L 158 - svar på spm. 144, om en husundersøgelse kan blive iværksat uden en dommerkendelse, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 11:
”Formuleringen omkring sammenkomster i private hjem er en anelse vag. Kan man
være eksplicit i forhold til, hvilken type sammenkomster man henviser til? Er det ung-
domsfester? Over et vist antal? ”
Svar:
Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærknin-
gerne til § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i
epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved lovforslaget, vil blive fastsat regler, der
gælder for private boliger. Dog fremgår det, at hvis det måtte vise sig nødvendigt, vil
der kunne fastsættes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammen-
komster med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som
skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-
19).
Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1,
som ændret med lovforslaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud
mod, at flere personer befinder sig på samme sted i private boliger.
Bemærkningerne forudsætter dog, at der, hvis det måtte være nødvendigt, kan fast-
sættes regler, som forbyder sammenkomster med personer uden for husstanden i
private boliger, hvis sammenkomsten sker på en sådan måde, at det skønnes at ud-
gøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Der er således alene tale om, at ministeren gives en mulighed for at regulere sådanne
situationer, hvis dette måtte vise sig nødvendigt for at imødegå sammenkomster med
en særlig smittefare. Om en sådan regulering måtte blive nødvendig, vil afhænge af
udviklingen i den kommende tid. Foruden udviklingen i epidemiens forløb vil også ud-
viklingen i befolkningens adfærd skulle indgå. Det kan i den forbindelse være rele-
vant, om der f.eks. opstår tendenser til sammenkomster, som har karakter af omgå-
else af reglerne om, at erhvervsdrivendes indendørs serveringssteder, herunder nat-
klubber, barer og diskoteker, skal holdes lukket for offentligheden, jf. § 6, stk. 1, nr. 1,
i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og for-
bud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150285
1
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Side 2
På den baggrund sigtes der med henvisningen til de nævnte sammenkomster således
særligt til arrangementer mv., som kan sidestilles med arrangementer mv. på nat-
klubber, barer og diskoteker. Afhængig af de nærmere omstændigheder vil såkaldte
”coro afester”, so der allerede har været eksempler på presseomtale af, i private
boliger eksempelvis kunne blive omfattet, hvis den nuværende bekendtgørelse æn-
dres, i det omfang disse skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirus-
sygdom 2019 (COVID-19).
Afslutningsvis bemærkes det, at det følger af det ovenfor anførte, at almindelige pri-
vate sammenkomster i form af f.eks. fejringer, middage eller fester i private boliger
ikke vil blive reguleret i medfør af § 6, stk. 1, som ændret ved dette lovforslag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Ida Lyngbeck Jensen
2


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 144 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 144:
”Kan ministeren, jf. svar på spm. 99, bekræfte, at en husundersøgelse kan blive iværk-
sat uden en dommerkendelse? Eller hvordan skal bemærkningerne om bevismaterialet
i forhold til svaret forstås? Kan man f.eks. lave en mindehøjtidelighed?”
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 158, er udgangspunktet
efter bemærkningerne til lovforslaget, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med
lovforslaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud mod, at flere personer
befinder sig på samme sted i private boliger.
Bemærkningerne forudsætter dog også, at der, hvis det måtte være nødvendigt, kan
fastsættes regler, som forbyder sammenkomster med personer uden for husstanden i
private boliger, hvis sammenkomsten sker på en sådan måde, at det skønnes at udgøre
en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Som det videre
fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 11, sigtes der med henvisningen til de
nævnte sammenkomster særligt til arrangementer mv., som kan sidestilles med arran-
gementer mv. på natklubber, barer og diskoteker.
Der sigtes således ikke til, at de nævnte sammenkomster vil omfatte mindehøjtidelig-
heder i private hjem, og der vil derfor ikke blive fastsat regler om forbud mod sådanne
sammenkomster.
Derudover fremgår det af min besvarelse af spørgsmål nr. 99, at bemyndigelsen i epi-
demilovens § 6, stk. 2, ikke vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at der uden
retskendelse er adgang til private boliger med henblik på kontrol af overholdelsen af
regler fastsat i medfør af § 6, stk. 1.
Som det videre fremgår af besvarelsen, vil politiet for at få adgang til private boliger
skulle gå frem efter de almindelige straffeprocessuelle regler om ransagning i retsple-
jeloven.
Efter retsplejelovens § 796, stk. 2, skal en afgørelse om ransagning af bl.a. boliger, jf. §
783, stk. 1, nr. 1, træffes ved rettens kendelse. Det er med andre ord udgangspunktet,
at en ransagning foretages efter indhentelse af forudgående retskendelse. Bestemmel-
sen er udtryk for det generelle princip i straffeprocessen, at straffeprocessuelle tvangs-
indgreb alene kan foretages af politiet på baggrund af en retskendelse, hvorved det er
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-03-2020
Enhed: MINSEKR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1154013
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Side 2
konstateret, at lovens betingelser for tvangsindgrebet er opfyldt i det konkrete til-
fælde.
Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagning, såfremt undersøgelsens
øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 796, stk. 3. I disse tilfælde
forelægger politiet, hvis den, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen ret-
ter sig mod, fremsætter anmodning herom, snarest muligt og senest inden 24 timer
sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Eksemplet om
bortskaffelse af bevismateriale i min besvarelse af spørgsmål nr. 99 skal alene ses som
et typeekse pel på, at beti gelse o ra sag i g ”på øje edet” vil ku e være op-
fyldt, da bevismaterialet i eksemplet ville være bortskaffet – og dermed ville også selve
formålet med ransagningen falde bort – hvis politiet skulle afvente en retskendelse.
Det bemærkes i øvrigt, at ovennævnte undtagelse om, at tvangsindgrebet kan foreta-
ges ude forudgåe de retske delse, hvis ”i dgrebets øje ed ville forspildes, derso
retskendelse skulle afve tes” også kaldet ”på øje edet” , ikke ale e gælder for ra -
sagning men også for en lang række af de øvrige bestemmelser i retsplejeloven, her-
under i forhold til indgreb i meddelelseshemmeligheden, agentvirksomhed, forstyr-
relse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, legemsbesigtigelse og beslag-
læggelse.
Som det fremgår ovenfor, vil der således i forhold til straffeprocessuelle indgreb uden
samtykke altid være krav om enten forudgående eller efterfølgende retskendelse. Det
er dog kun et krav, at der indhentes efterfølgende retskendelse, hvis den, hvis husrum,
lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig mod, fremsætter anmodning
herom.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Ida Lyngbeck Jensen