Betænkning afgivet den 30. marts 2020
Tilhører sager:
Aktører:
Betænkning
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l144/bilag/8/2171995.pdf
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 30. marts 2020 Betænkning over Forslag til lov om ændring af SU-loven (Udvidede muligheder for studielån og slutlån som følge af covid-19) [af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)] 1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor- slaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling. 2. Ændringsforslag Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 6 æn- dringsforslag til lovforslaget. 3. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil- lede ændringsforslag. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku- rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Udtalelse fra uddannelses- og forskningsministeren Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 17, ønsker jeg at tilkendegive følgende over for udvalget: Der er indsat en såkaldt solnedgangsklausul i lovforsla- gets § 2, stk. 3, der indebærer, at de foreslåede nye bestem- melser i SU-loven automatisk bliver ophævet den 1. marts 2021. Jeg mener derfor som udgangspunkt ikke, at der er behov for at indsætte en revisionsbestemmelse i lovforslaget. Jeg er dog meget opmærksom på vigtigheden af, at Folketingets partier løbende har en tæt dialog om de særlige lovgivnings- tiltag, som sættes i værk med henblik på at afbøde konse- kvenserne af covid-19. Jeg vil derfor invitere aftalekredsen til et møde til efter- året med henblik på at gøre status over de tiltag, der iværk- sættes med dette lovforslag. 5. Politiske bemærkninger Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar- tis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark lige nu står i en alvorlig og ekstraordinær situa- tion, der har store konsekvenser for alle dele af det danske samfund. Uddannelsesinstitutionerne landet over er lukket ned for at begrænse smitten med covid-19, og det har konse- kvenser for de studerende på de videregående uddannelser og eleverne på ungdomsuddannelserne. Det er helt afgøren- de, at Folketinget holder hånden under det danske samfund og sikrer afbødning af de store økonomiske konsekvenser, som nedlukningen af det danske samfund medfører, og det gælder også på uddannelses- og forskningsområdet. Rigtig mange studerende og elever på ungdomsuddannel- ser er økonomisk afhængige af et studie- eller fritidsjob, som de risikerer at miste som følge af covid-19-pandemien. Dermed mister de studerende en stor del af deres levegrund- lag, og derfor indgår der udvidede muligheder for studielån og slutlån som følge af covid-19 i aftalen om en hjælpepak- ke mellem regeringen og alle Folketingets partier, »Aftale om COVID-19 initiativer«, der blev indgået den 19. marts 2020. Partierne noterer med tilfredshed, at uddannelsessøgende med lovforslaget får ret til at få udbetalt, hvad der svarer til 2 måneders ekstra studielån om måneden ud over deres su- stipendier og eksisterende muligheder for su-lån. Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2019-20 AX024437 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20 L 144 Bilag 8 Offentligt Partierne tilslutter sig, at ordningen i udgangspunktet om- fatter månederne marts og april 2020 med mulighed for for- længelse. I tilfælde af at en forlængelse bliver nødvendig, får uddannelses- og forskningsministeren med lovforslaget bemyndigelse til at forlænge ordningen. I den sammenhæng hæfter partierne sig ved, at ministeren i et svar på et spørgs- mål til lovforslaget tilkendegiver, at hun vil orientere og ind- drage Folketingets partier i en sådan beslutning. Partierne mener helt generelt, at beslutninger, der træffes i denne al- vorlige situation, bør bero på bredt samarbejde. Det er afgørende for partierne, at vi løbende følger udvik- lingen tæt og imødegår de problemstillinger, der opstår. Par- tierne har noteret sig, at et meget stort antal sundhedsfaglige studerende har meldt sig klar til at indgå i det samfundskriti- ske beredskab som følge af covid-19. I den sammenhæng er de studerende – berettiget – bekymrede for, at de vil skulle tilbagebetale deres su, hvis de tjener ekstra, som følge af at de indgår i beredskabet. Venstre