Redegørelse om rigsfællesskabet 2020.

Redegørelse nr. R 12 (2/4 2020) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 2/4 20 om rigsfællesskabet 2020.
(Redegørelse nr. R 12).
Statsministeren (Mette Frederiksen):
I denne redegørelse til Folketinget orienteres der om Færøer-
nes og Grønlands økonomi samt om regeringens samarbej-
der, initiativer og fælles indsatsområder med Færøerne og
Grønland. De økonomiske vurderinger og tidsangivelser for
initiativer, samarbejder mv. kan blive påvirket af konsekven-
serne af COVID-19. Emnerne i redegørelsen er udtryk for en
prioritering, ligesom der tages højde for andre redegørelser
med relation til rigsfællesskabet, herunder R 2 (2/10 2019)
(Arktis) og R 10 (17/3 2020) (nordisk samarbejde). Der henvi-
ses til Redegørelse om rigsfællesskabet 2014 (R 12 8/4 2014)
for en kort orientering om selvstyreordningerne, herunder
statens tilskud til Færøerne og Grønland.
1. FÆRØERNE
1.1 Færøernes økonomi
Færøernes økonomi har været i stærk fremgang siden 2013.
Højkonjunkturen skyldes især udviklingen i eksporten af
fisk. Beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden meget lav.
Behovet for arbejdskraft er bl.a. blevet imødekommet ved
øget indvandring. Det har forlænget det økonomiske op-
sving, men ledigheden er aktuel så lav, at der er risiko for
overophedning af økonomien. Det er dog uklart, i hvilket
omfang økonomien vil blive påvirket af COVID-19. De gode
konjunkturer har medvirket til overskud på de offentlige fi-
nanser, og der er de senere år vedtaget reformer, som forbed-
rer den finanspolitiske holdbarhed, men der er stadig væ-
sentlige udfordringer på længere sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Det er Nationalbankens vurdering, at Færøerne fortsat står
over for en stor udfordring med at sikre balance mellem ind-
tægter og udgifter på de offentlige finanser i fremtiden. An-
tallet af ældre over 70 år ventes næsten fordoblet frem mod
2058. Det vil øge udgifterne til bl.a. pension og sundhedsvæ-
sen. Skatteindtægterne vil samtidig falde, da der vil være
markant færre personer i den erhvervsaktive alder, på trods
af den nuværende indvandring. Ifølge Nationalbanken er
Færøernes økonomi på vej ind i stærk demografisk modvind
med stigende strukturelle offentlige underskud de næste 40
år, hvis der ikke gennemføres omfattende reformer. Færøer-
nes Økonomiske Råd har tidligere beregnet, at der er behov
for en varig forbedring af finanspolitikken på 5 pct. af BNP.
Det er Rådets vurdering, at den finanspolitiske holdbarhed er
Færøernes største økonomiske udfordring.
Lagtinget vedtog i 2018 en forhøjelse af pensionsalderen
fra 67 år til 68 år frem mod 2030, hvorefter pensionsalderen
følger udviklingen i levealderen. Pensionsalderen kan dog
højest stige et halvt år hvert femte år. De seneste 20 år er leve-
alderen i gennemsnit steget med ét år hvert femte år. Det er
Nationalbankens vurdering, at der kan opnås et større bidrag
til at løse de finanspolitiske udfordringer, hvis pensionsalde-
ren fx følger udviklingen i levealderen en-til-en. Rådet har
estimeret, at forhøjelsen af pensionsalderen løser knap ¼ af
holdbarhedsproblemet.
Beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder på Færø-
erne i alderen 16-66 år var hhv. 90 pct. og 89 pct. i 2019. Det er
det højeste i Europa. Over halvdelen af kvinderne arbejder på
deltid, og der kan derfor også være et potentiale for større ar-
bejdsudbud gennem en forøgelse af deres arbejdstid.
Ændringer af skattesystemet kan ifølge Nationalbanken
også yde et betydeligt bidrag til de offentlige finanser. Fx ved
indførelse af en boligskat eller udfasning af rentetilskud til
boliglån. Sådanne reformer kan samtidig medvirke til at
dæmpe udsving i boligmarkedet og øge stabiliteten i økono-
mien.
Lagtinget vedtog i december 2019 en fiskerireform, som
bl.a. medfører, at fiskekvoter, der sælges på auktion, omlæg-
ges til licenser, at rettigheder til licenser øges fra 8 til 12 år og
gøres fuldt omsættelige, samt at udenlandsk ejerskab i fiske-
riet skal være afviklet inden 2032. Nationalbanken har i for-
bindelse med reformen påpeget, at det er vigtigt, at provenu-
et fra afgifter på de fælles fiskeressourcer ikke falder. Det er
samtidig vurderingen, at der fortsat er et potentiale for at øge
landskassens indtægter fra fiskeriet og styrke holdbarheden
af de offentlige finanser.
Færøernes Økonomifond blev oprettet i 2011 og har til for-
mål at understøtte en selvbærende økonomi samt bidrage til
økonomisk stabilitet og konjunkturudligning. Fondens ind-
tægtsgrundlag omfatter bl.a. en andel af landskassens over-
skud samt indtægter fra fiskeriafgifter. Fondens formue steg
med 117 mio. kr. i 2018 og udgjorde 453 mio. kr. ved udgan-
gen af året. Det er positivt, at opbygningen af fonden fortsæt-
ter, så den på sigt kan bidrage til økonomisk stabilitet.
Offentlige finanser
Der budgetteres på finansloven for 2020 (FL20) med et over-
skud på drifts-, anlægs- og udlånssaldoen (DAU) på 192 mio.
kr. eller knap 1 pct. af BNP. Forbedringen af DAU-saldoen si-
den 2014 skyldes især budgeteffekter af de stærke konjunktu-
rer, jf. tabel 1.
2
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2014-2020. Mio. kr.
1. I juni 2018 bortfaldt et statslån på 500 mio. kr., da Færøerne ikke inden dette tidspunkt har haft indtægter fra olieudvinding,
jf. aftale mellem regeringen og landsstyret af 10. juni 1998.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Landsstyret har på FL20 bl.a. prioriteter flere midler til syge-
husvæsenet, støtte til børn og unge med særlige udfordrin-
ger, skattelettelser til lærlinge og bedre økonomiske forhold
for pensionister. På anlægssiden er der bl.a. afsat midler til
vedligeholdelse af landeveje og bygning af nye tunneller, her-
under til forundersøgelser af en tunnel til Suðuroy.
Den økonomiske fremgang har medført en betydelig stig-
ning i landskassens og kommunernes indtægter. Udgifterne
til bl.a. flere offentligt ansatte er dog samtidig steget, og der
er iværksat mange bygge- og anlægsprojekter i fx infrastruk-
tur i en situation med kapacitetspres på arbejdsmarkedet. Rå-
det har tidligere vist, at finanspolitikken historisk har for-
stærket udsvingene i økonomien, og det er Nationalbankens
anbefaling, at landsstyret i den aktuelle situation strammer fi-
nanspolitikken gennem bl.a. en samlet styring af de offentlige
udgifter og investeringer i landet og kommunerne. Der ind-
gås ikke årlige aftaler om kommunernes økonomi. Det be-
grænser landsstyrets muligheder for at føre en stabiliserende
finanspolitik.
Statens tilskud til Færøerne var i perioden 2015-2019 nomi-
nelt på 641,8 mio. kr. årligt. Regeringen og landsstyret har i
november 2019 indgået aftale om et uændret tilskud i 2020,
og den reale aftrapning videreføres dermed. Statens tilskud
til Færøerne vil fremover blive fastsat årligt på den danske og
den færøske finanslov, indtil regeringen og landsstyret måtte
aftale andet. Statens tilskud udgjorde 11 pct. af landskassens
samlede indtægter i 2019.
