B 158 - svar på spm. 4 om, hvad det betyder, at det bliver ”en mere effektiv bank”, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU B 158 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b158/spm/4/svar/1648116/2172915.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 31. marts 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 4 til B 158 stillet af Erhvervsudvalget den 31. marts 2020 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL). Spørgsmål: Hvad betyder det, at det bliver ”en mere effektiv bank” og har effektivise- ringen nogle konsekvenser for det interne demokrati for den nordiske inve- steringsbank? Svar: Når der i beslutningsforslaget henvises til formålet om at sikre en mere ef- fektiv bank, sigtes der til ønsket om en mere effektiv styring af de risici, banken tager, for på den måde at sikre den bedst mulige udnyttelse af ban- kens kapital til gavn for de virksomheder og projekter, der skal nyde godt af bankens udlån. Den nordiske investeringsbank har i dag en grænse for, hvor meget banken kan geare sin kapital, på 250 pct. Det begrænser bankens samlede udlån, selv om kvaliteten af udlånet tilsiger, at man kunne låne mere ud. Til gen- gæld stiller denne grænse ikke nogen krav til, hvor sikkert banken skal pla- cere sin egenkapital eller styre andre typer risici. Derfor lægges der med vedtægtsændringerne op til, at banken formelt kan overgå til regler, der stiller krav om en mere moderne risikostyring, der dækker alle bankens ri- sici, ikke kun udlånsrisici. En mere effektiv risikostyring giver mulighed for, at banken kan anvende sin solide finansielle position til at yde flere og mere risikable lån. Fra dansk side er der lagt op til, at den ekstra kapacitet skal udnyttes til at fi- nansiere flere grønne projekter, ligesom banken skal kunne understøtte nye og eksisterende kunder igennem den aktuelle COVID-19-krise. Der er ikke med vedtægtsændringerne lagt op til en ændring af det interne demokrati den nordiske investeringsbank, Med venlig hilsen Simon Kollerup Erhvervsudvalget 2019-20 B 158 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt