Fremsat den 31. marts 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Fremsat den 31. marts 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på
selskabs- og regnskabsområdet og af reglerne om begrænsning af butikkernes
åbningstider i forbindelse med Coronavirussygdommen covid-19
§ 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse
af visse pligter, som påhviler virksomheder og filialer af
udenlandske virksomheder, når det må anses for umuligt el-
ler uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfatte-
de virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder at
opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af
Coronavirussygdommen covid-19, når pligterne er fastsat i:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i
medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle
lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finans-
tilsynets område.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der mulig-
gør, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser i
virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må
anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en
stor del af de omfattede virksomheder at opfylde bestem-
melserne som direkte eller indirekte konsekvens af Corona-
virussygdommen covid-19, når virksomheden er omfattet af:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i
medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle
lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finans-
tilsynets område.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan ikke give
virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder en
mere byrdefuld retsstilling, end der følger af de regler eller
vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af stk. 1og 2 kan fastsættes
med virkning fra den 1. marts 2020 eller senere.
§ 2. For ledelsesmedlemmer i virksomheder, der omfattes
af regler om en forlænget indsendelsesfrist for årsrapporter
m.v., som fastsættes i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1, beregnes
afgiften, uanset årsregnskabslovens § 151, stk. 2, fra udløbet
af den forlængede frist. 1. pkt. finder med de nødvendige til-
pasninger tilsvarende anvendelse på filialbestyrere for filia-
ler af udenlandske virksomheder.
§ 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse
af regler i lov om detailsalg fra butikker m.v., der begrænser
butikkernes åbningstider, med henblik på at sikre, at detail-
salg fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risikoen
for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begræn-
ses.
§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden-
de.
Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2021.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan i forbindelse med ophæ-
velsen af denne lov fastsætte overgangsregler om håndtering
af genindtrædelse af de pligter, der er fraveget i medfør af
denne lov. Fastsættes der efter 1. pkt. frister for indsendelse
af årsrapporter m.v., finder § 2 anvendelse.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 1, stk. 1, nr. 2, § 1, stk. 2, nr. 2, og § 1,
stk. 3 og 4, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sæt-
tes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2019-20
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2020-4471
CQ001179
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fravigelse af pligter for virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Fravigelse af lukkelovens regler om at begrænse butikkernes åbningstider
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De miljømæssige konsekvenser
6. De administrative konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark står grundet spredningen af Coronavirussyg-
dommen covid-19 i en helt ekstraordinær situation, som vil
få store samfundsmæssige konsekvenser og konsekvenser
for hele befolkningen og de danske virksomheder. Lovfor-
slaget har til formål at tage højde for den helt ekstraordinære
situation, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager,
hvor en stor del af de danske virksomheder kan komme i
klemme i forhold til opfyldelsen af visse af deres forpligtel-
ser over for det offentlige, men også over for virksomheder-
nes deltagere.
På grund af risikoen for smitte med Coronavirussygdom-
men covid-19, skal der holdes afstand til andre personer, og
tæt kontakt med andre personer skal undgås. Lovforslaget
har til formål, at det skal kunne sikres, at sådanne forholds-
regler kan overholdes også i forbindelse med detailsalg fra
butikker op til og på lukkedage.
Med loven sikres det, at erhvervsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler med tilbagevirkende kraft om fravigel-
ser fra konkrete pligter i selskabs- og regnskabslovgivnin-
gen, når det vurderes forsvarligt, at den pågældende pligt
midlertidig fraviges, herunder f.eks. at en frist forlænges.
Det er regeringens vurdering, at det er forsvarligt i en perio-
de at fravige visse konkrete pligter, så der frigives tid og
kompetencer i virksomhederne til at håndtere en helt ekstra-
ordinær situation, hvor virksomhedens eksistens måske er
truet. Ledelsen i mange virksomheder bruger i øjeblikket en
stor del af deres tid på at håndtere likviditetsproblemer,
mens andre virksomheder bruger ressourcer på at forsøge at
omlægge produktion, tilpasse medarbejderstaben, håndtere
diverse personalemæssige udfordringer osv. Det er regerin-
gens vurdering, at der er behov for en håndsrækning til er-
hvervslivet ved at fravige konkrete pligter i selskabs- og
regnskabslovgivningen midlertidigt, så virksomhederne kan
koncentrere sig om overlevelse frem for overholdelse af dis-
se pligter.
Det samme gør sig gældende for virksomheder på det fi-
nansielle område, som ikke er underlagt selskabs- og års-
regnskabslovens regler, men hvor der eksisterer regler i den
finansielle regulering, der i vidt omfang svarer til reglerne i
selskabs- og årsregnskabsloven.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete pligter i
selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens
og Finanstilsynets område.
Loven bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte reg-
ler med tilbagevirkende kraft, som midlertidigt fraviger dels
konkrete forpligtelser for virksomheder i henhold til sel-
skabs- og regnskabslovgivningen, herunder i henhold til sel-
skabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgiv-
ning, og dels giver virksomheder mulighed for at fravige
konkrete bestemmelser i virksomheders vedtægter eller til-
svarende aftale, når det må anses for umuligt eller ufor-
holdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virk-
somheder at opfylde disse.
Derudover bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte
regler om fravigelse af regler i lov om detailsalg fra butikker
m.v. (lukkeloven), der begrænser butikkernes åbningstider,
med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå
2
på en sådan måde, at risiko for smitte med Coronavirussyg-
dommen covid-19 begrænses.
Hensigten er, at der kan fastsættes regler om en hel eller
delvis midlertidig fravigelse af lukkelovens begrænsninger,
således at f.eks. alle dagligvarebutikker, uanset omsætnings-
størrelse, har mulighed for at holde åbent på lukkedage.
Da loven er et midlertidigt initiativ som følge af Corona-
virussygdommen covid-19, er der i lovforslaget indsat en
ophørsklausul, hvorefter loven ophører den 1. januar 2021.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fravigelse af pligter for virksomheder og filialer af
udenlandske virksomheder
2.1.1. Gældende ret
Efter den gældende selskabs- og regnskabslovgivning på
Erhvervsstyrelsens område kan virksomheder være omfattet
af forpligtelser, som i medfør af den pågældende lov eller
regler fastsat i medfør af loven, der ikke er muligt at fravige.
Den gældende årsregnskabslov fastsætter i § 3, stk. 1, at
virksomheder omfattet af loven skal aflægge en årsrapport
efter loven, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i
årsregnskabslovens §§ 4-6.
Efter den gældende § 138, stk. 1, 1. pkt., i årsregnskabslo-
ven, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 838
af 8. august 2019, skal virksomheder omfattet af regnskabs-
klasse B, C og D uden ugrundet ophold efter godkendelsen
af årsrapporten indsende denne til Erhvervsstyrelsen. Års-
rapporten skal i henhold til årsregnskabslovens § 138, stk. 1,
2. pkt., være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter
regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for
virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke
dispenseres fra disse frister, medmindre der er tale om virk-
somheder i rekonstruktion eller under konkurs.
Er årsrapporten ikke modtaget inden udløbet af fristen,
sendes der i henhold til årsregnskabslovens § 150, stk. 1, et
brev til virksomhedens ledelse med påkrav om at indsende
virksomhedens årsrapport. Tilsvarende sendes til filialbesty-
rerne.
I brevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering
til indsendelse af årsrapporten, og hvis årsrapporten modta-
ges inden da, foretages der ikke yderligere, jf. årsregnskabs-
lovens § 150, stk. 2.
Der anføres endvidere en frist på 4 uger i brevet, jf. års-
regnskabslovens § 150, stk. 3. Overskrides denne frist, kan
Erhvervsstyrelsen beslutte at anmode skifteretten om at op-
løse virksomheden i overensstemmelse med den gældende
lovgivning herom.
I henhold til årsregnskabslovens § 151, stk. 1, pålægger
Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens ledelse
henholdsvis filialbestyrer en afgift, hvis årsrapporten modta-
ges senere end de 8 hverdage fra påkravsbrevets datering.
Afgiften beregnes ifølge årsregnskabslovens § 151, stk. 2,
fra udløbet af fristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2.
pkt. Afgiftens størrelse afhænger af, hvor forsinket årsrap-
porten indsendes. Indsendes årsrapporten inden for den 1.
påbegyndte måned, udgør afgiften 500 kr. pr. ledelsesmed-
lem eller filialbestyrer, mens den for 2. påbegyndte måned
og 3. påbegyndte måned udgør henholdsvis 2.000 kr. og
3.000 kr. pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer.
Efter den gældende selskabslovgivning er der for virk-
somheder, der efter årsregnskabsloven har pligt til at udar-
bejde en årsrapport, krav om, at årsrapporten skal godkendes
på virksomhedens ordinære generalforsamling eller tilsva-
rende møde, der skal afholdes i så god tid, at den godkendte
årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er
modtaget inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. For
kapitalselskaber fremgår dette af selskabslovens § 88, og for
erhvervsdrivende fonde af § 59 i lov om erhvervsdrivende
fonde.
Efter den gældende selskabslovgivning er virksomheders
vedtægter eller tilsvarende aftale samt bilag hertil bindende
for virksomheden. Vedtægterne eller den tilsvarende aftale
skal indeholde visse lovpligtige oplysninger. Virksomhe-
dens ejere kan dog tillige træffe beslutning om, at visse fri-
villige forhold skal gælde for virksomheden, f.eks. et nær-
mere fastsat tidspunkt for afholdelsen af den ordinære gene-
ralforsamling. For kapitalselskaber gælder et krav om, at
vedtægterne skal indeholde oplysning om indkaldelse til ge-
neralforsamling, jf. selskabslovens § 28, nr. 6.