Landskassens obligationsgæld var på 3,7 mia. kr. eller 18
pct. af BNP ved udgangen af 2019, mens likviditeten udgjor-
de 3,5 mia. kr. eller 17 pct. af BNP. Landsstyret nedbragte ob-
ligationsgælden med 0,8 mia. kr. i juni 2019 i forbindelse med
refinansiering.
Færøernes internationale kreditvurdering blev i august
2019 opgraderet fra Aa3 til Aa2, med stabile udsigter. Færøer-
ne har ansvaret for den økonomiske politik og beslutter selv,
hvordan det offentlige budget finansieres. Det anses interna-
tionalt for en styrke, da det giver finansiel fleksibilitet. Der er
endvidere fortsat overskud på de offentlige finanser, en mo-
derat og faldende obligationsgæld samt en stor likviditetsre-
serve i landskassen. Den stabile og historiske relation til Dan-
mark vægter også positivt i kreditvurderingen, og det næv-
nes, at økonomisk støtte fra Danmark anses for meget sand-
synlig i tilfælde af likviditetsudfordringer.
Konjunkturudviklingen
Færøernes økonomi var i stærk fremgang i perioden 2013-
2017 med en vækst i nominel BNP på 6½ pct. årligt i gennem-
snit. Forbrugerpriserne faldt samlet set i perioden, og der var
således en kraftig realvækst i økonomien. Rådet skønner, at
væksten i nominel BNP aftog til knap 3 pct. i 2018, og udgjor-
de 9 pct. i 2019.
Fremgangen i økonomien har især været drevet af fiske-
eksporten, der er steget som følge af øgede fangster i det pe-
lagiske fiskeri (makrel, blåhvilling og sild) samt især højere
priser på laks fra havbrug. Fiskeeksporten udgjorde 8,9 mia.
kr. i 2019 eller over 75 pct. mere end i 2012.
Eksporten af laks er i samme periode mere end fordoblet
og udgjorde 4,0 mia. kr. i 2019. Havbrugenes produktionska-
pacitet i fjordene har nået den biologiske grænse, som er for-
enelig med bl.a. forebyggelse af sygdomsudbrud. Færøernes
største havbrugsvirksomhed har derfor iværksat et stort in-
vesteringsprogram, der kan øge produktionen via bl.a. anlæg
på land.
Kvoterne i det pelagiske fiskeri blev reduceret betydeligt i
2018 på baggrund af biologisk rådgivning, og den samlede fi-
skeeksport faldt med 0,8 mia. kr. Det medvirkede til afdæmp-
ning af væksten i økonomien. I 2019 var kvoterne højere, og
eksporten af sild og makrel steg med hhv. 54 pct. og 43 pct.
Eksporten af pelagiske fisk udgjorde 1,9 mia. kr. i 2019.
Bestanden af bundfisk ved Færøerne (torsk, kuller og sej)
udvikler sig fortsat positivt efter en årrække med væsentlig
tilbagegang. Fangsten af bundfisk blev i 2019 øget med knap
25 pct., og eksporten udgjorde 1,6 mia. kr.
Fiskeprodukter udgør ca. 95 pct. af vareeksporten, og øko-
nomien, herunder de offentlige finanser, er meget afhængig
af udviklingen i fiskemængder og -priser. Det understreger
ifølge Nationalbanken, hvor vigtigt det er at føre en stabili-
tetsorienteret økonomisk politik.
De stigende indtægter fra fiskeriet har medvirket til højere
forbrug og investeringer, og den økonomiske aktivitet var i
2018 drevet af den indenlandske efterspørgsel. I 2019 bidrog
både eksporten og den indenlandske efterspørgsel til væk-
sten, som dermed var mere bredt funderet.
R
2014
R
2015
R
2016
R
2017
R
2018
Skøn
2019
FL
2020
Indtægter i alt 4.693 4.493 4.857 5.443 5.479 5.840 5.944
- Overførsler fra staten 635 642 642 642 642 642 642
Driftsudgifter mv. 4.588 4.234 4.399 4.577 4.765 4.960 5.308
Anlægsudgifter 360 341 299 302 442 470 444
DAU-saldo -255 -83 158 563 272 410 192
Ekstraord. indtægter1
5 4 79 -27 301 -75 -96
DAU inkl. ekstraord. indt. -250 -79 237 536 573 335 96
3
De offentlige og private investeringer planlægges fortsat at
ligge på et forholdsvist højt niveau de kommende år på trods
af konjunktursituationen. Projekterne omfatter især infra-
struktur, boliger, uddannelsesinstitutioner og fiskeopdræt.
Det er målsætningen, at hele den færøske elforsyning på
land skal være baseret på vedvarende energi i 2030. I 2019 var
godt 40 pct. af el-produktionen baseret på vand- og vindkraft.
Tre nye vindmølleparker forventes at tredoble produktion af
vindenergi de kommende år.
Boligpriserne i Tórshavn er siden 2014 steget med over
40 pct. Stigningen er sket i takt med den øgede indvandring
af arbejdskraft, højere indkomster og faldende renter.
Arbejdsmarkedet har fulgt konjunkturudviklingen, og be-
skæftigelsen er historisk høj med godt 27.900 lønmodtagere i
oktober 2019, mens ledigheden er på 0,9 pct. Der har ofte væ-
ret store ændringer i beskæftigelsen og ledigheden i forbin-
delse med konjunkturudsving. Det skyldes bl.a., at den færø-
ske arbejdsstyrke har kvalifikationer, som er efterspurgt i ud-
landet, og samtidigt er meget mobil.
Befolkningen på Færøerne er siden januar 2013 steget med
godt 4.000 personer eller knap 8 pct. og udgjorde 52.124 i ja-
nuar 2020.
1.2 Dansk administrativt CPR-nummer
Færøerne har egen folkeregistrering, og færinger har eget
personnummer. Landsstyret har rejst ønske om, at færinger
kan få tildelt dansk administrativt personnummer og få ud-
stedt NemID på Færøerne på baggrund heraf. Der arbejdes
på at tilvejebringe en løsning.
1.3 Overtagelse af sagsområder
Færøerne har overtaget landkortområdet pr. 1. april 2019 og
søkortområdet pr. 1. januar 2020, herunder søopmåling og
søkortlægning. Danmark har fortsat ansvaret for kort- og ge-
odataområdet, når det vedrører udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitik. Der er indgået samarbejdsaftale mellem Ge-
odatastyrelsen og Umhvørvisstovan om den praktiske over-
tagelse af søkortområdet.
2. GRØNLAND
2.1 Grønlands økonomi
Grønlands økonomi udvikler sig fortsat positivt. Det skyldes
især en højere rejekvote og anlægsinvesteringer i bl.a. nye
lufthavne. Beskæftigelsen er øget, og ledigheden er faldet
markant. Der er stort pres på arbejdsmarkedet og risiko for
overophedning. Det er dog uklart, i hvilket omfang økonomi-
en vil blive påvirket af COVID-19. De gode konjunkturer af-
spejles i de offentlige finanser, hvor landskassen har haft
overskud i nogle år. Der udestår fortsat en udfordring med at
opnå finanspolitisk holdbarhed på længere sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Der er udsigt til flere ældre og færre yngre i Grønland frem
mod 2040. Det vil med den nuværende indretning af vel-
færdssamfundet medføre en kraftig stigning i de offentlige
udgifter, mens de offentlige indtægter kun ventes at stige
svagt i perioden. Grønlands Økonomiske Råds beregninger
af den finanspolitiske holdbarhed viser behov for at styrke de
offentlige finanser varigt med 1 mia. kr. eller 5½ pct. af BNP
alene frem mod 2030. De offentlige finanser skal således for-
bedres varigt med næsten 100 mio. kr. hvert år i gennemsnit
de næste 10 år, hvis finanspolitikken skal følge et holdbart
spor. Fremskrivningen er baseret på vedtagen lovgivning og
indeholder ikke effekter af reformkrav mv.
