B 77 - svar på spm. 1 om, hvordan anden del af grundlovens § 67 "at intet læres, der strider imod sædeligheden og den offentlige orden" håndhæves, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark. (Spørgsmål 1)
Aktører:
Til KIU vedr. svar på B 77 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b77/spm/1/svar/1647847/2172334.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 2. marts 2020 (KIU B 77 – spørgsmål 1) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, hvordan anden del af grundlovens § ”at intet læres, der strider imod sædeligheden og den offentlige orden” håndhæves?” Svar: Til brug for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål har Kirkeministeriet ind- hentet svarbidrag fra Justitsministeriet, der oplyser følgende: ”Grundlovens § har følgende ordlyd: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læ- res eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offent- lige orden.” Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivnings- magten efter bestemmelsens 2. led er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offent- lige orden tillader. Grundlovens § 67, 2. led, indebærer dermed, at lovgivningsmagten ikke er af- skåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivnin- gen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrun- det i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den of- fentlige orden). Det er den almindelige antagelse i den statsretlige litteratur, at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de grænser, der føl- ger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408 f. De begrænsninger af religionsfriheden, der fastsættes i overensstemmelse med grundlovens § 67, 2. led, vil således følge af den relevante lovgivning mv., og ikke direkte af grundlovens § 67, 2. led. Det bemærkes dog for fuldstændighedens skyld, at det desuden er antaget, at også en gudsdyrkelse, der ikke er i strid med lovgivningen, men som strider mod almindeligt fremherskende moralprincipper, kan være omfattet af religi- onsfriheden i grundlovens § 67. En adgang til at begrænse friheden til gudsdyr- kelse alene på grundlag af moralprincipper antages dog næppe at have nogen særlig praktisk betydning, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 409 med henvisninger.” Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Akt nr.: 96663 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 30. marts 2020 Folketingets Kirkeudvalg Marie.Krarup@ft.dk lov@ft.dk Kirkeudvalget 2019-20 B 77 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Akt nr.: 96663 Side 2 Joy Mogensen / Anna Sofie Casse