Kapitalselskaber, der er oversendt til tvangsopløsning ved
skifteretterne, f.eks. som følge af manglende indberetning af
selskabets årsrapport eller manglende registreret ledelse, kan
efter den gældende § 232, stk. 1, i selskabsloven genopta-
ges. Genoptagelsen er efter § 232, stk. 2, 1. pkt., i selska-
bsloven betinget af, at anmeldelse om genoptagelsen modta-
ges senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har anmo-
det skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller at selska-
bet ikke inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning. For virksomheder med begrænset ansvar
omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
finder selskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasnin-
ger.
Efter de gældende bestemmelser i selskabslovens § 251,
stk. 2, og § 269, stk. 2, skal en vedtagen fusion henholdsvis
spaltning registreres eller anmeldes til registrering, jf. sel-
skabslovens § 9, senest ved udløbet af indsendelsesfristen
for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusio-
nens henholdsvis spaltningens regnskabsmæssige virkning
indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggø-
relse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion
henholdsvis spaltning, jf. selskabslovens § 244, stk. 5 og §
262, stk. 5. Overskrides en af disse to frister, mister beslut-
ningen om fusionens henholdsvis spaltningens gennemførel-
se sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet fusions- eller
spaltningsplan i henhold til selskabslovens §§ 237 og 255
anses for bortfaldet. For virksomheder med begrænset an-
svar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der, finder selskabsloven anvendelse med de fornødne til-
pasninger.
Langt de fleste virksomheder omfattet af den finansielle
lovgivning på Finanstilsynets område er underlagt regler,
der svarer til årsregnskabslovens regler om frister for regn-
skabsaflæggelse. Reglerne herom er blot fastsat i love mv.
3
på det finansielle område. Eksempelvis skal virksomheder
på Finanstilsynets område indsende årsrapporter senest 4
måneder efter regnskabsårets afslutning.
Efter § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026
af 1. oktober 2019, som bl.a. ændret ved lov nr. 208 af 17.
marts 2020, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte reg-
ler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private
over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge
af foranstaltninger iværksat i medfør af denne lov vil være
umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at
opfylde pligten.
Bemyndigelsen i § 12 e i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme kan derimod
ikke anvendes til at fastsætte regler om fravigelse af pligter,
der ifølge lovgivningen påhviler private, hvis det vil være
umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private at
opfylde pligten af grunde, der ikke følger af foranstaltninger
iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsom-
me og andre overførbare sygdomme.
Bemyndigelsen i § 12 e i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme er blandt andet
udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 223 af 17. marts
2020 om fravigelse af privates pligter over for det offentlige
på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndte-
ring af Coronavirussygdom (covid-19).
I bekendtgørelsens § 1 fraviges fristen for indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen for virksomheder, som på
grund af forsamlingsforbuddet ikke lovligt kan afholde ge-
neralforsamling og godkende virksomhedens årsrapport, li-
gesom eventuelle frister i virksomheders vedtægter fraviges.
Efter bekendtgørelsens § 2 fraviges fristen for anmeldelse af
beslutning om genoptagelse af selskaber, der er under
tvangsopløsning.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I de seneste uger er spredningen af Coronavirussygdom-
men covid-19 fortsat, og det har været nødvendigt at træffe
en række foranstaltninger bl.a. med henblik på at hindre
spredningen af sygdommen.
For mange virksomheder vil også direkte eller indirekte
konsekvenser af Coronavirussygdommen covid-19, som ik-
ke skyldes foranstaltninger iværksat i medfør af lov om for-
anstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-
domme, kunne medføre, at det er umuligt eller uforholds-
mæssig vanskeligt for dem at opfylde visse af deres forplig-
telser, som fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen på
Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område, i regler fast-
sat i medfør af denne lovgivning eller i vedtægter m.v. Det
bemærkes i den forbindelse, at Coronavirussygdommen co-
vid-19 indebærer både direkte og indirekte konsekvenser for
virksomheder, der betyder, at mange virksomheder i denne
tid er stærkt pressede i forhold til at sikre deres overlevelse.
Flere af de største erhvervsorganisationer har henvendt sig
til Erhvervsministeriet med en appel om, at der skabes mu-
lighed for at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter
for både virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og
virksomheder omfattet af den finansielle regulering. Med
lovforslaget skabes der mulighed for at imødekomme ønsket
fra erhvervsorganisationerne.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for
at sikre klarhed om, at der kan fastsættes regler om, at visse
forpligtelser efter selskabs- og regnskabslovgivningen på
Erhvervsstyrelsens område og selskabs- og regnskabsretlige
regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område
samt regler udstedt i medfør heraf midlertidigt kan fraviges.
Det gælder også i de tilfælde, hvor situationen, som Corona-
virussygdommen covid-19 forårsager, direkte eller indirekte
har konsekvenser for virksomhederne og medfører, at det
bliver uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at overhol-
de visse pligter, men hvor dette ikke er begrundet i foran-
staltninger, der er iværksat i henhold til lov om foranstalt-
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme el-
ler regler udstedt i medfør heraf. Det er samtidig vigtigt at
skabe klarhed om, hvilke virksomheder, fravigelserne gæl-
der for. For at sikre virksomhederne ro til at komme igen-
nem den situation, som Coronavirussygdommen covid-19
forårsager, vurderes det derfor mest hensigtsmæssigt, at be-
myndigelsen kan udmøntes på en sådan måde, at fravigelser
fra konkrete lovkrav vil kunne gælde for alle virksomheder
omfattet af den eller de pågældende love på selskabs- og
regnskabsområdet, og uden at fravigelsen er betinget af, at
det for den enkelte virksomhed skal være umuligt eller ufor-
holdsmæssigt vanskeligt at opfylde lovens krav. En sådan
betingelse vil skabe uklarhed om retsstillingen.
På den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at
der er behov for at bemyndige erhvervsministeren til blandt
andet at fastsætte en generel og ubetinget fristforlængelse
for alle virksomheder, der efter årsregnskabsloven er for-
pligtet til at udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervs-
styrelsen, og tilsvarende på Finanstilsynets område. Det be-
tyder, at også virksomheder, der godt ville kunne nå at ind-
sende årsrapporten inden udløbet af den gældende indsen-
delsesfrist, får en fristforlængelse. Fristforlængelsen vil ale-
ne komme til at gælde midlertidigt, således at den almindeli-
ge indsendelsesfrist på 5 måneder for ikke-børsnoterede
virksomheder igen vil gælde, når situationen er normaliseret
så meget, at virksomhederne vurderes at kunne nå at udar-
bejde, godkende og indsende deres årsrapport inden for den
almindelige frist.
At der er et akut behov for at vedtage lovforslaget, skyldes
blandt andet, at ca. 70 pct. af de virksomheder, der i henhold
til årsregnskabsloven skal udarbejde en årsrapport og ind-
sende den til Erhvervsstyrelsen har kalenderåret som regn-
skabsår. Disse ca. 200.000 virksomheder har indsendelses-
frist den 31. maj. Disse virksomheder har behov for en hur-
tig afklaring af deres retsstilling, så de kan bruge deres tid
og ressourcer på den mest fordelagtige måde. For en stor del
af de mange virksomheder, der skal indsende årsrapporten
31. maj, er det på denne tid af året normalt højsæson for
regnskabsudarbejdelse og afholdelse af generalforsamling. I
den aktuelle situation er der netop behov for at hjælpe virk-
somhederne, så de kan koncentrere kræfterne om at redde
4
deres virksomhed og vente lidt med årsrapporten. Arbejdet
med regnskabsudarbejdelsen vil for mange virksomheder i
denne situation være meget vanskeligt, da virksomhedernes
egne regnskabsmedarbejdere kan være optaget af andre
presserende opgaver. Herudover vil revisorerne i den kom-
mende tid have meget travlt med at afgive erklæringer på
virksomhedernes ansøgninger om økonomisk støtte fra en
række kompensationsordninger, der er vedtaget af Folketin-
get. Det vil derfor være svært for revisorerne samtidig at nå
de almindelige opgaver, som de udfører for et stort antal
virksomheder.
Det er vurderingen, at der er behov for, at der kan fastsæt-
tes regler, der fraviger visse af virksomhedernes konkrete
pligter med tilbagevirkende kraft. Kun herved sikres det, at
også virksomheder, der skulle have afholdt generalforsam-
ling i marts enten ifølge deres vedtægter eller for at kunne
nå at godkende årsrapporten og overholde den lovbestemte
indsendelsesfrist til Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet,
ikke stilles i en situation, hvor de anses for at have handlet i
strid med virksomhedens vedtægter eller lovgivningen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at hensynet til mid-
lertidigt at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter,
så virksomhederne kan anvende deres tid og kompetencer på
at håndtere den helt ekstraordinære situation som Coronavi-
russygdommen covid-19 forårsager, i den konkrete og helt
ekstraordinære situation, vejer tungere end hensynet til regn-
skabsbrugernes behov for finansiel information. Kreditgive-
re, samhandelspartnere eller andre, der ønsker finansielle
oplysninger fra en konkret virksomhed, kan aftale sig til ret-
te med virksomheden herom, og den virksomhed, der har
behov for kredit eller er i dialog med en potentiel ny kunde,
vil givetvis stille de ønskede oplysninger til rådighed.