Ifølge Rådet viser beregningerne, at det er vigtigt, at der
følges op på reformkravene i Naalakkersuisuts Holdbarheds-
og vækstplan (2016). Det gælder især hovedkravet om bl.a. at
begrænse udgiftsvæksten og effektivisere den offentlige ad-
ministration i en lang årrække. I årene 2016-2018 er driftsud-
gifterne vokset mere end det, der kan forklares ved pris- og
lønstigninger, og Rådet efterlyser bl.a. opfølgning på planen i
form af konkrete og realiserbare initiativer. Holdbarheds- og
vækstplanen indeholder også krav om at bringe flere fra of-
fentlig forsørgelse til selvforsørgelse gennem reformer af ar-
bejdsmarkedet. Reformer, der fx styrker incitamenterne til at
være i beskæftigelse og reducerer samspilsproblemer mellem
offentlige velfærdsordninger, vil hjælpe til at forbedre hold-
barheden.
Beskæftigelsesgraden for mænd og kvinder i Grønland i
alderen 15-64 år var hhv. 70 pct. og 66 pct. i 2018, og der er så-
ledes et potentiale for højere beskæftigelse. Ifølge Rådet for-
udsætter det især et løft i uddannelsesniveauet. Personer i
Grønland med en erhvervskompetencegivende uddannelse
har en forholdsvis høj beskæftigelse, mens personer uden en
uddannelse efter folkeskolen har en lav beskæftigelse. Ud-
dannelse medfører højere indkomst og udskyder også tilba-
getrækningen fra arbejdsmarkedet. Det styrker både væksten
og holdbarheden i økonomien.
Naalakkersuisut har stor fokus på uddannelsesområdet.
Der anvendes mange ressourcer, og flere fuldfører en uddan-
nelse end tidligere. Men der er fortsat mange, som ikke kom-
mer i gang med en uddannelse eller starter sent, og der er et
højt frafald. Halvdelen af de 25-34 årige har folkeskolen som
højeste uddannelsesniveau. Der er således et betydeligt po-
tentiale for at øge uddannelsesniveauet.
Der er de seneste år gennemført initiativer på pensionsom-
rådet for at øge tilbagetrækningsalderen og pensionsopspa-
ringen. Pensionsalderen er i 2017 forhøjet fra 65 år til 66 år og
forhøjes i 2021 til 67 år. Der er i 2018 indført obligatorisk pen-
sionsopsparing. Alle skattepligtige over 18 år skal indbetale
til ordningen indtil pensionsalderen. Bidragssatsen øges med
indkomsten og udgør op til 4 pct. for lønmodtagere og 2 pct.
for selvstændigt erhvervsdrivende. Satsen hæves frem mod
2024 til op til 10 pct. for lønmodtagere og 6 pct. for selvstæn-
dige. Det er Rådets vurdering, at der med ordningen er skabt
grundlag for et robust pensionssystem til sikring af en vis mi-
nimumslevestandard for ældre.
Det er Naalakkersuisuts overordnede mål for den økono-
miske politik at skabe grundlag for en selvbærende økonomi,
som er uafhængig af statens tilskud.
Statens tilskud udgør 3,9 mia. kr. i 2020 eller lidt over halv-
delen af landskassen indtægter.
Danmark varetager endvidere 30 sagsområder, som kan
overtages af Grønland, jf. selvstyreloven. Områderne omfat-
ter bl.a. finansielle forhold, politi, retsvæsen og kriminalfor-
sorgen. Udgifterne til de områder, der kan overtages af selv-
styret, udgør skønsmæssigt over ½ mia. kr. årligt. Rigsmyn-
dighederne varetager også områder, som ikke kan overtages
inden for rammerne af rigsfællesskabet. Det gælder bl.a.
udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken. På forsvarsom-
rådet anvender Danmark over ½ mia. kr. årligt i Grønland; et
beløb der vil blive øget markant med den kommende Arktis-
kapacitetspakke.
De nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat, som planlæg-
ges i drift i 2023, ventes at bidrage til erhvervsudvikling, her-
under turisme, arbejdspladser og nye indtægter, som kan
4
styrke de offentlige finanser på længere sigt. Der blev i 2019
indgået aftale om et dansk bidrag til lufthavnsprojektet i
form af et statsligt genudlån, en statsgaranti på et lån i Den
Nordiske Investeringsbank og et egenkapitalindskud. Staten
er indtrådt i Kalaallit Airports International A/S med en eje-
randel på 33,3 pct., mens de øvrige 66,7 pct. ejes af det selv-
styreejede selskab Kalaallit Airports Holding A/S. Statens
engagement øger projektets finansielle robusthed og reduce-
rer lånebehov, renteudgifter og selvstyrets risiko væsentligt.
Selvstyret købte i 2019 statens aktieandel på 25 pct. i Air
Greenland A/S og SAS´ aktieandel på 37,5 pct., hvorved selv-
styret blev eneejer af selskabet.
Det vigtigste private erhverv i Grønland målt på beskæfti-
gelse, værdiskabelse og eksport er fiskeriet, som også har af-
gørende betydning for skatte- og afgiftsindtægterne. Prove-
nuet fra fiskeriafgifter er øget fra 22 mio. kr. i 2010 til 425 mio.
kr. i 2018. Rådet har beregnet, at hvis priserne på fisk og skal-
dyr havde været 20 pct. lavere i 2018, så ville de offentlige
indtægter have været 232 mio. kr. lavere. Det viser ifølge Rå-
det, at den offentlige økonomi er meget sårbar over for ud-
viklingen i fiskeriet, og understreger vigtigheden af at sikre
offentlige overskud i perioder med gode konjunkturer.
Der er i 2019 nedsat en fiskerikommission, som skal kom-
me med forslag til en ny fiskerilov, der bl.a. skal sikre størst
muligt samfundsøkonomisk udbyttet af fiskeriet på et bære-
dygtigt grundlag. Kommissionen skal afslutte sit arbejde se-
nest i oktober 2020.
Offentlige finanser
Der budgetteres på finansloven for 2020 (FL20) med et over-
skud på drifts- og anlægssaldoen (DA) på 50 mio. kr. i 2020
eller ¼ pct. af BNP, jf. tabel 2.
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2017-2023. Mio. kr.
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2020.
Det er Naalakkersuisuts målsætning, at finansloven skal
være i balance eller udvise overskud over en fireårige perio-
de, hvilket der også budgetteres efter. Landskassen havde i
perioden 2016-2018 et samlet overskud på 414 mio. kr. Det af-
spejler de gode konjunkturer.
FL20 indeholder bl.a. indførelse af et beskæftigelsesfra-
drag, nedsættelse af selskabsskatten samt forhøjelse af afgif-
ter på bl.a. tobak, alkohol og sukker. Det er Naalakkersuisuts
forventning, at beskæftigelsesfradraget vil give et incitament
til at påtage sig yderligere beskæftigelse i den nuværende si-
tuation, hvor der er mangel på arbejdskraft. Der er afsat 47
mio. kr. årligt til beskæftigelsesfradraget fra 2021. Nedsættel-
se af selskabsskatten fra 30 pct. til 25 pct. gennemføres for at
give virksomhederne konkurrencedygtighed og stimulere in-
vesteringslysten. Den lavere selskabsskat forventes at medfø-
re et mindre provenu til landskassen på 54 mio. kr. årligt fra
2021. Afgiftspakken gennemføres bl.a. for at fremme folke-
sundheden og ventes at bidrage med indtægter på godt 45
mio. kr. årligt.
Landskassen havde ved udgangen af 2018 en nettoformue
på 2,2 mia. kr., mens de selvstyreejede aktieselskaber havde
en nettogæld på 2,5 mia. kr. Det er Naalakkersuisuts forvent-
ning, at bl.a. kapitalindskud i Kalaallit Airports International
A/S vil medvirke til at reducere selvstyrets nettoformue til
0,7 mia. kr. frem mod 2023, mens låntagning i bl.a. Kalaallit
Airports International, Air Greenland og Royal Greenland vil
øge nettogælden i de selvstyrejede aktieselskaber til 4,0 mia.
kr. Det kommunale aktieselskab Nuuk City Development på-
tænker herudover at optage lån på 1,2 mia. kr. til byggeri af
boliger, skoler og daginstitutioner. Der er således potentielt
udsigt til en stigning i denne samlede nettogæld på 4,2 mia.
kr. eller 20 pct. af BNP de kommende år. Grønland har ansva-
ret for den økonomiske politik og beslutter selv, hvordan det
offentlige budget finansieres.
Konjunkturudviklingen
Konjunkturerne udvikler sig fortsat positivt i Grønland. Den
økonomiske aktivitet steg med 3¼ pct. i 2018 eller lidt mere
end gennemsnitsvæksten i 2016-2017. Det er Rådets vurde-
ring, at væksten i real BNP var på 1¾ pct. i 2019. I 2020 ventes
væksten at stige til knap 4 pct., hvilket er højt med det nuvæ-
rende kapacitetspres i økonomien, jf. tabel 3. Der indgår dog
ikke konsekvenser af COVID-19 i dette skøn, og det kan såle-
des vise sig at være for højt.
R
2017
R
2018
FL
2019
FL
2020
BO
2021
BO
2022
BO
2023
Indtægter i alt 6.945 7.256 7.087 7.171 7.163 7.149 7.146
- Statens tilskud 3.722 3.823 3.857 3.911 3.911 3.911 3.911
Driftsudgifter mv. 6.030 6.554 6.510 6.602 6.710 6.685 6.715
Anlægsudgifter 712 588 565 510 465 465 437
DAU-saldo 204 115 12 59 -13 -1 -6
DA-saldo 230 133 7 50 -23 -10 -16
5
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2015-2020. Årlig realvækst i pct.
Kilde: Grønlands Statistik. 2017-2018 er foreløbige tal. 2019-2020 er skøn fra Grønlands Økonomiske Råd. BNP er foreløbig opgjort til
19,3 mia. kr. i 2018.
De seneste års økonomiske fremgang har især været drevet af
en gunstig udvikling inden for fiskeriet, hvor især mængder-
ne i det vigtige rejefiskeri er steget væsentligt. Rejekvoten ved
Vestgrønland er i perioden 2015-2019 øget fra 73.000 tons til
105.000 tons eller 44 pct., mens rejepriserne i samme perioden
har været forholdsvis stabile på et højt niveau. Naalakkersu-
isut har øget rejekvoten til 110.000 tons eller med knap 5 pct. i
2020 svarende til den biologiske rådgivning.
I det kystnære fiskeri, som har stor betydning i mange lo-
kalområder, er kvoterne for hellefisk og torsk fastholdt uæn-
dret i 2020. Kvoterne er for begge arter fastsat væsentligt hø-
jere end den biologiske rådgivning. Aktiviteten i fiskeriet
ventes samlet set at bidrag betydeligt til væksten i 2020.
De samlede investeringer har også bidraget positivt til den
økonomiske aktivitet de senere år, med undtagelse af 2017,
hvor bl.a. havnebyggeriet i Nuuk blev færdiggjort, og inve-
steringerne i råstofefterforskning faldt. Bygge- og anlægsin-
vesteringerne ventes også at bidrage betydeligt til den øko-
nomiske vækst de kommende år i forbindelse med især luft-
havnsprojektet.
Naalakkersuisut har udarbejdet en ny strategi for mineral-
området (2020-2024) med det mål at forbedre forholdene for
mineselskaber samtidig med, at Grønland får mest mulig
gavn af de nye tiltag i form af øget beskæftigelse, indtægter
og vidensopbygning. Der er aktuelt to mindre miner i drift.
Rubinminen Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat, som har
været i drift siden maj 2017, og anorthosit-minen ved Kanger-
lussuaq, der åbnede i februar 2019. Anorthosit indgår bl.a. i
produktion af fiberglas.
Der blev i december 2016 udstedt udnyttelsestilladelse til
en zink- og blymine ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland,
men der udestår fortsat finansiering af mineetableringen. Et
projekt med sjældne jordarters metaller, zink og uran ved
Kuannersuit (Kvanefjeldet) i Sydgrønland afventer en miljø-
vurdering, inden der kan søges om udnyttelsestilladelse. I
forhold til udnyttelse af uran har regeringen og Naalakkersu-
isut indgået aftaler og på den baggrund gennemført lovgiv-
ning, der sikrer, at højeste internationale standarder på ikke-
spredningsområdet opfyldes. Endvidere har et selskab planer
om at udvinde ilmenit (titanium) ved den tidligere bygd
Moriusaq nær Pituffik (Thule Air Base). Der udestår bl.a. en
miljøvurdering og en samfundsøkonomisk vurdering, inden
der kan søges om udnyttelsestilladelse.
Naalakkersuisut har i 2020 udarbejdet en ny strategi for
olie og gas (2020-2023). På kort sigt fokuseres der på Grøn-
lands onshore potentiale for bl.a. at få genskabt interessen fra
olieselskaberne, mens der på længere sigt igen skal fokus på
offshore efterforskning, hvor mulighederne for at finde store
forekomster er størst.
Naalakkersuisut lancerede i 2018 en strategi for eksport af
is og vand med en målsætning om at udvikle området som
erhvervssektor. I 2019 blev fem lokaliteter udbudt, og der er
blevet uddelt et stort antal licenser. En ny udbudsrunde blev
iværksat primo 2020.
Naalakkersuisut har på efterårssamling 2019 fået tilslut-
ning til beslutningsforslag om anlæg af et vandkraftværk til
elforsyning af Qasigiannguit og Aasiaat samt udvidelse af
vandkraftværket i Nuuk. Forslaget skal øge andelen af ved-
varende energi i den offentlige forsyning fra de nuværende
70 pct. til ca. 90 pct. i 2030.
Arbejdsmarkedet er styrket i takt med konjunkturudvik-
lingen. Beskæftigelsen er øget, og ledigheden faldet fra 10,3
pct. i 2014 til 5,8 pct. I 2018. Det er Rådets vurdering, at ledig-
heden i 2019 er faldet til under 4 pct., og at risikoen for over-
ophedning af økonomien er en reel trussel mod de kommen-
de års økonomiske udvikling. Rådet har tidligere fremhævet,
at ledigheden især er betinget af strukturelle forhold, herun-
der manglende kvalifikationer og problemer med incitamen-
ter til at søge arbejde.
Indkomsterne er i 2015-2018 øget med 4,0 pct. årligt i gen-
nemsnit. Forbrugerpriserne har i samme periode udviklet sig
afdæmpet, og der har således været en betydelig fremgang i
realindkomsterne på 3,1 pct. årligt i gennemsnit. Uligheden i
indkomstfordelingen er i de senere år steget yderligere og er
fortsat væsentlig højere end i de øvrige nordiske lande.
Det private og offentlige forbrug har bidraget betydeligt til
den økonomiske fremgang de senere år. Rådet forventer en
realvækst i privatforbruget på 2½ pct. i 2020, mens det offent-
lige forbrug ventes at stige med 0,7 pct. Der er i budgetloven
krav om, at realvæksten i selvstyrets og kommunernes udgif-
ter til drift og overførsler ikke må overstige 1,5 pct. i et enkelt
år og 2 pct. over en fireårig periode. Det forudsætter en stram
budgetdisciplin de kommende år.
Grønlands befolkning udgjorde 56.081 pr. 1. januar 2020.
