2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den [31. marts 2020]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme
(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Sund‐
heds- og ældreministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3,
5-9, 12, 13 og 15. Dansk Folkepartis medlemmer af udval‐
get har stillet ændringsforslag nr. 2, 4, 10 og 11. Det Kon‐
servative Folkepartis medlem af udvalget har stillet æn‐
dringsforslag nr. 14.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta‐
ges ved 3. behandling.
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra betemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
3. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
[Udvalget]
[Udvalget] har noteret sig, at sundheds- og ældreministe‐
ren har tilkendegivet, at den følgegruppe for covid-19, der
blev etableret i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 208 af
17. marts 2020, som bl.a. vil blive inddraget i forbindelse
med tiltag, der er på vej, herunder i form af udmøntning af
bemyndigelser efter loven, også vil blive inddraget i forbin‐
delse med udmøntning af bemyndigelserne i nærværende
lovforslag. I forbindelse med akutte hastesager med behov
for hurtig handling vil følgegruppen blive inddraget hurtigst
muligt.
[Udvalget] har desuden, for så vidt angår udmøntningen
af lovforslagets § 1, nr. 2, der åbner mulighed for at fastsæt‐
te regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelse efter epidemilovens § 1,
stk. 2, noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har til‐
kendegivet, at bestemmelsen vil blive udmøntet således, at
alle afgørelser, der træffes efter bemyndigelse, vil kunne på‐
klages til en overordnet myndighed.
Med hensyn til udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 3,
der åbner mulighed for at fastsætte regler om forbud mod, at
helt ned til tre personer befinder sig på samme sted, har [ud‐
valget] noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har til‐
kendegivet følgende:
– At bestemmelsen kun vil blive udmøntet på baggrund af
rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun, hvis de
foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nød‐
vendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smitte‐
spredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er til‐
Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2019-20
Journalnummer
DokumentId
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 Bilag 11
Offentligt
strækkeligt. Rådgivningen fra sundhedsmyndighederne
skal være skriftlig og offentligt tilgængelig.
– At lederne af Folketingets partier vil blive konsulteret
forud for en eventuel udmøntning af bestemmelsen, her‐
under om varigheden af sådanne regler.
– At bestemmelsen som udgangspunkt ikke vil kunne bru‐
ges til at indføre et forbud, der omfatter private boliger.
– At bestemmelsen kun vil blive brugt til at indføre et for‐
bud, der omfatter sammenkomster i private boliger, hvis
der opstår tendenser til omgåelse af lukningen af barer,
diskoteker og natklubber. I givet fald vil kun sammen‐
komster, der kan sidestilles med arrangementer m.v. i
barer, diskoteker og natklubber, blive omfattet af for‐
buddet. Almindelige private sammenkomster i form af
f.eks. fejringer, middage og fester i private boliger vil ik‐
ke blive omfattet af et forbud.
– At politiet ikke i medfør af epidemiloven vil få adgang
til private boliger uden retskendelse, selv om der indfø‐
res et forbud mod sammenkomster, der kan sidestilles
med arrangementer m.v. i barer, diskoteker og natklub‐
ber. Politiet vil som led i håndhævelsen af et sådant for‐
bud kun kunne få adgang til private boliger, i det om‐
fang der er mulighed for det i medfør af retsplejelovens
regler om ransagning i forbindelse med efterforskning af
kriminalitet. Når betingelserne for ransagning efter disse
regler er opfyldt, kræver ransagning af en bolig forudgå‐
ende retskendelse eller samtykke. Dog kan politiet fore‐
tage ransagning uden forudgående retskendelse, hvis
formålet ville blive forspildt, hvis politiet skulle afvente
en retskendelse. I sådanne tilfælde skal politiet efterføl‐
gende efter anmodning fra den person, hvis bolig er ble‐
vet ransaget indhente retskendelse.
[Udvalget] har også noteret sig, at bemyndigelsesbestem‐
melsen i lovforslagets § 1, nr. 3, ikke giver sundheds- og æl‐
dreministeren mulighed for at indføre forbud mod, at tre el‐
ler flere personer, som er nærmeste pårørende, befinder sig
samme sted. Nærmeste pårørende er i lovforslaget defineret
som en persons ægtefælle, faste samlevende, faste partnere,
forældre, børn og søskende. Der er dog tale om en ikke ud‐
tømmende opremsning, som derfor også vil omfatte bedste‐
forældre, bonusbørn, plejebørn m.v. [Udvalget] har samtidig
noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har tilkendegi‐
vet, at den præcise afgrænsning af nærmeste pårørende vil
ske i forbindelse med en eventuelt udmøntning af bemyndi‐
gelsen, og at den efter omstændighederne også vil kunne
omfatte en meget nær ven, som den pågældende person har
en sådan relation til, at denne relation kan sidestilles med en
relation mellem to nærmeste pårørende. Udvalget noterer
sig, at følgegruppen for covid-19 vil blive inddraget og le‐
derne af Folketingets partier konsulteret forud for en eventu‐
el udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.
Endelig har [udvalget] noteret sig, at lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme sygdomme, herunder de ændringer,
der fremgår af nærværende lovforslag, ophæves den 1. marts
2021 (solnedgangsklausul), og at sundheds- og ældremini‐
steren i november 2020 vil fremsætte udkast til revision af
loven.
Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti
Radikale Venstres, Enhedslistens og Socialistisk Folke‐
partis medlemmer af udvalget noterer sig, at de allerede ved‐
tagne tiltag for at inddæmme spredningen af smitte med
SARS-CoV-2 i det danske samfund har haft den ønskede ef‐
fekt. Partierne noterer sig dog også, at situationen fortsat er
alvorlig, og at den positive effekt, vi har opnået med hele
samfundets opbakning, hurtigt kan tabes, hvis ikke vi alle
fortsat viser hensyn og følger myndighedernes anbefalinger.
Derfor kan det desværre blive nødvendigt med yderligere
tiltag, hvis udviklingen pludselig går den forkerte vej. Parti‐
erne noterer sig særligt, at denne udvikling kan gå meget
hurtigt, hvilket man desværre kan se i flere europæiske lan‐
de. Derfor kan en hurtig indsats være helt afgørende, selv
om vi alle naturligvis ønsker, at der ikke kommer flere ind‐
skrænkninger i vores frihed. Fordi der er tale om potentielt
ret vidtgående beføjelser, der indskrænker borgernes rettig‐
heder, har det for partierne været afgørende, at loven er bun‐
det af en solnedgangsklausul, at den allerede nedsatte følge‐
gruppe bliver løbende involveret, og at loven revideres til
november 2020. Derudover har det været yderst vigtigt at
fastslå, at adgang til private hjem kræver en retskendelse, og
at alle påbud kan påklages til myndighederne. Endelig har
partierne lagt afgørende vægt på, at beslutningen om eventu‐
elt at indskrænke forsamlinger yderligere skal bygge på råd‐
givning fra sundhedsmyndighederne, at der skal sikres et
proportionalitetshensyn, og at det ikke indskrænker vores
grundlovssikrede rettigheder om forsamlingsfrihed. Partier‐
ne er desuden optaget af at få klarlagt konsekvenserne i for‐
hold til de mest udsatte borgere på bosteder, plejehjem, hos‐
pice mm, bl.a. i forhold til den mentale sundhed, som Sund‐
hedsstyrelsen har påpeget vigtigheden af i sit høringssvar.
Det samme har en række organisationer, der organiserer bo‐
stederne på området, også peget på. Organisationerne har
bl.a. haft et ønske om, at man paralleliserer de mindre ”bo‐
steder” med familier. Disse forhold og ønsker vil partierne
fortsat følge, idet partierne naturligvis fortsat vil sikre imod
mere smitteudbredelse både blandt de udsatte og ansatte,
dels sikre beboerne værdige og trygge forhold – men også
gerne sikre bedre plads til den nære familie – ikke mindst i
forhold til de særlige situationer, der kan opstå i forbindelse
med livskriser, sygdom og terminal pleje.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger,
at det er regeringens ønske at få yderligere bemyndigelser til
at have yderligere foranstaltninger i værktøjskassen for at
begrænse spredningen af coronasmitte. Det er således rege‐
ringen, som må tage det fulde ansvar og stå på mål for kon‐
sekvenserne ved anvendelsen af yderligere foranstaltninger
og disse bemyndigelser.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er bevidste
om situationens alvor og vil gøre, hvad der er nødvendigt
for at begrænse spredningen af coronasmitte. Situationens
alvor til trods, så er Dansk Folkepartis medlemmer af udval‐
get fortsat yderst opmærksom på borgernes retssikkerhed.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret sig, at
lovforslaget, som giver ministeren vidtgående beføjelser, ik‐
2
ke indebærer, at der vil være afgørelser efter loven, som ik‐
ke længere vil kunne påklages til anden administrativ myn‐
dighed.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har også note‐
ret sig, at politiet for at få adgang til private boliger med
henblik på at opløse en privat sammenkomst vil skulle gå
frem efter de almindelige straffeprocessuelle regler om ran‐
sagning i retsplejeloven. Det er således udgangspunktet, at
politiet ikke uden en retskendelse kan få adgang til en privat
bolig med henblik på at opløse en privat sammenkomst, som
skønnes at udgøre en særlig fare for coronasmitte.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er herudover
særligt opmærksomme på, at bestemmelserne om besøgsre‐
striktioner for anbringelsessteder og botilbud m.v. samt for‐
bud mod at flere befinder sig samme sted ikke medfører en
indskrænkning i bedsteforældres mulighed for at passe deres
børnebørn, forældres mulighed for at have samvær med de‐
res anbragte børn og plejefamilier samt mindre bosteders
mulighed for at fortsætte dagligdagen på familielignende
vis.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er ligeledes
opmærksomme på konsekvenserne ved et forbud mod op‐
hold på steder, hvortil der er almindelig adgang, særligt i
forhold til adgangen til parker, skove, strande og andre natu‐
rområder. Dette set i lyset af, at sundhedsmyndighederne
gentagne gange har udtalt, at det er godt for både den menta‐
le sundhed og det fysiske velbefindende at komme ud i den
friske luft.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget forventer end‐
videre, at berørte erhvervsdrivende i tilfælde af et forbud
mod adgang til lokaler og udendørsområder, som fysiske el‐
ler juridiske personer råder over, bliver kompenseret fuldt
ud. Dette gælder eksempelvis ejeren af en campingplads,
som bliver pålagt at lukke med det formål at begrænse
spredningen af coronasmitte.
Endelig forventer Dansk Folkepartis medlemmer af ud‐
valget, at forbud og restriktioner efter loven alene oprethol‐
des, så længe det er nødvendigt for begrænse spredningen af
coronasmitte. Dette er særlig vigtigt i forhold til oprethol‐
delsen af besøgsrestriktioner på plejehjemmene, da længere
tids isolation og manglende aktivitet kan have alvorlige kon‐
sekvenser for de ældre, såvel fysisk som mentalt. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget er derfor også optaget
af, at de ældre får tilbudt tryghedsopkald under coronakr‐
isen.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet tre
ændringsforslag til lovforslaget.
Det første ændringsforslag adresserer den problemstil‐
ling, at asylansøgere på deres vej til Danmark gennemrejser
mange lande. Da Corona-virussen efterhånden findes over‐
alt, er det ikke usandsynligt, at asylansøgere på deres rejse
mod Danmark har pådraget sig smitte.
Det danske samfund og mange andre samfund er lukket
ned, og der er indført restriktive regler for, hvor mange bor‐
gere der må mødes ad gangen. Politiet patruljer i gader og
udskriver om nødvendigt bøder til borgere, hvis de mødes i
større antal end tilladt. Borgerne opfordres til at blive hjem‐
me og undgå kontakt med andre. Bevægelsesfrihed er stærkt
begrænset, mange grænser er lukkede, og Udenrigsministe‐
riet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til de fleste lande i
verden. Alt sammen initiativer, der kan give god mening i
en tid, hvor Corona-smittet breder sig, og fokus skal være på
at begrænse udbredelsen af smitten.
Det giver derfor ikke mening, at asylansøgere kan bevæ‐
ge sig frit omkring og rejse fra land til lande med risiko for
at pådrage sig smitte undervejs og bringe den videre. Asyl‐
ansøgere udgør en risiko for at blive omvandrende smittekil‐
der. Det er ikke blot farligt for asylansøgerne selv, de udgør
også en risiko for samfundet.
Corona-virussen (covid-19) er en verdensomspændende
livsfarlig virus, der allerede har kostet mange mennesker li‐
vet og har globale konsekvenser herunder for verdensøkono‐
mien, og det er derfor på sin plads, at Danmark fraviger de
internationale forpligtelser, som vi har påtaget os, under
henvisning til den nye alvorlige situation, der er indtrådt i
verden.
Ændringsforslaget har til hensigt at afvise asylansøgere
ved grænsen, når det er nødvendigt at forebygge udbredel‐
sen af Corona-virussen (covid-19).
Det andet ændringsforslag adresserer den problemstil‐
ling, at asylansøgere, afviste asylansøgere, udviste kriminel‐
le udlændinge, personer på tålt ophold m.m., der er indkvar‐
teret på et indkvarteringssted, med deres færden udgør en
mulig risiko for at blive omvandrende smittekilder. Det er
derfor nødvendigt at pålægge de indkvarterede et udgangs‐
forbud og et besøgsforbud.
Formålet er at undgå smitte og smittespredning af Coro‐
na-virussen (covid-19), enten ved at personer fra indkvarte‐
ringsstedet pådrager sig smitten ude i samfundet og bringer
den med tilbage på indkvarteringsstedet, eller at udefrakom‐
mende bringer smitten til indkvarteringsstedet.
Forbuddet skal være gældende under Corona-krisen, og
er et af de mange tiltag, som viser sig nødvendig for at be‐
grænse udbredelsen af smitten. Regeringen har iværksat
mange tiltag, der er indgribende for helt almindelige borgers
hverdag, blandt andet strikse begrænsninger i bevægelsesfri‐
heden, herunder en de facto nedlukning af indsatte i fængs‐
lers muligheder for udgang og besøg, hvorfor det er rele‐
vant, at indføre et midlertidigt udgangs- og besøgsforbud for
asylansøgere på indkvarteringssteder.
Det tredje ændringsforslag adresserer den problemstil‐
ling, at udenlandske arbejdstagere frit kan rejse ind i landet
og udgøre en smitterisiko, fordi der ikke stilles krav om, at
udenlandske arbejdstagere skal gå i karantæne i 14 dage ef‐
ter indrejse. Det er derfor nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme smitte, at ministeren får mulighed for at fastsæt‐
te regler om forbud mod eller restriktioner for udenlandske
arbejdstageres indrejse her i landet. Formålet er således at
begrænse spredningen af coronasmitte.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget indstiller, at 3. be‐
handling af lovforslaget bliver udskudt. De dele af lovforsla‐
get, som er af ekspropriativ karakter, og derfor først kan
stadfæstes 3 søgnedage efter Folketingets vedtagelse, kan
dog vedtages nu. 3. behandling af den øvrige del af lovfor‐
3
slaget skal udskydes til der foreligger en konkret sundheds‐
faglig vurdering, som er identisk med det, som kræves i æn‐
dringsforslag nr. 3, der er fremsat af sundheds- og ældremi‐
nisteren. Af ændringsforslag nr. 3 fremgår det, at reglerne
om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på
samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af rådgivning
fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de foreliggende
oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt for at fore‐
bygge eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et
mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.
Denne situation befinder vi os ikke i. Hvis vi i Danmark
måtte komme i en situation, hvor sundhedsmyndighederne
anbefaler et forbud mod, 10 eller færre personer befinder sig
på samme sted, vil lovforslaget således hurtigt kunne blive
3. behandlet og vedtaget af Folketinget, stadfæstet og træde
i kraft.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til titlen
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af <>:
1) Efter »sygdomme« indsættes: »og forskellige andre lo‐
ve«.
[Ændring af titlen som følge af tilføjelse af ændringer i flere
love]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>:
2) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme og
udlændingeloven
(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme
smitte med covid-19 m.v.)«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 10 og
11]
Til § 1
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af <>:
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Regler efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre per‐
soner befinder sig på samme sted, kan alene fastsættes på
baggrund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun,
hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er
nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smitte‐
spredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er til‐
strækkeligt.««
[Indsættelse af yderligere betingelser for udmøntning af den
foreslåede § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer bef‐
inder sig på samme sted]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>:
4) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 12 f indsættes som § 12 g:
»§ 12 g. Sundheds- og ældreministeren kan, når det er
nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om
forbud mod eller restriktioner for udenlandske arbejdstage‐
res indrejse i Danmark og om undtagelser hertil. Regler fast‐
sat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.««
[Bemyndigelse til at fastsætte forbud eller restriktioner for
udenlandske arbejdstageres indrejse i Danmark]
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af <>:
Ny paragraf
5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I erhvervslejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 11.
oktober 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 indsættes:
»§ 49 a. Erhvervsministeren kan som led i håndteringen
af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 49, stk. 1, 1.
pkt., forlænges.««
[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af
forbrugsregnskaber til lejerne]
Ny paragraf
6) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4.
september 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Boligministeren kan som led i håndteringen af
covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt.,
forlænges.««
[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af
forbrugsregnskaber til lejerne]
Ny paragraf
7) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
4
Ȥ 03
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498
af 1. maj 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Boligministeren kan som led i håndteringen af
covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt.,
forlænges.««
[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af
forbrugsregnskaber til lejerne]
Ny paragraf
8) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 04
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
119 af 1. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af
27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og lov
nr. 1438 af 17. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Boligministeren kan fravige og supplere reglerne
i dette kapitel, når foranstaltninger iværksat i medfør af lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt
for almene boligorganisationer, selvejende institutioner,
kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og be‐
boere at følge reglerne.««
[Bemyndigelse til at fravige regler om beboerdemokrati som
følge af foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foran‐
staltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom‐
me]
Ny paragraf
9) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 05
I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som
ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og lov nr. 1437
af 17. december 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Transportministeren kan som led i håndteringen af
covid-19 fastsætte regler om, at frister fastsat i medfør af § 3
suspenderes.««
[Bemyndigelse til at suspendere synsfrister fastsat i medfør
af § 3]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>:
Ny paragraf
10) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 06
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2.
oktober 2019, som ændret senest ved lov nr. 1591 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 28 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Når det er nødvendigt for at forebygge udbredel‐
se af coronavirussygdom 2019 (covid-19), kan udlændinge,
som påberåber sig at være omfattet af § 7, afvises, jf. stk. 1,
nr. 7.«
2. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.«
til: »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10«.
3. I § 48 a, stk. 1, 5. pkt., indsættes efter »stk. 7, 3. pkt.,«
ordene: »eller stk. 10,«.
4. I § 52 b, stk. 6, ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til »stk.
1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10.««
[Afvisning af asylansøgere og konsekvensrettelser]
Ny paragraf
11) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 07
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022, som
ændret senest ved lov nr. 1591 af 27. december 2019
foretages følgende ændring:
1. Efter § 42 m indsættes:
»§ 42 n. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der ind‐
føres midlertidigt udgangsforbud for alle udlændinge, der er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, når
det anses for nødvendigt af hensyn til at forebygge udbre‐
delsen af coronavirussygdom (covid-19).
§ 42 o. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indfø‐
res midlertidige begrænsninger i adgangen til indkvarte‐
ringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, for besøgende, herunder et
fuldstændigt forbud mod besøg, når det anses for nødven‐
digt af hensyn til at forebygge udbredelsen af coronavirus‐
sygdom (covid-19).««
[Udgangsforbud og ophør af besøg]
Til § 2
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af <>:
12) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 12 d, stk. 2, og § 13,
stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme forbliver i kraft, indtil de ophæves
5
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 d, stk. 3,
eller § 13, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og 12.«
[Lovteknisk ændring]
13) Som stk. 3 og 4 indsættes:
»Stk. 3. § 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43
a i lov om leje, § 56 a i lov om leje af almene boliger, § 44,
stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om god‐
kendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs §
01, nr. 1, § 02, nr. 1, § 03, nr. 1, § 04, nr. 1, og § 05, nr. 1,
ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 4. Transportministeren kan i forbindelse med ophæ‐
velsen af § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som
affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, jf. stk. 3, fastsætte over‐
gangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister, der
efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været suspenderet.«
[Solnedgangsklausul og bemyndigelse til at fastsætte over‐
gangsregler i forhold til synsfrister]
Af et mindretal (KF), tiltrådt af <>:
14) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan iværksætte
foranstaltningerne i medfør af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme § 6, stk. 1 og 3,
med tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg. Sund‐
heds- og ældreministeren orienterer forud herfor udvalget
om, hvorvidt og i hvilket omfang iværksættelse af de pågæl‐
dende foranstaltninger ønskes på baggrund af anbefaling fra
sundhedsmyndighederne.«
[Indhentelse af tilslutning fra et Folketingsudvalg forud for
iværksættelse af foranstaltninger efter § 6, stk. 1 og 3]
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af <>:
Til § 3
15) Efter »men« indsættes: »§ 1«.
[Konsekvensrettelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslagets titel justeres, som følge af at
der med ændringsforslagene foreslås ændringer i lov om leje
af erhvervslokaler m.v., lov om leje, lov om leje af almene
boliger, lov om almene boliger m.v. og lov om godkendelse
og syn af køretøjer.
Til nr. 2
Lovforslagets titel forslås ændret som konsekvens af æn‐
dringsforslag nr. 10 og 11.
Til nr. 3
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at epidemilovens §
6, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret således, at sundheds- og æl‐
dreministeren – når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan‐
det – efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte
regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted.
Det foreslås, at der i lovforslaget efter nr. 3 indsættes et
nyt nummer, hvori det foreslås, at der i epidemilovens § 6,
stk. 1, efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter regler
efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre personer befin‐
der sig på samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af
rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de
foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning,
og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.
Ændringsforslaget indebærer bl.a., at der alene kan fast‐
sættes regler om forbud mod, at ti eller færre personer befin‐
der sig på samme sted, hvis der foreligger oplysninger fra
sundhedsmyndighederne, der tilsiger, at et forbud mod, at
flere end ti personer befinder sig på samme sted, ikke er til‐
strækkeligt, og at det således er nødvendigt – og dermed
proportionalt – at iværksætte yderligere initiativer for at fo‐
rebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning af en al‐
ment farlig sygdom, herunder covid-19, her i landet. Det er
således forudsat, at sundheds- og ældreministeren rådfører
sig med sundhedsmyndighederne, inden sådanne regler fast‐
sættes.
Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighe‐
derne finder, at der er indikationer på, at der sket en uventet
negativ udvikling i antallet af smittede med covid-19 med
heraf følgende forventede kapacitetsudfordringer i sund‐
hedsvæsenet. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor sund‐
hedsmyndighederne bl.a. på baggrund af oplysninger fra po‐
litiet konstaterer, at der er sket en uhensigtsmæssig ændring
i adfærdsmønstre i befolkningen generelt eller blandt smitte‐
de, der medfører en ikke ubetydelig risiko for, at antallet af
smittede med covid-19 vil stige. Der kan f.eks. være tale om
oplysninger fra politiet om, at der ses tendenser til, at myn‐
dighedernes generelle anbefalinger om, at så få personer
som muligt befinder sig på samme sted, ikke efterleves i til‐
strækkeligt omfang.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke har
betydning i de tilfælde, hvor der i øvrigt fastsættes nye reg‐
ler om forbud mod, at flere end ti personer befinder sig på
samme sted, herunder hvis dette antal justeres i opadgående
retning.
Udmøntningen af bestemmelsen vil skulle afspejle det
konkrete situationsbillede.
Til nr. 4
Dansk Folkepartis formål med ændringsforslaget at få
fastsat regler for udenlandske arbejdstageres indrejse med
henblik på at begrænse spredningen af coronasmitte.
Det fremgår af svaret på L 158, spm. 57, at det på bag‐
grund af de senest tilgængelige tal i jobindsats.dk vurderes,
at der før coronakrisens indtræden var 45.000 EU-borgere,
der var ansat hos en dansk arbejdsgiver og havde bopæl i
udlandet. 15.000 personer er bosat i Tyskland og Sverige, og
disse må under normale forhold antages at pendle jævnligt.
Hertil kommer danske statsborgere bosat i udlandet.
Dansk Folkepartis ændringsforslag indebærer, at sund‐
heds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at fore‐
6
bygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg‐
dom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod eller
restriktioner for udenlandske arbejdstageres indrejse i Dan‐
mark. Reglerne skal fastlægges efter forhandling med ud‐
lændinge- og integrationsministeren.