Flere virksomheder har i deres vedtægter bl.a. fastsat be-
stemmelser om, at virksomhedens ordinære generalforsam-
ling skal afholdes i f.eks. marts måned, eller om at årsrap-
porten skal indsendes på et bestemt tidspunkt. Eftersom det
dels kan være vanskeligt at få virksomhedens årsrapport
færdig og dels umuligt at holde generalforsamling pga. den
situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager,
kan virksomheden komme i en situation, hvor den ikke kan
overholde egne vedtægter. En virksomhed, som ikke kan
overholde det tidspunkt, der er fastsat i vedtægten for sene-
ste dato for afholdelse af generalforsamling pga. den situa-
tion som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, er i
en umulig situation. Det skyldes, at disse virksomheder ikke
kan holde generalforsamling, hvor man kan ændre det ved-
tægtsfastsatte krav om tidspunkt for afholdelse af general-
forsamling. Selskaberne kan risikere erstatningskrav og an-
dre typer tvister, fordi det formelle krav ikke kan overhol-
des. Vedtægterne er skrevet ud fra en normal situation, og
tager således ikke højde, for den ekstraordinære situation
som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager. Virksom-
hederne vil formentlig ud fra en nødretsbetragtning ikke på-
se fristerne om afholdelse af generalforsamling, og de kan
derfor risikere erstatningskrav og andre typer tvister, fordi
de formelle krav i virksomhedens vedtægt ikke kan overhol-
des. Erhvervsministeriet finder derfor, at der ligeledes er be-
hov for at sikre, at der kan fastsættes regler om, at visse be-
stemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende afta-
le midlertidigt kan fraviges, uden en virksomheds general-
forsamling træffer beslutning om en vedtægtsændring.
Det vurderes derfor nødvendigt, at erhvervsministeren i
denne helt ekstraordinære situation tillægges den fornødne
hjemmel til med virkning tilbage i tid at kunne fravige kon-
krete forpligtelser, der som direkte eller indirekte konse-
kvens af Coronavirussygdommen covid-19 må anses for
umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige for en stor del af
de omfattede virksomheder at opfylde.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fra-
vige visse pligter fastsat i selskabs- og regnskabslovgivnin-
gen, eller regler fastsat i medfør af denne lovgivning, på Er-
hvervsstyrelsens område og til at muliggøre, at virksomhe-
der kan fravige vedtægter, når det for en stor del af de om-
fattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomhe-
der må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt
at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens
af Coronavirussygdommen 2019 covid-19. Endvidere fore-
slås, at samme bemyndigelse gives for selskabs- og regn-
skabsretlige regler på Finanstilsynets område.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestem-
melser i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervs-
styrelsens og Finanstilsynets område.
Konkret vil bemyndigelsen bl.a. blive udnyttet til at for-
længe fristen for indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen for samtlige regnskabspligtige virksomheder efter års-
regnskabsloven med forventeligt 3 måneder. Længden af
fristforlængelsen vil blive fastsat under hensyntagen til såvel
det nødvendige behov for fleksibilitet overfor de berørte
virksomheder som behovet for finansiel information for
regnskabsbrugerne. Fristforlængelsen vil også blive koordi-
neret i forhold til skattemyndighedernes frist for indsendelse
af selskabsselvangivelsen. Der kan evt. blive tale om en ef-
terfølgende forlængelse af den fastsatte frist afhængig af ud-
viklingen i situationen som følge af Coronavirussygdommen
covid-19.
Det er herudover forventningen, at der i bekendtgørelsen
vil blive fastsat regler om forlængelse af indsendelsesfristen
for halvårs- og delårsrapporter og eventuelt andre frister.
Bemyndigelsen vil kun kunne anvendes til at fravige plig-
ter i de situationer, hvor det må anses umuligt eller ufor-
holdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virk-
somheder at opfylde pligten. Det er forventningen, at der – i
takt med udviklingen i Coronavirussygdommen covid-19 og
konsekvenserne heraf for virksomhederne – kan blive behov
for at udmønte bemyndigelsen til at fravige øvrige pligter.
Bemyndigelsen vil desuden blive udnyttet til at fastsætte
regler, der muliggør at virksomheder kan fravige vedtægts-
bestemmelser, der f.eks. fastsætter et bestemt tidspunkt eller
en frist for afholdelse af virksomhedens ordinære general-
forsamling.
5
Herudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fravige
de lovbestemte frister for indsendelse af anmeldelse om gen-
optagelse, for en virksomhed under tvangsopløsning, og for
beslutning om gennemførelse af en fusion henholdsvis spalt-
ning samt grænseoverskridende transaktioner.
2.2. Fravigelse af lukkelovens regler om at begrænse butik-
kernes åbningstider
2.2.1. Gældende ret
Lukkeloven fastsætter bl.a., at butikker ikke må holde
åbent 13,5 dage om året (lukkedage). Dette gælder bl.a.
skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag.
Lukkelovens begrænsninger gælder for detailhandel fra
både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Særlige varer,
som f.eks. brændsel og brød, og særlige butikker, som f.eks.
butikker beliggende i lufthavne og serviceanlæg beliggende
på motorvejsnettet, er dog undtaget fra lukkelovens be-
grænsninger, jf. lukkelovens §§ 3 og 4. Derudover gælder
f.eks. særlige regler for dagligvarebutikker. Dagligvarebu-
tikker er butikker, der hovedsageligt forhandler dagligvarer,
hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de
bruges, som f.eks. mad, drikkevarer og varer til personlig
pleje.
For dagligvarebutikker gælder lukkelovens begrænsninger
alene for butikker med en årlig omsætning på over 34,9 mio.
kr. Ligger dagligvarebutikkens omsætning under bagatel-
grænsen på 15 mio. kr., må butikken holde åbent på lukke-
dage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mel-
lem 15 mio. kr. og 34,9 mio. kr. skal søge om dispensation
hos Erhvervsstyrelsen og i den forbindelse have udarbejdet
en revisorerklæring for at kunne holde åbent på lukkedage.
Derudover kan dagligvarebutikker, der er beliggende i land-
områder, holde åbent på lukkedage, hvis butikken har fået
en dispensation fra Erhvervsstyrelsen efter lukkelovens § 6.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
På grund af risikoen for smitte med Coronavirussygdom-
men covid-19 skal der holdes afstand til andre personer, så-
ledes at tæt kontakt med andre personer undgås. Erhvervs-
ministeriet finder, at det skal kunne sikres, at sådanne for-
holdsregler kan overholdes også i forbindelse med detailsalg
fra butikker op til og på lukkedage.
Således er f.eks. onsdagen op til påsken traditionelt en af
de største handelsdage i dagligvarebutikkerne, særligt for de
mellemstore og store butikker. Derudover er påskedagene
for de mindre dagligvarebutikker med en omsætning under
34,9 millioner kr., nogle af årets største handelsdage. Det
kan føre til store kødannelser op til og under påskedagene
og dermed til øget smittefare med Coronavirussygdommen
covid-19.
Erhvervsministeren har den 27. marts 2020 præsenteret sit
forslag om en midlertidig fravigelse af lukkelovens be-
grænsninger for skærtorsdag og 1. påskedag i 2020. En sam-
let dagligvarebranche har udtrykt opbakning til forslaget. I
henhold til forslaget skal alle dagligvarebutikker- der ikke i
forvejen har mulighed for at holde åbent på lukkedage - uan-
set omsætningsstørrelse, få mulighed for at holde åbent fra
kl. 10-17, såfremt butikkerne ønsker det. Formålet med for-
slaget er at begrænse risikoen for smitte med Coronavirus-
sygdommen covid-19 ved at undgå store kødannelser op til
og under påskedagene, der normalt er nogle af årets største
handelsdage.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af regler i lukkeloven, der begrænser butikkernes
åbningstider, med henblik på at sikre, at detailsalg fra butik-
ker kan foregå på en sådan måde, at risikoen for smitte med
Coronavirussygdommen covid-19 begrænses.
Det forventes, at der i en bekendtgørelse fastsættes regler
om, at alle dagligvarebutikker- der ikke i forvejen har mu-
lighed for at holde åbent på lukkedage – uanset omsætnings-
størrelse, kan få mulighed for at holde åbent fra kl. 10-17 på
skærtorsdag og 1. påskedag i 2020, såfremt butikkerne øn-
sker det.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det
offentlige.
Forlængelsen af indsendelsesfristen kan betyde, at der er
relativt flere virksomheder end normalt, som overholder fri-
sten. Den generelle økonomiske situation kan også betyde,
at relativt flere virksomheder undlader overhovedet at ind-
sende årsrapport, fordi virksomheden ikke kan fortsætte. Det
er ikke muligt at kvantificere påvirkningen på afgiftsprove-
nuet.
Det estimeres, at der vil være omkostninger på ca.
100.000 kr. forbundet med it-tilpasninger i Erhvervsstyrel-
sen i forbindelse med en udmøntning af bemyndigelsen til at
forlænge indsendelsesfristen for årsrapporter.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det er vanskeligt at vurdere konsekvenser af en midlerti-
dig fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes
åbningstider i lukkeloven, da hele situationen med Corona-
virussygdommen covid-19 påvirker butikshandlen negativt.
Isoleret set vil konsekvenserne formentlig være størst for de
mindre butikker. De andre dele af lovforslaget har ingen
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i med-
før af denne lov, vil medføre administrative lettelser for er-
hvervslivet, f.eks. derved at indsendelsesfristen for årsrap-
porter midlertidigt forlænges.
5. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden eller i forbindelse
med fremsættelsen sendt i høring, da der er akut behov for at
vedtage loven med de deri indeholdte bemyndigelser. Det
akutte behov for at hastebehandle lovforslaget skyldes, at
virksomhederne hurtigst muligt har behov for en afklaring
af, hvorvidt erhvervsministeren får bemyndigelse til at for-
længe indsendelsesfristen. Det gælder i særdeleshed de ca.
