Svar på spm. nr. S 317: Er ministeren enig med Erik Nielsen formand for KL i, at »Kommunerne er blevet dygtige til at styre økonomien. Så dygtige, at regeringen godt kan fjerne truslen om sanktioner – eller i hvert fald kan bløde dem op« jf. Jyllands-Posten den 1. november 2013?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Minister: økonomi- og indenrigsministeren
- Spørger: Nikolaj Villumsen
- Til: Margrethe Vestager
Svar på spm. nr. S 317
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S317/svar/1087929/1298676.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Nikolaj Villumsen (EL). har d.01.11.2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 317 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 317: ”Er ministeren enig med Erik Nielsen formand for KL i, at ”kommunerne er blevet dyg- tige til at styre økonomien. Så dygtige, at regeringen godt kan fjerne truslen om sank- tioner – eller i hvert fald kan bløde dem op” jf. Jyllands-Posten den 1. november 2013?” Svar: Jeg deler KL’s formand Erik Nielsens vurdering af, at kommunerne de seneste år har påtaget sig et stort ansvar for at styre økonomien og derigennem har gavnet dansk økonomi. Efter en periode med aftaleoverskridelser er der sket en kursændring i udgiftspolitik- ken, således at de kommunale udgifter nu holder sig inden for de aftalte rammer. Det er regeringens opfattelse, at der med budgetloven er skabt et system, som er med til at sikre, at de økonomiske rammer overholdes, og at budgetadfærden er blevet for- bedret. Det er således regeringens vurdering, at reglerne om sanktioner har bidraget til en bedre styring af økonomien i kommunerne og en tættere koordinering af udgifterne kommunerne i mellem. Det er centralt, at kommunerne fortsat har en økonomisk til- skyndelse til at overholde de aftalte rammer. Derfor ønsker regeringen ikke at ændre på dette styringssystem. Med venlig hilsen Margrethe Vestager Sagsnr. 2013-11173 Doknr. 164566 Dato 11-11-2013 2013-14 S 317 endeligt svar Offentligt