Den parlamentariske følgegruppe skal inddrages, før mi‐
nisteren udmønter bemyndigelsen med konkrete tiltag.
Reglerne kan omfatte undtagelser, bl.a. således at uden‐
landske arbejdstagere med livsnødvendige job skal undta‐
ges.
Til nr. 5
Det fremgår af 45, stk. 1 og 2, i erhvervslejeloven, at ud‐
lejere, der leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve
deres udgifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter
refunderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregn‐
skab for ejendommen.
Det fremgår af § 49, stk. 1, 1. pkt., i erhvervslejeloven, at
forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest
4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke
er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister ud‐
lejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 51,
stk. 1, i erhvervslejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab
forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til
lejemålene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i
lejemålene.
Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret
udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se‐
nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder
for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ‐
sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af‐
læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med
regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa‐
tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række
særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen
blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ‐
seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020
vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-
virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven‐
digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab
midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med
covid-19 blandt lejerne.
Det foreslås derfor, at der i § 49 a indsættes en bemyndi‐
gelse til, at erhvervsministeren som led i håndteringen af co‐
vid-19 kan forlænge fristen i § 49, stk. 1, 1. pkt., for afleve‐
ring af forbrugsregnskab til lejerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at
forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for er‐
hvervslejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning
af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran‐
staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge
spredning af covid-19 blandt befolkningen.
Til nr. 6
Det fremgår af 37, stk. 1 og 2, i lejeloven, at udlejere, der
leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve deres ud‐
gifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter refunde‐
ret, og af § 37, stk. 1, fremgår, at udgifterne skal opgøres i et
forbrugsregnskab for ejendommen.
Det fremgår af § 43, stk. 1, 1. pkt., i lejeloven, at for‐
brugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4
måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke er
kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister udleje‐
ren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 45 b,
stk. 1, i lejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab forud‐
sætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til leje‐
målene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i le‐
jemålene.
Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret
udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se‐
nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder
for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ‐
sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af‐
læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med
regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa‐
tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række
særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen
blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ‐
seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020
vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-
virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven‐
digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab
midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med
covid-19 blandt lejerne.
Det foreslås derfor, at der i § 43 a indsættes en bemyndi‐
gelse til, at boligministeren som led i håndteringen af co‐
vid-19 kan forlænge fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt., for afleve‐
ring af forbrugsregnskab til lejerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at
forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for
boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning
af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran‐
staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge
spredning af covid-19 blandt befolkningen.
Til nr. 7
Det fremgår af 52, stk. 1 og 2, i almenlejeloven, at ud‐
lejere, der leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve
deres udgifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter
refunderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregn‐
skab for ejendommen.
Det fremgår af § 56, stk. 1, 1. pkt., i almenlejeloven, at
forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest
4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke
er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister ud‐
lejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 58,
stk. 1, i almenlejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab
forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til
lejemålene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i
lejemålene.
Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret
udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se‐
nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder
for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ‐
sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af‐
7
læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med
regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa‐
tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række
særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen
blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ‐
seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020
vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-
virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven‐
digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab
midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med
covid-19 blandt lejerne.
Det foreslås derfor, at der i § 56 a indsættes en bemyndi‐
gelse til, at boligministeren som led i håndteringen af co‐
vid-19 kan forlænge fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt., for afleve‐
ring af forbrugsregnskab til lejerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at
forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for
boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning
af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran‐
staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge
spredning af covid-19 blandt befolkningen.
Til nr. 8
Det fremgår af § 5 b i lov om almene boliger m.v., at al‐
mene boligorganisationer skal give beboerne indflydelse på
egne boforhold. I kapitel 2 i almenboligloven er der fastsat
en række detaljerede regler om beboerdemokrati. Almene
boligorganisationer er private foreninger, som er godkendt
af kommunalbestyrelsen til at drive almen boligvirksomhed,
jf. § 1 i lov om almene boliger m.v. Almene boligorganisati‐
oner er underlagt en tæt regulering og offentligt tilsyn. Reg‐
lerne i lovens kapitel 2 forudsætter, at der afholdes general‐
forsamlinger og repræsentantskabsmøder, hvor lejerne bl.a.
vælger medlemmer til bestyrelsen. På grund af den ekstraor‐
dinære situation i marts 2020, hvor regeringen i medfør af §
6, stk. 1, i epidemiloven, har iværksat forbud mod afholdel‐
se og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begi‐
venheder m.v. er det ikke muligt at afholde de nævnte mø‐
der som forudsat.
Det foreslås, at boligministeren kan fravige og supplere
regler i kapitel 2 om beboerdemokrati, når foranstaltninger
iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsom‐
me og andre overførbare sygdomme (epidemiloven) gør det
umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene bolig‐
organisationer, selvejende institutioner, kommuner og regio‐
ner, som udlejer almene boliger, og beboere at følge regler‐
ne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. kan benyttes til,
at boligministeren kan fastsætte regler om beboerdemokrati
i den almene boligsektor, som fraviger eller supplerer regler
fastsat i almenboligloven, i det omfang det som følge af for‐
anstaltninger iværksat i medfør af epidemiloven vil være
umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene bolig‐
organisationer m.v. og beboere at følge reglerne.
Den foreslåede bestemmelse har således bl.a. til formål at
tage højde for, at almene boligorganisationer, beboere og
andre som følge af de foranstaltninger, der træffes i medfør
af epidemiloven, kan komme i en situation, hvor det ikke er
muligt for dem at afholde de møder, som det er forudsat i
lovgivningen.
Som eksempel kan muligheden for at afholde afdelings‐
møder nævnes. En almen boligorganisation skal være opdelt
i et antal boligafdelinger for hvert byggefortagende, som er
økonomisk uafhængigt af de andre boligafdelinger og af bo‐
ligorganisationen, jf. § 16, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v. Boligafdelingens afdelingsmøde, som består af afdelin‐
gens lejere og øvrige myndige husstandsmedlemmer, har
kompetencen til at beslutte driftsbudgettet for det kommen‐
de budgetår, jf. § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Budgetåret behøver ikke følge kalenderåret. Huslejen for det
kommende år fastsættes sådan, at de samlede lejeindtægter
giver afdelingen mulighed for at afholde de udgifter, der er
forbundet med driften (balancelejeprincippet), jf. § 45, stk.
1, i lov om almene boliger m.v.
Når der i medfør af § 6, stk. 1, i epidemiloven, er fastsat
regler om forbud mod afholdelse og deltagelse i større for‐
samlinger, arrangementer, begivenheder m.v., vil det kunne
forhindre, at der vedtages et driftsbudget på et afdelingsmø‐
de som forudsat i § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. I
medfør af det foreslåede § 44, stk. 2, vil der derfor kunne
fastsættes regler om, at boligorganisationen på visse betin‐
gelser kan fastsætte et driftsbudget for det kommende år
uden godkendelse på et afdelingsmøde. Desuden vil der
kunne fastsættes regler, der giver adgang til aflysning eller
udskydelse af afdelingsmøder i almene boligafdelinger.
Det bemærkes, at ovenstående er et eksempel på, hvad
den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Regler ud‐
stedt i medfør af bestemmelsen vil således kunne omfatte al‐
le situationer, hvor foranstaltninger iværksat i medfør af epi‐
demiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt
for boligorganisationer m.v. og beboere at følge regler for
beboerdemokratiet i den almene boligsektor. Det gælder for
eksempel også i forhold til generalforsamlinger og repræ‐
sentantskabsmøder, herunder frister for godkendelse af
regnskaber ved udskydelse af sådanne møder.
I det omfang, boligministeren fastsætter sådanne regler i
en bekendtgørelse, vil der samtidig blive fastsat en udløbs‐
klausul for bekendtgørelsen. Efter udløbet af sådanne mid‐
lertidige regler genindtræder de indtil da gældende regler for
almene boligorganisationer m.v. og beboere.
Til nr. 9
Det følger af § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 959 af
24. september 2012 om godkendelse og syn af køretøjer
(synsloven), at et registreret eller godkendt køretøj skal
fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse. Indkal‐
delser efter bestemmelsen sendes af Færdselsstyrelsen til re‐
gistrerede ejere eller brugere af køretøjer. I forbindelse med
indkaldelsen fastsættes en frist for, hvornår køretøjet senest
skal være synet.
Af § 3, stk. 2, fremgår det, at politiet kan inddrage et kø‐
retøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke
fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn.
Endelig følger det af § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er
godkendt senest 10 uger efter den frist, der er angivet i ind‐
kaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen (nu Færdselsstyrelsen)
8
udstede påbud om, at køretøjets nummerplader omgående
skal afleveres til SKAT.
Efter synslovens § 13, stk. 1, kan en registreret ejer eller
bruger af en køretøj, som ikke fremstiller sit køretøj til syn
inden for den angivne frist i synsindkaldelsen, jf. synslovens
§ 3, stk. 1, straffes med bøde, ligesom en registreret ejer el‐
ler bruger af et køretøj kan straffes med bøde for ikke at ef‐
terkomme Færdselsstyrelsens påbud efter synslovens § 3,
stk. 3. Efter synslovens § 13 a kan Trafikstyrelsen (nu Færd‐
selsstyrelsen) i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan af‐
gøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig og rede til inden for en nærmere angi‐
ven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Efter den foreslåede § 3 a kan transportministeren som
led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at frister
fastsat i medfør af synslovens § 3 suspenderes.
I en situation med alvorlig smittefare som f.eks. den ver‐
serende smitterisiko i forbindelse med covid-19-virussen er
det afgørende, at personer ikke omgås unødigt med risiko
for at sprede smitten. Med den foreslåede bemyndigelsesbe‐
stemmelse kan transportministeren således fastsætte midler‐
tidige regler, som suspenderer frister efter synslovens § 3 i
en afgrænset periode. Det vil samtidig betyde, at registrere‐
de ejere eller brugere af et indkaldt køretøj ikke vil blive
sanktioneret med bøder, bødeforelæg eller nummerpladeind‐
dragelse for at overskride synsfristen, idet sanktioner efter
synsloven på dette punkt altid udløses ved overskridelser af
frister efter § 3. Med den foreslåede bestemmelse kan der
også fastsættes regler for håndteringen af verserende sager,
f.eks. hvor en registreret ejer eller bruger af et køretøj har
overskredet en synsfrist før en eventuel periode med smitte‐
risiko og har fået en ny synsfrist, som falder inden for en
smitteperiode. I sådanne verserende sager kan det også blive
nødvendigt at suspendere frister, idet hensynet til at undgå
unødigt samkvem i en synshal også vil gælde her.
Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen indkalder over
20.000 køretøjer til syn hver uge, hvorfor det ikke vil være
muligt at behandle overskridelser af synsfrister på grund af
smittefare individuelt. I en sådan situation vil det derfor væ‐
re nødvendigt generelt at suspendere synsfristen.
Sammen med de regler om suspension af frister, som
transportministeren fastsætter ved bekendtgørelse, vil der
samtidig blive fastsat en udløbsklausul på bekendtgørelsen,
der er tilpasset det aktuelle risikobillede ved covid-19. Med
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan transportmi‐
nisteren således også – i forbindelse med udløb af udstedte
bekendtgørelser – fastsætte overgangsregler om, hvordan re‐
gistrerede ejere eller brugere af køretøjer skal forpligtes til
igen at overholde nye frister efter suspension af de oprinde‐
lige, genindkaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan
ministeren endvidere fastsætte overgangsregler om håndte‐
ring af sanktionsforløb, som blev igangsat før covid-19, men
hvor nye frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks.
være den situation, at en registreret ejer af et køretøj har
overskredet en synsfrist, der lå før covid-19, og har fået
meddelt en ny synsfrist, som ligger efter covid-19. Formålet
med bestemmelsen er således hurtigst muligt at få genetab‐
leret retstilstanden på synsområdet til en normal situation og
få samlet op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet sy‐
net m.v. under perioden med covid-19. Sådanne overgangs‐
regler vil kunne komme på tale, hvis tiltag som følge af co‐
vid-19 ophæves før den 1. marts 2021, hvor den foreslåede
bemyndigelseshjemmel i synslovens § 3 a automatisk ophæ‐
ves.
Til nr. 10
Baggrunden for ændringsforslaget er, at asylansøgere har
rejst gennem mange lande på deres vej til Danmark, og da
Coronavirussen efterhånden findes overalt, er det ikke utæn‐
keligt, at asylansøgere har pådraget sig smitte under rejsen
til Danmark.
Derfor bør Danmark indtil videre suspendere asylansøge‐
res ret til at søge asyl i Danmark og til at få deres ansøgning
behandlet her, og asylansøgere skal derfor afvises ved græn‐
seovergangene til Danmark.
I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder
en klausul, hvorefter en folkeretlig aftale kan bringes til op‐
hør uanset grundprincippet om aftalers bindende kraft. Det
følger heraf, at enhver aftale anses for indgået med det for‐
behold, at omstændighederne ikke forandrer sig væsentligt,
således at aftalens opfyldelse bliver til alvorlig skade for
parten. Hvis der er tale om forandringer, der indebærer, at
uforandret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksi‐
stens eller velfærd, vil aftalen kunne tilsidesættes ud fra al‐
mindelige nødretsgrundsætninger. Det er således muligt fol‐
keretligt i ekstraordinære situationer at påberåbe sig reglerne
om fundamentalt ændrede omstændigheder.
Ændringsforslaget vil indebære, at asylansøgere på
samme måde som udlændinge, der ikke har opholdstilladel‐
se eller ikke har fået udstedt registreringsbevis eller op‐
holdskort her i landet, og nordiske statsborgere, som ikke
har fast bopæl her i landet, kan afvises ved de danske græn‐
ser i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, det vil
sige. hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen
ikke bør have ophold her i landet.
Bestemmelsen vil give adgang til at afvise asylansøgere
ved indrejse fra såvel andre Schengenlande som lande, der
ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. udlændingelo‐
vens § 28, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3.
Det vil være en forudsætning for, at der kan ske afvisning
af asylansøgere efter ændringsforslaget, at det er nødvendigt
for at forebygge udbredelse af coronavirussygdom 2019 (co‐
vid-19).
Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., kan afgørelse
om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, og stk. 7, 3.
pkt., træffes af vedkommende politidirektør.
Efter ændringsforslaget vil det være politiet, der i de en‐
kelte tilfælde træffer afgørelse om afvisning ved grænsen ef‐
ter udlændingelovens almindelige regler.
Det foreslås således med ændringsforslaget, at politiet i
udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., tillægges kompetence
til efter den foreslåede regel i udlændingelovens § 28, stk.
10, at træffe afgørelse om afvisning ved grænsen.
Politiets afgørelse om afvisning meddeles udlændingen
skriftligt. Dette kan ske ved anvendelsen af en standardfor‐
mular om, at afvisning har fundet sted.
9
Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., træffer Ud‐
lændingestyrelsen, hvis en udlænding påberåber sig at være
omfattet af § 7, snarest muligt afgørelse om afvisning eller
overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b eller om afvis‐
ning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2
eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25,
nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse.
Det foreslås med ændringsforslaget, at § 48 a, stk. 1, ikke
finder anvendelse, hvis politiet efter den foreslåede bestem‐
melse i § 28, stk. 10, har truffet afgørelse om afvisning ved
indrejsen.
I tilfælde, hvor politiet i overensstemmelse med æn‐
dringsforslaget i udlændingelovens § 28, stk. 10, har afvist
en udlænding ved indrejsen, træffer Udlændingestyrelsen
således efter ændringsforslaget ikke afgørelse om bl.a. afvis‐
ning eller udvisning efter udlændingelovens § 48 a, 1. pkt.,
for så vidt angår en udlænding, der påberåber sig at være
omfattet af § 7 (asyl).
Til nr. 11
Dansk Folkeparti foreslår et udgangsforbud for alle ud‐
lændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter
udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således alle
asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og udrejse‐
centre.
Dansk Folkeparti foreslår endvidere, at udlændinge, der
er indkvarteret på indkvarteringssteder, ikke kan modtage
besøg. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modta‐
ge-, opholds-, hjemrejse- og udrejsecentre.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at som reglerne er i
dag, er de nævnte persongrupper ikke frihedsberøvede,
hvorfor de kan færdes frit og modtage besøgende.
Det skal undgås, at smitte kommer ind på centrene, hvil‐
ket bl.a. vil umuliggøre udsendelse til hjemlandet, hvis der
pludselig skulle være mulighed for det.
Ad § 42 n
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
42 n foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte et
udgangsforbud for alle udlændinge, der er indkvarteret på
indkvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5.
Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, op‐
holds-, hjemrejse- og udrejsecentre.
Udgangsforbuddet vil således også omfatte alle udlæn‐
dinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansøgere, ud‐
lændinge på tålt ophold, kriminelle udviste udlændinge, som
er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændingesty‐
relsens bestemmelse.
Udgangsforbuddet indebærer, at alle udlændinge, der er
indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændingestyrel‐
sens bestemmelse, vil være omfattet af en generel regel, der
forbyder dem at forlade indkvarteringsstedet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 n er at
undgå smitte og spredning af covid-19 for beboere på et ind‐
kvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil bety‐
de, at der i en periode ikke kan ske udsendelse til hjemlan‐
det, når muligheden herfor måtte opstå.
Der er tale om et midlertidigt udgangsforbud, idet formå‐
let er at begrænse smitte og spredning af covid-19, og for‐
buddet vil således kun gælde, indtil coronakrisen er overstå‐
et. Det forudsættes således, at udgangsforbuddet kan iværk‐
sættes for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad
gangen.
Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde
bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte tiltag. De
konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte
myndigheder vil skulle afdækkes nærmere.
Ad § 42 o
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
42 o foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at
udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder, jf. §
42 a, stk. 5, ikke kan modtage besøg. Det omfatter således
alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjemrejse- og
udrejsecentre.
Forbuddet mod besøg vil således også omfatte alle ud‐
lændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansøgere,
udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge,
som er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændin‐
gestyrelsens bestemmelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 o er at
undgå smitte og spredning af covid-19 for beboere på et ind‐
kvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil bety‐
de, at der i en periode ikke kan ske udsendelse til hjemlan‐
det, når muligheden herfor måtte opstå.
Adgangen til besøg på modtage-, opholds-, hjemrejse- og
udrejsecentre er ikke fastsat ved lov, men er i dag i et vist
omfang reguleret gennem husordener udarbejdet af de re‐
spektive indkvarteringsoperatører. Husordenerne kan ek‐
sempelvis fastsætte retningslinjer om, at besøg afvikles på
beboerens værelse.
Udlændingemyndighederne har som en del af inddæm‐
ningsstrategien allerede indført midlertidige tiltag, der skal
mindske smittespredningen. Et af disse tiltag er et stop for
ordinære besøg på indkvarteringsstederne. Det indebærer
dog, at der f.eks. kan gennemføres besøg, der har karakter af
samvær mellem et barn og en forælder, eller at udlændingen
kan få besøg af sin advokat eller en anden partsrepræsentant.
Der indsættes med den foreslåede bestemmelse i § 42 o
en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan træffe beslut‐
ning om ophør af adgangen til besøg på alle indkvarterings‐
steder i asylcentersystemet. Forslaget indebærer, at alle for‐
mer for besøg ophører, herunder besøg fra familiemedlem‐
mer, venner, advokater og andre partsrepræsentanter. Det vil
også omfatte besøg, der har karakter af samvær mellem et
barn og en forælder. De indkvarterede må i stedet oprethol‐
de telefonisk og elektronisk kontakt i den periode, hvor be‐
søgsophøret er iværksat.
Der er tale om et midlertidigt ophør i adgangen til besøg,
idet formålet er at begrænse smitte og spredning af co‐
vid-19, og ophøret vil således kun gælde, indtil coronakrisen
er overstået. Det forudsættes således, at Udlændingestyrel‐
sen for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad
gangen kan indføre et ophør for alle former for besøg for at
sikre, at de indkvarterede, personalet og myndigheder eller
andre, der måtte have deres daglige gang på stedet, ikke ud‐
sættes for smittespredning fra udefrakommende personer.
10
Med ændringsforslaget forudsættes det, at politiet vil
skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte
tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de
berørte myndigheder vil skulle afdækkes nærmere.
Til nr. 12
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, således at hen‐
visningerne til epidemilovens § 1, stk. 2, §§ 6, 6 a og 12
a-12 c og § 29, stk. 2, udgår, da de ikke er nødvendige.
Til nr. 13
Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en solnedgangsklau‐
sul for de foreslåede bestemmelser i § 49 a i lov om leje af
erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om
leje af almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger
m.v. og § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer, såle‐
des at bestemmelserne ophæves den 1. marts 2021.
Det betyder, at de bestemmelser, der indsættes i de oven‐
nævnte love, automatisk ophæves den 1. marts 2021, med‐
mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestem‐
melsernes gyldighedsperiode.
Med det foreslåede stk. 4 bemyndiges transportministe‐
ren til i forbindelse med ophævelsen af § 3 a i lov om god‐
kendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lov, at
fastsætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelsen
af frister, der efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været
suspenderet.
Med bemyndigelsen kan ministeren med virkning for en
overgangsperiode efter den 1. marts 2021, hvor særreglen i
§ 3 a om suspension af synsfristerne ophæves ved solned‐
gangsklausulen, fastsætte regler om, hvordan registrerede
ejere eller brugere af køretøjer skal forpligtes til igen at
overholde nye frister efter suspension af de oprindelige,
genindkaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan mini‐
steren endvidere fastsætte overgangsregler om håndtering af
sanktionsforløb, som blev igangsat før covid-19, men hvor
nye frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks. være
den situation, at en registreret ejer af et køretøj har overskre‐
det en synsfrist, der lå før covid-19, og har fået meddelt en
ny synsfrist, som ligger efter covid-19. Formålet med be‐
stemmelsen er således hurtigst muligt at få genetableret rets‐
tilstanden på synsområdet til en normal situation og få sam‐
let op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet synet
m.v. under perioden med covid-19.
Til nr. 14
Det Konservative Folkeparti bemærker, at der med lov‐
forslaget kan igangsættes omfattende og vidtgående initiati‐
ver, herunder at mindske forsamlingsmulighederne for dan‐
skerne til at omfatte ikke flere end 3 personer, uden at mini‐
steren orienterer Folketingets partier herom, og uden at mi‐
nisteren indhenter en skriftlig tilladelse fra Folketingets par‐
tier herom.
Lovforslagets § 6, stk. 1, indebærer bl.a., at den gældende
mulighed for at fastsætte regler om forbud mod forsamlinger
m.v. udvides fra i dag at omfatte større forsamlinger, arran‐
gementer, begivenheder m.v. til at omfatte muligheden for
at fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder
sig på samme sted. Dermed vil der som den nedre grænse
kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre personer eller
flere befinder sig på samme sted.
Herudover foreslås i lovforslaget (§ 6, stk. 3) indført en
mulighed for, at politiet, hvis det er nødvendigt, i en bestemt
periode kan nedlægge forbud mod at tage ophold på et be‐
stemt sted, hvortil der er almindelig adgang. Hjemmel vil
f.eks. kunne bruges, hvis politiet erfarer, at der på bestemte
steder gentagne gange samler sig menneskemængder på en
sådan måde, at der er forhøjet smittefare.
Det Konservative Folkeparti foreslår på baggrund af ka‐
rakteren af disse meget indgribende og vidtgående foran‐
staltninger, at sundheds- og ældreministeren kun kan iværk‐
sætte foranstaltninger i medfør § 6, stk. 1 og 3, med tilslut‐
ning af et af Folketinget nedsat udvalg (p.t. Sundheds- og
Ældreudvalget).
Det Konservative Folkeparti ønsker, at regeringen kan
handle for at reducere smitten i Danmark, men er samtidig
betænkelige ved at stemme for så vidtgående indgreb, som
regeringen foreslår. Derfor finder Det Konservative Folke‐
parti behov for en demokratisk kontrol med beføjelserne.
Sundheds- og ældreministeren skal herudover forud her‐
for orientere udvalget om, hvorvidt og i hvilket omfang
iværksættelse af de pågældende foranstaltninger ønskes på
baggrund af anbefaling fra sundhedsmyndighederne.