200.000 virksomheder, der skal indsende deres årsrapport
31. maj. For en stor del af disse virksomheder må det – indi-
rekte eller direkte som konsekvens af Coronavirussygdom-
men covid-19 – anses for uforholdsmæssigt vanskeligt eller
umuligt at nå at færdiggøre årsrapporten, eventuelt at få den
revideret og den godkendt på virksomhedens generalforsam-
ling og indsende den rettidigt til Erhvervsstyrelsen, hvis fri-
sten ikke forlænges. Der er ligeledes akut behov for at fast-
sætte regler om fravigelse af lukkelovens begrænsninger
med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå
på en sådan måde, at risikoen for smitte med Coronavirus-
sygdommen covid-19 begrænses, således at forholdsregler
på grund af Coronavirussygdommen covid-19, kan overhol-
des også i forbindelse med detailsalg fra butikker op til og
på lukkedage, herunder i forbindelse med påsken 2020.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det estimeres, at der vil være omkost-
ninger på ca. 100.000 kr. forbundet med
it-tilpasninger i Erhvervsstyrelsen i for-
bindelse med en udnyttelse af bemyndi-
gelsen til at forlænge indsendelsesfri-
sten for årsrapporter.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det er vanskeligt at vurdere konsekvenser
af en midlertidig fravigelse af reglerne om
begrænsning af butikkernes åbningstider i
lukkeloven, da hele situationen med Co-
ronavirussygdommen covid-19 påvirker
butikshandlen negativt. Isoleret set vil
konsekvenserne formentlig være størst for
de mindre butikker.
De andre dele af lovforslaget har ingen
økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Det er vanskeligt at vurdere konsekven-
ser af en midlertidig fravigelse af regler-
ne om begrænsning af butikkernes åb-
ningstider i lukkeloven, da hele situatio-
nen med Coronavirussygdommen co-
vid-19 påvirker butikshandlen negativt.
Isoleret set vil konsekvenserne forment-
lig være størst for de mindre butikker.
De andre dele af lovforslaget har ingen
økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har ingen direkte administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet, men
bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i
medfør af denne lov, vil medføre admini-
strative lettelser for erhvervslivet, f.eks.
derved at indsendelsesfristen for årsrap-
porter midlertidigt forlænges.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter den gældende § 12 e i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, kan sundheds-
og ældreministeren fastsætte regler om, at pligter, der ifølge
lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fravi-
ges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat
i medfør af denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæs-
sigt vanskeligt for den private at opfylde pligten.
Bekendtgørelse nr. 223 af 17. marts 2020 om fravigelse af
privates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af Coronavirussyg-
dommen covid-19, der er udstedt med hjemmel i § 12 e i lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme, fastsætter bl.a., at virksomheder kan indsende
årsrapporten 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse
og deltagelse i større forsamlinger, der er iværksat som for-
anstaltning i medfør af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme under visse betin-
gelser.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om fravigelse af visse pligter, som påhviler
virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder, når
det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt
for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af
udenlandske virksomheder at opfylde pligterne som direkte
eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen co-
vid-19, når pligterne er fastsat i:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i
medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle
lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finans-
tilsynets område.
Bemyndigelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om
fravigelse af visse pligter omfattet af selskabs- og regn-
skabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Er-
hvervsstyrelsens område, henholdsvis pligter omfattet af sel-
skabs- og regnskabsretlige regler på Finanstilsynets område
samt regler udstedt i medfør af.
Bemyndigelsen kan alene anvendes til at fastsætte regler
om fravigelse af konkrete krav, hvis det må lægges til grund,
at det for en stor del af de omfattede virksomheder og filia-
ler af udenlandske virksomheder, vil være uforholdsmæssigt
vanskeligt eller umuligt at opfylde det konkrete krav.
Det er vurderingen, at det må anses for uforholdsmæssigt
vanskeligt eller umuligt for en stor del af de omfattede virk-
somheder og filialer af udenlandske virksomheder at opfyl-
de en konkret pligt i selskabs- og regnskabslovgivningen på
Erhvervsstyrelsens henholdsvis selskabs- og regnskabsretli-
ge regler i henhold til finansiel lovgivning på Finanstilsynets
område indirekte eller direkte som konsekvens af Coronavi-
russygdommen covid-19, når det kan lægges til grund, at
hovedparten af de virksomheder, der er omfattet af den kon-
krete pligt, f.eks. pligten til at indsende årsrapporten til Er-
hvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets af-
slutning, vil have store vanskeligheder ved at opfylde plig-
ten. Det kan f.eks. skyldes, at en stor del af virksomhedens
medarbejdere er hjemsendt eller pt. er allokeret til andre op-
gaver, herunder opgaver i forhold til at sikre virksomhedens
overlevelse. Det kan også skyldes, at virksomhedens revisor
ikke har tid til at udføre lovpligtig revision eller andre opga-
ver forbundet med virksomhedens årsrapport, da mange re-
visorer pt. har travlt med at afgive erklæringer på de ansøg-
ninger, som mange virksomheder i øjeblikket udarbejder for
at få del i midlerne fra de iværksatte hjælpe- og kompensati-
onsordninger.
Det er formålet med den foreslåede bestemmelse at skabe
klarhed om, at erhvervsministeren har mulighed for at hjæl-
pe virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder
uanset om virksomheden er direkte ramt af de foranstaltnin-
ger, der er iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, eller om det
for virksomhederne vil være uforholdsmæssigt vanskeligt
eller umuligt at efterleve visse pligter i henhold til selskabs-
og regnskabslovgivningen som følge af den generelle situa-
tion, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager. Fra-
vigelsen vil gælde alle virksomheder for at sikre klarhed om,
hvad der gælder i denne situation.
I nr. 1 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs-
og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf
på Erhvervsstyrelsens område.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler om fra-
vigelser for virksomheder omfattet af selskabs- og regn-
skabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf. Sel-
skabslovgivningen omfatter selskabsloven, lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fon-
de, lov om det europæiske andelsselskab og lov om medar-
bejderinvesteringsselskaber. Regnskabslovgivningen skal
her forstås som årsregnskabsloven, idet det er regeringens
opfattelse, at bogføringsloven ikke indeholder pligter, som
skal kunne fraviges. Fravigelser vil således kunne omfatte
de virksomhedsformer, der er omfattet af disse love og reg-
ler udstedt i medfør heraf. Foreninger, der ikke er foreninger
med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, vil ikke være omfattet.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fra-
vigelsen af de konkrete pligter i bekendtgørelsesform.
8
Som eksempel på behovet for fravigelse af frister, kan det
nævnes, at forbud mod afholdelse og deltagelse i større for-
samlinger, arrangementer, begivenheder m.v., jf. bekendtgø-
relse nr. 224 om forbud mod større forsamlinger og forbud
mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindel-
se med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CO-
VID-19) af 17. marts 2020, vil kunne påvirke den igangvæ-
rende generalforsamlingssæson, idet det kan være ufor-
holdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at afholde generalfor-
samling ved fysisk fremmøde.
Dette kan give udfordringer i forhold til at indsende års-
rapporter og udbetale udbytte for virksomheder, hvor dette
skal godkendes på generalforsamlinger. Der kan således op-
stå situationer, hvor virksomheder ikke kan nå at indsende
den godkendte årsrapport inden fristen, der er fastsat i års-
regnskabsloven. Forsinket indsendelse af årsrapport kan
bl.a. føre til, at ledelsen pålægges afgifter, og i sidste ende
tvangsopløsning af virksomheden. I medfør af det foreslåede
§ 1, stk. 1, vil der på den baggrund kunne fastsættes regler
om forlængelse fristen for indsendelse af årsrapporter m.v.,
dvs. også undtagelseserklæringer, som omfattet af årsregn-
skabslovens §§ 145 og 146.
Andre direkte og indirekte konsekvenser af Coronavirus-
sygdom covid-19, kan tilsvarende have betydning for den
kommende generalforsamlingssæson. Der kan være store
vanskeligheder forbundet med at skulle afholde en general-
forsamling, når virksomhedens ledelse, kapitalejere og an-
dre, kan være ramt af sygdom, karantæne og tilsvarende. Li-
geledes kan virksomhedens ledelse og eventuel revisor, væ-
re optaget af andre udfordringer.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestem-
melser i selskabs- og regnskabslovgivningen og regler ud-
stedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
På regnskabsområdet vil der blive fastsat regler om for-
længelse på forventeligt 3 måneder af fristen i årsregnskabs-
lovens § 138 for indsendelse af årsrapporter m.v. til Er-
hvervsstyrelsen.
Det er herudover forventningen, at der i bekendtgørelsen
vil blive fastsat regler om forlængelse af indsendelsesfristen
for halvårs- og delårsrapporter og eventuelt andre frister.
Fravigelsen fra en konkret pligt vil omfatte alle virksom-
heder, som den konkrete pligt vedrører. Forlængelse af fri-
sten for indsendelse af årsrapporten vil således blive udfor-
met således, at den får virkning for alle virksomheder, der
efter gældende regler har indsendelsesfrist i en nærmere
fastsat periode. Fristforlængelsen vil endvidere ikke være
betinget af, at den enkelte virksomhed har vanskeligheder
ved at opfylde indsendelsespligten som en direkte eller indi-
rekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler
om en forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporter på
forventeligt 3 måneder, vil være, at en del af de virksomhe-
der, der omfattes af fristforlængelsen, vil indsende deres års-
rapport senere end tilfældet ville være, hvis der ikke blev
fastsat regler om en fristforlængelse. Det er dog vurderin-
gen, at en relativ stor del af virksomhederne vil anstrenge
sig for at indsende årsrapporten hurtigst muligt og måske nå
det inden udløbet af den gældende frist i årsregnskabslovens
§ 138, stk. 1, 2. pkt. Det vil virksomhederne formentlig gøre
af hensyn til hurtigst muligt at stille finansiel information til
rådighed for deres regnskabsbrugere, herunder kreditorer,
samhandelspartnere m.fl. Det er dog samtidig forventnin-
gen, at en stor del af de virksomheder, der omfattes af frist-
forlængelsen, først vil indsende årsrapporten henimod udlø-
bet af den forlængede indsendelsesfrist eller efter udløbet af
denne.
