B 158 - svar på spm. 1 om at fremsende et kort notat, der beskriver væsentlige ændringer i forhold til gældende regler, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU B 158 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b158/spm/1/svar/1648114/2172911.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 31. marts 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 til B 158 stillet af Erhvervsudvalget den 31. marts 2020 efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF). Spørgsmål: Vil ministeren fremsende et kort notat, der beskriver væsentlige ændringer i forhold til gældende regler? Svar: I det følgende gives en kort oversigt over de væsentligste ændringer, som de planlagte vedtægtsændringer i den nordiske investeringsbank medfører. Der foreslås fire ændringer i vedtægterne: 1. Ny model for kapital- og likviditetsstyring af Den Nordiske Investe- ringsbank. Det foreslås, at de i vedtægterne fastlagte regler for kapital- og likviditets- styring af Den Nordiske Investeringsbank går fra at være baseret på et fast, risikoneutralt kapitalkrav til i højere grad at ske i overensstemmelse med anerkendte principper for ansvarlig bankvirksomhed, herunder at kapital- krav skal afspejle alle bankens risici, både i forhold til udlån og andre risici. En mere effektiv styring af de risici, banken tager, vil sikre den bedst mu- lige udnyttelse af bankens kapital til gavn for de virksomheder og projekter, der skal nyde godt af bankens udlån. Den nordiske investeringsbank har i dag en grænse for, hvor meget banken kan geare sin kapital, på 250 pct. Det begrænser bankens samlede udlån, selv om kvaliteten af udlånet tilsi- ger, at man kunne låne mere ud. Til gengæld stiller denne grænse ikke no- gen krav til, hvor sikkert banken skal placere sin egenkapital eller styre andre typer risici. Derfor lægges der med vedtægtsændringerne op til, at banken formelt kan overgå til regler, der stiller krav om en mere moderne risikostyring, der dækker alle bankens risici, ikke kun udlånsrisici. Der er i forslaget til vedtægter endvidere fastlagt en række minimumskrav i forhold til bankens kapitalbeholdning og likviditet. Erhvervsudvalget 2019-20 B 158 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2/3 2. Afvikling af særskilte låneprogrammer for miljøinvesteringslån (MIL) og projektinvesteringslån (PIL) Det foreslås, at de særlige låneprogrammer miljøinvesteringslån (MIL) og projektinvesteringslån (PIL) afvikles i deres nuværende form og lånene indarbejdes i Den Nordiske Investeringsbanks almindelige forretning. Lå- neprogrammerne er etableret med særlige garantier fra medlemslandene, der skal give mulighed for at yde mere risikable lån end ellers. For PIL- låneprogrammet er der endvidere etableret en særlig kapitalreserve til at dække de første tab på lån ydet under programmet. Ejerkredsens garantier og kapitalreserve i PIL-låneprogrammet overføres med forslaget til Den Nordiske Investeringsbanks normale forretning og bidrager dermed til at øge bankens kapacitet til at yde lån. Ejerkredsens garantier til MIL-låneprogrammet annulleres. Det skal ses i lyset af, at MIL-programmet i praksis ikke anvendes til nyudlån, da ejer- landene garantere direkte for tab på lån i programmet. Det betyder, at hvis bare ét lån misligholdes, skal alle otte ejerlande dække tabene, også selv om der er tilgængelige kapitalreserver i den nordiske investeringsbank til at håndtere tabet. Danmarks andel af garantiforpligtigelser og indbetalt kapital til Den Nor- diske Investeringsbank udgør fortsat ca. 21,1 pct. af bankens samlede ka- pital og ændres ikke med forslaget. 3. Ændring af kontrolkomitéens funktion Det foreslås, at Kontrolkomitéen, der fører tilsyn med Den Nordiske Inve- steringsbanks ledelse og bestyrelse, styrkes, ligesom arbejdsdelingen mel- lem kontrolkomiteen, de eksterne revisorer og guvernørerne tydeliggøres. Ændringen skal bidrage til at styrke kontrolkomiteens funktion som et sup- plement til den almindelige revision og skal ses i lyset af, at den nordiske investeringsbank ikke er underlagt tilsyn på samme vis som en kommerciel bank. 4. Udvidelse af Den Nordiske Investeringsbanks instrumenter til po- tentielt at omfatte egenkapitalinvesteringer Det foreslås, at den Nordiske Investeringsbank får mulighed for at foretage investeringer i kapitalandele som supplement til de lån og garantier, som de kan yde i dag. Der er ikke aktuelle planer om at bringe instrumentet i anvendelse, men det vil kunne udvikles, hvis det vurderes at kunne bidrage til at opfylde bankens mission om at styrke produktivitet og miljøtiltag i ejerlandene. Investeringer i kapitalandele kapitalbelastes 100 pct., således at risikoen er fuldt afdækket for banken. 3/3 Med venlig hilsen Simon Kollerup