Til nr. 15
Det foreslås, at lovforslagets § 3 om den territoriale gyl‐
dighed justeres som konsekvens af indsættelsen af de nye
paragraffer, som ikke skal finde anvendelse på Færøerne og
i Grønland og ikke skal kunne sættes i kraft ved kongelig
anordning for Færøerne og Grønland.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2020 og var til 1.
behandling samme dag. Lovforslaget blev efter 1. behand‐
ling henvist til behandling i Sundheds- og Ædreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Sundheds- og ældreministeren har fremsendt bemærknin‐
ger fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientklager i for‐
bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor‐
slaget.
11
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til sundheds- og ældre‐
ministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har be‐
svaret i et lukket samråd.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 182 spørgsmål
til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse[,
som ministeren har besvaret]. Svarene er optrykt som bilag
1.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Stinus Lindgreen (RV) Nils Sjøberg (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL)
Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V)
Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
12
Bilag 1
Udvalgets spørgsmål til sundheds- og ældreministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og sundheds- og ældreministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 1:
”Kan ministeren redegøre for, om der er sundhedsfagligt belæg for at indsnævre antallet af personer, der
må mødes på offentlige steder yderligere? ”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,
der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og
adfærd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbøde belastningen af sundhedsvæsenet. Det er samtidig helt
afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at mod‐
virke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sundhedsstyrelsen i styrelsens bemærkninger af 25. marts 2020 til
lovforslaget, som jeg oversendte til udvalget forud for førstebehandlingen, oplyste, at det er styrelsens op‐
fattelse, at de mest effektive tiltag til at hindre smittespredning under en afbødningsstrategi er adfærds‐
mæssige tiltag i den brede befolkning såsom opprioritering af hygiejne, selvisolation af personer med
symptomer på luftvejsinfektioner bredt set, samt generelle tiltag til at hindre tætheden af mennesker i det
offentlige rum, f.eks. i offentlig transport, herunder øget brug af hjemmearbejde og aflysning/udskydelse
af arrangementer med større forsamlinger.
Jeg skal desuden bemærke, at Sundhedsstyrelsen i publikationen ”COVID-19 i Danmark – Epidemiens
første bølge. Status og strategi. Version 23. marts 2020”, anbefaler, at personer holder fysisk afstand og
mindsker sociale aktiviteter – herunder undgår kontakt mellem mange mennesker - for at undgå smitte‐
spredning. Det fremgår således af publikationen, at:
”Centralt i den aktuelle danske strategi er at mindske smittespredning i samfundet gennem forebyggelses‐
tiltag, der søger at påvirke og ændre borgernes adfærd og ved at undgå kontakt mellem mange menne‐
sker. Det er helt afgørende med målrettet kommunikation med adfærdsanvisende råd til befolkningen om
bl.a. hygiejne, hensyntagen og at holde afstand (social distancering). ”
og
”Regering og Folketing har iværksat en række tiltag, der har til formål at mindske smitte-spredning i
samfundet. En smitsom sygdoms spredningspotentiale kan mindskes ved 1) at mindske risikoen for smitte
ved hver kontakt 2) at mindske antallet af kontakter. ”
Herudover kan jeg henvise til Statens Serums Instituttets vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i
publikationen: ”Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i forhold til COVID-19, pr 23. marts
13
2020”, hvor Statens Serums institut har vurderet smittetrykket ved de allerede igangsatte initiativer (her‐
under mindre fysisk kontakt mellem personer og indvirkning på smittetrykket).
Som jeg oplyste under førstebehandlingen af lovforslaget, er regeringen dog bevidst om, at der ikke nød‐
vendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det
gælder også den grænse, der foreslås i den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets
§ 1, nr. 3. Ikke desto mindre påtager regeringen sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de
fremadrettede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og
afbøde konsekvenserne af spredningen.
Om en eventuel udmøntning af lovforslagets § 1, nr. 3, skal jeg samtidig bemærke, at bestemmelsen kun
vil blive udmøntet, såfremt udviklingen i smittespredningen i det danske samfund eller en uhensigtsmæs‐
sig ændring i befolkningens adfærdsmønstre måtte gøre det nødvendigt at iværksætte yderligere initiativer
for at forebygge yderligere smittespredning.
Spørgsmål nr. 2:
”Hvad er baggrunden for ministerens forslag om at kunne begrænse antallet af personer der må mødes på
offentlige steder til mindre end 10 personer? ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 3:
”Kan ministeren oplyse, om ønsket om at kunne begrænse antallet af personer, der må mødes på offentli‐
ge steder til mindre end 10 personer, bygger på en anbefaling fra WHO? ”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet holder sig løbende orienteret om udviklingen i andre lande og om anbefa‐
lingerne fra WHO.
WHO anbefaler at iværksætte tiltag, som kan bremse smittespredningen, men ministeriet er ikke bekendt
med, at WHO har peget på et maksimalt antal personer, der må mødes på offentlige steder. ¬
. / .
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven‐
digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det gæl‐
der også den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 3.
Spørgsmål nr. 4:
”Hvad vil udløse brugen af hjemmel til at reducere antallet af personer, der må forsamles i det offentlige
rum, i stedet for alternativt at øge indsatsen for overholdelse af den aktuelle begrænsning på 10? Vil det
kræve eksempelvis en observeret stigning i smittespredning/indlæggelser, eller er det en ren politisk vur‐
dering? ”
Svar:
14
. / .
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr.1 til L 158.
Spørgsmål nr. 5:
”Kan ministeren bekræfte, at det ikke bliver muligt at fratage personer retten til at klage, men at der ude‐
lukkende bliver tale om at delegere klageretten til andre myndigheder? ”
Svar:
Ja. I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige
andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og æl‐
dreministeren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier
til at udøve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der
fastsættes i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågælden‐
de regler.
Således har sundheds- og ældreministeren eksempelvis bemyndiget politiet til at udøve de beføjelser, der
følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod
adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 10.
Selv om politiets kompetence hviler på ekstern delegation, vil der – i mangel af en udtrykkelig lovhjem‐
mel herom – normalt være rekurs til den oprindeligt kompetente myndighed. I medfør af gældende ret er
der derfor adgang for en part til at klage over afgørelser, som en myndighed har truffet efter bemyndigel‐
se fra sundheds- og ældreministeren i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2. I praksis betyder de gældende
regler, at der f.eks. er adgang til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over politiets afgørelser i med‐
før af ovennævnte bekendtgørelse.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2., er det efter Sundheds- og Ældre‐
ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder efter bemyn‐
digelse fra sundheds- og ældreministeren, i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.
Det skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i alle tilfælde besidder den sagkundskab, der er nød‐
vendig for at kunne behandle klagerne.
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be‐
myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til
en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om,
at politiets afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitiet, der som over‐
ordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse
derimod ikke kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken
kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder. Lovforslaget vil med andre ord
ikke indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke vil kunne påklages til anden administrativ
myndighed. For så vidt angår adgangen til at klage over politiets afgørelser i medfør af ovennævnte be‐
kendtgørelse vil der således alene blive fastsat regler om, at adgangen til at påklage Rigspolitiets afgørel‐
ser til Justitsministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette svarer til, hvad der følger af rets‐
15
plejelovens § 109, stk. 2, hvorefter rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af poli‐
tidirektørerne ikke kan påklages til justitsministeren.
Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet i henhold til epidemiloven kan indbringes for domstolene i
overensstemmelse med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser.
Spørgsmål nr. 6:
”Hvad er de sundhedsfaglige argumenter for at forbyde forsamlinger under 10 personer? ”
Svar:
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 7:
”Er muligheden for forbyde forsamlinger under 10 personer et redskab, der er blevet bedt om fra Sund‐
hedsstyrelsen eller andre sundhedsfaglige grupper? ”
Svar:
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 8:
”Er der erfaringer fra andre lande, der viser forskel på forbud mod forsamlinger på 3, 5 eller 10 personer?
”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 3 til L 158 holder Sundheds- og Ældreministeriet sig
løbende orienteret om udviklingen i andre lande, herunder andre landes tiltag for at forebygge spredning
og afbødning af smitte. Når det gælder forbud mod forsamlinger er der forskel på, hvilket antal personer
man har lagt sig fast på i forskellige lande.
Jeg er ikke bekendt med, at der skulle foreligge erfaringer, som gør det muligt at sammenligne effekten af
forbud mod forsamlinger på 3, 5 eller 10 personer.
. / .
Som ligeledes oplyst i samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke
nødvendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens.
Regeringen påtager sig ikke desto mindre med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadret‐
tede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde
konsekvenserne af spredningen.
Spørgsmål nr. 9:
”Spørgeren noterer sig, at Sundhedsstyrelsen lægger op til, at man ikke kan sætte en øvre grænse, men at
man kan opnå en sundhedsfaglig effekt ved at holde afstand, vise hensyn og følge myndighedernes anvis‐
ninger. Kan ministeren forestille sig, at man med de eksisterende værktøjer kan opnå samme effekt ved
f.eks. at lade politiet patruljere hyppigere, indskærpe myndighedernes anbefalinger og lignende? ”
Svar:
16
Sundheds- og Ældreministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til den af Sundhedsstyrelsen
anførte bemærkning på s. 1 i styrelsens høringssvar af 25. marts 2020 til L nr. 158 om, at:
”Sundhedsstyrelsen understreger i denne forbindelse, at der ikke ud fra sundhedsfaglig dokumentation
kan fastsættes en øvre grænse for et bestemt antal deltagere i en forsamling, men vil foreslå at man an‐
lægger en mere kvalitativ tilgang, hvor myndighederne konkret vejleder om hvordan forsamlinger, arran‐
gementer mv. kan gennemføres forsvarligt ud fra sundhedsfaglige råd. ”
Hertil bemærkes, at som det fremgår af mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158, er regeringens
altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af CO‐
VID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværk‐
sat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndig‐
hederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbre‐
delse af Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 10:
”Frygter ministeren ikke, at en skærpelse som denne (forbud mod forsamlinger) kan fremme en kultur,
hvor borgerne begynder at agere politi overfor hinanden, og at dette kan have negativ effekt i sig selv? ”
Svar:
Det er min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvarligt i den‐
ne meget alvorlige situation. Det er ligeledes min oplevelse, at den brede befolkning i stor grad efterlever
myndighedernes anbefalinger og de indførte restriktioner og forbud, og at der i øvrigt er stor opbakning til
vores fælles bestræbelser på at værne om befolkningen og samfundet ved at inddæmme smitten mest mu‐
ligt.
Jeg deler derfor ikke den frygt, spørgeren giver udtryk for.
Spørgsmål nr. 11:
”Formuleringen omkring sammenkomster i private hjem er en anelse vag. Kan man være eksplicit i for‐
hold til, hvilken type sammenkomster man henviser til? Er det ungdomsfester? Over et vist antal? ”
Svar:
Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at
det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved
lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger. Dog fremgår det, at hvis det måtte vise
sig nødvendigt, vil der kunne fastsættes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammen‐
komster med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at udgøre en
særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
17
Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med lovfor‐
slaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted i private boliger.
Bemærkningerne forudsætter dog, at der, hvis det måtte være nødvendigt, kan fastsættes regler, som for‐
byder sammenkomster med personer uden for husstanden i private boliger, hvis sammenkomsten sker på
en sådan måde, at det skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO‐
VID-19).
Der er således alene tale om, at ministeren gives en mulighed for at regulere sådanne situationer, hvis
dette måtte vise sig nødvendigt for at imødegå sammenkomster med en særlig smittefare. Om en sådan
regulering måtte blive nødvendig, vil afhænge af udviklingen i den kommende tid. Foruden udviklingen i
epidemiens forløb vil også udviklingen i befolkningens adfærd skulle indgå. Det kan i den forbindelse
være relevant, om der f.eks. opstår tendenser til sammenkomster, som har karakter af omgåelse af regler‐
ne om, at erhvervsdrivendes indendørs serveringssteder, herunder natklubber, barer og diskoteker, skal
holdes lukket for offentligheden, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om for‐
bud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
På den baggrund sigtes der med henvisningen til de nævnte sammenkomster således særligt til arrange‐
menter mv., som kan sidestilles med arrangementer mv. på natklubber, barer og diskoteker. Afhængig af
de nærmere omstændigheder vil såkaldte ”coronafester”, som der allerede har været eksempler på presse‐
omtale af, i private boliger eksempelvis kunne blive omfattet, hvis den nuværende bekendtgørelse ændres,
i det omfang disse skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO‐
VID-19).
Afslutningsvis bemærkes det, at det følger af det ovenfor anførte, at almindelige private sammenkomster i
form af f.eks. fejringer, middage eller fester i private boliger ikke vil blive reguleret i medfør af § 6, stk.
1, som ændret ved dette lovforslag.
Spørgsmål nr. 12:
”Definitionen på nære relationer er ret restriktiv og ser ud til f.eks. at udelukke kærester, der ikke bor
sammen, svigerforældre og stedforældre m.v. Kan ministeren sikre en mere bred definition? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.
Spørgsmål nr. 13:
”Kan ministeren være mere konkret i forhold til, hvor ofte der skal have været forsamlet mennesker på et
sted, før man vælger at lukke det? ”
Svar:
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det
18
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en
alment farlig sygdom det pågældende sted.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes, at adgangen til at ned‐
lægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilovens
§§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er til‐
strækkelige for at forhindre smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes forud‐
sættes, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i medfør af epidemilovens §
6, stk. 1, som også foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til
at forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud
mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen
på et offentligt tilgængeligt sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende
forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på en sådan måde, som
efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kan politi‐
et påbyde personerne at forlade stedet.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge
forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne
tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende
sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Spørgsmål nr. 14:
”Er ministeren angående forslag om forbud mod ophold på bestemte steder enig i, at det vil være at fore‐
trække, hvis man kan løse problemet på en mindre indgribende måde ved eksempelvis at lade politiet op‐
løse forsamlinger, men tillade mindre grupper at benytte et givent areal hensynsfuldt? ”
Svar:
Det er jeg enig i. Derfor er det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at det forudsættes, at adgangen
til at nedlægge forbud mod ophold og færden ikke vil blive anvendt, hvis regler fastsat i medfør af epide‐
milovens § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, i det konkrete tilfælde
er tilstrækkelige til at forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.
En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således – med den nuværende bekendtgørelse ud‐
stedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1 – i almindelighed bl.a. forudsætte, at faren for smittespredning
ikke kan imødegås ved at benytte den eksisterende adgang at påbyde konkrete personer at forlade stedet.
Denne forudsætning vil ifølge lovforslagets bemærkninger være opfyldt, hvis der – f.eks. på baggrund af
politiets erfaringer med det pågældende sted – kort tid efter meddelelsen af sådanne forbud må forventes
på ny at indfinde sig andre personer på stedet.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår påbud efter bekendtgørelsens § 2 ikke længere er tilstræk‐
keligt til at imødegå faren for smittespredning.
. / .
19
Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 64 til L 158.
Spørgsmål nr. 15:
”Hvordan ser ministeren på, at man på den ene side gerne vil have borgere til at være udenfor, og
samtidig lægger op til at begrænse adgangen til udendørs arealer? Mange borgere har ikke adgang til ha‐
ve, men kan ende med at sidde indenfor i en lejlighed i ugevis. ”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringens altoverskyggende hovedpriori‐
tet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest
muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede
har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de for‐
nødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom
2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Myndighederne har allerede måttet oplyse om, at det er gavnligt, hvis man har mulighed for at erstatte
den sædvanlige gåtursrute på et populært sted, hvor mange mennesker er samlet, til nye ruter, hvor man
kan spadsere med bedst mulig afstand til andre for på den måde at begrænse smitten.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke med lovforslaget gives hjemmel til at hindre, at man færdes
udenfor.
Spørgsmål nr. 16:
”Hvor mange tilfælde har der været, hvor politiet har måttet rydde samme område flere gange? Og hvor
mange forskellige områder er der tale om på landsplan? ”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har
oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der er meddelt i alt 20 påbud efter bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020
om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindel‐
se med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Efter denne bekendtgørelse kan der meddeles påbud efter § 2, stk. 1, i forbindelse med ophold for mere
end 10 personer på steder, hvor politiet skønner, at der er en særlig risiko for smittespredning. Der kan
også meddeles påbud efter § 8 til erhvervsdrivende, der har overtrådt bekendtgørelsens § 7 om plads, in‐
formation og hygiejne mv., og hvor der ikke er udsigt til, at den erhvervsdrivende fremover vil overholde
§ 7.
Ud af de 20 meddelte påbud er to af dem meddelt på samme geografiske placering, men til forskellige
personkredse. De to påbud, som er meddelt samme sted, er begge givet ved en udendørs træningsfacilitet
ved SDU i Odense.
20
Herudover er der ikke geografisk sammenhæng i de meddelte påbud. ”
Spørgsmål nr. 17:
”Hvor mange bøder og for hvilke forseelser under epidemiloven har der været uddelt? ”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har
oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der fra ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud
mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med
håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19) den 18. marts 2020 kl. 10 og til og med den 26.
marts 2020 er rejst i alt 117 sigtelser for overtrædelse af bekendtgørelsen.
Ifølge bekendtgørelsens § 11, stk. 1, kan der straffes med bøde i forhold til følgende overtrædelser:
– Den, der afholder eller deltager i et arrangement mv., hvor der er mere end 10 personer til stede, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
– Erhvervsdrivendes undladelse af at holde lokaler lukket, som foreskrevet i bekendtgørelsens § 6, stk.
1.
– Erhvervsdrivendes undladelse af at opfylde kravene i bekendtgørelsens § 7 (plads, information og hy‐
giejne mv.).
– Undladelse af at efterkomme påbud meddelt efter § 2, stk. 1 (ophold for mere end 10 personer på ste‐
der, hvor politiet skønner, at der er en særlig risiko for smittespredning).
– Erhvervsdrivendes undladelse af at efterkomme et påbud efter § 8 om at holde et lokale lukket i en
nærmere bestemt periode.
Rigspolitiet kan ikke uden en manuel gennemgang oplyse, hvor mange af sigtelserne, der på nuværende
tidspunkt har ført til udstedelse af et bødeforelæg, eller hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen den enkel‐
te sigtelse er rejst efter. En sådan manuel gennemgang er ikke mulig inden for den fastsatte tidsfrist. ”
Spørgsmål nr. 18:
”Vil ministeren udarbejde et skema over klagemulighederne i henhold til de foranstaltninger, der er om‐
fattet af lovforslaget? ”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges ind til lovforslagets konsekvenser for muligheden for at
klage over afgørelser, der kan træffes efter epidemiloven, over for borgerne.
I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige andre
myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og ældremini‐
steren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier til at ud‐
øve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der fastsættes
i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågældende regler.
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be‐
myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.
21
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til
en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at politiets afgørelser kan påklages til Rigspolitiet, der
som overordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse
derimod ikke kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken
kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder.
Lovforslaget vil med andre ord ikke indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke længere vil
kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Nedenfor er indsat et skema over de typer af afgørelser, som er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 2. Der er
tale om afgørelser, som sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder til at træffe, og
som sundheds- og ældreministeren har bemyndiget andre myndigheder til at træffe. Det bemærkes i den
forbindelse, at afgørelser, der træffes af Sundheds- og Ældreministeriets departement (sundheds- og æl‐
dreministeren) i første instans, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, idet der ikke er tale
om, at en sådan afgørelse træffes efter bemyndigelse (delegation). Den ordning, der foreslås med lovfor‐
slagets § 1, nr. 2, medfører ingen ændringer heri.
Det kan til orientering oplyses, at de regler, der kan træffes afgørelse efter, er fastsat i de bekendtgørelser,
der er udstedt i medfør af epidemiloven. Der er i skemaet nedenfor på den baggrund alene henvist til den
relevante bekendtgørelse. Eventuelle ændringer som følge af L 158 er angivet med kursiv.
Skema over mulige afgørelser, der kan træffes over for borgerne efter bemyndigelse efter § 1, stk.
2, epidemiloven i relation til COVID-19, og klagemuligheder over sådanne afgørelser
Gældende ret L 158
Hvad kan der træffes af‐
gørelse om?
Hvem træffer afgørel‐
sen?
Til hvem kan afgø‐
relsen påklages?
Hvor kan afgørelsen
påklages, hvis mulig‐
heden for at fastsæt‐
te regler om adgan‐
gen til at klage over
afgørelser, udnyttes
Påbud om at lade sig
Undersøge af sundhedsper‐
son
Indlægge på et sygehus el‐
ler anden egnet facilitet
Isolere i egnet facilitet
Iværksætte tvangsmæssig
behandling af en person.
Styrelsen for Patientsik‐
kerhed
Sundheds- og Ældre‐
ministeriet
Ingen ændring
22
Bekendtgørelse nr. 214 af
17. marts 2020 om undersø‐
gelse, indlæggelse eller iso‐
lation og tvangsmæssig be‐
handling i medfør af lov om
foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførba‐
re sygdomme i forbindelse
med håndtering af Corona‐
virussygdom 2019 (CO‐
VID-19)
Afvisning af en borger i
medfør af et forbud eller re‐
striktioner for besøgendes
adgang til offentlige og pri‐
vate plejehjem (og plejebo‐
liger, aflastningspladser,
anbringelsessteder og botil‐
bud m.v.) og sygehuse (og
klinikker)
Bekendtgørelse nr. 215 af
17. marts 2020 om afspær‐
ring og besøgsrestriktioner
på plejehjem og sygehuse i
forbindelse med håndtering
af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19)
Der vil som udgangs‐
punkt være tale om fak‐
tisk forvaltningsvirk‐
somhed. I det omfang
der i det konkrete tilfæl‐
de måtte være tale om
en afgørelse, vil denne
blive truffet af det en‐
kelte plejehjem, syge‐
hus m.v.
Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed og heref‐
ter Sundheds- og Æl‐
dreministeriet
Det skal afdækkes,
hvor klageadgangen
fremadrettet skal lig‐
ge.
Oplysninger om sundheds‐
tilstand og tilladelse til frit
samkvem for skibe og luft‐
fartøjer, som ankommer fra
udlandet.
Bekendtgørelse nr. 220 af
17. marts 2020 om foran‐
staltninger mod smitsomme
og andre overførbare syg‐
domme på transportområ‐
det.
Epidemikommissioner‐
ne
Sundheds- og Ældre‐
ministeriet
Ingen ændring
Fravigelse af privates plig‐
ter over for det offentlige på
Erhvervsministeriets områ‐
de.
Finanstilsynet Det antages, at Fi‐
nanstilsynets afgørel‐
ser efter gældende ret
vil kunne påklages til
Erhvervsankenævnet.
Det fastsættes udtryk‐
keligt, at afgørelserne
kan påklages til Er‐
hvervsankenævnet.
23
Bekendtgørelse nr. 223 af
17. marts 2020 om fravigel‐
se af privates pligter over
for det offentlige på Er‐
hvervsministeriets område i
forbindelse med håndtering
af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19)
Påbud til erhvervsdrivende
om at holde lokaler (og an‐
dre lokaliteter, som fysiske
eller juridiske personer rå‐
der over) lukket for offent‐
ligheden i en nærmere be‐
stemt periode
Bekendtgørelse nr. 224 af
17. marts 2020 om forbud
mod større forsamlinger og
forbud mod adgang til og
restriktioner for visse loka‐
ler i forbindelse med hånd‐
tering af Coronavirussyg‐
dom 2019 (COVID-19)
Den stedlige politidirek‐
tør
Sundheds- og Ældre‐
ministeriet
Rigspolitiet i stedet
for Sundheds- og Æl‐
dreministeriet
Påbud til virksomheder og
personer om bl.a. at
Indberette oplysning om
lagre af lægemidler m.v.
Nedbringe og sprede lagre
af lægemidler m.v.
Påbud til apoteker om udle‐
vering af lægemidler
Påbud om medicinpriser
Bekendtgørelse nr. 252 af
22. marts 2020 om læge‐
middelberedskabet i forbin‐
delse med håndtering af Co‐
ronavirussygdom 2019
(COVID-19)
Lægemiddelstyrelsen Sundheds- og Ældre‐
ministeriet
Ingen ændring
24
Påbud om sikring af forsy‐
ningen af medicinsk udstyr
og personlige værnemidler
Bekendtgørelse nr. 253 af
22. marts 2020 om særlige
foranstaltninger vedrørende
forsyning af medicinsk ud‐
styr og personlige værne‐
midler i forbindelse med
håndtering af Coronavirus‐
sygdom 2019 (COVID-19)
Lægemiddelstyrelsen Sundheds- og Ældre‐
ministeriet
Ingen ændring
Spørgsmål nr. 19:
”Hvis en gruppe personer vil demonstrere fredeligt, udendørs og med god afstand imellem hinanden, vil
det da være foreneligt med hensynet til den offentlige sundhed? ”
Svar:
For så vidt angår den foreslåede ordnings forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds‐
konvention (EMRK) henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor bl.a. forholdet til
forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79 og EMRK artikel 11 er nærmere omtalt.
