Grund- og nærhedsnotat om hvidbog om kunstig intelligens - En europæisk tilgang til ekspertise og tillid

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europa-Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens: ”En euro-
pæisk tilgang til ekspertise og tillid” (KOM (2020) 65)
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 19. februar 2020
en hvidbog vedrørende en europæisk tilgang til ekspertise og tillid for kunstig
intelligens. Hvidbogen lanceres som opfølgning på tidligere tiltag såsom
Kommissionens strategi for kunstig intelligens fra 2018 samt Kommissions-
formand von der Leyens annoncering af behovet for en koordineret europæ-
isk tilgang til de menneskelige og etiske konsekvenser af kunstig intelligens.
Med hvidbogen udlægger Kommissionen en tostrenget europæisk tilgang til
kunstig intelligens. For det første skal en investeringsorienteret indsats mo-
bilisere ressourcer langs hele værdikæden for at opnå et ekspertisemiljø, sær-
ligt gennem udnyttelse af kendte instrumenter som den koordinerede plan for
kunstig intelligens samt udmøntning af programmet for et digitalt Europa.
For det andet skal en europæisk risikobaseret lovgivningsramme skabe tillid
ved at tackle de risici, der kan opstå i forbindelse med anvendelsen af kunstig
intelligens. Kommissionen lægger i den sammenhæng op til, at anvendelse af
kunstig intelligens, der indebærer en høj risiko for eksempelvis et individs
rettigheder, underlægges obligatoriske krav eksempelvis i forhold til data-
kvalitet og menneskeligt tilsyn. For al anden kunstig intelligens foreslås en
frivillig mærkningsordning, der skal signalere, at en given anvendelse af kun-
stig intelligens er pålidelig. Herudover skal eksisterende EU-lovgivning ju-
steres for at sikre, at disse er i stand til at håndtere risici og situationer, der
kan opstå i forbindelse med kunstig intelligens - særligt de udfordringer, tek-
nologien kan udgøre ift. grundlæggende rettigheder, sikkerhed samt ansvar.
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at fremme udbredelsen af
kunstig intelligens, og at dette sker på en ansvarlig og tillidsskabende måde.
Kunstig intelligens er en af de afgørende teknologier, der kan styrke EU’s
konkurrenceevne, velstand og grønne omstilling samt den offentlige forvalt-
ning og velfærdsydelser. På samme tid er regeringen enig med Kommissio-
nen i, at kunstig intelligens i visse situationer kan indebære alvorlige risici,
der bør adresseres. Regeringen vil overordnet arbejde for, at en europæisk
lovgivningsramme for kunstig intelligens udformes, således at den fremmer
en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens, som går hånd
i hånd med innovation samt konkurrenceevne og tager hensyn til rammerne
for de enkelte sektorer.
17. marts 2020
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0065 Bilag 1
Offentligt
2
2. Baggrund
Kommissionen har den 19. februar 2020 præsenteret hvidbogen ”Om kunstig
intelligens – En europæisk tilgang til ekspertise og tillid” (KOM (2020) 65).
Hvidbogen, som er modtaget i dansk sprogversion den 19. februar 2020, har
til formål at fremme optagelsen af kunstig intelligens samt at tackle de risici,
der kan være i forbindelse med visse anvendelser af den nye teknologi. Hvid-
bogen kommer som opfølgning på kommissionsformand von der Leyens an-
noncering om, at der i løbet af de første 100 dage af Kommissionens mandat
skulle koordineres en europæisk tilgang til kunstig intelligens, herunder dens
konsekvenser for mennesker og etik.
Hvidbogen bygger videre på Kommissionens strategi for kunstig intelligens,
der blev præsenteret den 25. april 2018. 1
Denne fokuserede både på socio-
økonomiske aspekter samt en forøgelse af investeringer i forskning, innova-
tion og kapabiliteter inden for kunstig intelligens. Strategien lagde desuden
op til udarbejdelsen af en koordineret plan for kunstig intelligens mellem
Kommissionen og medlemsstaterne, der blandt andet havde til formål at til-
passe strategier og tilskynde til samarbejde på tværs af grænser. Sidenhen
præsenterede Kommissionens meddelelsen ”Koordineret plan for kunstig in-
telligens” (KOM (2018) 795) den 7. december 2018, der udpegede syv om-
råder, hvor medlemsstaterne burde koordinere deres indsatser med henblik
på at maksimere udbyttet af kunstig intelligens, herunder udviklingen af eti-
ske retningslinjer med et globalt perspektiv, der skulle sikre innovationsven-
lige retlige rammer.
