Ændringsforslag fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelsesbrev ÆF L 158 - ÆF på erhvervs-, bolig og transportområdet

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l158/bilag/8/2172112.pdf

Jeg vedhæfter ændringsforslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L 158)
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Brit Gotthard Jensen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPBGJ
Sagsnr.: 2003380
Dok. nr.: 1155304
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 Bilag 8
Offentligt


ÆF L 158 - Erhvervs-, bolig og transportområdet

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l158/bilag/8/2172113.pdf

Ændringsforslag til L 158 – Forslag til lov om ændring af lov om foranstalt-
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere for-
anstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af …
Til titlen
1) Efter »sygdomme« indsættes: »og forskellige andre love«.
[Ændring af titlen som følge af tilføjelse af ændringer i flere love]
Ny paragraf
2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om leje af erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 11. oktober 2018,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 indsættes:
»§ 49 a. Erhvervsministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om,
at fristen i § 49, stk. 1, 1. pkt., forlænges.««
[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af forbrugsregnskaber af hensyn til
lejerne]
Ny paragraf
3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, foretages følgende æn-
dring:
1. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Boligministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at
fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt., forlænges.««
[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af forbrugsregnskaber af hensyn til
lejerne]
Ny paragraf
4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPBGJ
Sagsnr.: 2003380
Dok. nr.: 1155277
Dato: 30-03-2020
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 Bilag 8
Offentligt
Side 2
Ȥ 03
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som
ændret ved § 6 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Boligministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at
fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt., forlænges.««
[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af forbrugsregnskaber af hensyn til
lejerne]
Ny paragraf
5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 04
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1322 af 27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og lov nr. 1438
af 17. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Boligministeren kan fravige og supplere reglerne i dette kapitel, når foranstaltnin-
ger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene boligorganisatio-
ner, selvejende institutioner, kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og be-
boere at følge reglerne.««
[Bemyndigelse til at fravige regler om beboerdemokrati som følge af foranstaltninger
iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-
domme]
Ny paragraf
6) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 05
I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september
2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og lov nr. 1437 af 17. december
2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Transportministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at
frister fastsat i medfør af § 3 suspenderes.««
[Bemyndigelse til at suspendere synsfrister fastsat i medfør af § 3]
Til § 2
7) Som stk. 3 og 4 indsættes:
»Stk. 3. § 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om leje
af almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om godkendelse
og syn af køretøjer, som affattet ved denne lovs § [2], nr. 1, § [3], nr. 1, § [4], nr. 1, § [5],
nr. 1, og § [6], nr. 1, ophæves den 1. marts 2021.
Side 3
Stk. 4. Transportministeren kan i forbindelse med ophævelsen af § 3 a i lov om godken-
delse og syn af køretøjer, som affattet ved denne lovs § [6], nr. 1, jf. stk. 3, fastsætte over-
gangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister, der efter regler fastsat i medfør
af § 3 a har været suspenderet.«
[Solnedgangsklausul og bemyndigelse til at fastsætte overgangsregler i forhold til synsfri-
ster]
Til § 3
8) Efter »men« indsættes: »§ 1«.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslagets titel justeres som følge af, at der med ændringsforslaget fore-
slås ændringer i lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje, lov om leje af almene boli-
ger, lov om almene boliger m.v. og lov om godkendelse og syn af køretøjer.
Til nr. 2
Det fremgår af 45, stk. 1 og 2, i erhvervslejeloven, at udlejere, der leverer varme og vand
m.v. til lejerne, kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter re-
funderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregnskab for ejendommen.
Det fremgår af § 49, stk. 1, 1. pkt., i erhvervslejeloven, at forbrugsregnskabet skal være
kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet
ikke er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister udlejeren sin ret til at kræve
tillægsbetaling af lejeren, jf. § 51, stk. 1, i erhvervslejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregn-
skab forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til lejemålene og foretager
fysisk aflæsning af forbrugsmålere i lejemålene.
Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret udløber i 2. kvartal 2020, skal
fremsendes til lejerne senest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder for
ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæsere får fysisk adgang til lejemå-
lene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med regn-
skabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situation i marts 2020, hvor regeringen
har iværksat en række særlige tiltag for at hindre spredning af COVID-19-virussen blandt
befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæseres besøg i de mange lejemål i peri-
oden marts-april 2020 vil indebære en væsentlig risiko for spredning af COVID-19-virussen
blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødvendigt at forlænge fristen for aflæggelse
af forbrugsregnskab midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med COVID-
19 blandt lejerne.
