L 158 - svar på spm. 140 om, hvorfor man ikke har undtaget bosteder og plejefamilier på linje med kollegieboliger, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 158 - svar på spm. 140.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L158/spm/140/svar/1647717/2172079.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 140 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 140:
”Ministeren bedes begrunde, hvorfor man ikke har undtaget bosteder og
plejefamilier på linje med kollegieboliger, jf. svaret på spm. 20?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende den
foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, ikke er foretaget en udtømmende
oplistning af boligfællesskaber, som vil kunne undtages fra forbud mod, at flere per-
soner befinder sig på samme sted. Der er alene tale om eksempler. Lignende boligfor-
mer vil derfor efter en konkret vurdering ligeledes kunne undtages.
Hertil kommer, at der som udgangspunkt ikke vil være hjemmel i epidemilovens § 6,
stk. 1, som ændret ved lovforslaget, til at fastsætte regler om forbud mod, at flere
personer befinder sig på samme sted i private boliger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Rosengaard Villumsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1153976
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 endeligt svar på spørgsmål 140
Offentligt