For den del af virksomhederne, der benytter den mulig-
hed, der vil blive fastsat i bekendtgørelsen, hvorefter de kan
indsende årsrapporten efter udløbet af den gældende indsen-
delsesfrist, vil regnskabsbrugerne opleve, at de senere end
sædvanligt vil få stillet finansiel information til rådighed i
form af en årsrapport. Det er dog antagelsen, at kreditgivere,
samhandelspartnere eller andre, der ønsker finansielle oplys-
ninger fra en konkret virksomhed, kan aftale sig til rette med
virksomheden herom, og at den virksomhed, der har behov
for kredit eller er i dialog med en potentiel ny kunde, stille
de ønskede oplysninger til rådighed.
I bekendtgørelsen vil der desuden blive fastsat regler om
fravigelse af selskabsretlige regler for så vidt angår fristen
for anmeldelse af beslutning af genoptagelse af selskaber,
der er under tvangsopløsning, dvs. afbrydelse af skifterets-
behandlingen. Beslutningen om at genoptage virksomheden
træffes af generalforsamlingen. Når virksomheden som indi-
rekte eller direkte konsekvens af Coronavirussygdommen
covid-19, herunder bl.a. forsamlingsforbuddet, ikke lovligt
kan afholde generalforsamling og træffe beslutning om gen-
optagelse, vil det kunne betyde, at virksomheder, der har
mulighed for at fortsætte deres virksomhed, vil blive tvangs-
opløst, idet der ikke lovligt kan træffes beslutning om gen-
optagelse af virksomheden.
Der vil i bekendtgørelsen endvidere blive fastsat regler om
fravigelse af frister for så vidt angår fusioner og spaltninger
samt grænseoverskridende fusioner, spaltninger og flytning
af hjemsted. Beslutningen om gennemførelsen af fusioner,
spaltninger og flytning af hjemsted træffes af generalfor-
samlingen. Når virksomheden som indirekte eller direkte
konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, herunder
bl.a. forsamlingsforbuddet, ikke lovligt kan afholde general-
forsamling og træffe beslutning om gennemførelsen af fu-
sion, spaltning eller flytning af hjemsted kan det få konse-
kvenser for de pågældende virksomheder.
Eksempelvis skal anmeldelse om gennemførelse af en fu-
sion senest være modtaget i Erhvervsstyrelsen ved udløbet
af fristen for indberetning af den årsrapport, hvori tidspunk-
tet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår og se-
nest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af
oplysninger om den påtænkte fusion, herunder en fusions-
plan. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen
om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt
udarbejdet fusionsplan anses for bortfaldet. Fusionen vil så-
ledes ikke kunne gennemføres.
9
Fravigelsen fra en konkret pligt vil omfatte alle virksom-
heder, som den konkrete pligt vedrører, uanset på hvilken
måde virksomheden er berørt af Coronavirussygdommen
covid-19. Der kan således for mange virksomheder være be-
hov for at kunne udsætte generalforsamlingen af andre årsa-
ger end forsamlingsforbuddet.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler
om en forlængelse af fristen for anmeldelse af genoptagelse,
vil være, at de virksomheder, der omfattes af fristforlængel-
sen, vil kunne afholde generalforsamling, når dette igen er
muligt, og træffe beslutning om genoptagelsen. Herved vil
det kunne sikres, at virksomheden kan videreføres og ikke
bliver tvangsopløst ved skifteretterne.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler
om forlængelse af fristen for beslutningen af gennemførel-
sen af fusion, spaltning eller flytning af hjemsted, vil kunne
afholdes generalforsamling, når dette igen er muligt, og
træffe beslutning om gennemførelsen af fusionen, spaltnin-
gen eller flytningen af hjemsted.
Det bemærkes, at ovenstående alene er et eksempel på,
hvad den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Regler
udstedt i medfør af bestemmelsen vil således kunne omfatte
enhver situation, hvor Erhvervsministeren vurderer, at det
som indirekte eller direkte konsekvens af Coronavirussyg-
dommen covid-19 vil være umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder eller
filialer af udenlandske virksomheder, at overholde en kon-
kret pligt, der ifølge selskabs- og regnskabslovgivningen og
regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område
henholdsvis selskabs- og regnskabsretlige regler på Finans-
tilsynets område og regler udstedt i medfør heraf, påhviler
den pågældende virksomhed eller filial af udenlandsk virk-
somhed.
Den foreslåede bemyndigelse vil derimod ikke omfatte
forpligtelser, som en fysisk eller juridisk person på privatret-
ligt grundlag har over for det offentlige, f.eks. som følge af
en kontrakt.
Det er forventningen, at der – i takt med udviklingen i Co-
ronavirussygdommen covid-19 og konsekvenserne heraf for
virksomhederne – kan blive behov for at fastsætte yderligere
regler i medfør af stk. 1, nr. 1.
I nr. 2 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs-
og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Fi-
nanstilsynets område.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler om fra-
vigelser af pligter for virksomheder omfattet af bl.a. lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf. Fravi-
gelserne vil således kunne omfatte de virksomheder, der er
omfattet af love på Finanstilsynets område og regler udstedt
i medfør heraf.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fra-
vigelsen af de konkrete pligter i bekendtgørelsesform.
Som eksempel på behovet for fravigelse af frister, kan det
nævnes, at forbud mod afholdelse og deltagelse i større for-
samlinger, arrangementer, begivenheder m.v., jf. bekendtgø-
relse nr. 224 om forbud mod større forsamlinger og forbud
mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindel-
se med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CO-
VID-19) af 17. marts 2020 vil kunne påvirke den igangvæ-
rende generalforsamlingssæson, idet det kan være ufor-
holdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at afholde generalfor-
samling ved fysisk fremmøde.
Dette kan give udfordringer i forhold til at indsende års-
rapporter for virksomheder, hvor dette skal godkendes på
generalforsamlinger. Der kan således opstå situationer, hvor
virksomheder ikke kan nå at indsende den godkendte årsrap-
port inden fristen, der er fastsat i love på Finanstilsynets om-
råde, herunder i lov om finansiel virksomhed.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestem-
melser i selskabs- og regnskabslovgivningen og regler ud-
stedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
På regnskabsområdet vil der blive fastsat regler om for-
længelse på forventeligt 3 måneder af fristen for indsendelse
af årsrapporter m.v. for virksomheder på Finanstilsynets
område, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, §
94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., § 70, stk. 1,
i lov om firmapensionskasser og § 13, stk. 1, i bekendtgørel-
se nr. 239 af 7. marts 2014 med senere ændringer om gene-
relle regler om årsrapport og revision for forvaltere af alter-
native investeringsfonde.
Det er herudover forventningen, at der i bekendtgørelsen
vil blive fastsat regler om forlængelse af indsendelsesfristen
for halvårs- og delårsrapporter og eventuelt andre frister.
Det er forventningen, at der – i takt med udviklingen i Co-
ronavirussygdommen covid-19 og konsekvenserne heraf for
de virksomheder på Finanstilsynets område – kan blive be-
hov for at fastsætte yderligere regler i medfør af stk. 1, nr. 2.
Det foreslås desuden i stk. 2, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan
fravige bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller til-
svarende aftale, når det må anses for umuligt eller ufor-
holdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfattede virk-
somheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indi-
rekte konsekvens af Coronavirussygdom covid-19, når virk-
somhederne er omfattet af:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i
medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle
lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finans-
tilsynets område.
Bestemmelsen vil indebære, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om, at ledelsen kan beslutte, at visse bestem-
melser i en virksomheds vedtægter eller tilsvarende aftale
kan fraviges. Dette gælder uanset, om der er tale om ved-
tægtsbestemmelser med lovbestemt indhold eller et forhold
generalforsamlingen frivilligt har truffet beslutning om skal
gælde for den pågældende virksomhed.
Bemyndigelsen kan alene anvendes til at fastsætte regler
om fravigelse af konkrete bestemmelser i vedtægterne, når
det må lægges til grund, at det for en stor del af de omfatte-
10
de virksomheder, vil være uforholdsmæssigt vanskeligt eller
umuligt at opfylde den konkrete pligt.
Det er vurderingen, at det må anses for uforholdsmæssigt
vanskeligt eller umuligt for en stor del af de omfattede virk-
somheder at opfylde en konkret vedtægtsbestemmelse indi-
rekte eller direkte som konsekvens af Coronavirussygdom-
men covid-19, når det kan lægges til grund, at hovedparten
af de virksomheder, der har en sådan vedtægtsbestemmelse,
f.eks. en frist for afholdelse af generalforsamling, vil have
store vanskeligheder ved at opfylde vedtægtsbestemmelsen.