Det fremgår bl.a. heraf, at såvel den gældende § 6 i epidemiloven om forbud mod afholdelse og deltagelse
i større forsamlinger som den foreslåede udvidelse af bestemmelsen, hvorefter der vil kunne fastsættes
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller
i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat af
hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller
forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet. Det fremgår endvidere, at det forudsættes,
at indgreb mod forsamlinger foretaget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil
blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning mv., som efter en konkret vurdering er nød‐
vendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.
Det forudsættes således, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller indskrænkes, så snart
de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at
der ved fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mu‐
lighed for at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med
hensynet til den offentlige sundhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes endelig, at det i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod
større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte‐
ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er fastsat, at bekendtgørelsens §§ 1 og 2 om forbud mod
større forsamlinger mv. ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øje‐
med.
Spørgsmål nr. 20:
25
”Vil forbuddet mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted, have betydning i forhold til
plejefamilier eller mindre bosteder, hvor beboerne lever og bor sammen nærmest som en familie? ”
Svar:
Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at
det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved
lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger.
Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med lovfor‐
slaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted i private boliger.
Om mindre bosteder fremgår det, at det forudsættes, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at
personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå
et vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. studerende i kollegie‐
boliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt et specifikt mindre bosted, vil kunne sidestilles med de
nævnte boligtyper eller bofællesskaber.
. / .
Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 185.
Spørgsmål nr. 21:
”Hvordan defineres almindelig færden kontra ophold, når forbuddet mod ophold på steder, hvortil der er
almindelig adgang, ikke gælder almindelig færden igennem f.eks. en park? ”
Svar:
Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågæl‐
dende sted.
Politiet vil i medfør af regler fastsat efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne forbyde op‐
hold det pågældende sted. Et forbud vil derimod ikke omfatte almindelig færden det pågældende sted.
Udtrykket ”almindelig færden” forudsættes eksempelvis at omfatte situationer, hvor man går henover en
plads eller igennem en park, som er omfattet af forbuddet.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det Sundheds- og Ældre‐
ministeriets vurdering, at en sådan adgang til at fastsætte regler om forbud mod ophold bestemte steder
bør indføres i epidemiloven idet – afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller ind‐
dæmme udbredelsen af COVID-19 – kan vise sig, at øvrige foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige til
at forhindre smittespredning på steder i det offentlige rum, hvor flere personer typisk befinder sig tæt på
hinanden, herunder på strande, pladser og veje og i parker. Det gælder ikke mindst, hvis det er nødvendigt
at fortsætte indsatsen i foråret og sommeren, hvor sådanne steder i stigende omfang må forventes at blive
benyttet af offentligheden.
26
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiets forbud efter regler fastsat i medfør af
bestemmelsen bl.a. kunne omfatte offentlige parker, strande, pladser, veje, forlystelsesparker, banegårde
og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.
Spørgsmål nr. 22:
”Kan forbuddet mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang, gælde private skove over 5 ha? ”
Svar:
Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en
alment farlig sygdom det pågældende sted.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiets forbud efter regler fastsat i medfør af
bestemmelsen bl.a. kunne omfatte offentlige parker, strande, pladser, veje, forlystelsesparker, banegårde
og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden. Der er ikke i bemærkningerne taget stilling
til, om et forbud vil kunne omfatte private skove.
Hvorvidt politiet efter omstændighederne vil kunne nedlægge et sådant forbud vil i øvrigt bl.a. afhænge
af, om der er almindelig adgang til den pågældende private skov, og om de øvrige betingelser for at ned‐
lægge et forbud er opfyldt. For så vidt angår spørgsmålet om almindelig adgang vil reglerne i naturbe‐
skyttelsesloven om ret til at færdes i privatejede skove skulle indgå i vurderingen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Spørgsmål nr. 23:
”Er der grænser for tidsrummets længde og antallet af forlængelser ved nedlæggelse af forbud mod op‐
hold på steder, hvortil der er almindelig adgang? ”
Svar:
Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågæl‐
dende sted.
Om rammerne for nedlæggelse af et forbud, hvis det måtte blive nødvendigt at fastsætte regler, der giver
politiet mulighed for at nedlægge sådanne forbud, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at et
forbud vil skulle nedlægges for et bestemt tidsrum, men at tidsrummet vil kunne forlænges, hvis betingel‐
serne for nedlæggelse af forbud fortsat er opfyldt.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge
forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.
27
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne
tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende
sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Spørgsmål nr. 24:
”Gælder forbuddet mod eller restriktioner for adgang til udendørs offentlige idrætsanlæg, legepladser
m.v. kun offentlige idrætsanlæg, legepladser m.v. og ikke private? ”
Svar:
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældreministeren, når det er nød‐
vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte
regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.
Efter den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der fremover også vil
kunne fastsættes regler om adgang til eller restriktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner,
idrætsanlæg og legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om idrætsanlæg og legepladser. Herudover
vil der kunne fastsættes regler om lignende faciliteter, som frembyder smittefare. Det omfatter eksempel‐
vis udendørs fitnessanlæg, hvor brugerne rører ved de samme redskaber. Også faciliteter, der som følge
af, at brugerne ved anvendelse heraf kan komme i tæt kontakt med hinanden med heraf følgende smittefa‐
re, vil kunne være omfattet.
Bestemmelsen finder alene anvendelse på idrætsanlæg, legepladser mv., som en offentlig myndighed rå‐
der over.
Det bemærkes dog, at der i medfør af epidemilovens § 12 b, der ligeledes foreslås udvidet, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 9, fremover vil kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for ad‐
gangen til eller brugen af alle lokaler og andre lokaliteter, som fysiske og juridiske personer råder over,
og hvortil offentligheden har adgang. Der vil med den foreslåede bestemmelse eksempelvis kunne fast‐
sættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for brug af udendørsarealer, herunder forlystel‐
sesparkers udendørsarealer, campingpladser og golfbaner.
Bestemmelsen vil således også principielt kunne benyttes over for legepladser, der ejes af private, f.eks.
legepladser i tilknytning til private daginstitutioner, hoteller m.v.
Spørgsmål nr. 25:
”Vil der være klageadgang i tilfælde af ekspropriation på baggrund af forbuddet mod eller restriktioner
for adgang til lokaler og udendørsområder, som fysiske eller juridiske personer råder over? ”
Svar:
Efter epidemilovens § 27 kan sundheds- og ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger
efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Sådanne foranstaltninger, herunder hvis de måtte udgøre ekspropriative indgreb, vil kunne påklages efter
de regler, der gælder for klage over den konkrete foranstaltning truffet i medfør af loven. Der henvises i
den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5. I det omfang sådanne indgreb ikke har
28
karakter af afgørelser, vil man kunne rette henvendelse til vedkommende myndighed og gøre sit krav gæl‐
dende.
Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af de specielle bemærkninger til den gældende epidemilovs § 27, at
det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra en række momenter, om anvendelsen af den pågældende
bestemmelse, f.eks. regler fastsat i medfør af epidemilovens § 12 b med de med lovforslaget foreslåede
ændringer, i det konkrete tilfælde vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb. Det fremgår endvidere, at
det må antages, at sådanne foranstaltninger ofte ikke vil skulle anses for ekspropriative indgreb i grundlo‐
vens forstand, men at det imidlertid næppe på forhånd kan udelukkes, at et indgreb efter omstændigheder‐
ne vil kunne anses for ekspropriativt.
I tilfælde, hvor det vurderes, at der ved gennemførelse af en foranstaltning med hjemmel i epidemiloven
vil være tale om et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand, følger det af epidemilovens § 27, stk. 2,
at der skal ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Kan der ikke opnås enighed, må
spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene. Der henvises til Folketingstidende 2019-20, A, L 133
som fremsat, side 35 ff.
Spørgsmål nr. 26:
”Vil det være muligt for folkekirken at holde åbent i påsken f.eks. på denne vis: Langfredag kl. 10-11:
Organisten spiller "Hil dig frelser og forsoner", mens 7 personer af gangen går ind - med to meter imel‐
lem sig - beder fadervor og får en velsignelse - og går ud igen. 5-10 minutter i alt. Så kommer næste hold
ind. Kirketjeneren tæller. Det samme Påske Søndag. ”
Svar:
Det følger af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og
forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussyg‐
dom 2019 (COVID-19), at bl.a. offentlige kirkeinstitutioner skal holde deres lokaler lukket for offentlig‐
heden. Bestemmelsens stk. 2 indeholder en undtagelse for folkekirkens kirkelige handlinger, herunder be‐
gravelser og bisættelser, dåb og vielser. Undtagelsen omfatter derimod ikke gudstjenester og andagter mv.
En gudstjeneste eller andagt som den, der spørges til, uanset den beskrevne fremgangsmåde og liturgi, vil
således ikke kunne gennemføres, som § 5 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er formuleret på
nuværende tidspunkt.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at § 5 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er udstedt
med hjemmel i den gældende § 6 a i epidemiloven. Den ændring af epidemilovens § 6 a, der foreslås med
lovforslaget, vil ikke i sig selv ændre ved ovenstående resultat, idet bestemmelsen fortsat vil indeholde
hjemmel til at regulere adgang til folkekirkens lokaler.
Spørgsmål nr. 27:
”Er det korrekt, at såfremt der er indført besøgsrestriktioner, er den eneste undtagelse hertil besøg ved
kritisk sygdom eller besøg af forældre til indlagte børn? ”
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, vil
der kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktioner for besøgendes adgang til nærmere
bestemte opholds- og bosteder.
29
I den forbindelse forudsættes det, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situationer fra en
borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved kritiske situationer forstås ifølge lovbe‐
mærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres eller an‐
dre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som kognitivt
fungerer som et barn.
Spørgsmål nr. 28:
”Er det korrekt, at det er henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionrådets beslutning, hvorvidt det und‐
tagelsesvist skal være muligt at aflægge besøg i kritiske situationer? Og i bekræftende fald er det da mu‐
ligt for berørte personer at klage, såfremt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke vælger at lade
undtagelsen gælde? ”
Svar:
. / .
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 185.
Spørgsmål nr. 29:
”Hvad er begrundelsen for, at kommunalbestyrelsen og regionrådet kan bestemme, hvorvidt det skal være
muligt at aflægge besøg i kritiske situationer eller ej? ”
Svar:
Det fremgår af den gældende § 12 c i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
domme, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besø‐
gendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.
Disse regler er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020 om afspærring og besøgsrestrik‐
tioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Det følger heraf, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde hhv. kommunalbestyrelsen og regionsrådet
at udstede midlertidigt forbud eller restriktioner for besøgende.
At kompetencen i bekendtgørelsen er delt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og henholdsvis regions‐
råd eller kommunalbestyrelse på denne måde skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed har den sundheds‐
faglige indsigt til at vurdere, hvornår og med hvilket generelt sigte et påbud om forbud eller restriktioner
skal udstedes. Samtidig har henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionen det nødvendige lokale og regi‐
onale kendskab til at beslutte, hvordan påbuddet skal udmøntes for de konkrete plejehjem og sygehuse
m.v. i deres område.
Den foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved anbringelsessteder
og botilbud omfattes af bestemmelsen, ændrer imidlertid ikke ved, at sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg. Det fremgår i den forbindelse af be‐
mærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske
situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved kritiske situationer forstås
ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres
eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som
kognitivt fungerer som et barn.
Således forudsættes det, at hverken regionsrådet eller kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at besøg i
sådanne kritiske situationer ikke vil kunne findes sted.
30
Der vil som udgangspunkt være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvis en borger nægtes adgang til
eksempelvis et plejehjem eller et sygehus. I det omfang der i det konkrete tilfælde måtte være tale om en
afgørelse, vil denne afgørelse kunne påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Spørgsmål nr. 30:
”Hvordan defineres private anbringelsessteder? ”
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, at der vil
kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige
og private anbringelsessteder og botilbud m.v. på det sociale område.
Forslaget skyldes et behov for at beskytte de særligt sårbare personer, som kan opholde sig på disse ste‐
der, mod smittet med COVID-19.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at private anbringelsessteder til børn og unge efter § 66, stk. 1,
i lov om social service kan være:
• Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier
• Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder
• Opholdssteder
• Selvejende døgninstitutioner
• Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling
Det er imidlertid ikke hensigten med ændringen af § 12 c, at gøre det muligt at fastsætte regler om forbud
mod eller restriktioner for besøgende til børn og unge i plejefamilier, men alene på institutionslignende
anbringelsessteder som opholdssteder og døgninstitutioner.
Spørgsmål nr. 31:
”Kan der også indføres besøgsrestriktioner i forhold til en plejefamilie? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 30 til L 158.
Spørgsmål nr. 32:
”Er der en grænse for, hvor længe besøgsrestriktioner kan gælde, og er der mulighed for at forlænge be‐
søgsrestriktioner? ”
Svar:
Det fremgår af epidemilovens § 12 c, som ændret ved lovforslaget, at sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private pleje‐
hjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v. og sygehuse og klinikker.
31
Der er fastsat nærmere regler om forbud mod og besøgsrestriktioner i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts
2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Co‐
ronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommunalbe‐
styrelsen midlertidigt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til plejehjem, når
det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom. Styrelsen for
Patientsikkerhed kan give et tilsvarende påbud, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
COVID-19.
Det følger heraf, at et forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang vil være en midlertidig foran‐
staltning og alene vil kunne opretholdes, så længe det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme ud‐
bredelsen af en alment farlig sygdom eller COVID-19. Varigheden vil derfor bero på en konkret vurde‐
ring.
Spørgsmål nr. 33:
”Bemyndigelsen til at kunne fravige lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres behandlings- og
plejerettigheder og andre rettigheder vil kunne anvendes i en periode efter en epidemi, indtil behandlings-
og personalekapaciteten er normaliseret. Men hvor længe er det? ”
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, hvor længe den nuværende epidemi vil vare og dermed heller ikke, hvilket sce‐
narium sundhedsvæsenet vil stå i efter en sådan epidemi.
Jeg har dog noteret mig, at Sundhedsstyrelen i sit notat om suspension af udrednings- og behandlingsret‐
ten af 8. marts 2020 til Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det er styrelsens anbefaling, at udred‐
nings- og behandlingsretten bør suspenderes, indtil epidemien er overstået, hvilket vil sige efter ca. 3 må‐
neder. Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at styrelsen vil kunne meddele Sundheds- og Ældreministeriet,
når det ikke længere er nødvendigt med en suspension.
. / .
Udvalget har modtaget dette notat i mit svar på spørgsmål nr. 23 til L 133.
Det kan desuden efter min opfattelse ikke udelukkes, at der efter en epidemi fortsat vil kunne være behov
for begrænsning af visse rettigheder med henblik på at kunne afvikle de formentligt mange behandlinger,
som det under epidemien ikke har været muligt at udføre.
Sundheds- og Ældreministeriet holder sig desuden løbende orienteret om sundhedsvæsenets behandlings-
og personalemæssige kapacitet gennem Danske Regioner og KL.
Spørgsmål nr. 34:
”Hvem vurderer, hvornår behandlings- og personalekapaciteten i sundhedsvæsenet atter er normaliseret,
og bemyndigelsen til at kunne fravige lovgivningen ikke længere skal gælde? ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 33 til L 158.
32
Spørgsmål nr. 35:
”Har ministeren i tankerne at lukke større virksomheder, hvor der arbejder mange mennesker? ”
Svar:
Jeg kan henvise til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:
”Endelig bemærkes det, at det fortsat er hensigten, at reglerne om forbud ikke vil omfatte almindelig til‐
stedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads,
f.eks. fællesmøder. ”
Spørgsmål nr. 36:
”Kan ministeren bemyndige en anden minister, f.eks. udlændinge- og integrationsministeren, til at lukke
grænsen for asylansøgere? ”
Svar:
Sundheds- og ældreministeren har ikke mulighed for at bemyndige en anden minister til at lukke grænsen
for asylansøgere.
Spørgsmål nr. 37:
”Hvordan defineres nære pårørende i forhold til besøgsrestriktioner? ”
Svar:
Nærmeste pårørende vil være ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søsken‐
de eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde,
hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn. Familieforholdet er ikke altid det afgørende. Også en
person, som patienten eller borgeren er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold kunne anses for nærme‐
ste pårørende. Patientens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Hvem
der er nærmeste pårørende må afgøres i den konkrete situation.
Spørgsmål nr. 38:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det er muligt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgen‐
des adgang til plejeboliger, der er at betragte som beboerens egen private bolig? ”
Svar:
Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor det desværre har vist sig nødvendigt at fastsætte regler, der
kan fravige anden lovgivning for at sikre, at myndighederne har de rette redskaber med henblik på at fore‐
bygge og inddæmme smitte i situationer som den nuværende med udbruddet af COVID-19.
Nogle sårbare grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med COVID-19.
Det gælder bl.a. ældre personer, især ældre over 80 år.
Besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er et vigtigt redskab til at mindske risikoen for, at der startes nye
smittekæder med potentielt fatale følger for bl.a. beboere i plejeboliger, men også for de øvrige personer,
der kan komme i kontakt med vedkommende eller er afhængige af hjælp fra det samme personale. Dertil
kommer behovet for sikre, at vi ikke sætter sygehusvæsnet under unødigt pres.
33
Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi plejer, og jeg er klar
over, at et besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er en meget indgribende foranstaltning, som kan være
svær at forstå.
Jeg bemærker imidlertid, at det forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situatio‐
ner fra beboerens nære pårørende.
. / .
Om forståelsen af begrebet nære pårørende henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 37 til L
185.
Spørgsmål nr. 39:
”Kan indførelse af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder have den konsekvens, at forældre og børn
kan blive forhindret i at mødes, og i bekræftende fald, hvilke initiativer vil ministeren tage for at bevare
relationen mellem forældre og børn? ”
Svar:
Efter epidemilovens § 12 c kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod eller re‐
striktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser her‐
til.
Ved den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, vil der også ved bekendtgørelse kunne
fastsættes regler om forbud mod besøgendes adgang til anbringelsessteder og botilbud m.v. eller restrikti‐
oner for besøg hertil.
Formålet med ændringen er at beskytte de sårbare grupper, som kan opholde sig på disse steder, mod
smittet med COVID-19.
Det foregår dog af lovforslaget, at der vil kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktio‐
ner, og at det i den forbindelse forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situatio‐
ner fra en borgers nære pårørende.
Ved kritiske situationer forstås f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller
forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsev‐
ne, som kognitivt fungerer som et barn.
Besøgsrestriktioner på anbringelsessteder vil derfor ikke forhindre, at forældre kan besøge deres barn.
Spørgsmål nr. 40:
”Har ministeren til hensigt at sætte hurtig udredning for brystkræft ud af kraft med bemyndigelsen om at
kunne fravige lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres behandlings- og plejerettigheder og andre
rettigheder? ”
Svar:
L 158 vedrører ikke sundhedslovens § 88, som giver patienter med kræftsygdomme og visse tilstande af
hjertesygdomme ret til behandlingsforløb inden for en bestemt tidsperiode – også kaldet maksimale ven‐
tetider.
34
Spørgsmål nr. 41:
”Hvordan defineres almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads i forhold til forbuddet mod, at flere per‐
soner befinder sig på samme sted? ”
Svar:
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås der en ændring af § 6, stk. 1, i den gældende epidemilov. Ved æn‐
dringen lægges der op til at ændre bestemmelsens ordlyd, så der bliver mulighed for at fastsætte regler om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.
Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det fortsat er hensigten, at reglerne
om forbud ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne
omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads,
eller om der er tale om en forsamling.
Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads omfatter navnlig ophold og færden på arbejdspladsen, som
er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.
Jeg vil i øvrigt generelt opfordre til, at alle arbejdspladser – for at forebygge smitte blandt medarbejdere –
følger de generelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne for god hygiejne og iværksætter tiltag for at
forebygge smitte.
Spørgsmål nr. 42:
”Kan ministeren komme med flere eksempler på, hvornår der kan fastsættes regler, der gælder for private
boliger, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted? ”
Svar:
. / .
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 158.
Spørgsmål nr. 43:
”Er ministeren allerede nu vidende om, at ministeren vil benytte sig af bemyndigelser, som ministeren får,
når lovforslaget vedtages, og i bekræftende fald hvilke? ”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er vurderingen, at de tiltag, der allerede er iværksat for at
hindre smitte, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne har
de fornødne redskaber til at udføre opgaven, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse
redskaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.
Afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19
kan det vise sig nødvendigt at ændre de regler, der i dag er fastsat medfør af epidemiloven.
Der kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed siges noget om, hvilke regler der eventuelt kan blive
behov for at ændre. Dette afhænger bl.a. af, hvordan smittespredningen udvikler sig, om borgene følger
35
myndighedernes råd m.v. Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere,
hvilke tiltag der er nødvendige.
Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige og vil skulle ophøre,
så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdom‐
men. Eventuelle nye regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås i dette lov‐
forslag (L 158), vil således blive omfattet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklau‐
sul, lovforslaget (loven) bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de bekendtgørelser, der
allerede er udstedt i medfør af epidemiloven som følge af COVID-19.
Som det fremgår af betænkningen til det lovforslag (L 133), som førte til lov nr. 208 af 17. marts 2020,
vil vi i COVID 19-følgegruppen løbende drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til håndteringen af CO‐
VID-19, ligesom følgegruppen vil følge udviklingen i smittespredningen og blive inddraget i forbindelse
med tiltag, der er på vej, herunder i form af udmøntning af bemyndigelser. I forbindelse med akutte haste‐
sager med behov for hurtig handling, vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt. Følgegruppen vil
naturligvis blive inddraget på samme måde i forbindelse med eventuel udmøntning af de foreslåede be‐
myndigelser i nærværende lovforslag (L 158).
Spørgsmål nr. 44:
”Hvordan sikres det, at lovgivningen ikke bliver udnyttet? ”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,
der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende,
at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderli‐
gere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige og vil skulle ophøre,
så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdom‐
men. Eventuelle nye regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget, vil så‐
ledes blive omfattet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklausul, lovforslaget (loven)
bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de bekendtgørelser, der allerede er udstedt i med‐
før af epidemiloven som følge af COVID-19.
. / .
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 43, vil COVID-19-følgegruppen – der som tilken‐
degivet i betænkningen til lovforslag L 133, der førte til lov nr. 208 af 17. marts 2020, løbende bliver
inddraget i forbindelse med tiltag, der er på vej – naturligvis også blive inddraget i forbindelse med even‐
tuel udmøntning af de foreslåede bemyndigelser i dette lovforslag (L 158).
Spørgsmål nr. 45:
36
”Er det planen med lovforslaget at lukke campingpladserne, og i bekræftende fald vil ministeren da hur‐
tigt og tydeligt melde ud til de berørte? ”
Svar:
Efter den foreslåede ændring af § 12 b, 1. pkt., i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil der fremover
kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af uden‐
dørsarealer, som en fysisk eller juridisk person råder over.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil der herefter kunne fastsættes regler om forbud
mod adgang til eller restriktioner for brug af bl.a. campingpladser.
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er vurderingen, at de tiltag, der allerede er iværksat for at
hindre smitte, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne har
de fornødne redskaber til at udføre opgaven, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse
redskaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.
Med lovforslaget foreslås derfor en række nye handlemuligheder, så det sikres, at der er handlerum, hvis
det måtte vise sig nødvendigt. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at der nødvendigvis vil blive gjort brug
heraf.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 46:
”Hvis ministeren vælger at lukke campingpladserne, er der da taget højde for kompensation/erstatning til
de berørte? ”
Svar:
. / .
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 45 og 78 til L 158.
Spørgsmål nr. 47:
”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Frustrerede håndværkere: ¬Vi går 600 på samme
byggeplads” på nordjyske.dk den 19. marts 2020? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 158.