Ligeledes har Kommissionen i 2018 og 2019 lagt stigende vægt på at øge
investeringerne i kunstig intelligens. Den koordinerede plan for kunstig intel-
ligens målrettede og omprioriterede blandt andet indsatser i EU inden for ek-
sisterende initiativer for kunstig intelligens i 2019 og 2020, og derudover blev
linjen lagt for de kommende programmer på området. Finansieringen for den
koordinerede plan henhører, således frem til afslutningen af den flerårige fi-
nansielle ramme, fra allerede eksisterende initiativer. I forlængelse heraf
fremsatte Kommissionen den 6. juni 2018 forslag til forordning om program-
met for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (KOM (2018) 434), hvor
Kommissionen i dets oprindelige forslag foreslog at afsætte 2,2 mia. euro til
kunstig intelligens. Programmet er et af flere underliggende sektorretsakter
til Kommissionens overordnede forslag til EU’s kommende flerårige finan-
sielle ramme for perioden efter 2020.
Herudover etablerede Kommissionen en højniveauekspertgruppe for kunstig
intelligens, der i april 2019 præsenterede sine etiske retningslinjer for pålide-
1
Kommissionens meddelelse ”Kunstig intelligens for Europa” (KOM (2018) 237) fra
den 25. april 2018
3
lig kunstig intelligens. Disse omfattede menneskelige aktiviteter og tilsyn ud-
ført af mennesker; teknologisk robusthed og sikkerhed; privatlivets fred og
datastyring; gennemsigtighed, mangfoldighed, ikkediskrimination og retfær-
dighed; social og miljømæssig velfærd; samt ansvarlighed. I tillæg hertil of-
fentliggjorde Kommissionen den 8. april 2019 meddelelsen ”Opbygning af
tillid til menneskecentreret kunstig intelligens” (KOM (2019) 168), der havde
til formål at iværksætte en pilotfase med afprøvning af den praktiske anven-
delse af højniveauekspertgruppens etiske retningslinjer. Som opfølgning på
pilotfasen pågår der et arbejde i højniveauekspertgruppen med at revidere
retningslinjerne på baggrund af modtagen feedback. Dette arbejde forventes
færdiggjort i juni 2020 og forventes at bidrage til udviklingen af den kom-
mende europæiske lovgivningsramme for kunstig intelligens.
3. Formål og indhold
Formålet med hvidbogen er at fremlægge en tostrenget europæisk tilgang til
kunstig intelligens. Det første spor skitserer en investeringsorienteret indsats,
der gennem etableringen af en politisk ramme skal mobilisere ressourcer
langs hele værdikæden for at opnå et ekspertisemiljø. Det andet spor udstik-
ker en fremtidig lovgivningsramme, der skal sikre overholdelse af eksiste-
rende EU-lovgivning, give borgerne tillid til anvendelsen af kunstig intelli-
gens samt give den fornødne retssikkerhed til at innovere med kunstig intel-
ligens for at opnå et tillidsmiljø. I forbindelse med hvidbogen og dens indhold
lancerer Kommissionen en offentlig høring, der løber indtil den 19. maj.
Et ekspertisemiljø
Investeringsindsatsen har fokus på at skabe en politisk ramme, der skal un-
derstøtte, at indsatser på europæisk, nationalt og regionalt plan flugter med
hinanden og dermed skaber synergier. Ligeledes skal rammen være med til
at mobilisere ressourcer samt at skabe de rette incitamenter for at fremme
optagelsen af kunstig intelligens. Den politiske ramme søger i høj grad at ud-
nytte allerede velkendte instrumenter i programmerne for et digitalt Europa
samt Horisont Europa i relation til kunstig intelligens:
Samarbejde med medlemsstaterne
Under hensyntagen til resultaterne af den offentlige høring af hvidbogen vil
Kommissionen foreslå medlemsstaterne en revision af den koordinerede
plan. Målet er, at den reviderede koordinerede plan vedtages senest ved ud-
gangen af 2020.
Fokus på forsknings- og innovationssamfundets indsats
Kommissionen vil fremme oprettelsen af ekspertisecentre og testfaciliteter,
der kan kombinere europæiske, nationale og private investeringer. I relation
hertil har Kommissionen allerede foreslået finansiering til støtte for europæ-
iske testfaciliteter i verdensklasse under programmet for et digitalt Europa og
4
om nødvendigt suppleret af Horisont Europas midler som del af den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027.
Færdigheder
Gennem søjlen for avancerede færdigheder i programmet for et digitalt Eu-
ropa skal der etableres netværk af førende universiteter og højere uddannel-
sesinstitutioner, og disse skal understøttes i at tiltrække de bedste undervisere
og forskere samt i at tilbyde kandidatuddannelser inden for kunstig intelligens
i verdensklasse. Kommissionen lægger op til at have særligt fokus på, at an-
delen af kvinder, der har uddannelse og arbejde inden for kunstig intelligens,
øges, samtidig med at arbejdsstyrkens generelle bevidsthed og viden om kun-
stig intelligens højnes.
Fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne etablere mindst én di-
gital innovationshub i hver medlemsstat med specialisering inden for kunstig
intelligens. Med forbehold for den endelig aftale om den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 vil Kommissionen og den Europæiske Investerings-
fond ligeledes lancere en pilotordning på 100 mio. euro i første kvartal af
2020 for at tilvejebringe egenkapitalfinansiering af innovativ udvikling inden
for kunstig intelligens.
Privatsektoren som partner
Under Horisont Europa vil Kommissionen etablere et nyt partnerskab mellem
den offentlige og private sektor inden for kunstig intelligens, data og robot-
teknologi.
Fremme anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor
Kommissionen vil indlede sektordialoger, særligt med fokus på sundhedstje-
nester, forvaltninger i landdistrikter og operatører af offentlige tjenester, med
henblik på at udarbejde et specifikt ”brug kunstig intelligens”-program, der
skal understøtte offentlige indkøb af kunstig intelligens-systemer samt bi-
drage til at ændre procedurerne for offentlige udbud.
Sikring af adgang til data og databehandlingsinfrastruktur
Kommissionen fastslår, at forbedringen af adgang til data samt datastyring er
afgørende for udviklingen for kunstig intelligens. Den europæiske datastra-
tegi, der ligeledes blev præsenteret den 19. februar 2020, har blandt andet til
hensigt at forbedre adgangen til data og skal dermed komplementere
hvidbogen for kunstig intelligens.2
Ligeledes anses investeringer i centrale
databehandlingsteknologier og -infrastruktur som vigtige, hvortil Kommissi-
onen under programmet for et digitalt Europa har foreslået at afsætte 4 mia.
euro til blandt andet at understøtte højt ydende data- og kvantebehandling.
2
Kommissionens meddelelse ”En europæisk strategi for data” (KOM (2020) 66) fra den
19. februar 2020
5
Internationale aspekter
Arbejdet med at fremme EU’s tilgang til etisk anvendelse af kunstig intel-
ligens på den globale scene skal videreføres med henblik på, at EU indtager
en lederrolle i udviklingen af internationale retningslinjer.
Et tillidsmiljø: Lovrammen for kunstig intelligens
Parallelt med indsatserne, der skal promovere EU’s innovationskapacitet
samt konkurrenceevne i forhold til kunstig intelligens, foreslår Kommissio-
nen en europæisk lovgivningsramme for kunstig intelligens. Denne lovgiv-
ningsramme skal skabe tillid til kunstig intelligens ved at fremme en etisk og
menneskecentreret anvendelse af kunstig intelligens. Samtidig ønsker Kom-
missionen at undgå en fremtidig fragmentering af det indre marked, der
kunne opstå som følge af forskellige nationale reguleringsregimer for kunstig
intelligens.
I betragtning af, at kunstig intelligens er under hastig udvikling, finder Kom-
missionen, at de lovgivningsmæssige rammer bør give plads til at imøde-
komme ny udvikling. Ligeledes skal en ny lovgivningsmæssig ramme være
effektiv i forhold til at opnå det tilsigtede mål uden at være alt for præskriptiv,
hvilket risikerer at skabe uforholdsmæssigt store byrder, især for SMV’erne.
For at opnå denne balance lægger Kommissionen op til en risikobaseret til-
gang, hvor anvendelsen af kunstig intelligens underlægges obligatoriske krav
afhængig af risikoniveauet. Kommissionen foreslår følgende regulerings-
mæssige initiativer:
Mulige tilpasninger af EU’s eksisterende lovramme
Kommissionen vil undersøge og eventuelt justere eksisterende EU-lovgiv-
ning, så der tages højde for kunstig intelligens. Dette særligt i relation til de
risici, teknologien kan have for grundlæggende rettigheder, forbrugerret-
tigheder samt produktsikkerhed- og ansvar. Eksempelvis fremhæver Kom-
missionen, at et resultat fra pilotfasen for anvendelse af de etiske retningslin-
jer har vist, at mens et antal af kravene allerede afspejles i eksisterende lov-
givning, er krav vedrørende gennemsigtighed, sporbarhed og menneskeligt
tilsyn ikke specifikt omfattet i den nuværende lovgivning inden for en række
sektorer.