Ledelsen i mange virksomheder bruger i øjeblikket en stor
del af deres tid på at håndtere likviditetsproblemer, mens an-
dre virksomheder bruger ressourcer på at forsøge at omlæg-
ge produktion, tilpasse medarbejderstaben, håndtere diverse
personalemæssige udfordringer osv. Virksomheden kan li-
geledes have udfordringer med at afholde generalforsam-
ling, på grund af manglende deltagelse fra ejere, som kan
være syge, i karantæne eller tilsvarende. Derudover kan
virksomheden have udfordringer med, at virksomhedens re-
visor ikke har tid til at udføre lovpligtig revision eller andre
opgaver forbundet med virksomhedens årsrapport, da mange
revisorer pt. har travlt med at afgive erklæringer på de an-
søgninger, som mange virksomheder i øjeblikket udarbejder
for at få del i midlerne fra de iværksatte hjælpe- og kompen-
sationsordninger.
Det er formålet med den foreslåede bestemmelse at skabe
klarhed om, at erhvervsministeren har mulighed for at hjæl-
pe virksomheder uanset om virksomheden er direkte ramt af
de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af lov om for-
anstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-
domme, eller om det for virksomhederne vil være uforholds-
mæssigt vanskeligt eller umuligt at efterleve visse pligter i
henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen og regler
udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område hen-
holdsvis selskabs- og regnskabsretlige regler på Finanstilsy-
nets område og regler udstedt i medfør heraf, som følge af
den generelle situation, som Coronavirussygdommen co-
vid-19 forårsager. Fravigelsen vil gælde alle virksomheder
for at sikre klarhed om, hvad der gælder i denne situation.
I nr. 1 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs-
og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf
på Erhvervsstyrelsens område.
Bestemmelsen vil indebære, at bemyndigelsen til at fast-
sætte regler, der muliggør, at virksomheder kan fravige be-
stemmelser i deres vedtægter eller tilsvarende aftale, når det
må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for
en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde ved-
tægtsbestemmelserne eller bestemmelser i den tilsvarende
aftale som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavi-
russygdommen covid-19, finder anvendelse for virksomhe-
der omfattet af den selskabs- og regnskabsretlige lovgivning
og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens områ-
de.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fra-
vigelsen af de konkrete vedtægtsbestemmelser i bekendtgø-
relsesform.
Som eksempel på behovet for fravigelse af frister, kan
nævnes vedtægtsbestemmelser om, at generalforsamlingen
skal afholdes på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse
skal ske på et bestemt tidspunkt. En virksomhed, som ikke
kan holde generalforsamling, hvor det vedtægtsfastsatte
krav om tidspunkt for generalforsamling kan ændres, er i en
umulig situation. Virksomheden vil formentlig ikke påse fri-
sterne om afholdelse af generalforsamling ud fra en nødrets-
betragtning, og kan derfor risikere erstatningskrav og andre
typer tvister fordi det formelle krav ikke kan overholdes.
Efter selskabslovgivningen er det ledelsen, der har ansva-
ret for at indkalde til generalforsamling og skal påse over-
holdelsen af lovbestemte frister for indkaldelsen til general-
forsamlingen og vedtægtsbestemte forhold, f.eks. tidspunk-
tet for generalsamlingens afholdelse, der for mange virk-
somheder er bestemt til marts eller april måned.
Med bemyndigelsen vil erhvervsministeren kunne fastsæt-
te regler, der midlertidigt tillader, at ledelsen kan fravige en
sådan bestemmelse i vedtægterne eller tilsvarende aftale
som følge af den af helt særlige situation som Coronavirus-
sygdommen covid-19 forårsager.
Det samme gælder eventuelle vedtægtsbestemmelser, som
fastsætter et bestemt tidspunkt for indkaldelse til generalfor-
samlingen. Det vil ligeledes blive overvejet, om der bør gi-
ves mulighed for at fravige eventuelle længere indkaldelses-
varsler, som er fastsat i virksomhedens vedtægter.
Bestemmelsen giver virksomhedernes ledelser mulighed
for at forene hensynet til den demokratiske proces, samtidig
med at de overholder sundhedsmyndighedernes tiltag for at
forhindre smittespredningen. Bestemmelsen sikrer, at ledel-
serne ikke kommer på kant af virksomhedernes vedtægter,
så de er nødsaget til at indkalde, imens der er et forsamlings-
forbud, eller det af andre årsager ikke er muligt eller er ufor-
holdsmæssigt vanskeligt.
Ved ledelsen forstås det centrale ledelsesorgan i et kapital-
selskab omfattet af selskabsloven, dvs. bestyrelsen i selska-
ber, der har en direktion og en bestyrelse, og ellers direktio-
nen. For virksomheder med begrænset ansvar, interessent-
skaber og kommanditselskaber omfattet af lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder skal ledelsen forstås som det
organ, der svarer til det centrale ledelsesorgan i et kapitalsel-
skab. For erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om er-
hvervsdrivende fonde skal der ved ledelsen forstås bestyrel-
sen.
Muligheden for ledelsen til at fravige konkrete vedtægts-
bestemmelser vil omfatte alle virksomheder, som har sådan
en vedtægtsbestemmelse, uanset på hvilken måde virksom-
heden er berørt af covid-19. Der kan således for mange virk-
somheder være behov for at kunne udsætte generalforsam-
lingen af andre årsager end forsamlingsforbuddet. Ledelsen i
mange virksomheder bruger i øjeblikket en stor del af deres
tid på at håndtere likviditetsproblemer, mens andre virksom-
heder bruger ressourcer på at forsøge at omlægge produk-
tion, tilpasse medarbejderstaben, håndtere diverse persona-
lemæssige udfordringer osv. Virksomheden kan ligeledes
have udfordringer med at afholde generalforsamling, på
11
grund af manglende deltagelse fra kapitalejere, som kan væ-
re syge, i karantæne eller tilsvarende. Derudover kan virk-
somheden have udfordringer med, at dennes revisor ikke har
tid til at udføre lovpligtig revision eller andre opgaver for-
bundet med virksomhedens årsrapport, da mange revisorer
pt. har travlt med at afgive erklæringer på de ansøgninger,
som mange virksomheder i øjeblikket udarbejder for at få
del i midlerne fra de iværksatte hjælpe- og kompensations-
ordninger.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
regler om, at ledelsen kan fravige virksomhedens vedtægter
eller tilsvarende aftale, vil være, at virksomheder, der ikke
kan holde generalforsamling med henblik på ændring af
vedtægtsfastsatte krav om f.eks. tidspunkt for generalfor-
samling, med en sådan fravigelse lovligt kunne undlade at
påse sådanne vedtægtsbestemmer. De fastsatte regler vil
dermed modvirke, at ledelsen ellers vil risikere erstatnings-
krav og andre typer tvister fordi de formelle krav i virksom-
hedens vedtægt ikke kan overholdes, da en mulighed for fra-
vigelse af konkrete vedtægtsbestemmelser vil være lovligt i
en midlertidig periode.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete ved-
tægtsbestemmelser om, at generalforsamlingen skal afholdes
på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse skal ske på et
bestemt tidspunkt.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten
er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejen-
dom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske
ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Det er almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene be-
skytter ejendomsret i traditionel forstand. Også begrænsede
rådighedsrettigheder, såsom brugsrettigheder, servitutter og
panterettigheder, og rettigheder i henhold til private aftaler
er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb, jf. således bl.a.
Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, 3. udgave (2003), side
184 f.
Efter den foreslåede ordning vil erhvervsministeren bl.a.
blive bemyndiget til at fravige visse pligter fastsat i sel-
skabs- og regnskabslovgivningen eller regler fastsat i med-
før heraf, når det for en stor del af de omfattede virksomhe-
der og filialer af udenlandske virksomheder må anses for
umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt at opfylde pligter-
ne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirus-
sygdommen 2019 covid-19. Tilsvarende vil erhvervsmini-
steren efter forslaget kunne fastsætte regler, der muliggør, at
en virksomheds ledelse kan fravige virksomhedens vedtæg-
ter, når det for en stor del af de omfattede virksomheder må
anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt at opfyl-
de pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af Coro-
navirussygdommen 2019 covid-19. Reglerne vil endvidere
kunne gives tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2020.
Som det fremgår ovenfor, vil regler, som erhvervsministe-
ren fastsætter i medfør af lovforslaget, kunne udgøre ind-
greb i allerede stiftede erstatningskrav. Det kan desuden ik-
ke udelukkes, at der med regler udstedt i medfør af den fore-
slåede ordning vil kunne blive tale om indgreb i andre rettig-
heder. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at regler
udstedt i medfør af lovforslaget vil kunne udgøre ekspro-
priative indgreb. I givet fald vil den pågældende ejer (ford-
ringshaver m.v.) skulle ydes fuldstændig erstatning. Kan der
ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet indbringes for
domstolene.
I nr. 2 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs-
og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og
regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Bestemmelsen vil indebære, at bemyndigelsen til at fast-
sætte regler, der muliggør, at virksomheder på Finanstilsy-
nets område kan fravige bestemmelser i deres vedtægter el-
ler tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller
uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfattede
virksomheder at opfylde vedtægtsbestemmelserne eller be-
stemmelser i den tilsvarende aftale som direkte eller indirek-
te konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, finder
anvendelse for virksomheder omfattet af den selskabs- og
regnskabsretlige lovgivning og regler udstedt i medfør heraf
på Finanstilsynets område.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fra-
vigelsen af de konkrete vedtægtsbestemmelser i bekendtgø-
relsesform.