Heraf er 5.892 født uden for Grønland. Antallet af indbyggere
i Grønland har stort set været uændret siden 2015. I Nuuk
Andel af BNP i
2018
2015 2016 2017 2018 2019 2020
Privat forbrug 36,2 0,2 1,5 1,3 1,1 2,7 2,6
Offentligt forbrug 44,1 -0,6 1,8 2,3 1,8 0,7 0,7
Bruttoinvesteringer 23,8 10,2 10,9 -0,7 12,3 34,3 0,6
Eksport af varer og tjenester 40,8 -9,9 15,2 -5,4 4,2 4,8 1,6
Tilgang/endelig anvendelse 145,0 -1,1 6,7 -0,6 4,0 9,2 1,6
Import af varer og tjenester 45,0 1,7 11,0 -3,1 5,7 20,4 -2,6
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 -2,5 4,7 0,5 3,2 1,8 3,9
6
steg folketallet med 342 personer i 2019, og der bor nu 18.326
eller en tredjedel af befolkningen. Der bor 16.770 personer i
Danmark pr. 1. januar 2020, som er født i Grønland. En fjerde-
del af den grønlandsk fødte befolkning bor således i Dan-
mark.
2.2 Samarbejde på det sociale område
Den 10. oktober 2019 underskrev Naalakkersuisoq for Sociale
Anliggender og Justitsområdet og social- og indenrigsmini-
steren et kommissorium, som igangsatte et grønlandsk-dansk
tværgående arbejde om at styrke indsatsen for udsatte børn
og unge i Grønland. Arbejdet ledes af en fælles grønlandsk-
dansk styregruppe. Formålet er at udarbejde langsigtede løs-
ningsforslag og anbefalinger til, hvordan forholdene for ud-
satte børn og unge i Grønland kan forbedres. Styregruppen
skal aflevere anbefalinger og løsningsforslag til Naalakkersu-
isut og regeringen i første halvdel af 2020. Det forudsættes, at
løsningsforslag og anbefalinger på sigt skal kunne løftes af
selvstyret og de grønlandske kommuner inden for den gæl-
dende kompetencefordeling i rigsfællesskabet. Styregruppen
afgav en foreløbig afrapportering ultimo 2019.
Et bredt flertal i Folketinget har som del af »Aftale om ud-
møntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023« afsat 80 mio. kr.
til en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland. Ef-
ter anmodning fra selvstyret bevilgede Folketinget i efteråret
2019 desuden 5,3 mio. kr. til akut hjælp. Midlerne er bl.a. an-
vendt til et pilotinitiativ bestående af et akutteam af fagperso-
nale, der har hjulpet Sermersooq kommune med sagsbehan-
dlingen på børneområdet og med at yde behandling i
Tasiilaq.
Selvstyret samarbejder også med Socialstyrelsen i Dan-
mark om arbejdet i grønlandske kommuner, familiecentre og
døgninstitutioner, hvor der med satspuljeaftalen for 2017 er
afsat i alt 10 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Social- og Indenrigsministeriet arbejder med at ajourføre
den familieretlige lovgivning. Flere ændringer af adoptions-
og forældreansvarsloven ventes sat i kraft pr. 1. oktober 2020.
For juridisk faderløse i Grønland er der med finansloven for
2019 afsat i alt 4,7 mio. kr. i 2019-2023 til indsatser, der omfat-
ter en informationskampagne, et behandlingstilbud og juri-
disk rådgivning.
2.3 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
Socialt udsatte grønlændere udgør en mindre del af grønlæn-
dere i Danmark. De er i udgangspunktet ramt af de samme
sociale problemer som udsatte danskere, men der kan være
kulturelle og sproglige barrierer, som gør dem særligt sårba-
re. Med aftalen om reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 bliver
inklusionsindsatsen i De Grønlandske Huse videreført til og
med 2023. Med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat i alt
36,4 mio. kr. i 2017-2020 til initiativet »effektiv støtte til udsat-
te grønlændere«.
2.4 Grønlandske studerende i Danmark
På finansloven for 2019 er der i perioden 2019-2022 afsat 3
mio. kr. årligt til et turboforløb i dansk for grønlandske unge,
som kommer til Danmark for at tage en uddannelse samt 0,5
mio. kr. årligt til hvert af de fire Grønlandske Huse til studie-
forberedende forløb for yderligere at understøtte grønland-
ske studerendes indføring i dansk akademisk sprogbrug og
studiekultur.
2.5 Historisk udredning og undskyldning
Regeringen vil give en undskyldning til de 22 grønlandske
børn, der blev sendt til Danmark i 1951, hvoraf de fleste af
børnene senere blev anbragt på børnehjem i Nuuk. Efter afta-
le med Naalakkersuisut og i respekt for den aftale, der allere-
de er indgået om en historiske udredning, vil regeringen
imidlertid afvente udredningen, der forventes afgivet i
august 2020.
2.6 Servicekontrakten på Thulebasen
Servicekontrakten på Thulebasen overgik den 1. oktober 2017
til det amerikansk ejede selskab Vectrus Services A/S (tidli-
gere Exelis Services A/S). Der forhandles fortsat mellem
Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden
side om konsekvenserne af kontrakttildelingen og rammerne
for kommende udbud. Formålet med forhandlingerne er, at
den amerikanske mili-tære tilstedeværelse i Grønland skal
komme det grønlandske samfund mest muligt til gode.
2.7 Oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse
Formanden for Naalakkersuisut og miljø- og fødevaremini-
steren underskrev i 2018 en aftale om oprydning på tidligere
amerikanske lokaliteter, som ikke længere er i anvendelse, og
som ikke er overdraget til andre eller omfattet af øvrige afta-
ler. Der er i forsvarsforliget 2018-2023 afsat i alt 180 mio. kr. til
oprydningen. Der er nedsat en dansk-grønlandsk styregrup-
pe, som i fællesskab udmønter aftalen. Styregruppen oriente-
rer de involverede grønlandske kommuner samt Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv før konkrete oprydninger påbe-
gyndes, således at evt. lokale ønsker kan inddrages i beslut-
ningerne om, hvad der skal ryddes op. Der er i 2019 påbe-
gyndt oprydning i Ikkatteq på Østkysten og i Marraq syd for
Nuuk med Sermersooq kommune som bygherre, og der er
indledt besigtigelse af 17 andre lokaliteter i Grønland.
2.8 Vurdering af risikoen for alvorlige fjeldskred
Efter fjeldskreddet ved Karratfjorden i Vestgrønland i 2017
har GEUS efter ønske fra Naalakkersuisut og i samarbejde
med grønlandske myndigheder i 2019 igangsat et tre-årigt
projekt, der skal afdække risikoen for alvorlige fjeldskred.
Projektet finansieres med 15 mio. kr. fra staten og 9 mio. kr.
fra selvstyret. Der forventes at foreligge en endelig vurdering
af risikoen for alvorlige fjeldskred ved udgangen af 2021.
2.9 Vejrtjeneste og kortlægning
I sommeren 2020 flytter DMI’s vejrtjeneste fra Kangerlussuaq
til Arktisk Kommando i Nuuk. Flytningen giver mulighed
for at forbedre den meteorologiske betjening af myndighe-
derne og det grønlandske beredskab. I samarbejde med selv-
styret og relevante myndigheder vil DMI i 2020 undersøge
behov og muligheder for at udvikle og styrke varsling af far-
ligt vejr i Grønland.
Der er afsat 25 mio. kr. til forskningsaktiviteter ved DMI,
som bl.a. fokuserer på arktiske klimaforandringer og data-
grundlag til klimatilpasning.
Den tidligere aftalte produktion af grønlandske søkort er
blevet forsinket. Der er i dialog med selvstyret udarbejdet en
ny produktionsplan for søkort i Sydvestgrønland. Samtlige
nye søkort estimeres at være færdigproduceret i 2026. Geoda-
tastyrelsen har endvidere igangsat aktiviteter, der understøt-
ter sejladssikkerheden og styrker den maritime udvikling i
Grønland.
I de kommende år producerer Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering, i samarbejde med grønlandske myndighe-
7
der og Forsvaret, nye digitale kort over hele den isfrie del af
Grønland. Et areal på 450.000 km2
bliver kortlagt ved brug af
satellitbilleder. De nye digitale kort vil være frit tilgængelige
for alle.