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Corona: Ansatte i oprør på supersygehus-bygge‐
ri” på fagbladet3f.dk den 26. marts 2020”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐
tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:
37
”Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges og tilrette‐
lægges, så det kan udføres forsvarligt. Dette gælder også i forhold til Corona-smitte. Arbejdstilsynet op‐
fordrer – på baggrund af Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af smitte med Coronavirus –
til, at arbejdsgiverne sørger for:
– At arbejdet tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde med en god afstand imellem sig. At der er hånd‐
vask eller håndsprit til rådighed for de ansatte.
– At mindske kontakt med andre. Det kan fx ske ved at forskyde mødetid, pauser og fyraften.
– Regelmæssig rengøring og afspritning af spiserum, toiletter mv.
Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet i den nuværende situation kun fører tilsyn i forhold til alvorlige
ulykker og klager, hvor tilsynet vil blive gennemført efter en konkret vurdering af klagen. Arbejdstilsynet
tager handling, hvis der er grund til at tro at arbejdsforholdene ikke er i orden. Det gælder også i forhold
til retningslinjerne vedrørende Coronavirus. Arbejdstilsynet har allerede kontaktet sygehusbyggepladsen i
Gødstrup og flere andre steder, hvor der er frygt for at retningslinjerne i forhold til smitte af Corona ikke
overholdes. ”
Det kan desuden oplyses, at regionerne som bygherrer af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier har
igangsat en række konkrete tiltag for generelt at reducere risikoen for smitte på byggepladserne. Tiltagene
omfatter alle arbejdstagere på byggepladserne og omfatter bl.a. karantæne efter indrejse i Danmark, ind‐
skærpelser over for entreprenørerne om at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og restriktioner på
antallet af arbejdere i hvert rum på byggepladsen.
Spørgsmål nr. 49:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved
grænseovergangene til Danmark?
Begrundelse: Asylansøgere har rejst gennem mange lande på deres vej til Danmark, og da Corona-virus‐
sen efterhånden findes overalt, er det ikke utænkeligt, at asylansøgere har pådraget sig smitte under rejsen
til Danmark. Derfor bør Danmark indtil videre suspendere asylansøgeres ret til at søge asyl i Danmark og
til at få deres ansøgning behandlet her, og asylansøgere afvises derfor ved grænseovergangene til Dan‐
mark. ”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlæn‐
dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand
til et ændringsforslag til udlændingeloven, som betyder, at der kan ske afvisning af asylansøgere ved de
danske grænseovergange, når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19).
Det ønskede ændringsforslag kan herefter udarbejdes på følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L158)
38
Af (…)
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og
udlændingeloven
(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)«.
[Konsekvensrettelse]
2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som senest ændret ved lov nr. 1591
af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 28 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),
kan udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af § 7, afvises, jf. stk. 1, nr. 7.«.
[Afvisning af asylansøgere]
2. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til: »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10«.
[Konsekvensrettelse]
3. I § 48 a, stk. 1, 5. pkt., indsættes efter »stk. 7, 3. pkt.,« ordene: »eller stk. 10,«.
[Konsekvensrettelse]
4. I § 52 b, stk. 6, ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10.«.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til § 01
Til nr. 1
Ændringsforslaget vil indebære, at asylansøgere på samme måde som udlændinge, der ikke har opholds‐
tilladelse eller ikke har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort her i landet, og nordiske statsbor‐
gere, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved de danske grænser i medfør af udlændingelo‐
39
vens § 28, stk. 1, nr. 7, dvs. hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold
her i landet.
Bestemmelsen vil give adgang til at afvise asylansøgere ved indrejsen fra såvel andre Schengenlande som
lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3.
Det vil være en forudsætning for, at der kan ske afvisning af asylansøgere efter ændringsforslaget, at det
er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Til nr. 2
Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., kan afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4,
og stk. 7, 3. pkt., træffes af vedkommende politidirektør.
Efter ændringsforslaget vil det være politiet, der i de enkelte tilfælde træffer afgørelse om afvisning ved
grænsen efter udlændingelovens almindelige regler.
Det foreslås således med ændringsforslaget, at politiet i udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., tillægges
kompetence til efter den foreslåede regel i udlændingelovens § 28, stk. 10, at træffe afgørelse om afvis‐
ning ved grænsen.
Politiets afgørelse om afvisning meddeles udlændingen skriftligt. Dette kan ske ved anvendelsen af en
standardformular om, at afvisning har fundet sted.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., træffer Udlændingestyrelsen, hvis en udlænding påberåber
sig at være omfattet af § 7, snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5
a eller 5 b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2,
6 eller 7, eller udvisning efter § 25, nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse.
Det foreslås med ændringsforslaget, at § 48 a, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis politiet efter den fore‐
slåede bestemmelse i § 28, stk. 10, har truffet afgørelse om afvisning ved indrejsen.
I tilfælde, hvor politiet i overensstemmelse med ændringsforslaget i udlændingelovens § 28, stk. 10, har
afvist en udlænding ved indrejsen, træffer Udlændingestyrelsen således efter ændringsforslaget ikke afgø‐
relse om bl.a. afvisning eller udvisning efter udlændingelovens § 48 a, 1. pkt., for så vidt angår en udlæn‐
ding, der påberåber sig at være omfattet af § 7 (asyl).
2. Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.
For så vidt angår muligheden for at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de lider af COVID-19, eller
hvis de formodes at kunne være smittet med COVID-19, kan jeg således tilføje, at det ikke vil være mu‐
ligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ordning, der har den konse‐
kvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark, kan udsendes til et land, hvor de er forfulgt eller risikerer
at blive udsat for behandling i strid med f.eks. Flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneske‐
rettighedskonventions art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling.
Det er ligeledes vurderingen, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at afvise
udlændinge, der ønsker at søge asyl i Danmark.
40
Det skyldes, at Danmark efter Dublinforordningen skal give asylansøgere adgang til landet, mens udlæn‐
dingemyndighederne vurderer, hvilket land der efter Dublinforordningen er ansvarligt for at behandle
asylansøgningen.
I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder en klausul, hvorefter en folkeretlig aftale kan
bringes til ophør uanset grundprincippet om aftalers bindende kraft. Det følger heraf, at enhver aftale an‐
ses for indgået med det forbehold, at omstændighederne ikke forandrer sig væsentligt, således at aftalens
opfyldelse bliver til alvorlig skade for parten. Hvis der er tale om forandringer, der indebærer, at uforand‐
ret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksistens eller velfærd, vil aftalen kunne tilsidesættes ud fra
almindelige nødretsgrundsætninger. Det er således muligt folkeretligt i ekstraordinære situationer at påbe‐
råbe sig reglerne om fundamentalt ændrede omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der kan indrejse asylansøgere, der er eller potentielt kan
være smittet med COVID-19, i Danmark, kan føre til, at Danmark efter en folkeretlig vurdering ikke læn‐
gere er forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen, skal efter min opfattelse ses i lyset af
antallet af indrejsende asylansøgere, og hvilken effekt det vil have på det danske samfund, at asylansøge‐
re, som er eller potentielt kan være smittet med COVID-19, tager ophold her i landet.
For så vidt angår antallet af asylansøgere registreres i øjeblikket et meget lavt antal nye ansøgninger.
Under henvisning til, at lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme tillige
finder anvendelse på asylansøgere og det lave antal asylansøgninger, er det vurderingen, at der ikke aktu‐
elt foreligger en situation, som indebærer, at Danmark efter en folkeretlig vurdering ikke længere er for‐
pligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen. ”
Spørgsmål nr. 50:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at beboere på asyl- og udrejsecen‐
tre: asylansøgere, afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge med‐
deles udgangsforbud og ikke kan modtage besøg, indtil Corona-krisen er overstået?
Begrundelse: Som reglerne er i dag, så er de nævnte persongrupper ikke frihedsberøvede, hvorfor de kan
færdes frit og modtage besøgende. Det skal undgås at smitte kommer ind på centret, hvilket blandt andet
vil umuliggøre udsendelse til hjemlandet, hvis der pludselig skulle være mulighed for det. ”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlæn‐
dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”1. Udlændinge- og Integrationsministeren har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand
til et ændringsforslag af udlændingeloven, som betyder, at der kan træffes bestemmelse om udgangsfor‐
bud og ophør af besøg på landets asylcentre, når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Corona‐
virussygdom 2019 (COVID-19).
Et sådant ændringsforslag kan formuleres på følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
41
(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L 158)
Af (…)
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og
udlændingeloven
(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)«.
[Konsekvensrettelse]
2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022, som senest ændret ved lov nr. 1591 af 27. december
2019, og ved § 14 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 42 m indsættes:
»§ 42 n. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indføres midlertidigt udgangsforbud for alle udlæn‐
dinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, når det anses for nødvendigt af hen‐
syn til at forebygge udbredelsen af coronavirussygdom (COVID-19).
§ 42 o. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indføres midlertidige begrænsninger i adgangen til
indkvarteringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, for besøgende, herunder et fuldstændigt forbud mod besøg, når det
anses for nødvendigt, af hensyn til at forebygge udbredelsen af coronavirussygdom (COVID-19).«.
[Udgangsforbud og ophør af besøg]
Bemærkninger
Til § 01
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 n foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan
fastsætte et udgangsforbud for alle udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter udlæn‐
dingelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og
udrejsecentre.
Udgangsforbuddet vil således også omfatte alle udlændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansø‐
gere, udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste udlændinge, som er indkvarteret på indkvarteringsste‐
der efter Udlændingestyrelsens bestemmelse.
Udgangsforbuddet indebærer, at alle udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlæn‐
dingestyrelsens bestemmelse, vil være omfattet af en generel regel, der forbyder dem at forlade indkvarte‐
ringsstedet.
42
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 n er at undgå smitte og spredning af covid-19 for beboe‐
re på et indkvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil betyde, at der i en periode ikke kan ske
udsendelse til hjemlandet, når muligheden herfor måtte opstå.
Der er tale om et midlertidigt udgangsforbud, idet formålet er at begrænse smitte og spredning af co‐
vid-19, og forbuddet vil således kun gælde, indtil Corona-krisen er overstået. Det forudsættes således, at
udgangsforbuddet kan iværksættes for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad gangen.
Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte
tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte myndigheder vil skulle afdækkes nær‐
mere.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 o foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan be‐
stemme, at udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, ikke kan modtage
besøg. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og udrejsecentre.
Forbuddet mod besøg vil således også omfatte alle udlændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asyl‐
ansøgere, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge, som er indkvarteret på indkvarte‐
ringssteder efter Udlændingestyrelsens bestemmelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 o er at undgå smitte og spredning af covid-19 for beboe‐
re på et indkvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil betyde, at der i en periode ikke kan ske
udsendelse til hjemlandet, når muligheden herfor måtte opstå.
Adgangen til besøg på modtage-, opholds-, hjem- og udrejsecentre er ikke fastsat ved lov, men er i dag i
et vist omfang reguleret gennem husordener udarbejdet af de respektive indkvarteringsoperatører. Hus‐
ordenerne kan eksempelvis fastsætte retningslinjer om, at besøg afvikles på beboerens værelse.
Udlændingemyndighederne har som en del af inddæmningsstrategien allerede indført midlertidige tiltag,
der skal mindske smittespredningen. Et af disse tiltag er et stop for ordinære besøg på indkvarteringsste‐
derne. Det indebærer dog, at der f.eks. kan gennemføres besøg, der har karakter af samvær mellem et barn
og en forælder, eller at udlændingen kan få besøg af sin advokat eller en anden partsrepræsentant.
Der indsættes med den foreslåede bestemmelse i § 42 o en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan træffe
beslutning om ophør af adgangen til besøg på alle indkvarteringssteder i asylcentersystemet. Forslaget in‐
debærer, at alle former for besøg ophører, herunder besøg fra familiemedlemmer, venner, advokater og
andre partsrepræsentanter. Det vil også omfatte besøg, der har karakter af samvær mellem et barn og en
forælder. De indkvarterede må i stedet opretholde telefonisk og elektronisk kontakt i den periode, hvor
besøgsophøret er iværksat.
Der er tale om et midlertidigt ophør i adgangen til besøg, idet formålet er at begrænse smitte og spredning
af covid-19, og ophøret vil således kun gælde indtil Corona-krisen er overstået. Det forudsættes således,
at Udlændingestyrelsen for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad gangen kan indføre et op‐
hør for alle former for besøg for at sikre, at de indkvarterede, personalet og myndigheder eller andre, der
måtte have deres daglige gang på stedet, ikke udsættes for smittespredning fra udefrakommende personer.
Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte
tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte myndigheder vi skulle afdækkes nær‐
mere.
2. Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.
43
For så vidt angår muligheden for at indføre et udgangsforbud for alle indkvarterede i asylcentersystemet,
kan jeg tilføje, at det ikke vurderes muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at
indføre en sådan ordning.
Et udgangsforbud, der generelt og døgnet rundt afskærer udlændinge indkvarteret på landets asylcentre
fra at forlade indkvarteringsstedet, vil således have karakter af forskelsbehandling omfattet af artikel 14
sammenholdt med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om den personli‐
ge frihed. EMRK artikel 14 stiller krav om, at forskelsbehandling skal kunne begrundes sagligt, hvilket
indebærer, at forskelsbehandlingen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål, og at der skal være pro‐
portionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret. Det er vurderingen, at et ud‐
gangsforbud som det beskrevne, som alene skal gælde for udlændinge indkvarteret på landets asylcentre,
men ikke for andre grupper, f.eks. personer indkvarteret på sociale botilbud o. lign., vil indebære forskels‐
behandling, der ikke vil blive anset for et egnet og proportionalt middel til at opnå formålet om at fore‐
bygge og inddæmme smitte med COVID-19.
Det bemærkes i øvrigt, at formålet – at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 – vurderes at
kunne opnås ved andre allerede iværksatte, mindre indgribende foranstaltninger. Der henvises i den for‐
bindelse til svar på spørgsmål nr. 233 og 252 til UUI (alm. del).
For så vidt angår forslaget om at indføre et fuldt ophør af alle former for besøg på indkvarteringsstederne
kan jeg tilføje, at Udlændingestyrelsen allerede har indført stop for alle ordinære besøg, og der foretages
således en helt konkret vurdering af, om besøget er nødvendigt, f.eks. for at gennemføre et samvær mel‐
lem et barn og en forælder. Besøg fra venner og bekendte er der således indtil videre sat en stopper for.
Endelig bemærkes, at lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epide‐
miloven) og forskrifter udstedt i medfør af loven tillige finder anvendelse på alle indkvarterede udlændin‐
ge i asylcentersystemet. ”
Spørgsmål nr. 51:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at indsatte i fængsler, luk‐
kede såvel som åbne afdelinger, og i arresthuse, ikke har ret til udgang og besøg under Corona-krisen?
Begrundelse: Hvis en indsat bliver smittet i forbindelse med udgang eller besøg, er der en alvorlig risiko
for, at vedkommende bringer smitten videre til at de andre indsatte. Myndighedernes strategi med at be‐
grænse borgernes samvær må også omfatte indsatte i fængsler og arresthuse. Retten til besøg og udgang
skal derfor suspenderes i tiden under Corona-krisen. Udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde traditio‐
nel udgang, men også udgang til undervisning og ikke akutte læge- og sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge. ”
Svar:
Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at
indsatte i fængsler, lukkede såvel som åbne afdelinger, og i arresthuse, ikke har ret til udgang og besøg
under Corona-krisen. Det angives i den forbindelse, at udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde tradi‐
tionel udgang, men også udgang til undervisning og ikke-akutte læge- og sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det med hjemmel i gældende lovgivning siden den 18.
marts 2020 har været fastsat for kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, at alle former for udgang som
udgangspunkt er afskåret indtil videre. En ansøgning om udgang kan kun imødekommes helt undtagelses‐
vist, hvis ganske særlige omstændigheder taler derfor. Sådanne ganske særlige omstændigheder foreligger
typisk kun, hvis en indsat har behov for akut sundhedsbehandling, skal besøge en nærtstående person, der
er alvorligt syg, eller deltage i en nærtstående persons begravelse.
44
Retten til besøg er ligeledes blevet afskåret. Indsatte kan kun få besøg af advokater og præster eller lig‐
nende repræsentanter fra et trossamfund, og for udenlandske indsattes vedkommende tillige diplomatiske
eller konsulære repræsentanter. Besøg af disse skal så vidt mulig søges erstattet af telefonsamtaler. Det
tilstræbes generelt, at indsatte i videre omfang får mulighed for telefonsamtaler, navnlig med de nærmeste
pårørende.
Den ønskede afskæring af retten til udgang og besøg er således allerede opfyldt inden for rammerne af
den gældende lovgivning.
Spørgsmål nr. 52:
”Er lovforslaget omfattet af ”solnedgangsklauslen” som blev vedtaget i forbindelse med lov nr. 208 af 17.
marts 2020? ”
Svar:
Ja.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, vil den udløbsklausul, der er indsat i § 2, stk. 2,
i lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør‐
bare sygdomme, også gælde de ændringer, der følger af dette lovforslag (L 158).
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren sikre, at de forøgede besøgsrestriktioner for anbringelsessteder, botilbud og plejehjem
m.v. indfases i takt med, at der indføres flere test i forhold til smittede og især til borgere på bosteder,
som har mistænkelige symptomer, således at man undgår unødigt at isolere udsatte borgere og især psy‐
kisk syge borgere med ofte svære kognitive handicap, der gør, at de kan have svært ved at forstå de ind‐
greb, der foretages som følge af coronasmitte? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at det vil
være henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionen, der har det nødvendige lokale og regionale kend‐
skab, der beslutter, hvordan et konkret påbud om forbud mod eller restriktioner for besøgende adgang
skal udmøntes for de konkrete plejehjem, sygehuse m.v. i deres område. Det skal netop gøre det muligt at
tilpasse forbud og restriktionerne til de konkrete forhold på stedet.
Jeg skal desuden gøre opmærksom på, at hensigten med at udstede forbud mod eller restriktioner for be‐
søg først og fremmest er at sikre, at smitte ikke bringes ind til patienter og beboere.
Desuden ændrer den foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ikke ved, at
sundheds- og ældreministeren kan fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg. Det
fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes regler,
der undtager besøg i kritiske situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion.
Ved kritiske situationer forstås ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller
døende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat
psykisk funktionsevne, som kognitivt fungerer som et barn.
Spørgsmål nr. 54:
45
”Vil ministeren sikre, at de forøgede besøgsrestriktioner for hospice og også for en del plejehjemsbeboere
så vidt muligt indfases, således at de pårørende - selvfølgelig under iagttagelse af de gældende sikker‐
hedsforanstaltninger mht. hygiejne, afspritning og afstand af hensyn til især personalet - stadig har mulig‐
hed for at være til stede i forhold til terminale beboere? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den
foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ikke ændrer ved, at sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg.
Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes
regler, der undtager besøg i kritiske situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en re‐
striktion. Ved kritiske situationer forstås ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk
syg eller døende person.
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren overveje en undtagelse fra et muligt kommende krav, om kun at være to i det offentlige
rum, så borgere og ansatte på mindre bosteder og plejefamilier anses som ”familie” for det første, fordi de
typisk lever og bor sammen - næsten som en familie - og for det andet, fordi det ellers vil svække mulig‐
hederne for, at beboerne på bosteder får mulighed for at komme ud i det fri med den nødvendige støtte fra
de ansatte? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den
foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, navnlig indebærer, at der også vil kunne fast‐
sættes regler om forbud mod mindre forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fast‐
sættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted.
Det fremgår endvidere af svaret, at det forudsættes, at der ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre
personer eller flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig på samme sted, og at den nævnte person‐
kreds er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages fra et eventuelt forbud mod, at tre
eller flere personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig nødvendigt at indføre et sådant for‐
bud.
Herudover fremgår det af svaret, at det vil være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis et
sådant forbud måtte blive fastsat ved bekendtgørelse, men at det samtidig vil skulle indgå i overvejelser‐
ne, at en udvidelse af den undtagne personkreds vil kunne vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, lige‐
som et større antal undtagelser vil kunne begrænse effekten af en udvidelse af forbuddet i relation til at
mindske smittespredningen.
Spørgsmål nr. 56:
”Vil ministeren kommentere artiklen på www.dr.nyheder.dk 26/3-20 ”Udenlandsk arbejdskraft kan rejse
til Danmark uden at komme i corona-karantæne”? Hvilke over-vejelser og initiativer giver artiklen mini‐
steren anledning til?
46
https://www.dr.dk/nyheder/indland/udenlandsk-arbejdskraft-kan-rejse-til-danmarkuden-komme-i-corona-
karantaene”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐
tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:
”Den danske tilgang er baseret på en balance mellem hensynet til at undgå smittespredning og hensynet
til i videst muligt omfang at sikre fortsat aktivitet på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren taler med arbejdsmarkedets parter om bl.a. denne problemstilling i morgen, den
30. marts.
På baggrund af dialogen med parterne og en vurdering fra de relevante ministerier af den rejste problem‐
stilling, vil regeringen tage stilling til, om der er behov for en justering af den danske indsats og vejled‐
ning. ”
Spørgsmål nr. 57:
”Hvor mange udlændinge, skønner ministeren, er indrejst i Danmark under corona-krisen for at arbejde? ”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐
tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:
”På baggrund af de senest tilgængelige tal i jobindsats.dk vurderes det, at der før Corona-krisens indtræ‐
den var 45.000 EU-borgere, der var ansat hos en dansk arbejdsgiver og med bopæl i udlandet. 15.000
personer er bosat i Tyskland og Sverige, og disse må under normale forhold antages at pendle jævnligt.
Hertil kommer danske statsborgere bosat i udlandet.
Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange af disse, der arbejder hjemme, eller er afskediget efter corona‐
krisens udbrud. Det er heller ikke muligt at oplyse, hvor mange af de resterende 30.000 personer, der en‐
ten er blevet i hjemlandet, eller er blevet i Danmark.
Med hensyn til udstationerede er der i marts 2020 registreret knap 6.700 personer i Registret for Uden‐
landske Tjenesteydere (RUT). Det vides ikke, hvor mange af disse, der er indrejst i perioden, eller om de
aktuelt er i Danmark eller fx hjemlandet. I perioden fra 15. marts til 28. marts er der anmeldt 1.036 tjene‐
steydelser. Det kan dog ikke af registersøgningen udledes, hvor mange virksomheder, der pt. aktivt udfø‐
rer disse tjenesteydelser. ”
Spørgsmål nr. 58:
”Beskæftigelsesministeren afviser ikke at stramme op, jf. artiklen på www.dr.nyheder.dk 26/3-20:
”Udenlandsk arbejdskraft kan rejse til Danmark uden at komme i corona-karantæne”.
Beskæftigelsesministeren siger, at han hurtigst muligt vil tage en snak med arbejdsmarkedets parter og de
øvrige ministre for at finde den bedste balance, så alle kan være trygge på deres arbejdsplads, og samtidig
konstant gør, hvad vi kan, for at bremse smittespredning. Vil ministenen med et bidrag fra beskæftigelses‐
ministeren oplyse, hvad status er for det nævnte initiativ, og hvornår der kan forventes initiativer fra rege‐
ringen på dette område og hvilke? ”
47
Svar:
. / .
Sundheds- og Ældreministerier har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐
tigelsesministeriet, som har henvist til sit bidrag til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 56 til L
158.
Spørgsmål nr. 59:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/3-20 fra Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, jf. L
158 - bilag 5””
Svar:
Henvendelsen af 27. marts 2020 fra professor Lisbet Christoffersen angår navnlig forholdet mellem lov‐
forslaget og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 9.
Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af EMRK artikel 9, stk. 1, at enhver har ret til at tænke frit
og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed
til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem guds‐
tjeneste, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Denne ret til at udøve sin religion eller tro kan efter
konventionens artikel 9, stk. 2, underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nød‐
vendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige or‐
den, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Det kan endvidere oplyses, at der i pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er foretaget en vur‐
dering i forhold til EMRK, herunder EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden, jf. også vurderingen
under pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 133 af 12. marts 2020. Det fremgår heraf
bl.a., at forslaget efter Sundheds- og Ældreministeriets vurdering kan gennemføres inden for rammerne af
EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden. Der lægges i den forbindelse vægt på, at regler, påbud og for‐
bud vil blive udstedt med henblik på at forfølge vægtige hensyn til at beskytte den offentlige sundhed,
herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme her i landet, og
at forbud mod forsamlinger og adgang til offentlige institutioner mv. alene vil blive fastsat, når det er
nødvendigt for at mindske eller forhindre udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. Endvidere
forudsættes det, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller indskrænkes, så snart de sund‐
hedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at der ved
fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mulighed for
at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med hensynet til
den offentlige sundhed.
