Svar på spm. nr. S 319: Hvad er ministerens holdning til, at danske særregler om brandkrav til lagre og andet erhvervsbyggeri, jf. artikel i Berlingske Business den 29. oktober 2013: Danske brandkrav jager virksomheder til udlandet, gør, at det er mere rentabelt for danske virksomheder at opføre lagre i Tyskland og Sverige, hvor brandkravene er mindre, og at Danmark dermed risikerer at miste investeringer og arbejdspladser?

Ministeren
12. november 2013
J nr. 2013-4184
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) har den 4. november 2013 stillet mig
følgende spørgsmål nr. S 319, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 319
"Hvad er ministerens holdning til, at danske særregler om brandkrav til lagre og andet
erhvervsbyggeri, jf. artikel i Berlingske Business den 29. oktober 2013: »Danske
brandkrav jager virksomheder til udlandet«, gør, at det er mere rentabelt for danske
virksomheder at opføre lagre i Tyskland og Sverige, hvor brandkravene er mindre, og
at Danmark dermed risikerer at miste investeringer og arbejdspladser?”
Svar
Jeg er enig med spørgeren i, at prisen på byggeri har stor betydning for, om danske
og udenlandske virksomheder vil investere og udvide eksisterende produktion i
Danmark. På den måde er reguleringen af byggeriet et vigtigt rammevilkår for dansk
produktivitet og konkurrenceevne.
De danske brandkrav er funktionskrav, hvilket betyder at bygninger kan opfylde
kravene på forskellig vis, så længe det kan dokumenteres, at funktionskravene er
opfyldt. Disse funktionskrav er udformet således, at det skal være sikkert at arbejde
og opholde sig i danske bygninger.
Regeringen udarbejder på nuværende tidspunkt en byggepolitisk strategi. Strategien
skal formulere regeringens samlede politik for byggeområdet ved at adressere
branchens udfordringer og ved at understøtte produktivitetsudviklingen i kraft af
bedre, billigere og hurtigere byggeri.
Regeringen vil som led i den kommende byggepolitiske strategi gennemgå
reguleringen af byggeriet for at se på, om vi kan forenkle kravene til opførelse af
byggeri. Konkret vil regeringen se på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af
byggereguleringen, herunder brandkravene, med henblik på at gennemføre
regelforenklinger, der skal bidrage til billigere byggeri. I den forbindelse skal det
sikres, at der er balance mellem ekstraudgifter for bygherrerne og de
samfundsmæssige hensyn, kravene skal tilgodese.
De artikler, der er nævnt af spørgeren, omhandler de tekniske forskrifter for
brandsikring af højlagre, der fremgår af beredskabsloven, som henhører under
Forsvarsministeriet. Jeg har derfor forelagt spørgsmålene for forsvarsminister Nicolai
Wammen (S), som svarer følgende, som jeg kan henholde mig til:
2013-14
S 319 endeligt svar , S 319 endeligt svar
Offentligt
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
”Forsvarsministeriet har – til brug for klima-, energi- og bygningsministerens
besvarelse – indhentet en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, der har oplyst følgende:
Et højlager defineres som en brandsektion på mere end 600 m2, hvor der oplagres
brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage med en stablingshøjde på
mere end 8 meter. Højlagre er omfattet af byggelovgivningen samt herudover af
nogle særlige krav, der følger af beredskabslovgivningen.
Kravene efter beredskabslovgivningen skyldes bl.a., at der i højlagre er større risiko
for hurtig brandudvikling, længerevarende brandforløb og ofte vanskeligere
indsatsforhold end ved andet industribyggeri, der alene er omfattet af
byggelovgivningen.
I december 2012 udsendte Beredskabsstyrelsen en bekendtgørelse om tekniske
forskrifter for højlagre og udgav samtidig en vejledning herom. Reglerne indebar en
række lempelser i forhold til tidligere regler og var resultatet af et omfattende arbejde
med deltagelse af bl.a. Dansk Industri. Reglerne omfatter alle typer højlagre,
herunder frosthøjlagre.
Visse principielle drøftelser vedr. anvendelse af celleplastbaserede (brændbare)
isoleringsmaterialer i frosthøjlagre måtte dog udskydes af tidsmæssige årsager, og
dette spørgsmål udestår endnu. Spørgsmålet er teknisk kompliceret, og der ses ikke
at foreligge klar dokumentation, hverken nationalt eller internationalt, for, hvorledes
isoleringen vil reagere i tilfælde af brand i bygninger af denne karakter.
Det er vanskeligt at sammenligne de danske regler på området med andre landes
regler. Der er således tale om regler, som varierer fra land til land, hvortil bl.a.
kommer, at spørgsmålet om isoleringsmateriale ikke kan tages ud af helheden. Der
indgår flere elementer i vurderingen af brandsikkerheden, herunder brandsektionens
størrelse samt andre passive og aktive sikringsforanstaltninger.
Beredskabsstyrelsen forsøger i videst muligt omfang at afbalancere de
sikkerhedsmæssige brandforebyggende krav over for hensynet til produktivitet og
vækst. Det er styrelsens opfattelse, at der med de nye regler om højlagre er fundet et
godt sikkerhedsniveau, hvor der samtidig tages hensyn til erhvervsmæssige
interesser.
Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet har en løbende dialog med Dansk
Industri herom. I et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Dansk Industri
forventes der således bl.a. primo 2014 afholdt et teknisk seminar med fokus på
udveksling af viden om anvendelse af celleplastbaserede isoleringsmaterialer i
frosthøjlagre, herunder hvorledes der kan sikres et forsvarligt sikkerhedsniveau.”
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard