Betænkning afgivet den 27. marts 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning L 153

    https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l153/bilag/5/2170511.pdf

    Betænkning afgivet af Finansudvalget den 27. marts 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med
    håndtering af covid-19
    [af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
    1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
    gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
    ges ved 3. behandling. Udvalget indstiller, at der dispenseres
    fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan
    finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.
    2. Ændringsforslag
    Social- og indenrigsministeren har stillet 2 ændringsfor-
    slag til lovforslaget.
    3. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlem af udvalget er tilfreds med, at be-
    myndigelsen er strammet op siden udkastet, ligesom En-
    hedslisten bifalder, at aftaler indgået før lovens ikrafttræden
    stadig er gældende.
    Enhedslisten ønsker tilskyndelse til kommunerne om at
    opretholde normale beslutninger om udøvelse af kædean-
    svar, sociale klausuler, lærlingeaftaler m.m. – også ved nye
    udbud.
    I dag er der lige så meget brug for den slags bestemmel-
    ser om kommuner og regioners indkøb og tjenesteydelser,
    som der var i går. Enhedslisten håber bestemt, at kommu-
    nerne tager det alvorligt.
    På lidt længere sigt, da loven jo vil gælde til marts 2021,
    er det nødvendigt at forholde sig til kommuner og regioners
    mulighed for at genoprette økonomien. Enhedslisten finder,
    at det derfor er nødvendigt at inddrage budgetloven og øko-
    nomiforhandlingerne.
    Enhedslisten mener, at regeringen skal sikre, at staten fi-
    nansierer de ekstra udgifter, som coronakrisen har medført,
    og at den sørger for, at budgetloven ikke er en hindring for,
    at vi kan få velfærd og sundhedsvæsen til at indhente det
    forsømte i 2020. I den forbindelse opfordrer Enhedslisten til,
    at udgiftslofterne lempes, i første omgang anlægsloftet, så
    kommuner og regioner kan tage nyttige – især klimaomstil-
    lende – initiativer og dermed holde gang i hjulene.
    Regeringen bør desuden overveje, hvornår økonomifor-
    handlingerne skal finde sted. Kommunerne skal jo helst ken-
    de deres økonomi for i år, inden de kan begynde at forhand-
    le om næste års økonomi.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 2
    1) Stk. 1 affattes således:
    »Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.«
    [Ikrafttrædelse ved bekendtgørelse i Lovtidende]
    2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets ved-
    tagelse.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2019-20
    AX024430
    Finansudvalget 2019-20
    L 153 Bilag 5
    Offentligt
    [Fremrykning af stadfæstelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Efter lovforslagets § 2, stk. 1, skal social- og indenrigs-
    ministeren fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
    Med den foreslåede ændring af affattelsen af § 2, stk. 1,
    træder loven i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Den foreslåede ændring har baggrund i, at Europa-Kom-
    missionen har tilkendegivet, at initiativerne vedrørende for-
    udbetaling og administration af kontraktbestemmelser om
    misligholdelse, jf. lovforslagets afsnit 3.2., ikke findes at in-
    debære statsstøtte.
    Erhvervsministeriet har bekræftet, at Europa-Kommissio-
    nens stillingtagen også omfatter kommuner og regioner.
    Da Danmarks statsstøtteretlige pligter således er afklaret
    med Europa-Kommissionen, vurderes det hensigtsmæssigt,
    at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Til nr. 2
    Med det foreslået stk. 2 fastsættes det som noget nyt, at
    lovforslaget kan stadfæstes straks efter lovforslagets vedta-
    gelse.
    Baggrunden for ændringsforslaget er den foreliggende
    ekstraordinære situation, og at Danmarks statsstøtteretlige
    pligter er afklaret med Europa-Kommissionen, jf. bemærk-
    ningerne til ændringsforslag nr. 1.
    Ændringsforslaget giver mulighed for, at bekendtgørel-
    sen med de nærmere rammer for kommuner og regioners
    indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 kan udste-
    des hurtigere.
    Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som
    kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende til-
    fælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget
    indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes,
    at ændringsforslaget skal medvirke til at afbøde de negative
    økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 al-
    lerede har og vil kunne få, og at det er afgørende, at de fra-
    vigelser af gældende regler for kommuner og regioner, som
    lovforslaget vedrører, gennemføres snarest muligt efter lo-
    vens ikrafttrædelse.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2020 og var til 1.
    behandling den 26. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Finansudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos KL
    og Danske Regioner. Under hensyn til at lovforslaget haste-
    behandles, er lovforslaget ikke sendt i høring samtidig med
    fremsættelsen.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Thomas Jensen (S)
    Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Rune Lund (EL) Rasmus Nordqvist (UFG) Sophie Løhde (V)
    Tommy Ahlers (V) Eva Kjer Hansen (V) Troels Lund Poulsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) nfmd.
    René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Ole Birk Olesen (LA)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2