ønskede i den forbindelse et ændringsforslag, der imødegår denne bekymring ved at hæve fribeløbsgrænsen for de sundhedsfaglige studerende, der indgår i beredskabet. Partierne noterer sig med stor til- fredshed, at ministeren har imødekommet dette ønske med et ændringsforslag til lovforslaget, der betyder, at årsfribelø- bet eller uddannelsesfribeløbet for støtteåret 2020 for uddan- nelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskabet i forhold til covid-19, efter an- søgning kan forhøjes med den indtægt, som den uddannel- sessøgende modtager herfor. Partierne er meget opmærksomme på, at mange studeren- de er bekymrede for deres eksamen og studieaktivitet og for deres udlandsophold og andre forhold, der lige nu er omgær- det af usikkerhed som følge af covid-19. For at imødegå denne usikkerhed er partierne klar til yderligere tiltag, der fremover måtte blive nødvendige på uddannelses- og forsk- ningsområdet. Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance stemmer for samtlige ændringsforslag og lovforslaget som helhed, herunder også hastebehandlin- gen. Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Uffe Elbæk (UFG) Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedsli- stens medlemmer af udvalget og Uffe Elbæk (UFG) støtter lovforslaget som helhed, da det sikrer en stor gruppe stude- rendes økonomi i forbindelse med covid-19. Partierne og Uffe Elbæk (UFG) bemærker, at ministeren over for uddan- nelsesinstitutionerne har italesat, at de skal udvise fleksibili- tet i forbindelse med ansøgning om ekstra su-klip. Dog er partierne og Uffe Elbæk (UFG) bekymrede for, at der allige- vel vil være studerende, som ikke får tildelt ekstra su-klip, da alle, der forsinkes af covid-19, efter partiernes og Uffe Elbæks (UFG) opfattelse bør få tildelt ekstra su-klip. Parti- erne og Uffe Elbæk (UFG) opfordrer derfor ministeren til løbende at drøfte emnet med uddannelsesinstitutionerne og at orientere Folketinget herom for at sikre, at studerende, der er forsinkede på grund af covid-19, får ekstra su-klip. I forlængelse heraf bemærkes det, at, at tildeling af ekstra su-klip hænger sammen med den del af institutionernes re- sultattilskud, der omhandler studietidstilskud. Partierne og Uffe Elbæk (UFG) noterer sig, at ministeren vil drøfte denne problematik med aftalepartierne på et senere tidspunkt. Samtidig er partierne og Uffe Elbæk (UFG) dog bekymrede for, at usikkerheden i universiteternes økonomi vil påvirke deres tildeling af ekstra su-klip. Det er vigtigt, at covid-19 hverken går ud over de studerendes eller institutionernes økonomi. Derfor mener partierne og Uffe Elbæk (UFG), at institutionerne bør kompenseres for den del af resultattil- skuddet, der handler om studietidstilskud, såfremt institutio- nerne kan dokumentere, at studietidsforlængelserne skyldes covid-19. Partierne og Uffe Elbæk (UFG) konstaterer, at studeren- de, der har opbrugt su-klip og ikke modtager slutlån, ikke er omfattet af lovforslaget. Selv om denne gruppe af studeren- de ifølge ministeren er vanskelig at definere og administra- tivt besværlig at håndtere, så partierne og Uffe Elbæk (UFG) gerne, at denne gruppe også var omfattet af lovforslaget. 6. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af udval- get: Til titlen 1) Undertitlen affattes således: »(Udvidede muligheder for studielån og slutlån samt forhøjelse af fribeløb som følge af covid-19)«. [Justering af lovforslagets undertitel] Til § 1 2) I den under nr. 1 foreslåede § 10 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. For uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøt- te inden for klippekortet, forhøjes det samlede studielån, jf. § 9 og § 10 b, stk. 3, og slutlånet, jf. § 10, der tildeles i den første måned med uddannelsesstøtte efter en periode med lønnet praktik, jf. § 5, stk. 2, nr. 3, med 6.388 kr. (2020-ni- veau) for hver af månederne marts og april 2020, såfremt disse måneder er indgået i den netop afsluttede periode med lønnet praktik.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. [Udvidede lånemuligheder for studielån og slutlån som føl- ge af covid-19 efter endt periode med lønnet praktik i vide- regående uddannelse] 3) I det under nr. 1 foreslåede § 10 c, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«. [Bemyndigelse til, at forhøjelsen kan ske i andre måneder] 4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 24 indsættes som stk. 12: 2 »Stk. 12. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for støtteåret 2020 kan for uddannelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskabet i forhold til covid-19, efter ansøgning forhøjes med den ind- tægt, som den uddannelsessøgende modtager herfor.«« [Forhøjelse af fribeløb for uddannelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskabet i forhold til covid-19] Til § 2 5) Stk. 1 affattes således: »Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti- dende.« [Ændret ikrafttrædelsestidspunkt] 6) Som stk. 4 indsættes: »Stk. 4. § 24, stk. 12, i SU-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 01, ophæves den 1. januar 2022.« [Ophævelsesbestemmelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om en justering af lovforslagets undertitel ved indsættelse af »samt forhøjelse af fribeløb« som konsekvens af ændringsforslag nr. 4. Til nr. 2 Statens uddannelsesstøtte (su) gives til offentligt aner- kendt uddannelse indtil kandidatgrad. Private erhvervsrette- de uddannelser kan desuden godkendes som SU-berettigen- de på lige fod med offentligt anerkendte uddannelser. Der henvises til SU-lovens § 3. Su ydes uden for klippekortet til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelse og inden for klippekortet til uddannel- sessøgende i videregående og privat uddannelse. Med klip- pekort henvises til, at su til videregående og privat uddan- nelse gives inden for et begrænset støttesystem (klippekor- tet), hvor 1 måneds su tæller som et klip og der fastsættes en øvre ramme for støtten. Der henvises til SU-lovens §§ 6 og 15. Su gives i form af stipendier og lån. Studielån gives i må- neder, hvor den uddannelsessøgende samtidig modtager sti- pendium. Studielånet udgør 3.194 kr. (2020-niveau) og kan forhøjes med op til 1.721 kr. (2020-niveau) for uddannelses- søgende, der på grund af forældrenes indkomst ikke har ret til det fulde tillæg til grundstipendiet. Slutlån udgør 8.241 kr. (2020-niveau) om måneden og kan gives til uddannelses- søgende i videregående uddannelse, når den uddannelsessø- gende har opbrugt sine stipendier til den pågældende uddan- nelse. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, op- tage et supplerende studielån. Der henvises til kapitel 3 om støtteformer og støttebeløb i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017. En uddannelse skal være ulønnet for at give ret til su. Ud- dannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at der kan gives su til uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder i hvilke perioder der kan gives støtte. Der henvises til SU-lovens § 5. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen) kan godkende, at en uddannelse, der omfatter bå- de undervisningsperioder og perioder med lønnet praktik, giver ret til su i undervisningsperioderne. Styrelsen bestem- mer i de tilfælde, hvilke måneder der indgår i undervisnings- perioden, og hvilke måneder der ikke kan gives su i på grund af lønnet praktik. Styrelsen kan endvidere bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og løn- net praktik. Der henvises til § 17 i bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-be- kendtgørelsen). Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte reg- ler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, kan udbetales su med dobbelt sats i måneden før den første peri- ode med lønnet praktik. Der henvises til § 20 a i SU-loven. Bemyndigelsen er udmøntet i § 29 i SU-bekendtgørelsen, hvorefter en uddannelsessøgende i uddannelser, hvor der indgår måneder med lønnet praktik, efter ansøgning kan få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første måned med lønnet praktik. Den uddannelsessø- gende skal have mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned. Der kan kun udbetales to klip i måneden før den første periode i uddannelsen med lønnet praktik. Hvis den uddannelsessøgende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste periode i uddannelsen med lønnet praktik. Uddannelsessøgende, der ønsker at optage et lån, skal først søge om at få lånet tildelt. I tildelingen