Det foreslås derfor, at der i § 49 a indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren
som led i håndteringen af COVID-19 kan forlænge fristen i § 49, stk. 1, 1. pkt., for afleve-
ring af forbrugsregnskab til lejerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at forlænge fristen for aflæggelse af
forbrugsregnskaber for erhvervslejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning af
COVID-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foranstaltninger, der er iværksat af re-
geringen for at forebygge spredning af COVID-19 blandt befolkningen.
Til nr. 3
Side 4
Det fremgår af 37, stk. 1 og 2, i lejeloven, at udlejere, der leverer varme og vand m.v. til
lejerne, kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet,
og af § 37, stk. 1, fremgår, at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregnskab for ejendom-
men.
Det fremgår af § 43, stk. 1, 1. pkt., i lejeloven, at forbrugsregnskabet skal være kommet
frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke er kom-
met frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbeta-
ling af lejeren, jf. § 45 b, stk. 1, i lejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab forudsætter,
at professionelle aflæsere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk aflæsning af
forbrugsmålere i lejemålene.
Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret udløber i 2. kvartal 2020, skal
fremsendes til lejerne senest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder for
ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæsere får fysisk adgang til lejemå-
lene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med regn-
skabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situation i marts 2020, hvor regeringen
har iværksat en række særlige tiltag for at hindre spredning af COVID-19-virussen blandt
befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæseres besøg i de mange lejemål i peri-
oden marts-april 2020 vil indebære en væsentlig risiko for spredning af COVID-19-virussen
blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødvendigt at forlænge fristen for aflæggelse
af forbrugsregnskab midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med COVID-
19 blandt lejerne.
Det foreslås derfor, at der i § 43 a indsættes en bemyndigelse til, at boligministeren som
led i håndteringen af COVID-19 kan forlænge fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt., for aflevering af
forbrugsregnskab til lejerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at forlænge fristen for aflæggelse af
forbrugsregnskaber for boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning af CO-
VID-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foranstaltninger, der er iværksat af rege-
ringen for at forebygge spredning af COVID-19 blandt befolkningen.
Til nr. 4
Det fremgår af 52, stk. 1 og 2, i almenlejeloven, at udlejere, der leverer varme og vand
m.v. til lejerne, kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter re-
funderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregnskab for ejendommen.
Det fremgår af § 56, stk. 1, 1. pkt., i almenlejeloven, at forbrugsregnskabet skal være kom-
met frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke er
kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægs-
betaling af lejeren, jf. § 58, stk. 1, i almenlejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab for-
udsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af-
læsning af forbrugsmålere i lejemålene.
Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret udløber i 2. kvartal 2020, skal
fremsendes til lejerne senest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder for
ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæsere får fysisk adgang til lejemå-
lene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med regn-
skabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situation i marts 2020, hvor regeringen
har iværksat en række særlige tiltag for at hindre spredning af COVID-19-virussen blandt
befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæseres besøg i de mange lejemål i peri-
oden marts-april 2020 vil indebære en væsentlig risiko for spredning af COVID- 19-
Side 5
virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødvendigt at forlænge fristen for af-
læggelse af forbrugsregnskab midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med
COVID-19 blandt lejerne.
Det foreslås derfor, at der i § 56 a indsættes en bemyndigelse til, at boligministeren som
led i håndteringen af COVID-19 kan forlænge fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt., for aflevering af
forbrugsregnskab til lejerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at forlænge fristen for aflæggelse af
forbrugsregnskaber for boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning af CO-
VID-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foranstaltninger, der er iværksat af rege-
ringen for at forebygge spredning af COVID-19 blandt befolkningen.
Til nr. 5
Det fremgår af § 5 b i lov om almene boliger m.v., at almene boligorganisationer skal give
beboerne indflydelse på egne boforhold. I kapitel 2 i almenboligloven er der fastsat en
række detaljerede regler om beboerdemokrati. Almene boligorganisationer er private for-
eninger, som er godkendt af kommunalbestyrelsen til at drive almen boligvirksomhed, jf. §
1 i lov om almene boliger m.v. Almene boligorganisationer er underlagt en tæt regulering
og offentligt tilsyn. Reglerne i lovens kapitel 2 forudsætter, at der afholdes generalforsam-
linger og repræsentantskabsmøder, hvor lejerne bl.a. vælger medlemmer til bestyrelsen.
På grund af den ekstraordinære situation i marts 2020, hvor regeringen i medfør af § 6,
stk. 1, i epidemiloven, har iværksat forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlin-
ger, arrangementer, begivenheder m.v. er det ikke muligt at afholde de nævnte møder
som forudsat.
Det foreslås, at boligministeren kan fravige og supplere regler i kapitel 2 om beboerdemo-
krati, når foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme (epidemiloven) gør det umuligt eller uforholdsmæssig
vanskeligt for almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regio-
ner, som udlejer almene boliger, og beboere at følge reglerne.