2.10 Justitsområdet i Grønland
I december 2019 blev en afdækning om lønforholdene for po-
liti- og anstaltsbetjente i Grønland offentliggjort. Der er på fi-
nansloven for 2020 afsat i alt 49,2 mio. kr. i perioden 2020-
2023 til justitsområdet i Grønland (Nordatlantpuljen). Der
pågår aktuelt forhandlinger om udmøntningen af puljen. I
juni 2019 blev den nye anstalt i Nuuk delvist taget i brug, og
forvaringsdømte kan nu afsone i Grønland.
På finansloven for 2019 er der afsat 5 mio. kr. i perioden
2019-2022 til at forbedre politiets indsats, særligt til at fore-
bygge overgreb mod børn og unge. Politiet har bl.a. ansat en
forebyggelsesmedarbejder i Qaqortoq pr. 1. september 2019,
og én yderligere forebyggelsesmedarbejder forventes ansat i
2. halvår af 2020. Der er i efteråret 2019 iværksat en større
analyse af, hvordan det er muligt at bryde tabuet om seksuel-
le overgreb mod børn.
Grønlands Politi har i 2019 iværksat en særlig indsats i for-
hold til kommunefogederne, der udfører et vigtigt arbejde i
lokalsamfundet ved at bistå politiet i bygder, hvor der ikke er
en politistation. Indsatsen har resulteret i ansættelse af 12 nye
kommunefogeder. Indsatsen er finansie-ret af justitspuljen,
som blev afsat på finansloven for 2018 og vil fortsætte i 2020
og 2021.
2.11 Overtagelse af sagsområder
Det fremgår af koalitionsaftalen mellem Siumut og Nunatta
Qitornai fra oktober 2018, at aftaleparterne fortsætter arbejdet
med at prioritere de ansvarsområder, der kan overtages fra
staten, med fokus på analyser af kontrol af lufttrafik, vejrmel-
ding og beredskab.
I forhold til luftfartsområdet samarbejder grønlandske og
danske myndigheder om at tilvejebringe et beslutnings-
grundlag for Naalakkersuisut. På selvstyrets foranledning er
der nedsat en arbejdsgruppe bestående af relevante grøn-
landske og danske myndigheder med henblik på at forberede
en evt. overtagelse af resterende dele af sundhedsområdet.
3. FÆLLES INDSATSOMRÅDER INDEN FOR
RIGSFÆLLESSKABET
3.1 Styrket samarbejde på udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedsområdet
Færøerne, Grønland og Danmark samarbejder på det uden-
rigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske område inden for ram-
merne af hjemmestyre- og selvstyreordningerne samt grund-
loven. Samarbejdet foregår både bilateralt og i en række in-
ternationale fora, hvor der foregår tæt koordinering af rigs-
fællesskabets interesser.
Den globale opvarmning betyder, at Arktis bliver stadig
mere tilgængeligt. Det giver nye muligheder, men kan også
medføre sikkerhedspolitiske problemstillinger. Forsvarets Ef-
terretningstjeneste vurderer i sin risikovurdering fra 2019, at
der er et stigende militært fokus på Arktis, og at der former
sig et stormagtsspil mellem USA, Rusland og Kina. Det er
med til at øge spændingsniveauet i regionen.
Regeringen ønsker at styrke samarbejdet med Færøerne og
Grønland på det udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske
område. Det vil bl.a. ske ved, at der etableres sikre kommuni-
kationskanaler til deling af klassificeret information i 2020.
Regeringen arbejder herudover på en række andre initiativer
på området, herunder at udenrigstjenesten er til for hele rigs-
fællesskabet.
3.2 Investeringsscreening
Udenlandske investeringer og andre udenlandske økonomi-
ske aktiviteter bibringer værdifuld viden og nødvendig kapi-
tal og udgør en vigtig kilde til vækst, arbejdspladser og inno-
vation i Danmark, Færøerne og Grønland.
I særlige tilfælde kan udenlandske investeringer rejse
spørgsmål i forhold til den offentlige orden eller national sik-
kerhed. Det kan fx være i forhold til kritisk infrastruktur,
hvor investoren har tætte bånd til en fremmed stat. Der er
derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om vareta-
gelse af nationale sikkerhedsinteresser ved visse investerin-
ger mv. Grønland og Færøerne deltager som observatører i
arbejdet.
Der planlægges fremsat et lovforslag i folketingsåret
2020/2021. Det drøftes med landsstyret på Færøerne og
Naalakkersuisut i Grønland, hvorledes der kan gennemføres
investeringsscreening med respekt for den gældende kompe-
tencedeling.
National screening af udenlandske investeringer mv. af
hensyn til sikkerhed er velkendt i en lang række lande, her-
under Tyskland, Frankrig, USA, Finland og Norge. I foråret
2019 blev der vedtaget en EU-forordning (FDI-forordningen),
der skaber en fælles ramme for national screening af uden-
landske direkte investeringer, som kan udgøre en trussel
mod national sikkerhed eller offentlig orden. Arbejdsgrup-
pens arbejde ligger i forlængelse heraf.
3.3 Cyberområdet
Der er et meget højt trusselsniveau på cyberområdet, og ind-
satsen for sikkerhed på området er derfor styrket kraftigt de
senere år. Der er under Forsvarsministeriet oprettet Center
for Cybersikkerhed (CFCS), hvis opgaver er reguleret i lov
om Center for Cybersikkerhed. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men kan helt eller delvist sættes i kraft.
Der forventes, at Inatsisartut behandler beslutningsforslag
herom på forårssamlingen, hvorved loven vil kunne træde i
kraft for Grønland i første halvdel af 2020.
Der er endvidere et gensidigt ønske om en hensigtserklæ-
ring på cybersikkerhedsområdet. Hensigtserklæringen for-
ventes underskrevet i første halvdel af 2020.
Spørgsmålet om ikraftsættelse af CFCS-loven for Færøerne
drøftes med de færøske myndigheder. CFCS har på frivillig
basis ydet rådgivning til Færøerne og Grønland. Forsvarsmi-
nisteriet og CFCS er løbende i kontakt med de færøske og
grønlandske myndigheder, herunder i forbindelse med at
drøfte cybertruslen.
3.4 Samarbejde på udenrigsområdet – EU, Brexit og handel
EU er en vigtig samarbejdspartner for Færøerne og Grøn-
land, og der arbejdes på at styrke og udbygge relationerne.
Grønland er modsat Færøerne knyttet til EU gennem den
særlige associeringsordning for oversøiske lande og territori-
er (OLT). Centralt i Grønlands samarbejde med EU står end-
videre hhv. protokol nr. 34 til traktaten om den særlige ord-
ning for Grønland og EU’s rådsbeslutning om partnerskabet
mellem EU, Grønland og Danmark (»Grønlandsbeslutnin-
gen«), der indebærer, at EU i budgetperioden 2014-2020 yder
budgetstøtte til Grønland på 222 mio. euro (2018-priser) mål-
rettet uddannelsessektoren. Der er i forlængelse af protokol
8
nr. 34 indgået særskilt fiskeripartnerskabsaftale med Grøn-
land med en fiskeriprotokol som teknisk bilag.
Den eksisterende fiskeriprotokol udløber den 31. decem-
ber 2020, og der er indledt forhandlinger mellem Grønland
og EU om en ny fiskeripartnerskabsaftale om bæredygtigt fi-
skeri med tilhørende teknisk protokol. Kommissionen har for
budgetperioden 2021-2027 fremlagt forslag om, at Grønland
fortsat skal modtage midler fra EU’s budget. Kommissionen
lægger i forslaget op til en samlet bevilling til Grønland på
200 mio. euro (2018-priser).
Grønlands eksport af sælprodukter til EU er omfattet af
Inuit-undtagelsen, der giver adgang til EU efter Inuit-undta-
gelsens regler. EU er forpligtet til at informere om regler for
salg af sælprodukter fra inuitsamfund samt rapportere om
ordningen. Kommissionens rapport fra januar 2020 om gen-
nemførelse af EU-sælordningen nævner negative konsekven-
ser for inuitsamfund. Regeringen og Naalakkersuisut vil
samarbejde med Kommissionen om at varetage Grønlands
interesser, så der ikke skabes handelshindringer for Grøn-
lands sæleksport, samt at den internationale viden om sæl-
fangst som et legitimt og bæredygtigt erhverv øges.