Det er vurderingen, at tilsvarende betragtninger gør sig gældende for så vidt angår EMRK artikel 9 om
bl.a. religionsfriheden. Det bemærkes i den forbindelse, at undtagelsen i bestemmelsens stk. 2 i det væ‐
sentlige er sammenfaldende med undtagelsen i EMRK artikel 11, stk. 2.
Det er således Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget kan gennemføres inden for ram‐
merne af EMRK artikel 9.
Det bemærkes i øvrigt, at der i pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er foretaget en
vurdering i forhold til grundlovens § 67 om religionsfriheden.
For så vidt angår bemærkningerne i henvendelsen af 27. marts 2020 fra professor Lisbet Christoffersen
om regler for gudstjenester mv. og adgang til religiøse bygninger bemærkes det, at formålet med lovfor‐
48
slaget er at give myndighederne de fornødne redskaber til fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af
spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Der tages ikke med lovforslaget stilling til,
om og i givet fald i hvilket omfang de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser skal udnyttes. Regeringen
følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige.
Spørgsmål nr. 60:
”Hvilken myndighed har påbudskompetencen i forhold til regler om besøgsrestriktioner på sociale institu‐
tioner? ”
Svar:
Det fremgår af de nuværende regler i epidemilovens § 12 c, at sundheds- og ældreministeren kan, når det
er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fast‐
sætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem
og sygehuse og om undtagelser hertil.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på
plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
For så vidt angår påbudskompetencen i forhold til den foreslået udvidelse af § 12 c, vil der blive behov
for udmønte regler herom i bekendtgørelsen.
Jeg kan dog oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed, efter den nuværende bekendtgørelsens §§ 2 og 4,
kan påbyde hhv. kommunalbestyrelse og regionsråd at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgen‐
des adgang til hhv. plejehjem og sygehuse.
Spørgsmål nr. 61:
”Ministeren bedes redegøre for viden om, at de nuværende restriktioner på danskernes ikke er tilstrække‐
lige, der begrunder, at der er behov for at skærpe restriktionerne for borgerne yderligere? ”
Svar:
. / .
Om baggrunden for de foreslåede ændringer kan jeg blandt andet henvise til mit samtidige svar på spørgs‐
mål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 62:
”Hvordan vil ministeren sikre, at alternative familieformer ikke kommer til at opleve, at der oprettes re‐
striktioner, der rammer deres muligheder for at kunne færdes i det offentlige rum hårdere end mere tradi‐
tionelle familieformer? ”
Svar:
. / .
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.
Spørgsmål nr. 63:
” Vil ministeren beskrive, hvordan man har afgrænset forsamlingsforbuddet i forhold til familier/
husstand/nære relationer i de lande, der har indført begrænsninger på under 5 personer? ”
49
Svar:
Mit ministerium har gennem Udenrigsministeriet modtaget oplysninger fra danske ambassader om, hvilke
tiltag der er lavet i forskellige lande. Disse oplysninger varierer i detaljeringsniveau, herunder i forhold til
udformningen af forsamlingsforbud. På dette grundlag kan jeg oplyse følgende:
I Litauen har man et forsamlingsforbud på maks. 2 personer, hvor familier er undtaget, men ved indkøb
må kun ét familiemedlem handle ad gangen. Estland har også et forsamlingsforbud på maks. 2 personer,
hvor hjemmet er undtaget. I både Tyskland og Polen har man ligeledes indført et forsamlingsforbud på
maks. 2 personer, hvor familie og hustand/samlevende er undtaget. I Belgien har man indført et udgangs‐
forbud, men der er dog stadig visse undtagelser for fysiske udfoldelser, hvor personer, som bor under
samme tag, kan samles udenfor. I Tjekkiet har man også et forsamlingsforbud på maks. 2 personer, men
her er medlemmer fra samme husholdning, forsamlinger i arbejdsøjemed og forsamlinger til begravelser
undtaget.
Herudover har Schweiz, Kroatien, Irland, Storbritannien, Østrig, Ungarn, Italien og Spanien indført for‐
samlingsforbud på 5 mennesker eller derunder, men der er fra disse landes ambassader ikke information
om, hvorledes disse forsamlingsforbud er afgrænset ift. familie/hustand/nære relationer.
Spørgsmål nr. 64:
”Hvordan vil forbuddet mod ophold på bestemte steder i praksis virke begrænsende ud over det allerede
eksisterende forbud mod større forsamlinger? Det må vel forudsættes, at forsamlinger blot kan flytte sig,
og der vil derfor stadig være afhængig af en politimæssig indsats at opløse/flytte forsamlingen? ”
Svar:
Den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud mod afholdelse og deltagelse i større
forsamlinger giver ikke hjemmel til at fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på
bestemte steder, hvortil der er almindelig adgang.
Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en
alment farlig sygdom det pågældende sted.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes, at adgangen til at ned‐
lægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilovens
§§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er til‐
strækkelige for at forhindre smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes forud‐
sættes, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i medfør af epidemilovens §
6, stk. 1, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til at forhindre faren for smittespredning det pågældende
sted.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud
mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen
på et offentligt tilgængeligt sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende
forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på en sådan måde, som
50
efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kan politi‐
et påbyde personerne at forlade stedet.
En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således – med den nuværende bekendtgørelse ud‐
stedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1 – i almindelighed bl.a. forudsætte, at faren for smittespredning
ikke kan imødegås ved at benytte adgangen til i medfør af bekendtgørelsens § 2 at påbyde konkrete perso‐
ner at forlade stedet. Denne forudsætning vil være opfyldt, hvis der – f.eks. på baggrund af politiets erfa‐
ringer med det pågældende sted – kort tid efter meddelelsen af sådanne forbud må forventes på ny at ind‐
finde sig andre personer på stedet.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge
forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne
tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende
sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Spørgsmål nr. 65:
”Vil ministeren bekræfte, at L 158 vil være underlagt solnedgangsklausul, revision af loven i november
2020 og den samme politiske følgegruppe som L 133? ”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at L 158 vil være underlagt solnedgangsklausul, revision af loven i november 2020 og
den samme politiske følgegruppe som L 133.
Spørgsmål nr. 66:
”Hvilken konkret udvikling i smittetal, indlæggelse, intensiv indlæggelser, respiratorpatienter, siden man
indførte de seneste restriktioner, gør, at regeringen nu finder det nødvendigt at indskrænke endnu mere? ”
Svar:
Lovforslagets elementer om eksempelvis forbud mod ophold på et bestemt sted baserer sig ikke på kon‐
krete tal på ovennævnte områder.
. / .
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven‐
digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Ikke de‐
sto mindre påtager regeringen sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede mu‐
ligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konse‐
kvenserne af spredningen.
Spørgsmål nr. 67:
”Hvilke konkrete tal på smitte, indlæggelser, intensiv indlæggelser, respiratorpatienter, mener ministeren
der skal være tilstede, før man åbner Danmark op igen? ”
Svar:
51
Hvis vi bliver ved med at holde afstand og vaske hænder og undgår for megen aktivitet, så vil vi stille og
roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhå‐
bentlig flade ud.
I dét scenarie – så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.
Spørgsmål nr. 68:
”Hvis lovforslaget bliver første behandlet og udvalgsbehandlet nu, ændringsforslag behandletved 2. be‐
handlingen, og bekendtgørelser udarbejdet, hvor hurtigt ville loven så kunne træde i kraft efter 3. behand‐
ling? ”
Svar:
Det følger af grundlovens § 73, stk. 2, at når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedta‐
get, kan en tredjedel af folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige
vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet
sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.
Det fremgår desuden af pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lovforslaget indebæ‐
rer en udvidelse af hjemlen til at foretage indgreb, som efter lovens § 27 vil kunne gennemføres ved
iværksættelse af ekspropriation.
Det følger samlet set heraf, at hvis lovforslaget vedtages, vil det først kunne stadfæstes efter udløbet af
fristen på tre søgnedage i grundlovens § 73, stk. 2. Fristen begynder først at løbe på dagen for lovforsla‐
gets endelige vedtagelse ved tredjebehandling, og en udskydelse af tredjebehandlingen vil derfor også ud‐
skyde tidspunktet for, hvornår den nævnte frist kan begynde at løbe.
. / .
Som det bl.a. fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158, bør der efter regeringens
opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige handlemuligheder, hvis der måtte op‐
stå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begrænse smittespredningen og afbøde
konsekvenserne af spredningen.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte en udskydelse af lovforslagets tredjebehandling og endelige
vedtagelse.
Spørgsmål nr. 69:
”Sundhedsstyrelsen vurderer selv i worst case scenarie nu ikke at max kapaciteten på respiratorer bliver
udfordret. Hvad er regeringens og ministerens begrundelse for ikke at lukke Danmark op, når sundheds‐
myndighederne nu mener, de har kapacitet? ”
Svar:
Hvis vi bliver ved med at holde afstand og vaske hænder og undgår for megen aktivitet, så vil vi stille og
roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhå‐
bentlig flade ud.
I dét scenarie - så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.
Spørgsmål nr. 70:
52
”Hvornår forventer man, at man har kapacitet og begynder at akutteste 10.000 personer om dagen? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører testkapaci‐
tet m.v. i forhold til COVID-19.
Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Supplerende svar:
Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 70, som blev oversendt til udvalget den
29. marts 2020:
Det er det klare strategiske mål, at der skal testes langt flere i Danmark, i tråd med WHO’s anbefalinger.
Derfor er det positivt, at regionerne den 27. marts har meldt ud, at de øger testkapaciteten til mere end
5.000 daglige test. Samtidig arbejder regionerne og statslige aktører på flere initiativer sammen med virk‐
somheder og universiteter, som kan være med til at øge kapaciteten yderligere.
Spørgsmål nr. 71:
”Hvad er årsagen til, at Serum Instituttet så sent som mandag den 23. marts 2020 ikke havde overblik
over max kapaciteten for testning i Danmark? Burde dette ifølge ministeren ikke være gjort tidligere? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler testka‐
paciteten i Danmark.
Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 72:
”Hvorledes mener ministeren, at det konkret skal håndhæves, at der ikke må stå 3 personer sammen på et
sted, hvis de ikke er i nærmeste relation til hinanden? Kan politiet afkræve dem et svar på deres relation,
hvis de ikke ønsker at flytte sig fra hinanden? Kan politiet anholde disse 3 personer, hvis de ikke ønsker
at oplyse deres relation eller flytte sig? ”
Svar:
. / .
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 127 til L 158.
Spørgsmål nr. 73:
”Er det korrekt at i forhold til regeringens udspil, så vil politiet potentielt have ret til at afkræve 3 eller
flere borgere svar på deres relation, hvis de befinder sig sammen, og ikke vil opløse denne forsamling? ”
Svar:
. / .
53
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 127 til L 158.
Spørgsmål nr. 74:
”Er det korrekt at i forhold til regeringens udspil, så vil politiet potentielt have ret til at gå ind på privat
ejendom og med tvang opløse en forsamling, hvis den er på 3 eller derover, og disse ikke er en del af
husstanden eller nære familierelationer? ”
Svar:
Der henvises til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 11 og 99 til L 158.
Spørgsmål nr. 75:
”Er det korrekt, at regerings udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre at ikke samlevende
kærester, hvor den ene har hjemmeboende børn, lovligt ville kunne opholde sig i samme private ejendom,
da de ikke er omfattet af regeringens definition på nærmeste pårørende? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.
Spørgsmål nr. 76:
”Er det korrekt, at regeringens udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre, at naboer lovligt
ville kunne passe hinandens børn, hvis deres egne børn også er tilstede, og man derfor vil være 3 eller
derovre som ikke er nærmeste relation?? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.
Spørgsmål nr. 77:
”Er det korrekt, at regeringens udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre at bedsteforældre
passer deres børnebørn, hvis forældrene ikke er tilstede, og der er 3 eller flere tilstede i den private ejen‐
dom?
Svar:
.
Regeringen og myndighederne har som led i indsatsen mod spredning af COVID-19 i Danmark taget en
række generelle tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter og sikre behørig afstand
mellem borgerne. Regeringen har i den forbindelse understreget, at en effektiv indsats mod spredning af
COVID-19 i Danmark kræver, at den enkelte tager ansvar for at nedbringe antallet af sociale kontakter og
sikre behørig afstand til sine medborgere. Det gælder også inden for familien og venne-kredsen.
I lyset heraf er der på nuværende tidspunkt fastsat regler om, at der som udgangspunkt gælder et forbud
mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignen‐
de, hvor der er flere end 10 personer til stede, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud
54
mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Der er fastsat visse undtagelser hertil, herunder i
bestemmelsens stk. 2, hvorefter forbuddet ikke gælder i private boliger. Der er derimod ikke i dag fastsat
en undtagelse for arrangementer mv. med nærmeste pårørende.
Det nævnte forbud mod forsamlinger mv., hvor der er flere end 10 personer til stede, er udstedt med
hjemmel i den gældende epidemilovs § 6, stk. 1. Med lovforslaget foreslås bemyndigelsen i lovens § 6,
stk. 1, ændret, således at muligheden for at fastsætte regler om forbud udvides fra i dag at omfatte større
forsamlinger, arrangementer, begivenheder mv. til at omfatte muligheden for at fastsætte regler om for‐
bud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, jf. den foreslåede § 1, nr. 3.
Den foreslåede ændring indebærer navnlig, at der også vil kunne fastsættes regler om forbud mod mindre
forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre
personer eller flere befinder sig på samme sted.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epide‐
milovens § 6, stk. 1, som ændret ved lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende lovforslaget.
Det fremgår samtidig af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der
ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig
på samme sted. Ved nærmeste pårørende forstås personens ægtefælle, faste samlevende, faste partner, for‐
ældre, børn og søskende. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i bemærkningerne til forslaget til
den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, er forudsat en lignende begrænsning, jf. lovforslag nr. L 133 af 12.
marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-somme og andre overførbare sygdomme.
Det bemærkes, at den nævnte personkreds er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages
fra et eventuelt forbud mod, at tre eller flere personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig
nødvendigt at indføre et sådant forbud. Det vil således være muligt at fastsætte, at flere personer skal und‐
tages, hvis et sådant forbud måtte blive fastsat ved bekendtgørelse. Jeg har i den forbindelse noteret mig,
at der fra en række ordføreres side er givet udtryk for et ønske om en sådan yderligere undtagelse, der
f.eks. kan omfatte bedsteforældre, stedbørn, der ikke er en del af husstanden mv.
Det vil dog samtidig skulle indgå i overvejelserne, at en udvidelse af den undtagne personkreds vil kunne
vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, ligesom et større antal undtagelser vil kunne begrænse effekten
af en udvidelse af forbuddet i relation til at mindske smittespredningen. Der erindres i den forbindelse
om, at det aktuelle forbud mod, at flere end 10 personer befinder sig i en forsamling mv., ikke indeholder
en undtagelse for nærmeste pårørende. En udvidelse af undtagelsen for nærmeste pårørende vil således
kunne føre til, at det i en række tilfælde vil være muligt at forsamles flere end 10 personer i situationer,
hvor dette ikke i dag er lovligt.
Det skal i den forbindelse understreges, at hvis Danmark måtte befinde sig i en situation, hvor det bliver
nødvendigt at overveje at indføre et forbud mod, at helt ned til tre personer befinder sig samme sted, vil
der være tale om en yderst alvorlig situation. Erfaringerne fra de lande, der er ramt af de mest omfattende
sygdomsudbrud, viser, hvilke ødelæggende konsekvenser en ukontrollabel smittespredning kan få. I en
sådan situation vil hensynet til at begrænse smittespredningen om muligt veje endnu tungere end i dag.
I lyset heraf vil det ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at tage stilling til den nærmere
udformning af et eventuelt forbud mod, at helt ned til tre personer befinder sig på samme sted. Den nær‐
55
mere udformning heraf, herunder omfanget af den undtagne personkreds, bør derfor i givet fald foretages
på baggrund af det konkrete situationsbillede på tidspunktet.
Spørgsmål nr. 78:
”Regeringen ønsker muligheden at lukke områder med forretninger og f.eks. campingpladser. Mener mi‐
nisteren at disse virksomheder burde have fuld kompensation for deres tab, eller må de blot acceptere po‐
tentielt at gå konkurs grundet regeringens beslutning? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at regeringen har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So‐
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Al‐
ternativet om COVID-19-initiativer.
Der er heri blandt andet aftalt en kompensationsmodel for virksomhedernes faste omkostninger. Det er
aftalt, at erhvervsdrivende, som ved bekendtgørelse er påbudt fuldt lukket, i denne periode vil blive kom‐
penseret svarende til 100 pct. af de faste omkostninger.
Der er endvidere aftalt en kompensationsordning for selvstændige og freelancere og etableret en aftale om
midlertidig lønkompensation, der også vil kunne ansøges, såfremt virksomhederne opfylder kriterierne for
støtte.
Spørgsmål nr. 79:
”Hvor hurtigt vil en uddannet sygeplejerske kunne oplæres til at håndtere og betjene patienter, som ligger
i respirator? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel‐
se eller oplæring af sundhedspersonale.
Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 80:
”Hvor mange ekstra sygeplejersker oplærer man til at kunne håndtere og betjene respiratorer? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel‐
se og oplæring af sundhedspersonale.
Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 81:
”Hvad er dødeligheden blandt patienter med COVID-19 (opdelt på alder og køn,) uden andre komplikati‐
oner end COVID-19? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler dødelig‐
heden blandt patienter, som er smittet med COVID-19.
56
Jeg svarer dog stadig gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på
anden vis.
Spørgsmål nr. 82:
”Hvilke andre komplikationer havde de afdøde patienter, som har fået konstateret COVID-19? Ønsket op‐
lyst med (sygdom og alder)? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører komplika‐
tioner hos afdøde patienter, som var smittet med COVID-19.
Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 83:
”Vurderer ministeren, at der i forhold til regeringens udspil sker en forringelse af borgernes mulighed for
at klage i forhold til den nuværende lovgivning? ”
Svar:
I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige andre
myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og ældremini‐
steren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier til at ud‐
øve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der fastsættes
i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågældende regler.
Således har sundheds- og ældreministeren eksempelvis bemyndiget politiet til at udøve de beføjelser, der
følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod
adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 10.
Selv om politiets kompetence hviler på ekstern delegation, vil der – i mangel af en udtrykkelig lovhjem‐
mel herom – normalt være rekurs til den oprindeligt kompetente myndighed. I medfør af gældende ret er
der derfor adgang for en part til at klage over afgørelser, som en myndighed har truffet efter bemyndigel‐
se fra sundheds- og ældreministeren i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2. I praksis betyder de gældende
regler, at der f.eks. er adgang til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over politiets afgørelser i med‐
før af ovennævnte bekendtgørelse.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2., er det efter Sundheds- og Ældre‐
ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder efter bemyn‐
digelse fra sundheds- og ældreministeren, i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.
Det skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i alle tilfælde besidder den sagkundskab, der er nød‐
vendig for at kunne behandle klagerne.
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be‐
myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til
en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om,
57
at politiets afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitiet, der som over‐
ordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse
derimod ikke kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken
kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder.
Lovforslaget vil med andre ord ikke indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke vil kunne
påklages til anden administrativ myndighed. For så vidt angår adgangen til at klage over politiets afgørel‐
ser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse vil der således alene blive fastsat regler om, at adgangen til at
påklage Rigspolitiets afgørelser til Justitsministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette sva‐
rer til, hvad der følger af retsplejelovens § 109, stk. 2, hvorefter rigspolitichefens afgørelser i klagesager
over afgørelser truffet af politidirektørerne ikke kan påklages til justitsministeren.
Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet i henhold til epidemiloven kan indbringes for domstolene i
overensstemmelse med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser.
Spørgsmål nr. 84:
”Hvorfor mener regeringen, at det er nødvendigt at fjerne folks mulighed for at klage i bekæmpelsen af
corona-virussen? ”
Svar:
. / .
Der henvises til den samtidige besvarelse på spørgsmål nr. 83 vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål nr. 85:
”Hvis man bevarer de nuværende foranstaltninger, og ikke indfører nye, vurderer Sundhedsstyrelsen så på
nuværende tidspunkt, at max kapaciteten på respiratorer vil blive brudt? ”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen:
”Sundhedsstyrelsens fremlagde den 23. marts 2020 en prognose for behovet for respiratorpladser samt en
oversigt over kapaciteten af intensive sengepladser på sygehusene.
Prognosen viser, at der under epidemiens toppunkt forventes et behov for respiratorpladser til COVID-19
patienter på cirka 820 – 990 pladser, afhængig af om der tages afsæt i beregninger baseret på tal fra hhv.
Italien eller Kina. Der er en række forudsætninger i beregningerne, der gør, at begge prognoser er behæf‐
tet med usikkerhed, og der er i prognoserne ikke taget højde for effekten af de mange tiltag, der er iværk‐
sat i Danmark de seneste uger, for at hindre yderligere smittespredning i det danske samfund. Det er vur‐
deringen fra Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut, at prognosen baseret på tal fra Italien er mest
sammenlignelig med danske forhold.
Oversigten over kapaciteten af intensive sengepladser med respirator, som kan anvendes til behandling af
patienter med COVID-19 er 940 under epidemiens toppunkt. Der vil således, i henhold til prognosen, væ‐
re tilstrækkelig kapacitet af respiratorpladser til at dække behovet.
58
Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i Danmark, og der vil løbende blive udgivet nye prognoser fra Sta‐
tens Serum Institut, som er udarbejdet på baggrund af data for udviklingen af den første COVID-19-epi‐
demibølge i Danmark. ”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger, idet jeg samtidig gør opmærksom på, at der
udover de 940 pladser, som regionerne kan frigøre til COVID-19 patienter under epidemiens højdepunkt,
også ses på muligheder for at rekvirere respiratorer uden for det offentlige sundhedsvæsen.
Samlet set fremgår det af ovennævnte rapport, at der kan rekvireres respiratorer uden for det offentlige
sundhedsvæsen inden for kort tid fra privathospitaler organiseret i Sundhed Danmark og fra Forsvaret og
Beredskabsstyrelsen. Den samlede kapacitet baseret på indmeldinger fra regioner, Beredskabsstyrelsen,
Forsvaret, private hospitaler og -klinikker er således, at der kan frigøres ca. 1.060 respiratorer til CO‐
VID-19.
Det antal respiratorer, som angives ovenfor, er et øjebliksbillede. Sundhedsstyrelsen er fortsat i gang med
at få sikret yderligere kapacitet, og er i fortsat dialog med universiteter og i veterinærtjeneste om at ind‐
drage flere respiratorer. Derudover er både regioner og stat i gang med at købe ekstra respiratorer.
Herudover har regionerne et antal intensivpladser med respiratorer til andre svært syge patienter.
Jeg vil endelig gerne understrege, at det er vigtigt, at der sikres tilstrækkeligt med personale til at pleje det
forventede antal patienter, som vil have behov for respiratorbehandling under COVID-19 epidemiens høj‐
depunkt.
Spørgsmål nr. 86:
”Hvilke af lovforslagets konkrete tiltag vil regeringen igangsætte efter vedtagelsen, og hvilke vil man af‐
vente? ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 43 til L 158.
Spørgsmål nr. 87:
”Hvad er fejlraten på de forskellige tests, der anvendes til at teste for COVID-19? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører fejlraten
for tests for COVID-19.
Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 88:
”Hvilke helt konkrete beregninger ligger til grund for lovforslaget? ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.
59
Spørgsmål nr. 89:
”Kan ministeren fremlægge de konkrete sundhedsfaglige beregninger, der ligger til grund for lovforsla‐
get? ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til mine samtidige svar på spørgsmålene nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 90:
”Sundhedsstyrelsen har brugt en sådan SIR (susceptible, infected, recovered) model til at forudsige udvik‐
lingen af Corona i Danmark. Kan ministeren fremlægge denne model, modellens inputtal samt de antagel‐
ser der er gjort i model? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, som omtaler modeller,
der anvendes for at forudsige udviklingen i COVID-19-smitte.
Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 91:
”Hvordan ser den nuværende udvikling ud i forhold til, hvad der var planlagt/forventet fra sundhedsmyn‐
dighedernes side? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, som omtaler modeller,
der anvendes for at forudsige udviklingen i COVID-19-smitte.
Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 92:
”Nye undersøgelser fra universiteter i England og USA viser, at der muligvis allerede har været en bred
smitte af Corona i befolkningen, der nu er blevet immune. Hvad vil ministeren gøre for at klarlægge dette
tal i Danmark? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler befolk‐
ningens mulige immunitet over for COVID-19.
Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 93:
”Ministeren bedes redegøre, om der er i danskernes ageren i denne krisetid findes begrundelser for at fo‐
reslå muligheden af at indskrænke danskernes forsamlingsfrihed yderligere? ”
Svar:
. / .
60
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 er regeringens altoverskyggende hovedprioritet
fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest mu‐
ligt.
Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft
en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne
er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af
Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 94:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren vil modtage deciderede indstillinger fra Rigspolitiet og
sundhedsmyndighederne inden, at denne lovgivning omsættes til bekendtgørelser og omsættes til virkning
i samfundet, herunder specifikt ift. restriktioner ift. forsamlingsfriheden. ”
Svar:
Det kan oplyses, at der hverken efter den gældende epidemilov eller lovforslaget er fastsat bestemmelser
om, at Rigspolitiet skal afgive indstillinger til brug for udarbejdelsen af bekendtgørelser, der udstedes i
medfør af epidemiloven. Det bemærkes endvidere, at der ikke i almindelighed er fastsat regler om, at der
til brug for udarbejdelsen af sådanne bekendtgørelser, herunder bekendtgørelser udstedt i medfør af lo‐
vens § 6, stk. 1, om forbud mod større forsamlinger, skal indhentes indstilling fra sundhedsmyndigheder‐
ne. Det bemærkes dog, at der er fastsat bestemmelser om indstilling fra Sundhedsstyrelsen i epidemilo‐
vens § 2, stk. 2, (om bl.a. ændringer i lovens liste A og B), § 8 (om tvangsvaccination) og § 23 (om regler
om bl.a. indførsel og udførsel af smitstof fra en smitsom eller anden overførbar sygdom), der ikke foreslås
ændret med lovforslaget.
Det bemærkes endvidere for fuldstændighedens skyld, at det følger af epidemilovens § 10, at sundheds-
og ældreministeren efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at de foranstaltninger, der ale‐
ne kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 5-9 og 12 a-12 f, også kan iværksættes over for
øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med
stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.
Regeringen følger løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. I den
forbindelse indgår også erfaringer og anbefalinger fra de relevante myndigheder, herunder Rigspolitiet og
sundhedsmyndighederne.
Herudover skal jeg for så vidt angår udmøntning af bestemmelsen i epidemilovens § 6, stk. 1, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 3, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, bemærke, at jeg har til
hensigt at fremsætte et ændringsforslag.
61
Ændringsforslaget skal sikre, at der alene kan fastsættes regler om forbud mod, at 10 eller færre personer
befinder sig på samme sted, hvis der foreligger oplysninger fra sundhedsmyndighederne, der tilsiger, at et
forbud mod, at flere end 10 personer befinder sig på samme sted, ikke er tilstrækkeligt, og at det således
er nødvendigt – og dermed proportionalt – at iværksætte yderligere initiativer for at forebygge eller ind‐
dæmme alvorlig smittespredning af en alment farlig sygdom, herunder COVID-19, her i landet. Det er
således forudsat, at sundheds- og ældreministeren rådfører sig med sundhedsmyndighederne, inden sådan‐
ne regler fastsættes.
Endelig bemærkes for så vidt angår den foreslåede nye bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 3, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 4, at sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede bestemmelse, når det er nødven‐
digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhand‐
ling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på et be‐
stemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødven‐
digt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågældende sted. Det vil således
være politiet, der efter regler fastsat i medfør af bestemmelsen konkret skal tage stilling til, om der skal
nedlægges opholdsforbud for et bestemt sted.
Spørgsmål nr. 95:
”Ministeren bedes argumentere for nødvendingen af lovforslaget henset til følgende beregninger fra fø‐
rende sundhedsøkonomer, jf. artikel på Altinget 27/3-20: ”Sundhedseksperter om overset prognose: Intet
tyder på store kapacitetsproblemer under epidemien” https://www.altinget.dk/artikel/sundhedseksperter-
om-overset-prognose-intet-tyder-paastore-kapacitetsproblemer-under-epidemien”
Svar:
Indledningsvist skal jeg oplyse, at lovforslag L 158 ikke indeholder bestemmelser om begrænsning eller
suspension af patientrettigheder. Bestemmelser herom blev fastsat ved § 1, nr. 16 (epidemilovens § 12 d,
stk. 1), i lov nr. 208 af 17. marts 2020.
. / .
Som jeg oplyste i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158, så er regeringens altoverskyggende
hovedprioritet at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund
mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, alle‐
rede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de
fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom
2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
I forhold til spørgsmålet om sundhedsvæsenets kapacitet kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen har oplyst,
at styrelsen som følge af COVID-19 forventer et øget pres på sundhedsvæsenet på grund af en stigning i
antallet af patienter med behov for intensiv terapi.
Sundhedsstyrelsen har blandt andet oplyst følgende i sit notat af 8. marts 2020 om suspension af udred‐
nings- og behandlingsretten:
62
”Ved en COVID-19 epidemi i Danmark vil der være behov for at frigøre kapacitet på landets sygehuse
som følge af et stort patientvolumen med COVID-19 med behov for sygehusbehandling, heraf en stor del
med behov for intensiv terapi. Samtidig vil kapaciteten bliver udfordret af behov for udredning af et stor
antal patienter med mistanke om COVID-19 og der vil i perioden også være øget omfang af sygemeldt
personale.
Samlet set vil det derfor være fornuftigt at prioritere således, at patienter med sygdomme, hvor der ikke
er behov for akut behandling, og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde behandlingen, ikke behandles i
perioden. Således kan man prioritere behandlingen af kritisk syge patienter herunder kritisk syge patien‐
ter med COVID-19. ”
Denne anbefaling er blandt andet udmøntet ved bekendtgørelse nr. 301 af 28. marts 2020 om begrænsning
af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19).
Efter § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse kan regionsrådet på baggrund af en samlet vurdering af regionens
samlede behandlings- og personalekapacitet prioritere denne kapacitet til udredning og behandling af pa‐
tienter med akutte og livstruende sygdomme, herunder patienter med Coronavirussygdom 2019 (CO‐
VID-19), der har behov for sygehusbehandling, herunder intensiv behandling, eller til iværksættelse og
bemanding af andre foranstaltninger i direkte relation til udredning og behandlingen af patienter med Co‐
ronavirussygdom 2019 (COVID-19), herunder indsatser vedrørende logistik, særlige hygiejneforanstalt‐
ninger m.v.
Efter § 2, stk. 2, kan regionsrådet på baggrund af vurderingen efter stk. 1 beslutte at udskyde planlagte og
fremtidige undersøgelser, behandlinger, indkaldelser m.v., herunder se bort fra tidsfrister og kadencer ef‐
ter sundhedslovens § 82 b om retten til hurtig udredning og § 87, stk. 1-3, om udvidet frit sygehusvalg.
Spørgsmål nr. 96:
”Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Sundhedsstyrelsen, herunder især følgende bemærkning:
”Sundhedsstyrelsen understreger i denne forbindelse, at der ikke ud fra sundhedsfaglig dokumentation
kan fastsættes en øvre grænse for et bestemt antal deltagere i en forsamling, men vil foreslå at man anlæg‐
ger en mere kvalitativ tilgang, hvor myndighederne konkret vejleder om hvordan forsamlinger, arrange‐
menter mv. kan gennemføres forsvarligt ud fra sundhedsfaglige råd”. ”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven‐
digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det gæl‐
der også den grænse, der foreslås i den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets §
1, nr. 3.
Ikke desto mindre er det efter regeringens opfattelse helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har
de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussyg‐
dom 2019. Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nød‐
vendige handlemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer
for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen påtager sig således med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede mulig‐
heder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekven‐
serne af spredningen.
63
Spørgsmål nr. 97:
”Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser i forhold til at udsætte en 3. behandling af lovforslaget,
herunder især hvad angår spørgsmålet om restriktionerne ift. forsamlinger. ”
Svar:
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 68 til L 158.
Spørgsmål nr. 98:
”Ministeren bedes redegøre for tidsmæssige scenarier fsva. lovens ikrafttræden og konkrete udmøntning i
bekendtgørelser, herunder især redegøre for påskehelligdagenes indvirkning herpå. ”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er
iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at
myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderlige‐
re udbredelse af Coronavirussygdom 2019, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse red‐
skaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.
Afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19
kan det vise sig nødvendigt at ændre de regler, der i dag er fastsat medfør af epidemiloven. Regeringen
følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der eventuelt er nødvendi‐
ge. Dette gælder også i påskehelligdagene.
De lovændringer, som er foreslået med L 158, vil ifølge lovforslagets § 2, stk. 1, træde i kraft ved be‐
kendtgørelse i Lovtidende.
. / .
Der kan endvidere henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 68 vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål nr. 99:
”Ministeren bedes redegøre for spørgsmålet om dommerkendelse fsva. politiets muligheder for at opløse
sammenkomster i private boliger. ”
Svar:
Det følger § 6, stk. 2, i epidemiloven, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justitsmini‐
steren kan fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter med hen‐
blik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindel‐
se.
Bemyndigelsen vil ikke blive benyttet til at fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til pri‐
vate boliger med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1.
Det betyder, at hvis der måtte blive fastsat regler om forbud mod forsamlinger mv. efter epidemilovens §
6, stk. 1, som ændre ved dette lovforslag, vil politiet for at få adgang til private boliger skulle gå frem
efter de almindelige straffeprocessuelle regler om ransagning i retsplejelovens kapitel 73, jf. § 30 i epide‐
miloven.
64
Det følger af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, at politiet kan foretage ransagning af bl.a. boliger og
andre husrum. Ransagning må kun foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og ransagningen må antages at være af væsentlig be‐
tydning for efterforskningen, jf. § 794, stk. 1. Derudover er det ved ransagning af boliger og andre hus‐
rum mv. et krav, at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der
er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved
ransagningen, jf. § 794, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af epidemilovens § 30, at
ransagning i sager om overtrædelser af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med rets‐
plejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Ransagning må efter § 797, stk. 1, ikke foretages, hvis det efter undersøgelsens formål, sagens betydning
og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb. Ransagningen skal således være proportional.
Det følger endvidere af § 796, stk. 2, at afgørelse om ransagning af bl.a. boliger, jf. § 783, stk. 1, nr. 1,
træffes ved rettens kendelse. Det er med andre ord udgangspunktet, at ransagning foretages efter indhen‐
telse af retskendelse.
Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagningen, såfremt undersøgelsens øjemed ville for‐
spildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 796, stk. 3. Som eksempel kan nævnes, at en mistænkt kan
nå at bortskaffe bevismateriale, hvis politiet skal afvente, at der kan indhentes en forudgående retskendel‐
se. I disse tilfælde forelægger politiet, hvis den, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen ret‐
ter sig mod, fremsætter anmodning herom, snarest muligt og senest inden 24 timer sagen for retten, der
ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Politiet kan endvidere træffe beslutning om at foretage
ransagningen, hvis den mistænkte, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig mod,
meddeler skriftligt samtykke hertil, jf. § 796, stk. 5.
. / .
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål nr. 100:
”Ministeren bedes redegøre for konkrete situationer og sammenkomster i private boliger, som kan skøn‐
nes at udgøre en særlig fare for smitte med COVID-19. ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til min samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L158).
Spørgsmål nr. 101:
”Ministeren bedes specificere, om myndighederne har konstateret konkrete eksempler, der begrunder et
behov for at lovgive om at give sundhed- og ældreministeren muligheden for at lukke legepladser”.
Svar:
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældreministeren, når det er nød‐
vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte
regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.
65
Med den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil der fremover også kunne fastsættes
regler om adgang til eller restriktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner, idrætsanlæg og le‐
gepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,
der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og
adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at
udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af COVID-19.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
. / .
Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 16 til L 158.
Som det bl.a. fremgår af besvarelsen, har Rigspolitiet oplyst, at der er meddelt i alt 20 påbud efter be‐
kendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og
restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Ud
af de 20 meddelte påbud er to af dem meddelt på samme geografiske placering, men til forskellige per‐
sonkredse. De to påbud, som er meddelt samme sted, er begge givet ved en udendørs træningsfacilitet ved
SDU i Odense. Herudover er der ikke geografisk sammenhæng i de meddelte påbud.
. / .
Jeg henviser desuden til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158, hvor af det bl.a. fremgår,
at Sundhedsstyrelsen i styrelsens bemærkninger af 25. marts 2020 til lovforslaget, som jeg oversendte til
udvalget forud for førstebehandlingen, oplyste, at det er styrelsens opfattelse, at de mest effektive tiltag til
at hindre smittespredning under en afbødningsstrategi er adfærdsmæssige tiltag i den brede befolkning
såsom opprioritering af hygiejne, selvisolation af personer med symptomer på luftvejsinfektioner bredt
set, samt generelle tiltag til at hindre tætheden af mennesker i det offentlige rum, f.eks. i offentlig trans‐
port, herunder øget brug af hjemmearbejde og aflysning/udskydelse af arrangementer med større forsam‐
linger.
Spørgsmål nr. 102:
”Ministeren bedes kommentere, om der vil være sundhedsfaglige eller andre argumenter for ikke også at
undtage familierelationer generelt fsva. de foreslåede forsamlingsrestriktioner. ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.
Spørgsmål nr. 103:
66
”Under henvisning til artikel 2 i tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention be‐
des ministeren redegøre konkret for, hvilke sundhedsfaglige hensyn der kan begrunde en indskrænkning
af bevægelsesfriheden, så det f.eks. ikke længere er muligt at bevæge sig mellem landsdelene i Danmark.
”
Svar:
I pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der foretaget en vurdering i forhold til Den Euro‐
pæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til konventio‐
nen, jf. også vurderingen under pkt. 4.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 133 af 12.
marts 2020. Det fremgår heraf bl.a., at Sundheds- og Ældreministeriets vurdering kan gennemføres inden
for rammerne af de nævnte bestemmelser. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at indgreb efter epidemi‐
loven i de nævnte rettigheder vil være foreskrevet ved lov og forfølge vægtige hensyn til den offentlige
sundhed, herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme her i
landet. Det er endvidere forudsat, at indgrebene alene vil blive fastsat i det nødvendige omfang.
. / .
Der kan endvidere henvises til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 104:
”Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og
restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at
forbuddet mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter el‐
ler lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede, ikke gælder i private boliger. Ministeren bedes
redegøre for, om det vil være muligt sundsfagligt at begrunde et forbud mod at bevæge sig mellem lands‐
delene i Danmark, hvis man samtidig opretholder undtagelsen for private boliger i § 1 i bekendtgørelse
om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindel‐
se med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). I bekræftende fald bedes ministeren konkret
redegøre for den sundhedsfaglige begrundelse herfor. ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 105:
”Hvad er den sundhedsfaglige dokumentation for at forbyde, at antallet af borgere, som færdes sammen
maksimalt må være 2 personer, og hvad er begrundelsen for, at det er 2 personer, som er valgt som maksi‐
mum? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 106:
67
”Ministeren bedes redegøre for, om det vil have en sundhedsfaglig betydning, såfremt man ift. forsam‐
lingsrestriktioner satte den øvre grænse ved eksempelvis 5 personer. ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158.
Spørgsmål nr. 107:
”Hvad vil regeringen gøre for at oplyse befolkningen om, hvordan yderligere restriktioner fsva. forsam‐
lingsfriheden skal forstås? ”
Svar:
Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en
alment farlig sygdom det pågældende sted.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil det i regler, som udstedes i medfør af den fore‐
slåede bestemmelse, også skulle fastsættes, hvordan politiets beslutning om at nedlægge forbud mod op‐
hold et bestemt sted skal offentliggøres.
Det forudsættes i den forbindelse, at forbuddet offentliggøres på en tydelig måde det pågældende sted ved
skiltning eller lignende, og at der på politiets officielle hjemmeside gives oplysninger om nedlagte forbud.
Endvidere yder myndighederne løbende vejledning om de gældende regler og de seneste nyheder og an‐
visninger om COVID-19, bl.a. på politiets officielle hjemmeside om corona-smitte.
Det er i øvrigt mit indtryk, at dansk politi hver eneste dag gør en stor indsats med at vejlede befolkningen
om forståelsen af de gældende regler.
Spørgsmål nr. 108:
”Hvordan harmonerer det, at regeringen netop har åbnet for flere anlægsinvesteringer i kommuner og re‐
gioner – og dermed igangsætter flere byggeprojekter med flere håndværkere på byggepladser til følge –
med muligheden for en eventuel begrænsning af antallet som må færdes sammen i det offentlige rum? ”
Svar:
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås der en ændring af § 6, stk. 1, i den gældende epidemilov. Ved æn‐
dringen lægges der op til at ændre bestemmelsens ordlyd, så der bliver mulighed for at fastsætte regler om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.
Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det fortsat er hensigten, at reglerne
om forbud ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne
omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.
. / .
68
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 158 vil det bero på en konkret vurdering,
om der er tale om almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, eller om der er tale om en forsamling.
Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads omfatter navnlig ophold og færden på arbejdspladsen, som
er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.
Jeg vil i øvrigt generelt opfordre til, at alle arbejdspladser – for at forebygge smitte blandt medarbejdere –
følger de generelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne for god hygiejne og iværksætter tiltag for at
forebygge smitte.
For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel begrænsning af antallet af personer, som må færdes sam‐
men i det offentlige rum, kan jeg henvise til, at regeringens altoverskyggende hovedprioritet fortsat er at
afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt.
Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft
en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne
er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af
Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 109:
”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen agter at følge forslaget om at udvide muligheden for at
regulere lokaler, som erhvervsdrivende råder over, til også at omfatte udendørs arealer, op med et decide‐
ret påbud om at lukke til eksempelvis campingpladser, forlystelsesparker m.v.”
Svar:
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 45 til L 158.
Spørgsmål nr. 110:
”Ministeren bedes redegøre for, om muligheden for at regulere udendørs arealer også komme til at omfat‐
te golfbaner. ”
Svar:
Efter den foreslåede ændring af § 12 b, 1. pkt., i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil der fremover
kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af uden‐
dørsarealer, som en fysisk eller juridisk person råder over.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil der herefter kunne fastsættes regler om forbud
mod adgang til eller restriktioner for brug af bl.a. golfbaner.
. / .
69
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringens altoverskyggende ho‐
vedprioritet fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske sam‐
fund mest muligt.
Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft
en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne
er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af
Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 111:
”Ministeren bedes redegøre for, om Danmark følger WHO’s anbefalinger fsva. tests? Hvis ikke – på hvil‐
ke områder er der afvigelser, og hvad er begrundelsen herfor? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører gennemfø‐
relsen af tests for COVID-19.
Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 112:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvor mange tilfælde politiet har måttet opløse forsamlinger, som følge
af forsamlingsforbuddet på 10 personer. ”
Svar:
. / .
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 17 til L 158.
Spørgsmål nr. 113:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser regeringen aktuelt har for danskernes afvikling af på‐
skeferien fsva. mulighederne for at rejse mellem landsdele og mulighederne for at deltage i private sociale
sammenkomster. ”
Svar:
. / .
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 er regeringens altoverskyggende hovedprioritet
fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest mu‐
ligt.
Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft
en betydelig effekt på danskernes aktivitet og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne
70
er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af
Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 114:
”Er der på nuværende tidspunkt tegn på, at det vil blive nødvendigt, at lukke f.eks. Storebæltsbroen og
Københavns Lufthavn for alt unødvendig trafik? ”
Svar:
. / .
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 er regeringens altoverskyggende hovedprioritet
fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest mu‐
ligt.
Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft
en betydelig effekt på danskernes aktivitet og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne
er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af
Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 115:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke nye beføjelser politiet tildeles med lovforslaget. ”
Svar:
Sundheds- og ældreministeren kan efter den gældende epidemilov bemyndige andre myndigheder til at
udøve de beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren, jf. § 1, stk. 2. Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås
det, at bestemmelsen i epidemilovens § 1, stk. 2, udvides, så ministeren også kan bemyndige andre myn‐
digheder til at iagttage de pligter, der ifølge loven påhviler ministeren.
I medfør af den gældende epidemilovs § 1, stk. 2, har sundheds- og ældreministeren f.eks. bemyndiget
politiet til at varetage ministerens beføjelser efter bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud
mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 10.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 3 i epidemilovens § 6. Efter den
foreslåede § 6, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind‐
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fast‐
71
sætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig
adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte
med en alment farlig sygdom det pågældende sted.
Politiet tildeles ikke umiddelbart nogen nye beføjelser med lovforslagets § 1, nr. 4, men politiet vil med
hjemmel i bestemmelsen kunne gives hjemmel til at nedlægge forbud som de nævnte, hvis der viser sig
behov herfor.
Det nærmere omfang af politiets beføjelser afhænger således af, hvordan og i hvilket omfang bemyndigel‐
sen i lovforslagets § 1, nr. 4, og lovens øvrige bemyndigelser måtte blive udmøntet.
Hertil bemærkes, at regeringens altoverskyggende hovedprioritet fortsat er at afbøde de alvorlige konse‐
kvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurde‐
ringen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på dansker‐
nes aktivitet og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne
redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af COVID-19.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐
dige.
Spørgsmål nr. 116:
”Ministeren bedes kommentere samtlige indkomne høringssvar. ”
Svar:
Som det fremgår af afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har udkastet til lovforslaget ikke
forinden fremsættelsen været sendt i høring. Det skyldes den ekstraordinære situation, hvor de alvorlige
konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund skal afbødes hurtigst muligt.
Sundheds- og Ældreministeriet har imidlertid i forbindelse med udarbejdelse af udkastet til lovforslaget
sendt udkastet til en række styrelser under ministeriet med henblik på styrelsernes bemærkninger. Det
gælder Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patie‐
ntklager.
. / .
Jeg har noteret mig Sundhedsstyrelsens og Styrelsens for Patientsikkerheds bemærkninger. I forhold til
Sundhedsstyrelsens bemærkninger skal jeg dog understrege – som jeg også har oplyst i mit samtidige svar
på spørgsmål nr. 1 til L 158 – at regeringen er bevidst om, at der ikke nødvendigvis for hvert enkelt ele‐
ment i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens, men at regeringen ikke desto min‐
dre med lovforslaget påtager sig det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede muligheder for hurtigt
at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af sprednin‐
gen.
Hverken Statens Serum Institut eller Styrelsen for Patientklager har haft bemærkninger til udkastet.
Som det fremgår af mit samtidige svar på spørgsmål nr. 117 til L 158, har Justitsministeriet modtaget e-
mails af 23. og 25. marts 2020, hvor Rigspolitiet fremkommer med bemærkninger til visse dele af et fore‐
72
løbigt udkast til lovforslag. Herudover har der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget løbende væ‐
ret dialog med Rigspolitiet om den nærmere tekniske udformning af visse dele af lovforslaget, herunder
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, vedrørende indsamling af oplysninger om flypassagerer.
Ved den nævnte e-mail af 23. marts 2020 kommer Rigspolitiet med bemærkninger til et foreløbigt udkast
til lovforslagets § 1, nr. 2, der vedrører muligheden for at fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser truffet efter bemyndigelse fra sundheds- og ældreministeren.
For så vidt angår Rigspolitiets bemærkning vedrørende påbud udstedt efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner
for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) bemærkes det, at
det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at sådanne påbud er udtryk for faktisk
forvaltningsvirksomhed. Der er således ikke tale om afgørelser i forhold til de pågældende personer.
For så vidt angår Rigspolitiets bemærkning vedrørende udnyttelse af rammebestemmelsen til, at det er
Rigspolitiet, der er klageinstans, bemærkes det, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2, at det i medfør af den foreslåede bestemmelse eksempelvis vil kunne fastsættes, at politiets afgø‐
relser i medfør af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restrik‐
tioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) kan påkla‐
ges til Rigspolitiet i stedet for til Sundheds- og Ældreministeriet.
Ved den nævnte e-mail af 25. marts 2020 kommer Rigspolitiet med bemærkninger til et foreløbigt udkast
til lovforslagets § 1, nr. 4, der vedrører muligheden for at fastsætte regler om forbud mod ophold på ste‐
der, hvortil der er almindelig adgang.
