B 77 - svar på spm. 2, om grundlovens § 67 anvendes ved anerkendelse af trossamfund uden for folkekirken, fra kirkeministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Til KIU vedr. svar på B 77 spm. 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b77/spm/2/svar/1647843/2172324.pdf

Kirkeudvalget har ved brev af 2. marts 2020 (KIU B 77 – spørgsmål 2) bedt om
min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, om grundlovens § 67 anvendes ved anerkendelse af
trossamfund uden for folkekirken?”
Svar:
Lov nr. 1533 af 19. 12 2017 om trossamfund uden for folkekirken (trossam-
fundsloven) blev vedtaget i december 2017 med et bredt flertal i Folketinget og
trådte i kraft 1. januar 2018. Trossamfundsloven regulerer de anerkendte tros-
samfunds forhold.
Statens anerkendelse af trossamfund er ikke en forudsætning for, at borgere
kan danne trossamfund; det følger af religionsfriheden i grundlovens § 67.
Anerkendelsen af trossamfund er således ikke en forudsætning for trossam-
funds eksistens, men anerkendelsen giver adgang til at ansøge relevante myn-
digheder om visse yderligere fordele (mod opfyldelse af yderligere krav i rele-
vant lovgivning), herunder opholdstilladelse for udenlandske religiøse forkyn-
dere, skattefradrag og vielsesbemyndigelse.
Anerkendelsen giver omvendt pligt til offentliggørelse af en række oplysninger
om trossamfundenes organisation, trosgrundlag og økonomi, herunder donati-
oner m.v.
Betingelserne for anerkendelse af trossamfund fremgår trossamfundslovens §
7 sammenholdt med trossamfundslovens § 1.
Det er således en betingelse, at der er tale om trossamfund efter de kriterier
der fremgår af lovens § 1 – dvs. et fællesskab, hvis medlemmer samles om en
tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede lære-
sætninger og ritualer.
For at et trossamfund kan anerkendes, skal det opfylde en række betingelser, jf.
trossamfundslovens § 7, stk. 1 og 2:
§ 7. Et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt
det
1) har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Dan-
mark eller dansk indfødsret, og
2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser
i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.
Stk. 2. Anmodning om anerkendelse skal indeholde følgende oplysninger:
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 94142
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. marts 2020
Folketingets Kirkeudvalg
Marie.Krarup@ft.dk
lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2019-20
B 77 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Akt nr.:
Side 2
1) Navn og hjemsted for trossamfundet.
2) Antal myndige medlemmer af trossamfundet.
3) Trossamfundets vedtægter.
4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til
Trossamfundsregistret.
5) En tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget el-
ler læretraditionen i trossamfundets religion.
6) Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritua-
ler.
7) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et retvi-
sende billede af trossamfundets økonomiske forhold.
Trossamfundslovens § 7, stk. 1, indeholder således to materielle betingelser for
anerkendelse.
Trossamfundet skal for det første have mindst 50 myndige medlemmer, der en-
ten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1.
Anerkendelsen af trossamfund er for det andet betinget af, at trossamfundet
ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov el-
ler bestemmelser fastsat i medfør af lov, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen, som var en lovfæstelse af den hidtil gældende praksis, sikrer
den enkelte borgers ret til religionsfrihed, dog inden for den øvrige lovgivnings
rammer, og kun såfremt trossamfundets formål ikke er i strid med gældende
ret.
Bestemmelsen har sammenhæng med grundlovens § 67, hvoraf det følger, at
borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på en måde, der
stemmer overens med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages,
som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Det betyder konkret, at der i gennemgangen af ansøgninger fra trossamfund,
der anmoder om at blive anerkendt, tages stilling til, om trossamfundets ved-
tægter og andre beskrivelser af deres virke strider mod bestemmelser i lov el-
ler bestemmelser fastsat i medfør af lov.
Joy Mogensen
Akt nr.:
Side 3
/ Anna Sofie Casse