L 158 - svar på spm. 157 om klagemulighederne, når der er tale om ekspropriative indgreb ved gennemførelse af foranstaltninger efter epidemiloven, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 157 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 157:
”Vil ministeren udarbejde et skema over klagemulighederne, når der er tale om
ekspropriative indgreb ved gennemførelse af foranstaltninger efter epidemiloven?”
Svar:
Det fremgår af den gældende epidemilovs § 1, stk. 2, at sundheds- og ældreministeren
kan bemyndige andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er
tillagt ministeren. Hvis ministeren i medfør heraf bemyndiger en anden myndighed til
at træffe afgørelser, vil sådanne afgørelser som udgangspunkt kunne påklages til mini-
steren. Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil det dog
kunne fastsættes, at en anden myndighed skal være klageinstans. Det vil således f.eks.
kunne fastsættes, at klager over politiets afgørelser skal indgives til Rigspolitiet.
Hvis en fysisk eller juridisk person mener, at en afgørelse truffet efter epidemiloven
eller regler udstedt i medfør heraf udgør ekspropriation, vil den pågældende kunne
klage til den myndighed, der er klageinstans for så vidt angår den pågældende afgø-
relse. Der henvises i den forbindelse til det skema, der fremgår af min besvarelse af
spørgsmål nr. 18 til L 158. Skemaet indeholder en oversigt over afgørelser, som sund-
heds- og ældreministeren har bemyndiget andre myndigheder til at træffe, og det
fremgår i den forbindelse både, hvilken myndighed der i dag er klageadgang til, og hvil-
ken myndighed der forventes at kunne klages til efter en eventuel vedtagelse af lov-
forslaget.
Sundheds- og ældreministerens afgørelser i sager, hvor ministeren ikke har bemyndi-
get en anden myndighed til at træffe afgørelse, kan ikke påklages til anden administra-
tiv myndighed.
Epidemiloven indeholder herudover en række bemyndigelsesbestemmelser, der skal
udmøntes ved bekendtgørelser. En fysisk eller juridisk person, der mener, at en generel
regel i en sådan bekendtgørelse – og altså ikke en konkret afgørelse i forhold til den
pågældende – udgør ekspropriation, vil skulle rette henvendelse til den myndighed,
der har udstedt den pågældende bekendtgørelse, dvs. som udgangspunkt sundheds-
og ældreministeren. Den fysiske eller juridiske person vil over for denne myndighed
kunne gøre sit krav gældende. I tilfælde af uenighed må spørgsmålet indbringes for
domstolene.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1155348
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 endeligt svar på spørgsmål 157
Offentligt
Side 2
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Ida Lyngbeck Jensen