Færøerne og Grønland har interesse i at styrke og udvikle
handelssamarbejdet med tredjelande, især på fiskeriområdet.
Færøerne og Grønland er løbende involveret i arbejdet i rege-
ringens Brexit Task Force, og der er et tæt samarbejde om for-
handlingerne mellem EU og Storbritannien for at varetage
hele rigsfælleskabets interesser. Færøerne indgik i 2019 en fri-
handelsaftale med Storbritannien, der sikrer samhandel efter
Brexit-overgangsperiodens udløb. Aftalen bygger på Færøer-
nes nuværende frihandelsaftale med EU. Grønland er i dia-
log med Storbritannien om mulighederne for en fremtidig
handelsrelateret aftale. Samtidig samarbejder Grønland og
Danmark om at afsøge muligheder for fortsat adgang for
grønlandsk eksport til Storbritannien inden for rammerne af
det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.
Færøerne arbejder på at indgå frihandelsaftaler med en
række tredjelande samt på at modernisere frihandelsaftalen
med EU. I 2019 blev Færøerne og EU enige om de første sub-
stantielle ændringer til frihandelsaftalen i 12 år. Det er for-
ventningen, at det færøske arbejde med at få en tættere relati-
on til EU fortsætter i 2020. Regeringen støtter Færøernes øn-
sker i EU-regi.
Det nye færøske landsstyre har ved udgangen af 2019
valgt at tilbagekalde opsigelsen af Hoyvikaftalen, som er en
økonomisk samarbejdsaftale med Island, der ellers stod til at
ophøre pr. 1. januar 2020. Færøerne og Island er i dialog om
tilpasninger til aftalen.
Udenrigsministeriet og ambassaderne bistår generelt Fær-
øerne og Grønland med at fremme deres handelsinteresser
internationalt. Det omfatter handelsfremstød, støtte til er-
hvervsvirksomheder og dialog om mulighederne for at indgå
bilaterale frihandelsaftaler med tredjelande. Endvidere sam-
arbejdes der om, at samhandelspartnere yder Færøerne og
Grønland de toldsatser, som de er berettiget til i kraft af Kon-
gerigets medlemskab af WTO. Herudover har Udenrigsmini-
steriets Trade Council besøgt Færøerne og Grønland med
henblik på at styrke samarbejdet.
Fra dansk side arbejdes løbende på at minimere eksport-
omkostningerne for Grønlands og Færøernes fiskerierhverv.
Blandt andet forhandles der med tredjelande om muligheder-
ne for både eksport og omladning i Island og på Færøerne af
fisk til eksport, og fra 2020 skal fiskerivirksomheder ikke læn-
gere betale gebyr for Fødevarestyrelsens tilsyn.
3.5 DFG-ordningen
Der henvises til Redegørelse om rigsfællesskabet 2017 R 11
(7/4 2017) for en kort orientering om den udenrigspolitiske
fuldmagtsordning. Inden for ordningen kan Færøerne og
Grønland i fællesskab beslutte at handle i forening på rigets
vegne, hvis en aftale alene vedrører Færøerne og Grønland
og fuldt ud angår overtagne områder. Kongeriget Danmark
er ét folkeretssubjekt, og sådanne aftaler forhandles og ind-
gås under betegnelsen »Kongeriget Danmark for så vidt an-
går Færøerne og Grønland« (DFG-modellen). DFG-modellen
anvendes bl.a. i visse fiskeriorganisationer, hvor Danmark
ikke er selvstændigt medlem, men er dækket af EU’s med-
lemskab, og hvor Kongeriget Danmark for så vidt angår Fær-
øerne og Grønland derfor deltager som selvstændigt med-
lem. Det gør sig fx gældende i NEAFC, der bl.a. dækker mig-
rerende fiskebestande i Nordøstatlanten. Færøerne og Grøn-
land, der kan have krydsende interesser i sådanne forhand-
linger, ønsker ændringer i DFG-ordningen, ligesom der kan
være behov for at søge at udvikle samarbejdet for at imødegå
interessemodsætninger. Regeringen er i dialog med Færøerne
og Grønland herom.
3.6 Forsvarets opgaveløsning på Færøerne og i Grønland
Forsvaret varetager myndighedsopgaver på Færøerne og i
Grønland, bl.a. i form af farvandsovervågning og suveræni-
tetshævdelse. Forsvaret bidrager også med løsning af en ræk-
ke øvrige opgaver, fx fiskeriinspektion og støtte til politiet. I
Grønland varetages tillige eftersøgnings- og redningstjeneste,
søopmåling samt opgaver på havmiljøområdet.
Der er med Arktis-aftalen fra 2016 afsat 120 mio. kr. årligt
til at styrke Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis. Med
forsvarsforliget 2018-2023 blev Arktis-aftalen videreført, og
der blev afsat yderligere 239 mio. kr. i forligsperioden til en
række øvrige Arktis-relaterede initiativer. Det blev herudover
i december 2019 meldt ud, at regeringen vil styrke Forsvarets
kapaciteter i Arktis inden for luftrumsovervågning, satellit-
overvågning, observation efter ubådsaktiviteter og styrkede
kommunikationslinjer. Arktisk Kommando har i 2019 haft fo-
kus på styrket overvågning via bl.a. satellitbilleder, øget til-
stedeværelse af Forsvarets fly og skibe og forbedret havmiljø-
beredskab.
Der er i henhold til dansk-grønlandske principaftale af 18.
september 2019 iværksat et fælles arbejde for at finde frem til
en model for Forsvarets fortsatte brug af Kangerlussuaq luft-
havn.
Forsvaret arbejder fortsat med at udvikle havmiljøbered-
skabet i Grønland inden for Forsvarets ansvarsområde og for
et øget samarbejde om havmiljøberedskabet med de grøn-
landske myndigheder. Arbejdet tager hensyn til principafta-
len fra 2017 om forureningsbekæmpelse i farvandene ved
Grønland.
I Kangilinnguit (Grønnedal) er der i 2019, i samarbejde
med selvstyret, iværksat yderligere miljøoprydningsprojek-
ter, herunder særligt pilotprojekter vedrørende oprensning af
olieforurenet jord. Miljøoprydningsopgaven vil strække sig
over en årrække.
Beredskabsstyrelsen støttede efter anmodning fra
Naalakkersuisut i august 2019 de grønlandske myndigheder
i forbindelse med en naturbrand ved Sisimiut. Forsvaret yde-
de støtte med helikopter og fly til transport og redning af per-
soner, der var fanget i røg fra branden.
9
3.7 Vækstfonden
Vækstfonden kan yde medfinansiering til virksomheder med
hjemsted på Færøerne og i Grønland, både i form af egenka-
pitalinvesteringer og lån. I foråret 2019 blev Vækstfondens
produkter udvidet til også at omfatte Vækstgarantier. Rege-
ringen og Naalakkersuisut aftalte i september 2018 et styrket
erhvervssamarbejde mellem Danmark og Grønland. Green-
land Venture og Vækstfonden fik i den forbindelse bl.a. hver
tilført 100 mio. kr., hvoraf der pr. 1. februar 2020 er foretaget
investeringer og finansiering for et samlet beløb på 70 mio.
kr. Halvdelen af dette beløb er anvendt til investering i ilime-
nit-mineprojektet nær Pituffik, jf. også afsnit 2.1.
3.8 Finansiel regulering og tilsyn
De færøske og grønlandske bankmarkeder er bl.a. karakteri-
seret ved, at der er færre institutter end i Danmark, og at flere
institutter har forholdsvis store markedsandele og er store i
forhold til Færøernes og Grønlands økonomi. Den generelle
systemiske buffersats på Færøerne blev pr. 1. januar 2019 øget
til 2 pct., og den blev øget yderligere til 3 pct. pr. 1. januar
2020. Ændringerne er gennemført efter henstilling fra Det Sy-
stemiske Risikoråd.