Virksomheder på Finanstilsynets område kan have ved-
tægtsbestemmelser, der fastsætter et bestemt tidspunktet for
afholdelse af en virksomheds ordinære generalforsamling el-
ler en frist, inden for hvilken afholdelse skal ske. Såfremt en
finansiel virksomhed, som direkte eller indirekte konse-
kvens af Coronavirussygdommen covid-19, ikke har mulig-
hed for at holde generalforsamling, vil virksomheden kunne
komme i en situation, hvor det ikke er muligt at opfylde
vedtægtsbestemmelser om tidspunktet for afholdelse af ge-
neralforsamling.
Efter selskabslovgivningen er det ledelsen, der har ansva-
ret for at indkalde til generalforsamling og skal påse over-
holdelsen af lovbestemte frister for indkaldelsen til general-
forsamlingen og vedtægtsbestemte forhold, f.eks. tidspunk-
tet for generalsamlingens afholde, der for mange virksomhe-
der er bestemt til marts eller april måned.
Med bemyndigelsen vil erhvervsministeren kunne fastsæt-
te regler, der midlertidigt tillader, at ledelsen fravige en så-
dan bestemmelse i vedtægterne eller tilsvarende aftale som
følge af den af helt særlige situation som Coronavirussyg-
dommen covid-19 forårsager.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
som vil at indeholde regler om fravigelse af konkrete ved-
tægtsbestemmelser om, at generalforsamlingen skal afholdes
på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse skal ske på et
bestemt tidspunkt.
Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2
ikke kan give virksomheder og filialer af udenlandske virk-
somheder en mere byrdefuld retsstilling, end der følger af de
regler eller vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
Bestemmelsen vil indebære, at retstilstanden for de omfat-
tede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder
12
ikke vil kunne blive mere byrdefuld som følge af fravigelse
af konkrete bestemmelser.
Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af stk. 1-2
kan fastsættes med virkning fra den 1. marts 2020 eller se-
nere.
Bestemmelsen indebærer, at bemyndigelsen til at fastsætte
regler om fravigelse af visse pligter i henhold til selskabs-
og regnskabslovgivningen, regler udstedt i medfør heraf og
fravigelse af bestemmelser i virksomheders vedtægter eller
tilsvarende aftale, vil kunne ske med virkning den 1. marts
2020.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at regler om fravi-
gelse af pligter, som fastsættes i medfør af stk. 1 og 2, kan
tillægges virkning fra denne dato.
Det betyder, at virksomhederne dog indtil bekendtgørel-
sen ikrafttrædelse, har pligt til at overholde de regler, der
gælder i dag, og de vedtægtsbestemmelser, der gælder i dag,
med mindre andet følger af bekendtgørelse nr. 223 om fravi-
gelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervs-
ministeriets område i forbindelse med håndtering af Corona-
virussygdom 2019 (COVID-19), der er udstedt i medfør af §
12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 1.
oktober 2019, som bl.a. ændret ved lov nr. 208 af 17. marts
2020.
På selskabsområdet er muligheden for at tillægge reglerne
tilbagevirkende kraft af stor betydning for at sikre, at der i
medfør af lovens § 1, stk. 2, kan fastsættes regler om, at
virksomhedens ledelse kan fravige bestemmelser i virksom-
hedens vedtægter, som f.eks. fastsætter, at virksomhedens
generalforsamling skal være afholdt inden en nærmere fast-
sat dato.
En række virksomheders vedtægter indeholder bestem-
melser om, at selskabets årlige ordinære generalforsamling
skal afholdes inden et nærmere angivet tidspunkt, f.eks. in-
den udgangen af april. For en stor del, af de virksomheder,
som har sådanne krav i vedtægterne, vurderes det at være
uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt, at overholde dis-
se vedtægtsbestemmelser, på grund af direkte eller indirekte
konsekvenser af Coronavirussygdommen covid-19. En ræk-
ke virksomheder, herunder de børsnoterede virksomheder,
holder generalforsamling allerede i marts måned. Det hæn-
ger sammen med, at virksomheder omfattet af årsregnskabs-
lovens regnskabsklasse D, herunder børsnoterede virksom-
heder, skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen
senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, hvilket for
langt hovedparten vil sige senest den 30. april.
For at sikre, at der med den foreslåede bemyndigelse i lo-
vens § 1, stk. 2, kan fastsættes regler, der opfylder formålet
om at sikre, at disse virksomheder, ikke stilles i en situation,
hvor de enten skal afholde generalforsamling i strid med sel-
skabets vedtægter eller omvendt skal forsøge at afholde ge-
neralforsamlingen på et tidspunkt, hvor det må anses for
umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre
generalforsamlingen på grund af direkte eller indirekte kon-
sekvenser som følge af Coronavirussygdommen covid-19,
vil regler, som fastsættes i medfør af lovens § 1, som giver
selskabernes ledelse mulighed for at fravige vedtægtsbe-
stemmelser om tidspunkt for afholdelse af generalforsam-
ling, i bekendtgørelsen blive fastsat med tilbagevirkende
kraft til den 1. marts 2020.
En virksomhed, som ikke kan holde generalforsamling,
hvor det vedtægtsfastsatte krav om tidspunkt for generalfor-
samling kan ændres, er i en umulig situation. Virksomhe-
dens ledelse vil formentlig ud fra en nødretsbetragtning ikke
påse fristerne om afholdelse af generalforsamling og kan
derfor risikere erstatningskrav og andre typer tvister fordi
det formelle krav ikke kan overholdes. Virksomhedens le-
delse vil derfor risikere, at kapitalejere eller andre vil kunne
gøre indsigelser over for ledelsens fravigelse af de pågæl-
dende vedtægtsbestemmelser. Dette vil i sidste ende kunne
føre til, at der indledes søgsmål mod ledelsen om erstatning
eller straf. Det er således af stor vigtighed, at ledelsen lovligt
kan fravige vedtægtsbestemmelser, når disse som følge af
denne helt ekstraordinære situation, er umulige eller ufor-
holdsmæssigt vanskelig at overholde.
Det er for disse virksomheder afgørende, at en bestemmel-
se om, at virksomhedens ledelse kan fravige virksomhedens
vedtægter, fastsat ved regler i bekendtgørelse kan tillægges
virkning fra 1. marts 2020, som vurderes at være det rele-
vante tidspunkt for, hvornår en stor del af virksomhederne
omfattet af selskabslovgivningen skulle have opfyldt deres
forpligtelser i henhold til de pågældende vedtægtsbestem-
melser. På den måde sikres det, at virksomheden ikke risike-
rer søgsmål mod ledelsen om erstatning eller straf.
Regler, der fastsættes i bekendtgørelsen, om fravigelse af
virksomheders konkrete vedtægtsbestemmelser, vil derfor
blive fastsat med tilbagevirkende kraft til den 1. marts 2020.
På regnskabsområdet er muligheden for at tillægge regler-
ne tilbagevirkende kraft af stor betydning for at sikre, at der
i medfør af lovens § 1, stk. 1, kan fastsættes en fristforlæn-
gelse for indsendelse af årsrapporter for de virksomheder,
der har regnskabsår med udløb den 30. oktober. Det drejer
sig ca. om 900 virksomheder. Disse virksomheder skal i
medfør af årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., indsende
deres årsrapport for regnskabsåret, der udløber 30. oktober
2019 til Erhvervsstyrelsens senest den 31. marts 2020.
Det er vurderingen, at det for en stor del af disse virksom-
heder som indirekte eller direkte konsekvens af Coronavi-
russygdommen covid-19 må anses for at have været umuligt
eller uforholdsmæssigt vanskeligt at få udarbejdet årsrappor-
ten samt evt. revideret denne samt godkendt på virksomhe-
dens generalforsamling, så årsrapporten kunne indsendes til
Erhvervsstyrelsen inden udløbet af fristen den 31. marts
2020. Tillægges muligheden i lovens § 1, stk. 1, ikke tilba-
gevirkende kraft til den 31. marts 2020, dvs. den dato, hvor
virksomhederne skulle have opfyldt deres indsendelsespligt
i henhold til gældende lovgivning, får disse virksomheder
ikke glæde af fristforlængelsen.
Virksomhedens ledelse vil derfor blive pålagt afgifter i
medfør af årsregnskabslovens § 151. I sidste ende, dvs. hvis
virksomheden ikke indsender årsrapporten inden udløbet af
13
den frist, der fremgår af det påkravsbrev, som virksomheden
modtager i medfør af årsregnskabslovens § 150, stk. 3, kan
Erhvervsstyrelsen beslutte at anmode skifteretten om at op-
løse virksomheden (tvangsopløsning).
Det er for disse virksomheder afgørende, at en fristforlæn-
gelse fastsat ved regler i bekendtgørelse kan tillægges virk-
ning fra i hvert fald den dato, hvor virksomhederne skulle
have opfyldt deres indsendelsespligt i henhold til lovgivnin-
gen, dvs. den 31. marts 2020.
Såfremt en udskydelse af fristen for indsendelse af årsrap-
porten for virksomheder skal have mening i den ovenfor
nævnte situation, er det nødvendigt, at de tilsvarende krav i
selskabslovgivningen får virkning tidsnok til, at virksomhe-
derne lovligt kan fravige indkaldelsesvarsler, som er fastsat i
lovgivning eller i virksomhedernes egne vedtægter. Det er
væsentligt at være opmærksom på, at forinden indsendelse
af årsrapporten, skal der afholdes generalforsamling, hvor
årsrapporten godkendes, og forinden dette skal denne gene-
ralforsamling indkaldes behørigt. Det er således ikke alene
nødvendigt at fravige fristen for indsendelse af årsrapporten,
men også eventuelle frister for afholdelsen af generalfor-
samlingen og for indkaldelse til denne.
De direkte og indirekte konsekvenser af Coronavirussyg-
dommen covid-19 betyder, at flere virksomheder kan kom-
me i en situation, hvor selskabs- og regnskabslovgivningen
og virksomhedens vedtægter ikke kan overholdes som di-
rekte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen
covid-19.
