L 158 - svar på spm. 164 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at bemyndigelsen til indskrænkningen i forsamlingsfriheden er på ministerens ansvar, men hvor det fremgår af loven, at ministeren kun kan iværksætte den konkrete passus efter indstilling fra relevante myndigheder, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 158 - svar på spm. 164.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l158/spm/164/svar/1647868/2172409.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 164 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), El-
len Trane Nørby (V), Sophie Løhde (V) og Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 164:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at bemyndi-
gelsen til indskrænkningen i forsamlingsfriheden er på ministerens ansvar, men hvor
det fremgår af loven, at ministeren kun kan iværksætte den konkrete passus efter
indstilling fra relevante myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen?”
Svar:
1. Det ønskede ændringsforslag kan udarbejdes på følgende måde:
Ӯndringsforslag
AF …
Til § 1
01) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
”0X) I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
”Regler efter . pkt. o forbud od, at eller færre personer befinder sig på
samme sted, kan alene fastsættes efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, der forud
for afgivelsen af en indstilling skal inddrage andre relevante myndigheder.”
[Indsættelse af krav om indstilling fra Sundhedsstyrelsen ved indførelse af forbud
mod, at 10 eller færre personer befinder sig på samme sted]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 01
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at epidemilovens § 6, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret
således, at sundheds- og ældreministeren – når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet – efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig
på samme sted.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPBGJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1155344
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 endeligt svar på spørgsmål 164
Offentligt
Side 2
Det foreslås, at der i epidemilovens § 6, stk. 1, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter reg-
ler efter 1. pkt. om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på samme
sted, alene kan fastsættes efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, der forud for afgi-
velsen af en indstilling skal inddrage andre relevante myndigheder.
Ændringsforslaget indebærer, at der alene kan fastsættes regler om forbud mod, at 10
eller færre personer befinder sig på samme sted, hvis der foreligger en indstilling
herom fra Sundhedsstyrelsen.
Endvidere indebærer ændringsforslaget, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med for-
beredelsen af en indstilling skal inddrage andre relevante myndigheder. Det omfatter
bl.a. a dre releva te su dheds y digheder og Rigspolitiet.”
2. Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes teknisk bistand til en bestemmelse om, at
regler om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på samme sted, alene
kan fastsættes efter indstilling fra relevante myndigheder, herunder Sundhedsstyrel-
sen. I den forbindelse bemærkes det, at reglen om indstilling i ændringsforslaget er
udarbejdet sådan, at Sundhedsstyrelsen afgiver indstillingen, men forud herfor skal
inddrage andre relevante myndigheder. Det skyldes, at en sådan regel vurderes bedre
at kunne håndteres i praksis. Hvis sundheds- og ældreministeren således skulle ind-
hente indstillinger fra flere myndigheder, ville der opstå spørgsmål om, hvilke af even-
tuelle modstridende indstillinger der kunne danne grundlag for fastsættelse af regler
om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig samme sted. Det er vurderin-
gen, at formålet med den regel, der ønskes teknisk bistand til, bedst kan opnås med
den løsning, der fremgår af ændringsforslaget.
3. Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag. Regeringen har hidtil taget en række
tiltag, der har til formål at mindske smittespredning i samfundet. Det er i vid udstræk-
ning vurderingen, at tiltagene allerede har haft en betydelig effekt på danskernes akti-
viteter og adfærd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbøde belastningen af sund-
hedsvæsenet. Det er med andre ord vurderingen, at regeringens hidtidige tilgang har
virket, og lovforslaget ligger i forlængelse af denne tilgang.
Som jeg oplyste under førstebehandlingen af lovforslaget, er regeringen bevidst om,
at der ikke nødvendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvan-
lige sundhedsfaglige evident. Det gælder også den grænse, der foreslås i den foreslå-
ede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1. Ikke desto mindre påtager regeringen sig med
lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede muligheder for hurtigt
at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konse-
kvenserne af spredningen.
Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at regeringen ikke løbende inddrager sund-
hedsmyndighedernes rådgivning ved vurderingen af, hvilke tiltag der er nødvendige.
Jeg kan i den forbindelse henvise til de publikationer m.v. fra Sundhedsstyrelsen og
Statens Serum Institut, der er omtalt i min besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158.
Jeg mener derfor, at det ændringsforslag, jeg har oversendt til udvalget, er udtryk for
den rette balance mellem sundhedsmyndighedernes rådgivning og det politiske an-
svar. Med ændringsforslaget lægger jeg op til, at forbud mod, at 10 eller færre perso-
ner befinder sig på samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af rådgivning fra
Side 3
sundhedsmyndighederne, og kun, hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at forbud-
det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et
mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.
Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne finder, at der er indika-
tioner på, at der er sket en uventet negativ udvikling i antallet af smittede med COVID-
19 med heraf følgende forventede kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet. Det kan
endvidere være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne bl.a. på baggrund af oplys-
ninger fra politiet konstaterer, at der er sket en uhensigtsmæssig ændring i adfærds-
mønstre i befolkningen generelt eller blandt smittede, der medfører en ikke ubetydelig
risiko for, at antallet af smittede med COVID-19 vil stige. Der kan f.eks. være tale om
oplysninger fra politiet om, at der ses tendenser til, at myndighedernes generelle an-
befalinger om, at så få personer som muligt befinder sig på samme sted, ikke efterleves
i tilstrækkeligt omfang.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Brit Gotthard Jensen