Det er hensigten, at bemyndigelsen blandt andet kan benyttes til, at boligministeren kan
fastsætte regler om beboerdemokrati i den almene boligsektor, som fraviger eller supple-
rer regler fastsat i almenboligloven, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværk-
sat i medfør af epidemiloven vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene
boligorganisationer m.v. og beboere at følge reglerne.
Den foreslåede bestemmelse har således blandt andet til formål at tage højde for, at al-
mene boligorganisationer, beboere og andre som følge af de foranstaltninger, der træffes
i medfør af epidemiloven, kan komme i en situation, hvor det ikke er muligt for dem at af-
holde de møder, som det er forudsat i lovgivningen.
Som eksempel kan muligheden for at afholde afdelingsmøder nævnes. En almen boligor-
ganisation skal være opdelt i et antal boligafdelinger for hvert byggefortagende, som er
økonomisk uafhængig af de andre boligafdelinger og af boligorganisationen, jf. § 16, stk. 1,
i lov om almene boliger m.v. Boligafdelingens afdelingsmøde, som består af afdelingens
lejere og øvrige myndige husstandsmedlemmer, har kompetencen til at beslutte driftsbud-
gettet for det kommende budgetår, jf. § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. Budget-
året behøver ikke følge kalenderåret. Huslejen for det kommende år fastsættes sådan, at
de samlede lejeindtægter giver afdelingen mulighed for at afholde de udgifter, der er for-
bundet med driften (balancelejeprincippet), jf. § 45, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Side 6
Når der i medfør af § 6, stk. 1, i epidemiloven, er fastsat regler om forbud mod afholdelse
og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. vil det kunne for-
hindre, at der vedtages et driftsbudget på et afdelingsmøde som forudsat i § 36, stk. 1, i
lov om almene boliger m.v. I medfør af den foreslåede § 44, stk. 2, vil der derfor kunne
fastsættes regler om, at boligorganisationen på visse betingelser kan fastsætte et drifts-
budget for det kommende år uden godkendelse på et afdelingsmøde. Desuden vil der
kunne fastsættes regler, der giver adgang til aflysning eller udskydelse af afdelingsmøder i
almene boligafdelinger.
Det bemærkes, at ovenstående er et eksempel på, hvad den foreslåede bemyndigelse kan
anvendes til. Regler udstedt i medfør af bestemmelsen vil således kunne omfatte alle situ-
ationer, hvor foranstaltninger iværksat i medfør af epidemiloven gør det umuligt eller
uforholdsmæssig vanskeligt for boligorganisationer m.v. og beboere at følge regler for be-
boerdemokratiet i den almene boligsektor. Det gælder for eksempel også i forhold til ge-
neralforsamlinger og repræsentantskabsmøder, herunder frister for godkendelse af regn-
skaber ved udskydelse af sådanne møder.
I det omfang boligministeren fastsætter sådanne regler i en bekendtgørelse, vil der samti-
dig blive fastsat en udløbsklausul for bekendtgørelsen. Efter udløbet af sådanne midlerti-
dige regler genindtræder de indtil da gældende regler for almene boligorganisationer m.v.
og beboere.
Til nr. 6
Det følger af § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 om godken-
delse og syn af køretøjer (synsloven), at et registreret eller godkendt køretøj skal fremstil-
les og godkendes ved syn efter indkaldelse. Indkaldelser efter bestemmelsen sendes af
Færdselsstyrelsen til registrerede ejere eller brugere af køretøjer. I forbindelse med ind-
kaldelsen fastsætte en frist for, hvornår køretøjet senest skal være synet.
Af § 3, stk. 2, fremgår det, at politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretø-
jet efter indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn.
Endelig følger det af § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er godkendt senest 10 uger efter den
frist, der er angivet i indkaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen (nu Færdselsstyrelsen) ud-
stede påbud om, at køretøjets nummerplader omgående skal afleveres til SKAT.
Efter synslovens § 13, stk. 1, kan en registreret ejer eller bruger af en køretøj, som ikke
fremstiller sit køretøj til syn inden for den angivne frist i synsindkaldelsen, jf. synslovens §
3, stk. 1, straffes med bøde, ligesom en registreret ejer eller bruger af et køretøj kan straf-
fes med bøde for ikke at efterkomme Færdselsstyrelsens påbud efter synslovens § 3, stk.
3. Efter synslovens § 13 a kan Trafikstyrelsen (nu Færdselsstyrelsen) i et bødeforlæg tilken-
degive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklæ-
rer sig skyldig og rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet
i bødeforelægget.