Det er derfor helt afgørende for at opnå formålet med lo-
ven, at de påtænkte fravigelser kan træde i kraft med virk-
ning fra den 1. marts 2020. Herved sikres det, at der vil bli-
ve taget hånd om virksomheder, der allerede er kommet i
klemme på grund af denne ekstraordinære situation.
Bestemmelsen vil alene blive benyttet i de tilfælde, hvor
det vurderes at være at være et konkret behov for at den på-
gældende fravigelse, som fastsættes i medfør af stk. 1 og 2,
får virkning fra den dato, hvor det konkret vurderes nødven-
dig. Der vil således blive fastsat differentierede virknings-
tidspunkter i bekendtgørelsen for hvert af de konkrete krav,
som fraviges. Øvrige fravigelser, der fastsættes regler om i
medfør af stk. 1 og 2, vil derfor få virkning fra bekendtgø-
relsens ikrafttrædelsestidspunkt.
Til § 2
Det fremgår af årsregnskabslovens § 151, stk. 2, at afgifter
beregnes fra udløbet af fristen i årsregnskabslovens § 138,
stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 2, 1. pkt., at afgifter for ledelsesmedlem-
mer i virksomheder, der omfattes af regler om en forlænget
indsendelsesfrist for årsrapporter m.v., som fastsættes i med-
før af § 1, stk. 1, nr. 1, uanset årsregnskabslovens § 151, stk.
2, beregnes fra udløbet af den forlængede frist.
Forslaget indebærer, at afgiftsberegning ved for sen indbe-
retning af årsrapporter m.v., for de virksomheder, der omfat-
tes af regler om forlænget indsendelsesfrist, vil ske på
samme måde som i dag, dvs. fra udløbet af den lovbestemte
frist eller fristen fastsat i medfør af lov. Fristforlængelsen
for indsendelsen af årsrapporterne vil således ikke have be-
tydning for afgiftens størrelse, da denne beregnes som i dag,
men med udgangspunkt i den forlængede indsendelsesfrist.
Da der i årsregnskabslovens § 151, stk. 2, henvises direkte
til den lovbestemte frist i årsregnskabslovens § 138, stk. 1,
2. pkt., er der behov for særskilt at fastsætte, at den lovbe-
stemte frist, hvorfra afgiftsberegningen skal ske, for virk-
somheder omfattet af fristforlængelsen, er den forlængede
frist, som denne er fastsat i bekendtgørelsen.
Det fremgår af årsregnskabslovens § 151, stk. 2, at afgifter
beregnes fra udløbet af fristen i årsregnskabslovens § 138,
stk. 1 og 2. Det fremgår af årsregnskabslovens § 151, stk. 1,
at Erhvervsstyrelsen, ved for sen modtagelse af årsrappor-
ten, pålægger hvert medlem af virksomhedens øverste ledel-
se henholdsvis hver filialbestyrer en afgift. Afgiftens størrel-
se er afhængig af forsinkelsens længde, jf. årsregnskabslo-
vens § 151, stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, 2.pkt., at 1. pkt. med de nødvendige
tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på filialbestyrere i
filialer af udenlandske virksomheder.
Forslaget indebærer, at afgiftsberegning ved for sen indbe-
retning af årsrapporter m.v., for de filialer, der omfattes af
regler om forlænget indsendelsesfrist, vil ske på samme må-
de som i dag, dvs. fra udløbet af den lovbestemte frist eller
fristen fastsat i medfør af lov. Da der i årsregnskabslovens §
151, stk. 2, henvises direkte til den lovbestemte frist i års-
regnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., er der behov for sær-
skilt at fastsætte, at den lovbestemte frist, hvorfra afgiftsbe-
regningen skal ske, for filialer omfattet af fristforlængelsen,
er den forlængede frist, som denne er fastsat i bekendtgørel-
sen.
Til § 3
Det følger af lukkeloven, at butikker ikke må holde åbent
13,5 dage om året (lukkedage). Dette gælder bl.a. skærtors-
dag, langfredag, 1. og 2. påskedag. Lukkeloven indeholder i
dag ikke en mulighed for, at erhvervsministeren kan fastsæt-
te regler om fravigelse af lukkelovens begrænsninger.
Det foreslås i § 3, at erhvervsministeren kan fastsætte reg-
ler om fravigelse af regler i lukkeloven, der begrænser bu-
tikkernes åbningstider, med henblik på at sikre, at detailsalg
fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risikoen for
smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begrænses.
Hensigten er, at der kan fastsættes regler om en hel eller
delvis midlertidig fravigelse af lukkelovens begrænsninger,
således at f.eks. alle dagligvarebutikker, uanset omsætnings-
størrelse, har mulighed for at holde åbent på lukkedage. Det
vil sprede de handlende udover flere dage, og således kan
kødannelser begrænses eller undgås. Hensigten er at påvirke
indkøbsmønstret op til og på lukkedagene, således at risiko-
en for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 be-
grænses og butikkernes håndtering af tiltag, der skal tages
på grund af Coronavirussygdommen covid-19, understøttes,
således at forholdsregler kan overholdes også i forbindelse
med detailsalg fra butikker op til og på lukkedage.
14
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i
Lovtidende.
Dette skyldes, at der kan være konsekvenser for virksom-
heder relateret til Coronavirussygdommen covid-19, der di-
rekte eller indirekte medfører, at det er umuligt eller ufor-
holdsmæssig vanskeligt for virksomheder at opfylde deres
forpligtelser som fastsat i selskabs- og regnskabslovgivnin-
gen, i regler fastsat i medfør af denne lovgivning eller i ved-
tægter m.v. på Erhvervsstyrelsens område. Det ønskes der-
for, at loven træder i kraft hurtigst muligt, så bemyndigelsen
til at fravige pligter i den pågældende lovgivning samt lov-
bestemte eller vedtægtsbestemte forpligtelser for virksomhe-
der kan udmøntes i en bekendtgørelse hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at loven ophæves den 1. januar 2021.
Forslaget indebærer, at loven automatisk ophæves, med-
mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge lovens
gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der
forud for en eventuel videreførelse af loven skal foretages
en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser
for retssikkerheden.
Lovforslaget tager sigte på at kunne håndtere den situa-
tion, der er opstået i foråret 2020 som følge af Coronavirus-
sygdommen covid-19. Det er således hensigten, at loven ale-
ne vil skulle gælde i den periode, hvor der for virksomheder
kan være direkte eller indirekte konsekvenser af Coronavi-
russygdommen covid-19, der medfører, at det er umuligt el-
ler uforholdsmæssig vanskeligt for virksomheder at opfylde
lovbestemte eller vedtægtsbestemte forpligtelser.
Hvis der i efteråret 2020 stadig er behov for særlige foran-
staltninger til fravigelse af lovbestemte eller vedtægtsbe-
stemte forpligtelser i forbindelse med Coronavirussygdom-
men covid-19 vil erhvervsministeren fremsætte lovforslag
med henblik på forlængelse af lovens gyldighed og om
eventuel yderligere foranstaltninger, der måtte være nødven-
dige i den situation.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at erhvervsministeren i forbin-
delse med ophævelsen af denne lov kan fastsætte overgangs-
regler om håndtering af genindtrædelse af de pligter, der er
fraveget i medfør af denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at det sikres, at erhvervsmini-
steren for regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan
fastsætte overgangsregler i forhold til, hvorledes de pligter,
der i medfør af loven er fraveget, skal genindtræde. Dette
kan f.eks. være nødvendigt i forhold til at sikre en hensigts-
mæssig overgang i forbindelse med genindtrædelse af f.eks.
den lovbestemte indsendelsesfrist for årsrapporter i årsregn-
skabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at § 2 finder anvendelse for
frister for indsendelse af årsrapporter, der fastsættes efter 1.
pkt.
Bestemmelsen skal sikre, at afgiften efter årsregnskabslo-
vens § 151, stk. 2, for virksomheder, der er omfattet af reg-
ler fastsat i medfør af § 1, stk. 1, om forlængelse af indsen-
delsesfristen for årsrapporter m.v., i forbindelse med fast-
sættelse af overgangsregler efter 1. pkt. i relation til genind-
trædelse af den lovbestemte frist for indsendelse af årsrap-
porter m.v. i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., vil
skulle beregnes fra udløbet af den forlængede frist fastsat i
medfør af lovens § 1, stk. 1.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse angiver lovens territoriale
gyldighedsområde. Loven gælder således som udgangspunkt
ikke for Færøerne og Grønland, medmindre andet er fastsat i
lovens § 5, stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig an-
ordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede bemyndigelser
til erhvervsministeren ved kongelig anordning kan sættes i
kraft for Grønland.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, stk. 1, nr. 2, § 1, stk. 2,
nr. 2, og § 1, stk. 3 og 4, kan ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger.
Bestemmelsen indebærer, at den foreslåede bemyndigelse
i § 1 til at fravige pligter i den finansielle lovgivning kan
sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Det vil eksempelvis indebære en mulighed for, at der ved
bekendtgørelse kan fastsættes regler om fravigelse af § 195,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for
Færøerne, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 969 af 27. au-
gust 2014. Bestemmelsen fastsætter krav om indsendelse af
godkendt årsregnskab senest fire måneder fra regnskabsårets
afslutning.
Bemyndigelsen til at fravige pligter i selskabs- og regn-
skabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens område i lovens §
1 kan derimod ikke sættes i kraft for Færøerne, da Færøerne
har hjemtaget disse sagsområder.
15