For så vidt angår mailens pkt. 1 om det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb bemærkes det, at der ikke ved
lovforslaget er taget stilling til, om politiets forbud efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4,
vil være en forvaltningsretlig afgørelse.
Vedrørende mailens pkt. 2, 3 og 4 om præcisering af bemærkningerne til lovforslaget kan det oplyses, at
det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, at det vil bero på en konkret vurdering,
hvornår påbud efter § 2 i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og
restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) ikke
længere er tilstrækkeligt til at imødegå faren for smittespredning.
Desuden fremgår det af bemærkningerne til § 1, nr. 4, at der ved vurderingen af, om der er grundlag for at
udnytte adgangen til at nedlægge forbud, bl.a. vil kunne tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle an‐
befalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Herudover foreslås det bl.a. med lovforslagets § 1, nr. 4, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet
skal bistå med opsætning af skilte eller lignende. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede be‐
stemmelse, at regler fastsat i medfør heraf eksempelvis vil kunne indebære, at kommunalbestyrelsen skal
bistå politiet med at opsætte skilte ved kommunens parker eller pladser, som er omfattet af et forbud. Hvis
forbuddet omfatter et sted, som f.eks. en erhvervsdrivende har rådighed over, vil reglerne også kunne in‐
debære, at den erhvervsdrivende efter anmodning skal bistå politiet med opsætning af skilte.
For så vidt angår mailens pkt. 5 om økonomiske konsekvenser bemærkes det, at det bl.a. fremgår af pkt. 4
i lovforslagets almindelige bemærkninger, at etableringen og udvidelsen af de foreslåede hjemler ikke i
sig selv medfører merudgifter. Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser forbundet
med at benytte hjemlerne. Omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udviklingen af den konkrete
73
situation. Det fremgår desuden, at lovforslaget kan medføre økonomiske konsekvenser på Justitsministeri‐
ets område, herunder for politiet og domstolene. Det er dog ikke muligt at kvantificere eventuelle merud‐
gifter på nuværende tidspunkt.
Spørgsmål nr. 117:
”Ministeren bedes oversende politiets høringssvar. ”
Svar:
. / .
Der henvises til vedlagte e-mails af 23. og 25. marts 2020, hvor Rigspolitiet fremkommer med bemærk‐
ninger til visse dele af et foreløbigt udkast til lovforslag. Herudover har der i forbindelse med udarbejdel‐
se af lovforslaget løbende været dialog med Rigspolitiet om den nærmere tekniske udformning af visse
dele af lovforslaget, herunder bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, vedrørende indsamling af op‐
lysninger om flypassagerer.
Spørgsmål nr. 118:
”Ministeren bedes oplyse, hvad forventningerne er til reduktion af antal ny-smittede (corona), såfremt
lovforslaget implementeres fuldt ud. ”
Svar:
. / .
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 er det i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der
er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og ad‐
færd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbøde belastningen af sundhedsvæsenet.
Det er samtidig helt afgørende for regeringen, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber
til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐
lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐
se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Hvorvidt og i hvilken udstrækning de foreslåede foranstaltninger har effekt, må efter regeringens opfattel‐
se vises med tiden. Men regeringen påtager sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre, at de
fremadrettede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og
afbøde konsekvenserne af spredningen vil være til stede.
Spørgsmål nr. 119:
”Hvornår forventer ministeren, at smittekurven knækker? ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser om prognoser for udviklingen i antallet af
COVID-19-smittede.
Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.
Spørgsmål nr. 120:
74
”Ministeren bedes oplyse, om regeringen har særlige overvejelser ifht. ældre demente om deres mulighe‐
der for samvær, såfremt lovforslaget implementeres. ”
Svar:
Jeg er meget opmærksom på de særlige udfordringer og problemstillinger, der er forbundet med, at nogle
grupper rammes hårdere end andre af restriktionerne. Det gælder bl.a. borgere med kognitive funktions‐
nedsættelser, fx som følge af en demenssygdom, som kan have svært ved at forstå og overholde påbudde‐
ne. Vi ved, at borgere, som er ramt af en demenssygdom, ofte er særligt udsatte for ændringer i rammer
og rutiner, samt at restriktioner i forhold til fysisk kontakt med og omsorg fra tætte nærtstående kan virke
særligt indgribende og påvirke disse gruppers livskvalitet og mentale sundhed negativt.
Vi står som bekendt i en helt ekstraordinær situation, hvor det desværre har vist sig nødvendigt at fastsæt‐
te regler, der kan fravige anden lovgivning for at sikre, at myndighederne har de rette redskaber med hen‐
blik på at forebygge og inddæmme smitte i situationer som den nuværende med udbruddet af COVID-19.
Det gælder eksempelvis i forhold til muligheden for at indføre besøgsforbud eller besøgsrestriktioner på
eksempelvis plejehjem i det omfang, at det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af
en alment farlig sygdom her i landet.
Nogle sårbare grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med COVID-19.
Det gælder ældre borgere, især ældre over 80 år, og borgere med hjertekarsygdom, diabetes, lungesyg‐
dom, immundefekter og kræft. Derfor har vi også som samfund et særligt ansvar for at sikre, at disse
grupper ikke udsættes for unødig smitterisiko.
Besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er et vigtigt redskab til at mindske risikoen for, at der startes nye
smittekæder med potentielt fatale følger for beboere i plejeboliger eller på plejehjem, men også for de
øvrige personer, der kan komme i kontakt med vedkommende eller er afhængige af hjælp fra det samme
personale. Dertil kommer behovet for sikre, at vi ikke sætter sygehusvæsnet under unødigt pres.
Jeg ved, at plejepersonalet rundt omkring i landet er særligt opmærksomme på at skabe så trygge rammer
som muligt omkring bl.a. plejehjemsbeboere med en demenssygdom under de nuværende omstændighe‐
der.
Det skal understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal ophøre, så snart det ikke
længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen. Derfor føl‐
ger vi løbende situationen.
Spørgsmål nr. 121:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke overvejelser regeringen har i fht. mennesker, der er psykisk sårbare eller
har en psykisk lidelse, såfremt lovforslaget implementeres og isolation forventeligt vil blive endnu mere
udtalt. ”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er helt afgørende, at samfundet og myndighe‐
derne er rustet til og har de nødvendige redskaber til at udføre opgaven og modvirke yderligere udbredel‐
se af virussen.
I denne helt ekstraordinære situation har det desværre vist sig nødvendigt at fastsætte regler, der kan fra‐
vige anden lovgivning og være meget indgribende for den enkelte borger.
75
Jeg er meget opmærksom på, at nogle sårbare grupper er særligt udsatte og følsomme over for den situa‐
tion, vi står i. Det kan fx være psykiske sårbare eller personer med en psykisk lidelse.
Står man i en konkret situation, hvor det bliver nødvendigt at isolere en psykisk sårbar eller sindslidende
person, er det selvfølgelig vigtigt, at det sikres, at der tages alle de hensyn til den pågældende, som kan
lade sig gøre. Det er vigtigt at fastholde relationsarbejdet under hensyn til de ændrede rammer og fx tæn‐
ke i alternative kontaktformer.
Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi plejer. Men vi står i
en situation, hvor det er nødvendigt at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, og hvor af‐
savn kan være med til redde menneskeliv.
Det skal understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal ophøre, så snart det ikke
længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.
Spørgsmål nr. 122:
”Ministeren bedes oplyse, om regeringen har overvejelser om foranstaltninger i relation til ensomme og/
eller selvmordstruede, henset til at lovforslagets konsekvens ifht. mulighederne for socialt samvær. I givet
fald, hvilke? ”
Svar:
I denne helt ekstraordinære situation, vi står i, er det endnu mere vigtigt, at alle omkring ensomme borge‐
re eller personer med psykiske lidelser er opmærksomme på at fastholde relationsarbejdet med de mest
sårbare i vores samfund, som ikke kan klare hverdagen uden kontakt og støtte.
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen den 25. marts 2020 har offentliggjort informationsmateriale om go‐
de råd om mental sundhed i form af en pjece samt et opslag med titlen: Mental sundhed, gode råd til hvor‐
dan du og dine nærmeste kommer godt igennem epidemien med ny coronavirus. Materialet henvender sig
bl.a. til de mere psykisk sårbare borgere med for eksempel angst eller depression, deres pårørende samt
den almene befolkning bredt.
I tillæg til ovenstående materiale forventer Sundhedsstyrelsen tillige at udarbejde informationsmateriale
henvendt til ensomme ældre, ligesom der forventes at blive udarbejdet særskilt materiale til personer med
psykisk sårbarhed. Dette arbejde forventes offentliggjort snarest.
Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi plejer, og jeg er klar
over, at der med lovforslaget lægges op til yderligere indgribende foranstaltninger, som kan være svære at
forstå. Men vi står i en situation, hvor det kan være nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredel‐
sen af COVID-19, og hvor dette afsavn kan være med til redde menneskeliv.
Det skal dog understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal ophøre, så snart det
ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.
Spørgsmål nr. 123:
”Ministeren bedes redegøre for, om SSI’s adgang til og brug af teledata også skal anvendes til at legitime‐
re regeringens overvejelser om at lukke Storebælt, Lillebælt og øvrige broer og færgeforbindelser. ”
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører Statens
Serum Instituts adgang til og brug af teledata.
76
Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille spørgsmålet på anden vis.
Spørgsmål nr. 124:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der er brug for at begrænse borgernes ret til at mødes yderligere
henset til, at SSI ift. til de allerede udmeldte restriktioner har vurderet en smittereduktion på 30-50 pct.,
samt at Danmark også i fald, forværringen bliver lige så kraftig som i Italien, vil kunne klares inden for
den tilgængelige hospitalskapacitet i Danmark. ”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐
gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,
der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt.
Ikke desto mindre er det efter regeringens opfattelse helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har
de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussyg‐
dom 2019. Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nød‐
vendige handlemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer
for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen påtager sig således med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede mulig‐
heder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekven‐
serne af spredningen.
. / .
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 95 til L 158, så har Sundhedsstyrelsen oplyst, at styrel‐
sen som følge af COVID-19 forventer et øget pres på sundhedsvæsenet på grund af en stigning i antallet
af patienter med behov for intensiv terapi, og at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det derfor vil væ‐
re fornuftigt at prioritere således, at patienter med sygdomme, hvor der ikke er behov for akut behandling,
og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde behandlingen, ikke behandles i perioden.
Spørgsmål nr. 125:
”Ministeren bedes redegøre for det sundhedsfaglige argument ved, at regeringen har opfordret danskerne
til ikke at tage i deres sommerhus henset til, at der er større afstand mellem bebyggelserne der end i f.eks.
byområderne, hvor smitteintensiteten i forvejen er størst. ”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at regeringen ikke vil forbyde danskerne at tage i sommerhus.
Selvom jeg har fuld forståelse for danskernes lyst til at rejse i sommerhus og opleve naturen – ikke mindst
jo bedre vejret bliver – vil regeringen ikke desto mindre fortsat opfordre danskerne til at dæmpe rejseakti‐
viteten og udskyde påskefrokoster og sammenkomster med familie og venner for at modvirke, at virussen
spreder sig.
Spørgsmål nr. 126:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen mener, at straksbøder og mulighed for fængselsstraf
f.eks. ved fleres ophold på en bænk i solen er proportional med de få problemer og overtrædelser af mak‐
simalt 10 personers forsamling, der er konstateret de forgangne uger? ”
77
Svar:
Det er min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvarligt i den‐
ne meget alvorlige situation. Det er ligeledes min oplevelse, at den brede befolkning i stor grad efterlever
myndighedernes anbefalinger og de indførte restriktioner og forbud.
Det er samtidig min opfattelse, at dem, der overtræder regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1, i epidemilo‐
ven skal kunne straffes, herunder for overtrædelse af forbuddet mod større forsamlinger. I den forbindelse
bemærkes det, at det fremgår af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod
større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte‐
ring af coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at den, der overtræder et forbud mod større forsamlinger
mv. efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, straffes med bøde. En overtrædelse medfører efter Rigsadvokatens
aktuelle vejledende bødetakster som udgangspunkt en bøde på 1.500 kr. i førstegangstilfælde.
Det følger af pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 14, at
det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,
som ændret ved dette lovforslag, som udgangspunkt hæves fra det gældende niveau på 1.500 kr. til 2.500
kr. i førstegangstilfælde, og at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag for højere bødestraffe.
Det er min opfattelse, at denne bødestraf er en passende og proportional sanktion over for overtrædelser
af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved dette lovforslag, herunder regler
om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.
Der er ikke med lovforslaget lagt op til at fastsætte regler om fængselsstraf for sådanne overtrædelser.
Det er ligeledes min overbevisning, at det er en forudsætning for fortsat opbakning til tiltagene og regler‐
ne hos den brede befolkning, der til stadighed overholder myndighedernes retningslinjer, at man ikke
samtidig ser stadig flere, der bryder reglerne, uden at der skrides ind og uden, der er en passende sanktion.
Dette vil potentielt underminere det store flertals motivation til at fortsætte med at holde afstand, aflyse
besøg mm.
Spørgsmål nr. 127:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan borgerne skal bevise deres nære familiære relation. Er det via
pas, særskilte tilladelsesdokumenter eller andet? ”
Svar:
Det er et almindeligt princip i straffesager, at det er politiet og anklagemyndigheden, der har bevisbyrden
for, at der er sket en overtrædelse af en straffebestemmelse.
Det gælder også for overtrædelser af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved
lovforslaget.
Derudover følger det af retsplejelovens § 750, 1. pkt., at politiet kan foretage afhøringer, men at politiet
ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring, og at ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale
sig. I overensstemmelse hermed følger det af § 752, stk. 1, 1. pkt., at en sigtet inden politiets afhøring skal
gøres udtrykkeligt bekendt med sigtelsen og med, at den sigtede ikke er forpligtet til at udtale sig.
Det følger dog også af retsplejelovens § 750, 2. pkt., at enhver har pligt til på forlangende at oplyse sit
navn, adresse og fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde, jf. retsplejelovens § 750, 3.
pkt.
78
Politiet kan i medfør af retsplejelovens § 755, stk. 1, efter omstændighederne anholde en person som led i
efterforskningen af en strafbar lovovertrædelse, herunder for mulige overtrædelser af retsplejelovens §
750, 2. pkt., hvilket f.eks. kan omfatte, når politiet har mistanke om, at personen har oplyst falske genera‐
lier. Anholdelse må dog ikke foretages, hvis mindre indgribende midler er tilstrækkelige, jf. retsplejelo‐
vens § 755, stk. 4.
Derudover følger det af epidemilovens § 6, stk. 3, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler
fastsat i medfør af § 6, stk. 1, overholdes. Denne bestemmelse er udmøntet i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner
for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere æn‐
dringer, hvor det fremgår, at politiet kan anvende den fornødne magt i overensstemmelse med lov om po‐
litiets virksomhed for at sikre, at forbuddet i bekendtgørelsens § 1 overholdes, og at påbud efter § 2 efter‐
kommes.
Som det bl.a. også fremgår af bemærkningerne til § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. Folketingstidende
2019-20, A, L 133 som fremsat, side 24 og 25, findes de generelle betingelser for politiets magtanvendel‐
se i politilovens § 16, stk. 1, hvorefter politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig, og
magtanvendelsen alene må ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interes‐
se, der søges beskyttet. Desuden skal magt anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og så‐
ledes at eventuelle skader begrænses til et minimum, jf. politilovens § 16, stk. 2.
Jeg har i øvrigt fuld tillid til, at politiet kan varetage opgaven hensigtsmæssigt under udøvelse af det skøn,
som politiet dagligt udøver i forbindelse med udførelsen af politiets opgaver.
Spørgsmål nr. 128:
”Ministeren bedes definere en familiær relation i sit fulde omfang. ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 77 til L 158.
Spørgsmål nr. 129:
”Ministeren bedes oplyse det forventede normal straffeniveau, hvis regeringen vælger at anvende bemyn‐
digelsen til at reducere borgernes forsamlingsfrihed til maksimalt to, og politiet f.eks. stopper tre kusiner,
der går en tur sammen. ”
Svar:
Det følger af pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 14, at
det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,
som ændret ved dette lovforslag, som udgangspunkt hæves fra det gældende niveau på 1.500 kr. til 2.500
kr. i førstegangstilfælde, og at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag for højere bødestraffe.
. / .
For så vidt angår spørgsmålet om nærmeste pårørende henvises til min samtidige besvarelse af spørgemål
nr. 77 til L 158.
79
Spørgsmål nr. 130:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan plejeforældre skal beskyttes mod smitte med covid-19, når de
biologiske forældre fortsat har krav på at må tage barnet op og kramme/kysse, hvorefter barnet skal med
plejeforældrene hjem. ”
Svar:
Det er min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvarligt i den‐
ne meget alvorlige situation, så smittespredningen mindskes mest muligt. Det er ligeledes min oplevelse,
at den brede befolkning i stor grad efterlever myndighedernes anbefalinger om bl.a. god hygiejne og ren‐
gøring.
Jeg har stor forståelse for, at et barn og dets biologiske forældre har behov for f.eks. at kunne kramme, og
at plejeforældre derved vil kunne opleve at blive udsat for smitte.
Spørgsmål nr. 131:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan plejeforældre er stillet, hvis der indføres et forsamlingsforbud
med maksimalt to personer, når der skal afholdes samvær mellem barnet og dets biologiske forældre
under overværelse af kommunal medarbejder samt plejeforældre. ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.
Spørgsmål nr. 132:
”Ministeren bedes redegøre for, om der er eksempler på situationer eller sammenkomster i private hjem,
som begrunder, at politiet skal have mulighed for at opløse sammenkomster i private hjem. ”
Svar:
. / .
Der henvises til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 11 og 99 til L 158.
Spørgsmål nr. 133:
”Hvordan vil ministeren sikre, at svenskere, der stadig pendler til Danmark for at varetage et arbejde,
f.eks. i sundhedssektoren, eller danskere, der har arbejde i Sverige, ikke bringer smitte med ind i Dan‐
mark? ”
Svar:
Danske statsborgere kan som bekendt altid indrejse i Danmark (https://politi.dk/coronavirus-i-danmark).
Det er i øvrigt min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvar‐
ligt i denne meget alvorlige situation, så smittespredningen mindskes mest muligt. Det er således min op‐
levelse, at den brede befolkning i stor grad efterlever myndighedernes anbefalinger om at tage hensyn til
andre ved at blive hjemme, hvis de er syge, og at holde god hygiejne m.v.
Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministe‐
riet, der har oplyst følgende:
80
”Det fremgår af retningslinjerne for indrejse i Danmark, at udlændinge, der udviser tydelige sygdoms‐
tegn, fx hoste, feber o.l, ikke vil få lov at rejse ind i Danmark uanset formål (https://politi.dk/coronavirus-
i-danmark). ”
Spørgsmål nr. 134:
”Vil sociale tilbud, som f.eks. botilbud og anbringelsessteder, hvor børn, unge og voksne midlertidigt el‐
ler permanent har deres hjem, samt væresteder, natvarmestuer og lignende sociale tilbud for udsatte men‐
nesker, hvor der ikke foregår en formel visitation, være omfattet af et forsamlingsforbud udstedt efter § 6,
stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme? Eller vil disse tilbud
være undtaget fra forsamlingsforbuddet på samme måde som kollegieboliger med fælles køkken- og/eller
badefaciliteter og lignende boligfællesskaber, jf. bemærkningerne til lovforslaget? ”
Svar:
. / .
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den
foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, navnlig indebærer, at der også vil kunne fast‐
sættes regler om forbud mod mindre forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fast‐
sættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at
tre medlemmer eller flere af samme husstand befinder sig på samme sted.
Det forudsættes endvidere, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at personer, som ikke tilhø‐
rer samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang
med hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. studerende i kollegieboliger med fælles køk‐
ken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber. De botilbud og anbringelsessteder, væresteder
mv. og sociale tilbud, der spørges til, vil efter omstændighederne kunne være omfattet af denne forudsæt‐
ning. Det vil bero på en konkret vurdering af det enkelte tilbud mv.
Det vil være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis et sådant forbud måtte blive fastsat
ved bekendtgørelse, men det vil samtidig skulle indgå i overvejelserne, at en udvidelse af den undtagne
personkreds vil kunne vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, ligesom et større antal undtagelser vil
kunne begrænse effekten af en udvidelse af forbuddet i relation til at mindske smittespredningen.
Spørgsmål nr. 135:
”Vil sociale tilbud, som f.eks. botilbud og anbringelsessteder, hvor børn, unge og voksne midlertidigt el‐
ler permanent har deres hjem, samt væresteder, natvarmestuer og lignende sociale tilbud for udsatte men‐
nesker, hvor der ikke foregår en formel visitation, kunne være omfattet af et adgangsforbud udstedt efter
§ 6a, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme? ”
Svar:
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældreministeren, når det er nød‐
vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte
regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side 25,
kan bestemmelsen bruges til at fastsætte regler om forbud mod adgang til bl.a. biblioteker, svømmehaller
m.v.
81
Det bemærkes, at epidemilovens § 6 a alene giver hjemmel til at fastsætte regler for offentlige institutio‐
ner og dermed ikke for botilbud, anbringelsessteder, væresteder mv. og andre sociale tilbud, der f.eks. er
etableret af frivillige foreninger.
I medfør af bl.a. epidemilovens § 6 a har sundheds- og ældreministeren udstedt bekendtgørelse nr. 224 af
17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse
lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændring. Be‐
kendtgørelsens § 5 indeholder regler om, at offentlige kultur-, kirke- og fritidsinstitutioner skal holde de‐
res lokaler lukket for offentligheden.
Bo- og opholdssteder mv. af den art, der henvises til i spørgsmålet, vurderes ikke i almindelighed at være
omfattet af denne bestemmelse. Bekendtgørelsens § 7 indeholder regler om, at bl.a. offentlige institutio‐
ner, som har rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde en række krav. Be‐
stemmelsen omfatter således alene de i spørgsmålet nævnte institutioner, i det omfang der er tale om of‐
fentlige institutioner, hvortil offentligheden har adgang.
Den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vurderes ikke at have betydning for de insti‐
tutioner mv., der er omtalt i spørgsmålet. Med udvidelsen foreslås det således, at der fremover også vil
kunne fastsættes regler om adgang til eller restriktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner,
idrætsanlæg og legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om idrætsanlæg og legepladser. Herudover
vil der kunne fastsættes regler om lignende faciliteter, som frembyder smittefare. Det omfatter eksempel‐
vis udendørs fitnessanlæg, hvor brugerne rører ved de samme redskaber. Også faciliteter, der som følge
af, at brugerne ved anvendelse heraf kan komme i tæt kontakt med hinanden med heraf følgende smittefa‐
re, vil kunne være omfattet.
Spørgsmål nr. 136:
”Vil et forbud mod at forsamles mere end to personer på samme sted også omfatte situationer, hvor to
personer opholder sig samme sted, og en eller begge er ledsaget, f.eks. af en pædagog eller en anden støt‐
teperson, hvis denne ledsagelse er en forudsætning for, at den eller de pågældende har mulighed for at
bevæge sig ud i det offentlige rum? Og vil et forbud mod at forsamles mere end to personer på samme
sted også omfatte situationer, hvor f.eks. en medarbejder fra et botilbud eller et anbringelsessted opholder
sig på et offentligt sted sammen med 2 eller flere personer fra f.eks. botilbuddet eller anbringelsesstedet,
fordi dette er nødvendigt af ressourcemæssige årsager? ”
Svar:
. / .
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 158, hvor det bl.a. anføres, at det
fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det fortsat er hensigten, at reglerne
om forbud udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en
arbejdsplads. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om almindelig tilstedeværelse på en
arbejdsplads, eller om der er tale om en forsamling. Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads omfat‐
ter navnlig ophold og færden på arbejdspladsen, som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af
det pågældende arbejde.
. / .
82
Jeg kan endvidere henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 134 til L 158, hvori det bl.a. an‐
føres, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at der ikke vil blive fastsat regler om
forbud mod, at personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis
ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. stude‐
rende i kollegieboliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber. Som
anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 134 til L 158 vil botilbud og anbringelsessteder efter omstændighe‐
derne kunne være omfattet af denne forudsætning. Det vil bero på en konkret vurdering af det enkelte
botilbud eller anbringelsessted.
. / .
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.
83