Efter den foreslåede § 3 a kan transportministeren som led i håndteringen af COVID-19
fastsætte regler om, at frister fastsat i medfør af synslovens § 3 suspenderes.
I en situation med alvorlig smittefare som f.eks. den verserende smitterisiko i forbindelse
med COVID 19-virussen er det afgørende, at personer ikke omgås unødigt med risiko for at
sprede smitten. Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan transportministeren
således fastsætte midlertidige regler, som suspenderer frister efter synslovens § 3 i en af-
grænset periode. Det vil samtidig betyde, at registrerede ejere eller brugere af et
Side 7
indkaldt køretøj ikke vil blive sanktioneret med bøder, bødeforelæg eller nummerplade-
inddragelse for at overskride synsfristen, idet sanktioner efter synsloven på dette punkt
altid udløses ved overskridelser af frister efter § 3. Med den foreslåede bestemmelse kan
der også fastsættes regler for håndteringen af verserende sager, f.eks. hvor en registreret
ejer eller bruger af et køretøj har overskredet en synsfrist før en evt. periode med smitteri-
siko og har fået en ny synsfrist, som falder inden for en smitteperiode. I sådanne verse-
rende sager kan det også blive nødvendigt at suspendere frister, idet hensynet til at undgå
unødig samkvem i en synshal også vil gælde her.
Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen indkalder over 20.000 køretøjer til syn hver uge,
hvorfor det ikke vil være muligt at behandle overskridelser af synsfrister pga. smittefare
individuelt. I en sådan situation vil det derfor være nødvendigt generelt at suspendere
synsfristen.
Sammen med de regler om suspension af frister, som transportministeren fastsætter ved
bekendtgørelse, vil der samtidig blive fastsat en udløbsklausul på bekendtgørelsen, der er
tilpasset det aktuelle risikobillede ved COVID-19. Med den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse kan transportministeren således også – i forbindelse med udløb af udstedte
bekendtgørelser – fastsætte overgangsregler om, hvordan registrerede ejere eller brugere
af køretøjer skal forpligtes til igen at overholde nye frister efter suspension af de oprinde-
lige, genindkaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan ministeren endvidere fastsætte
overgangsregler om håndtering af sanktionsforløb, som blev igangsat før COVID-19, men
hvor nye frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks. være den situation, at en regi-
steret ejer af et køretøj har overskredet en synsfrist, der lå før COVID-19, og som har fået
meddelt en ny synsfrist, som ligger efter COVID-19. Formålet med bestemmelsen er såle-
des hurtigst muligt at få genetableret retstilstanden på synsområdet til en normal situa-
tion og få samlet op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet synet m.v. under perio-
den med COVID-19. Sådanne overgangsregler vil kunne komme på tale, hvis tiltag som
følge af COVID-19 ophæves før den 1. marts 2021, hvor den foreslåede bemyndigelses-
hjemmel i synslovens § 3 a automatisk ophæves.
Til nr. 7
Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en solnedgangsklausul for de foreslåede bestemmel-
ser i § 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om leje af
almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om godkendelse og
syn af køretøjer, således at bestemmelserne ophæves den 1. marts 2021.
Det betyder, at de bestemmelser, der indsættes i de ovennævnte love, automatisk ophæ-
ves den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmel-
sernes gyldighedsperiode.
Med det foreslåede stk. 4 bemyndiges transportministeren til i forbindelse med ophævel-
sen af § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer, som affattet ved denne lov, at fast-
sætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister, der efter regler fastsat
i medfør af § 3 a har været suspenderet.
Med bemyndigelsen kan ministeren med virkning for en overgangsperiode efter den 1.
marts 2021, hvor særreglen i § 3 a om suspension af synsfristerne ophæves ved solned-
gangsklausulen, fastsætte regler om, hvordan registrerede ejere eller brugere af køretøjer
skal forpligtes til igen at overholde nye frister efter suspension af de oprindelige, genind-
kaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan ministeren endvidere fastsætte overgangs-
regler om håndtering af sanktionsforløb, som blev igangsat før COVID-19, men hvor nye
Side 8
frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks. være den situation, at en registeret ejer
af et køretøj har overskredet en synsfrist, der lå før COVID-19, og som har fået meddelt en
ny synsfrist, som ligger efter COVID-19. Formålet med bestemmelsen er således hurtigst
muligt at få genetableret retstilstanden på synsområdet til en normal situation og få sam-
let op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet synet m.v. under perioden med COVID-
19.
Til nr. 8
Det foreslås, at lovforslagets § 3 om den territoriale gyldighed justeres som konsekvens af
indsættelsen af de nye paragraffer, som ikke skal finde anvendelse på Færøerne og i Grøn-
land og ikke skal kunne sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne og Grønland.