Regler svarende til EU-reglerne om genopretning og afvik-
ling af kreditinstitutter trådte i kraft i Grønland den 1. januar
2020.
Hvidvaskloven er sat i kraft for Færøerne og Grønland den
1. september 2019. Færøerne og Grønland har hermed regler,
der svarer til fjerde hvidvaskdirektiv. I den forbindelse er
også 2. pengeoverførselsforordning sat i kraft ved lov. Som
opfølgning på hvidvaskloven skal der udfærdiges lister over
politisk eksponerede personer (PEP-lister) for Færøerne og
Grønland. Det kræver, at der laves særskilte bekendtgørelser
om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om in-
denlandske politisk eksponerede personer for Færøerne og
Grønland.
Lov om betalinger forventes sat i kraft for Færøerne i 2020.
Opdateringen af hvidvaskloven til regler svarende til 5. hvid-
vaskdirektiv er påbegyndt for Færøerne og Grønland. Samti-
dig er en opdateringen af lov om finansiel virksomhed igang-
sat.
3.9 Lovgivningsinitiativer på justitsområdet
Opdatering af lovgivning for Færøerne og Grønland er en
prioritet for regeringen. Justitsministeriet aftaler løbende
med hhv. Færøernes landsstyre og Grønlands Selvstyre, hvil-
ke lovgivningsinitiativer på justitsområdet der skal priorite-
res.
For Færøernes vedkommende har Justitsministeriet i 2019
prioriteret arbejdet med en ny færøsk retsplejelov. Fremadret-
tet prioriteres arbejdet med at sætte følgende love i kraft:
PET-loven, politiloven, ændring af forvaltningsloven, en ræk-
ke ændringer af konkursloven, ægtefælleskifteloven, døds-
boskifteloven, lov om konfliktråd, lov om Statstidende og
retshåndhævelsesloven. Herudover vil der blive udarbejde
udkast til en straffuldbyrdelseslov.
For Grønlands vedkommende er der i 2019 gennemført en
række lovgivningsinitiativer, herunder en generel revision af
kriminallovens regler om seksualforbrydelser, indførelse af
en fleksibel ordning med adgang til lydoptagelse af forklarin-
ger afgivet under retsmøder i kriminalsager, indførelse af
mere tidssvarende regler for at udtage dna-prøver fra sigtede
personer samt gjort det muligt at udnævne yderligere en
dommer ved Retten i Grønland. Fremadrettet prioriteres ar-
bejdet med udkast til lovforslag, der bl.a. har til formål at im-
plementere politireformen, indføre regler om afsigelse af
straksdomme, udvide reglerne om udeblivelsesdomme, styr-
ke retsstillingen for forurettede, kriminalisere selvhvidvask
og opdatere kriminallovens regler om konfiskation. Endelig
arbejdes der med at sætte følgende love i kraft: PET-loven,
politiloven, arveloven, dødsboskifteloven, ægtefælleskiftelo-
ven og retshåndhævelsesloven.
3.10 Forfatningsarbejde
Inatsisartut besluttede i efteråret 2016 at nedsætte en forfat-
ningskommission, som skal udarbejde udkast til en forfat-
ning for Grønland. Efter valget til Inatsisartut i april 2018
sendte Naalakkersuisut i efteråret 2018 udkast til nyt kom-
missorium i høring hos Inatsisartuts udvalg vedrørende For-
fatningskommissionen. På baggrund af denne høring god-
kendte Naalakkersuisut i marts 2019 det nye kommissorium
for Grønlands Forfatningskommission, der bl.a. bestemmer,
at »Forfatningsudkastet skal udfærdiges med henblik på, at
forfatningen bliver den grundliggende lov for Grønland, når
Grønland bliver en selvstændig stat. « Forfatningskommissi-
onen skal færdiggøre sit arbejde med udgangen af 2021.
Det er ikke en del af koalitionsaftalen mellem partierne i
Færøernes landsstyre at genoptage arbejdet med en færøsk
forfatning.
3.11 Styrket viden blandt unge om rigsfællesskabet
Den forrige regering indgik aftale med alle Folketingets parti-
er om at afsætte 25 mio. kr. på finansloven i 2019 over fire år
til initiativer rettet mod at øge unges viden om Færøerne og
Grønland. Herunder støtte til dokumentarfilm, tilskud til un-
ges studierejser og højskoleophold, puljemidler til initiativer
af bredere uddannelsesmæssig karakter og en speciale-kon-
kurrence. Initiativerne er ved at blive udmøntet. Der er givet
støtte til produktion af dokumentarfilm, der kan søges øko-
nomisk tilskud til højskoleophold i rigsfællesskabet, og ele-
ver fra ungdomsuddannelserne kan søge økonomisk støtte til
studieture til Færøerne og Grønland.
Der arbejdes på, at undervisning i rigsfællesskabets histo-
rie kommer til at indgå i folkeskolens undervisning som obli-
gatorisk del ved en tilføjelse til den eksisterende historieka-
non.
Der er givet tilladelse til at optage 1.g-elever i 2019 til en
ny Nordatlantisk Gymnasieklasse på en treårig forsøgstilla-
delse. Undervisningen foregår på fire nordatlantiske gymna-
sier, hvor eleverne bor og undervises ét til to semestre hhv. på
Færøerne, Island, Grønland og Danmark.
3.12 Forskningssamarbejde
Forum for Arktisk Forskning, nedsat af Uddannelses- og
Forskningsministeriet, udarbejder årligt anbefalinger vedrø-
rende rigsfællesskabets arktiske forskning og har i 2019 fort-
sat sin indsats med at synliggøre forskningen.
Der blev på finansloven for 2019 afsat 3,0 mio. kr. årligt til
og med 2022 til at etablere en international arktisk hub i
Grønland. Implementeringen foregår i samarbejde med selv-
styret, og der nedsættes en dansk-grønlandsk bestyrelse.
Forsknings- og uddannelsesministeren forventes at lancerer
den officielle åbning af hubben i juni 2020 i Nuuk.
På finansloven for 2020 er der afsat 19,5 mio. kr. i perioden
2020-2023 til finansiering til et nyt forskningsprogram om
marin forskning i Nordatlanten, og der er afsat 6 mio. kr. i pe-
rioden 2021-2022 til marin forskning omkring Færøerne. Dis-
se midler samles til ét fælles forskningsprogram på i alt 25,5
mio. kr.
10
Uddannelses- og Forskningsministeriet koordinerer de
dansk-grønlandske forskningsinstitutioners deltagelse i an-
søgningen til EU-projektet EU-PolarNet2, verdens største
konsortium for arktisk ekspertise og infrastruktur. Projektets
formål er bl.a. at komme med anbefalinger til Kommission
om EU's arktiske indsats. Der forventes en afklaring om an-
søgningen i juli 2020.
3.13 Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
Regeringen har i samarbejde med de færøske og grønlandske
myndigheder identificeret grænsehindringer inden for rigs-
fællesskabet samt nordiske grænsehindringer, der berører
rigsfællesskabet. Flere af de identificerede grænsehindringer
er løst, jf. de oversigter, som løbende sendes til Folketingets
Grønlandsudvalg og Færøudvalg. For så vidt angår grænse-
hindringen vedr. tildeling og udbetaling af sociale pensioner
(førtidspension) er denne løst, da den nødvendige lovgivning
trådte i kraft i alle tre rigsdele pr. 1. januar 2020. For de reste-
rende grænsehindringer, der ønskes løst, er der mellem de re-
levante myndigheder i Danmark, Færøerne og Grønland
igangsat eller færdiggjort undersøgende arbejde med henblik
på, at grænsehindringerne løses snarest muligt.
Hermed slutter redegørelsen.