågning af pneumokokker og der vil være udgifter forbundet med gennemfø-
relse af antistofmåling/blodudtagning. Dette håndteres særskilt.
Videokonsultationer til at skåne skrøbelige patienter
3
Videokonsultation kan mindske de smitterisici, der er forbundet med transport og fysisk kontakt med
sundhedsvæsenet. Det vil være en klar gevinst særligt for skrøbelige patienter. Det gælder fx kontakt
til egen læge, kontakt til speciallæge, sygehus osv. Videoløsning og elektronisk hjemmemonitorering
i øvrigt er også oplagt til en ressourceeffektiv overvågning af karantæneramte patienter og er allerede
i brug i andre lande, f.eks. Israel. Derudover muliggør videokonsultationer, at karantæneramte læger
fortsat vil kunne holde konsultationer med patienter. På den baggrund er der etableret et digitalt ven-
teværelse i app’en MinLæge, som kan bruges til patienternes kontakt til egen læge og praktiserende
speciallæge, og der etableres en videoløsning på sundhed.dk til brug for bl.a. psykologer. I takt med
at sundhedsvæsenet omlægger fysiske konsultationer til videokonsultationer bliver der et øget træk
på videoinfrastrukturen, som MedCom administrerer, hvilket nødvendiggør indkøb af nye licenser og
serverkapacitet.
Etableringen af videokonsultation i 2020 koster 15,0 mio. kr. og følgende tiltag er iværksat:
– Færdigudvikling af virtuelt venteværelse i app’en MinLæge til brug for praktiserende lægers vi-
deokonsultationer med patienter
– Opkobling af praktiserende speciallæger til MinLæge, så de kan anvende videoløsningen heri
– Etablering af løsning i kommunale systemer, så kommunale medarbejdere på vegne af borgere
uden NemID kan holde videokonsultation med lægen
– Etablering af en videoløsning på sundhed.dk, så f.eks. psykologer kan holde videokonsultationer
med deres patienter
– Udvidelse af kapaciteten i videoinfrastrukturen i form af indkøb af nye licenser og serverkapacitet
– Udvikling af et elektronisk hjemmemonitorering spørgeskema, som kan bruges til at monitorere
patienter med COVID-19 symptomer.
Udgifterne forbundet med initiativerne på 368,0 mio. kr. foreslås håndteret ved en direkte opskriv-
ning af Sundheds- og Ældreministeriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I
lyset af den særlige situation som COVID-19 har medført, lægges der således op til at forhøje ud-
giftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
§ 16.21.23. Tilskud til influenzavaccination (Lovbunden)
10. Tilskud til influenzavaccination
Udgift
42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner 122,8 mio. kr.
§ 16.21.35. Tilskud til pneumokokvaccination (Lovbunden)(nyoprettet hovedkonto)
10. Tilskud til pneumokokvaccination
Udgift
42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner 230,2 mio. kr.
§ 16.55.01. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen og Institut for Kvalitet og Ak-
kreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center for Forebyggelse i Praksis (Re-
servationsbev.)
70. Videokonsultationer til at skåne skrøbelige patienter (nyoprettet un-
derkonto)
4
Udgift
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud 15,0 mio. kr.
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg nu, således at den nødvendige finansiering kan blive
tilvejebragt i indeværende finansår.
d. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at afholde udgifter på i alt 368,0 mio.
kr. i 2020 til indsatser for at imødegå nogle af de udfordringer som COVID-19 har medført på sund-
hedsområdet, herunder at nedbringe unødig belastning på sygehusene mv. På forslag til lov om til-
lægsbevilling for 2020 opføres således følgende:
§ 16.21.23. Tilskud til influenzavaccination (Lovbunden) 122,8 mio. kr.
§ 16.21.35. Tilskud til Pneumokokvaccination (Lovbunden) 230,2 mio. kr.
§ 16.55.01. Tilskud til MedCoM, Sundhedsportalen og Institut for Kvalitet og Ak-
kreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) samt Center for Forebyggelse i Praksis (Re-
servationsbev.) 15,0 mio. kr.
e. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Sundheds- og Ældreministeriet, den 31. marts 2020
MAGNUS HEUNICKE
/ Lasse Damgaard
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 02-04-2020
5