ligger en kon- trol af, om den uddannelsessøgende er optaget på en su-be- rettigende uddannelse og i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til SU, jf. SU-lovens kapitel 1 og 2. Ansøgning om tildeling af studielån sker via styrelsens selvbetjeningssystem minSU, og ansøgningen skal være modtaget senest den 5. december i det støtteår, hvori der sø- ges studielån. Det vil sige, at ansøgning om studielån i 2020 skal være indgivet senest den 5. december 2020. Der kan dog alene søges om studielån til den uddannelse, som den uddannelsessøgende er i gang med på ansøgningstidspunk- tet. Der henvises til § 43, stk. 2, i SU-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017. Ansøgning om tildeling af slutlån sker ligeledes gennem minSU, og ansøgningen skal være modtaget inden udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende ønsker slutlå- net fra, jf. SU-bekendtgørelsens § 43, stk. 1. Når lånet er tildelt, skal den uddannelsessøgende godken- de sin låneplan og dermed indgå en låneaftale med styrelsen om at få lånet eller dele af lånet udbetalt. Den uddannelses- søgende har ikke adgang til at godkende låneplanen i perio- der, hvor den uddannelsessøgende har orlov fra uddannel- sen, er erklæret studieinaktiv efter su-reglerne eller ikke er indskrevet på en su-berettigende uddannelse, jf. SU-lovens § 38 c, stk. 3, og § 38 d, stk. 2. I forbindelse med godkendelse af låneplanen vælger den uddannelsessøgende selv, i hvilke måneder vedkommende ønsker at få udbetalt lånet, og, for så vidt angår studielån, hvilket beløb der ønskes udbetalt i de enkelte måneder, dog 3 inden for de i SU-loven fastsatte maksimumrammer for de enkelte typer lån. Slutlån udbetales altid med det maksimale beløb i de måneder, den uddannelsessøgende ønsker lånet udbetalt. Der henvises til SU-lovens §§ 38 c og 38 d. Den uddannelsessøgende kan på ethvert tidspunkt inden for et givent støtteår ændre på låneplanen for det pågælden- de støtteår. Ved ændring af låneplanen indgår den uddannel- sessøgende således en ny revideret låneaftale med styrelsen. Med det foreslåede § 10 c, stk. 1, foreslås det at give ud- dannelsessøgende, der i marts og/eller april 2020 modtager su, mulighed for at søge om et ekstra su-lån i marts og april 2020 på op til 6.388 kr. pr. måned. Muligheden vil blive en økonomisk håndsrækning til uddannelsessøgende, der som følge af konsekvenserne af covid-19 kan risikere at miste deres fritids- og studiejob. Med forslaget vil de uddannelses- søgende kunne opretholde deres månedlige disponible ind- komst, også selv om de mister deres arbejde som følge af konsekvenserne af covid-19. Uddannelsessøgende, der er i lønnet praktik i marts og/ eller april 2020, kan imidlertid ikke gøre brug af den udvi- dede lånemulighed, idet uddannelsessøgende ikke har mu- lighed for at få su i perioder, hvor de er i lønnet praktik. Med henblik på at give uddannelsessøgende, der er i løn- net praktik i marts og/eller april 2020 som led i en uddannel- se, der gives su til inden for klippekortet, en økonomisk håndsrækning, idet de som følge af konsekvenserne af co- vid-19 også risikerer at miste deres fritids- og studiejob, foreslås det at udvide lånemulighederne for denne gruppe, når de vender tilbage til den su-berettigende undervisnings- periode efter praktikperiodens afslutning. Det foreslås på den baggrund, at der i den foreslåede § 10 c indsættes et stk. 2, hvoraf følger, at for uddannelsessøgen- de, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, forhøjes det samlede studielån, jf. § 9 og § 10 b, stk. 3, og slutlånet, jf. § 10, der tildeles i den første måned med uddannelsesstøt- te efter en periode med lønnet praktik, jf. § 5, stk. 2, nr. 3, med 6.388 kr. (2020-niveau) for hver af månederne marts og april 2020, såfremt disse måneder har indgået i den netop af- sluttede periode med lønnet praktik. Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessø- gende i uddannelse inden for klippekortet, der som led i de- res uddannelse er i lønnet praktik i marts og/eller april 2020, vil få ret til at få udbetalt, hvad der svarer til 4 måneders ek- stra studielån ud over deres su-stipendier og eksisterende muligheder for su-lån i den første måned med su efter prak- tikperiodens afslutning. Det indebærer, at den uddannelses- søgende i den første måned med su efter praktikperiodens afslutning vil kunne få udbetalt op til 12.776 kr. (2020-ni- veau) ud over deres su-stipendium og eksisterende mulighe- der for su-lån. Dertil kommer eventuelt forsørgerlån og for- højet lån for uddannelsessøgende, der får forældreindkomst- afhængig su. Den første måned med su er den måned, der ligger umid- delbart efter afslutning af praktikperioden, hvis den uddan- nelsessøgende ikke har fået udbetalt su med dobbelt sats i måneden før praktikperioden, eller hvis den uddannelsessø- gende har fået udbetalt su med dobbelt sats i måneden før praktikperioden og har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op. For uddannelsessøgende, der har fået udbetalt su med dobbelt sats i måneden før praktikperioden uden at have valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, er den første må- ned med su den måned, der ligger 2 måneder efter afslutning af praktikperioden. Den foreslåede ordning vil – tidsmæssigt forskudt – svare til den ordning, der med lovforslaget er foreslået indført for uddannelsessøgende, der får su i marts og april 2020, jf. for- slaget til § 10 c, stk. 1. En uddannelsessøgende, der f.eks. færdiggør sin praktikperiode i juni 2020, og som modtager su fra juli 2020, vil i juli 2020 kunne søge om ekstra su-lån svarende til to gange 6.388 kr., hvis praktikperioden har om- fattet både marts og april 2020. Den forhøjede lånemulighed vil automatisk blive tildelt til uddannelsessøgende, der allerede har fået tildelt lån i form af studielån og eventuelt supplerende studielån til for- sørgere eller slutlån i den første måned med su efter perio- den med lønnet praktik. For at få lånet udbetalt skal den uddannelsessøgende på sædvanlig vis godkende en ny låneplan, når den uddannel- sessøgende har modtaget en støttemeddelelse med den æn- drede tildeling. Det vil således være op til den enkelte ud- dannelsessøgende, om pågældende ønsker at udnytte mulig- heden for at optage et højere lån. Fristerne for godkendelse af låneplanen vil følge de almindelige regler, hvorefter låne- planen kan godkendes, når som helst den uddannelsessøgen- de er under uddannelsen inden for støtteåret, når blot den uddannelsessøgende ikke har orlov fra uddannelsen eller er erklæret studieinaktiv efter su-reglerne. Hvis den uddannelsessøgende ikke allerede har fået til- delt lån i den første måned med su efter perioden med lønnet praktik, skal den uddannelsessøgende søge om tildeling af lån på sædvanlig vis via selvbetjeningssystemet minSU. Her gælder de almindelige ansøgningsfrister, således at ansøg- ning om studielån eller slutlån, herunder det supplerende studielån til forsørgere, skal være modtaget inden for den uddannelse, som der søges lån til, dog senest den 5. decem- ber i støtteåret. Det vil sige, at ansøgning om studielån i 2020 skal være indgivet senest den 5. december 2020. An- søgning om slutlån skal dog være modtaget inden udgangen af den måned, hvortil der søges slutlån. Ved udbetaling af slutlån kan den uddannelsessøgende vælge mellem at anmo- de om udbetaling af den sædvanlige slutlånssats eller den forhøjede sats. Forslaget vurderes som udgangspunkt at være udgifts- neutralt over den samlede låneperiode. Øget låneoptagelse vil medføre øgede renteindtægter, og der vil være en andel af lånene, der misligholdes og i sidste ende må afskrives med tab. Det er ikke på tidspunktet for lovforslagets frem- sættelse muligt at angive et præcist skøn for, hvor mange uddannelsessøgende der vil udnytte muligheden og i hvilken grad. Til nr. 3 Efter det i lovforslaget foreslåede § 10, stk. 2, der med ændringsforslaget bliver stk. 3, foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forhøjel- sen af lån i marts og april 2020 kan ske i andre måneder. 4 Med ændringsforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at uddan- nelses- og forskningsministerens bemyndigelse i det foreslå- ede § 10, stk. 3, udvides, så uddannelses- og forskningsmi- nisteren også bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at forhøjelsen i det foreslåede § 10 c, stk. 2, også skal gælde i andre måneder. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i det fore- slåede § 10 c, stk. 3, vil kunne fastsætte regler i bekendtgø- relsen om at forlænge den udvidede lånemulighed for ud- dannelsessøgende, hvis konsekvenserne af covid-19 fortsat vurderes at nødvendiggøre dette. Til nr. 4 Det følger af SU-loven, at su udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Støtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning, jf. § 28 i SU-loven. Den endelige til- deling sker efter udgangen af hvert støtteår i forbindelse med indkomstkontrollen. Her sammenholder styrelsen den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23 i SU-loven, med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, jf. § 24. Overskrider egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelses- søgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støt- te. Dette følger af SU-lovens kapitel 7. For uddannelsessøgende, der modtager su uden for klip- pekortet, udgør det laveste fribeløb 7.318 kr. (2013-niveau) pr. måned svarende til 8.957 kr. (2020-niveau) pr. måned og gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager su, jf. SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 1. For uddannelsessøgende, der modtager su inden for klip- pekortet, udgør det laveste fribeløb 11.543 kr. (2013-niveau) pr. måned svarende til 13.542 kr. (2020-niveau) pr. måned og gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende modta- ger su, jf. SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 2. Herudover gælder det mellemste fribeløb på 18.278 kr. (2013-niveau) pr. måned svarende til 19.840 kr. (2020-ni- veau) pr. måned i de måneder, hvor den uddannelsessøgende har fravalgt uddannelsesstøtte, har orlov fra uddannelsen, er i lønnet praktik som en del af uddannelsen eller er erklæret studieinaktiv. Det højeste fribeløb på 35.180 kr. (2013-ni- veau) pr. måned svarende til 38.187 kr. (2020-niveau) pr. måned gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse, ikke har flere klip til en videregående uddannelse og ikke modtager slutlån eller ikke opfylder de grundlæggende betingelser for retten til uddannelsesstøtte, herunder aldersbetingelsen m.v. Det følger af SU-lovens § 24, stk. 2 og 3. Årsfriløbet eller uddannelsesfribeløbet kan i nogle tilfæl- de forhøjes. Således fremgår det af eksempelvis SU-lovens § 24, stk. 8, at årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse efter an- søgning kan forhøjes med den indtægt, som den uddannel- sessøgende modtager ved udførelse af særlige politiopgaver. Der findes således i gældende ret mulighed for, at elever på politiets grunduddannelse kan søge om forhøjelse af fri- beløbet for den indtægt, som de modtager ved udførelse af særlige politiopgaver. Det gælder f.eks., når politiet i visse situationer er nødsaget til at iværksætte et særligt beredskab, hvor også de uddannelsessøgende ved politiets grunduddan- nelse benyttes til udførelse af særlige politiopgaver, f.eks. i forbindelse med katastrofesituationer. Med øget pres på samfundskritiske funktioner i forbin- delse med covid-19 kan der være større efterspørgsel på ud- dannelsessøgende, der kan deltage i beredskabet i forhold til covid-19. Med beredskab i forhold til covid-19 menes bl.a. borgere med en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, der bliver anmodet om at træde til som ekstra assistance i samfundskritiske funktioner, og hvor dette arbejde ikke ud- føres som en del af borgerens almindelige arbejde. Den hø- jere indkomst, som de uddannelsessøgende, der tager del i dette beredskab, kan få i denne periode, kan føre til, at de overskrider grænsen for den indkomst, de må have ved siden af deres su (årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet). For at undgå, at de uddannelsessøgende, som måtte få en særlig høj indkomst på grund af deltagelse i covid-19-bered- skabet, får et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte på grund af indkomster i forbindelse med deres delta- gelse i beredskabet, vil de uddannelsessøgende efter de gæl- dende regler være nødt til at fravælge måneder med su for at øge årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Med ændringsforslaget indsættes et nyt stk. 12 i SU-lo- vens § 24, hvorefter årsfribeløbet eller uddannelsesfribelø- bet for støtteåret 2020 for uddannelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskabet i forhold til covid-19, efter ansøgning kan forhøjes med den indtægt, som den uddannelsessøgende modtager herfor. Ændringsforslaget medfører, at alle uddannelsessøgende, der i 2020 deltager i samfundskritiske funktioner i forbindel- se med beredskabet i forhold til covid-19, vil få mulighed for at søge om forhøjelse af årsfribeløbet eller uddannelses- fribeløbet for den indtægt, som de modtager for deltagelse i samfundskritiske funktioner i forbindelse med covid-19-be- redskabet. Det forventes, at det særlig vil være medicin- og sygeple- jerskestuderende til ekstravagter (FADL-vagter) og sosu- elever, der vil være stor efterspørgsel på til at deltage i co- vid-19-beredskabet. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for støttåret 2020 vil med ændringsforslaget blive forhøjet med den ind- tægt, som er optjent ved deltagelse i covid-19-beredskabet. Hermed sikres det, at de uddannelsessøgende, som under uddannelsen deltager i beredskabet, ikke vil komme i en si- tuation, hvor de – grundet deltagelsen – bliver stillet over for et krav om at tilbagebetale su eller fravælge su for at undgå at komme i denne situation. Når årsopgørelsen for 2020 foreligger, hvilket for de fle- ste støttemodtagere sker i foråret 2021, foretager styrelsen indkomstkontrollen for støtteåret, hvor den uddannelsessø- gendes egenindkomst i støtteåret 2020 sammenholdes med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for støtteåret. I de tilfælde, hvor de uddannelsessøgende under en ud- dannelsesperiode yder assistance i samfundskritiske funktio- ner som en del af covid-19-beredskabet, vil indtægten for- bundet hermed altid kunne medføre forhøjelse af årsfribelø- bet eller uddannelsesfribeløbet. 5 I forbindelse med ansøgning om forhøjelse af årsfribelø- bet eller uddannelsesfribeløbet for støtteåret 2020 vil den uddannelsessøgende skulle godtgøre, at beløbet er optjent i forbindelse med deltagelse i samfundskritiske funktioner i forbindelse med covid-19-beredskabet. De økonomiske konsekvenser ved forslaget skønnes at være 1,6 mio. kr. i 2020 i færre indtægter i forbindelse med færre rejste indkomstkontrolkrav. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Til nr. 5 Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3. Det foreslås at nyaffatte ikrafttrædelsesbestemmelsen, så ikrafttrædelsestidspunktet ændres til tidspunktet for be- kendtgørelse i Lovtidende. Baggrunden for nyaffattelsen er nødvendigheden af at kunne iværksætte de foreslåede forhø- jelser af de udvidede lånemuligheder hurtigst muligt Til nr. 6 Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 3, at lovforslagets § 10 c ophæves den 1. marts 2021. Med ændringsforslaget foreslås det, at § 24, stk. 12, i SU- loven, som indsættes ved ændringsforslag nr. 4, ophæves den 1. januar 2022. Det foreslåede ophævelsestidspunkt tag- er højde for, at indkomstkontrollen for støtteåret 2020 fore- tages i løbet af kalenderåret 2021. Uddannelsessøgende skal således søge om forhøjelsen af fribeløbet inden udgangen af 2021. Bestemmelsen vil indebære, at de nye regler om forhøjel- se af fribeløb gældende for støtteåret 2020 for uddannelses- søgende, der deltager i samfundskritiske funktioner i forbin- delse med beredskabet i forhold til covid-19, der gennemfø- res med ændringsforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldig- hedsperiode. 7. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2020 og var til 1. behandling den 24. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk- ningsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand- les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla- get. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 22 spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besva- relse, som ministeren har besvaret. Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Stinus Lindgreen (RV) Katrine Robsøe (RV) Jacob Mark (SF) Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Rosa Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG) Marie Bjerre (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Mads Fuglede (V) Tommy Ahlers (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Birgitte Bergman (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 6 7