Regulering af ”højrisiko” kunstig intelligens gennem obligatoriske krav
Herudover vil Kommissionen fastsætte en europæisk risikobaseret lovgiv-
ningsramme til at tackle risici i forbindelse med anvendelse af kunstig intel-
ligens. Kommissionen skelner i den forbindelse mellem ”højrisiko” og ikke-
”højrisiko” anvendelse af kunstig intelligens. Anvendelsen af kunstig intelli-
gens anses som værende af høj risiko, når både sektoren og den tiltænkte an-
vendelse indebærer betydelige risici, særligt i forhold til beskyttelse af sik-
6
kerhed, forbrugerrettigheder og grundlæggende rettigheder. Derfor vil an-
vendelsen af kunstig intelligens klassificeres som ”højrisiko”, hvis den op-
fylder to kumulative kriterier:
1. Anvendelsen af kunstig intelligens finder sted i en sektor, hvor der på
grund af de typiske aktiviteters karakteristiska kan forventes betyde-
lige risici. Den nye lovramme skal omfatte en udtømmende liste over
sådanne sektorer, der i Kommissionens optik blandt andet kan om-
fatte sundhedspleje, transport, energi og dele af den offentlige sektor,
herunder asyl, migration, grænsekontrol og retsvæsen, social sikring
og arbejdsformidling. Listen skal desuden være underlagt regelmæs-
sig revision.
2. Anvendelsen af kunstig intelligens finder sted på en måde, hvor der
sandsynligvis vil opstå risici. Vurderingen af risikoniveauet for en gi-
ven anvendelse kan baseres på konsekvenserne for de berørte parter,
eksempelvis en anvendelse, der medfører en risiko for personskade,
død eller væsentlig materiel eller immateriel skade, eller som har
virkninger, der ikke med rimelighed kan undgås.
Derudover kan der være særlige tilfælde, hvor anvendelsen af kunstig intel-
ligens kan anses som indebærende høj risiko, uanset hvilken sektor der er tale
om. Det kan blandt andet omhandle ansættelsesprocedurer; situationer, der
påvirker arbejdstagerens rettigheder; biometrisk fjernidentificering og andre
indgribende overvågningsteknologier.
Såfremt en anvendelse af kunstig intelligens kategoriseres som ”højrisiko”,
lægger Kommissionen op til, at denne anvendelse skal leve op til en række
obligatoriske krav. Disse går ud over den eksisterende EU-lovgivning, der
allerede dækker denne anvendelse. Disse obligatorisk krav skal verificeres
gennem en forudgående overensstemmelsesvurdering, der kendes fra det har-
moniserede vareområde, og som indeholder blandt andet test, inspektion og
certificering.
I udvælgelsen af krav har Kommissionen taget højde for højniveaueksperts-
gruppens retningslinjer og udvalgt følgende centrale elementer, der bør indgå
i kravene. Disse skal yderligere konkretiseres for at give juridisk sikkerhed:
1. Oplæringsdata: Der skal stilles krav til den data, som kunstig intelli-
gens oplæres efter. Disse data skal blandt andet være tilstrækkeligt
brede og repræsentative samt omfatte alle relevante scenarier for at
undgå farlige situationer og diskrimination. Ligeledes skal det sikres,
at privatlivets fred samt personoplysninger er tilstrækkeligt beskyttet
gennem anvendelsen af kunstig intelligens.
2. Registrering og data: Der skal stilles krav til opbevaring af optegnel-
ser og dokumentation i en rimelig periode, således at det bliver muligt
7
at verificere regelefterlevelse. Kommissionen foreslår, at opbevarin-
gen bør omfatte en beskrivelse af de væsentlige karakteristika af da-
tasættene samt udvælgelse heraf, og i visse begrundede tilfælde selve
datasættene, dokumentation for programmering og metodologi samt
processer og teknikker anvendt til at opbygge, teste og validere syste-
met.
3. Oplysninger, der skal udleveres: Der skal proaktivt gives fyldestgø-
rende oplysninger om brugen af ”højrisiko” kunstig intelligens-syste-
mer, eksempelvis til aktører, der udbreder systemerne, kompetente
myndigheder samt berørte parter. Kravene hertil omhandler det på-
gældende systems muligheder og begrænsninger. Ligeledes skal bor-
gere særskilt informeres om, hvornår de interagerer med en kunstig
intelligens, såfremt det ikke med det samme er tydeligt for borgeren.
4. Robusthed og nøjagtighed: Der skal stilles krav om, at systemer, der
bygger på kunstig intelligens, er robuste og nøjagtige gennem alle fa-
ser af livscyklussen, at resultater er reproducerbare, at systemerne kan
håndtere fejl i løbet af livscyklussen, og at systemerne er modstands-
dygtige over for angreb samt manipulation med data og algoritmer.
5. Menneskeligt tilsyn: Der skal stilles krav til en passende menneskelig
involvering. Typen og graden af menneskeligt tilsyn kan variere af-
hængigt af den konkrete “højrisiko”-anvendelse”, men kan blandt an-
det komme til udtryk gennem menneskelig validering af de genere-
rede resultater, monitorering og deaktivering af kunstig intelligens-
systemer i realtid eller driftsmæssige begrænsninger på kunstig intel-
ligens-systemer.
6. Specifikke krav til visse særlige anvendelser af kunstig intelligens så-
som biometrisk fjernidentificering: Endelig lægger Kommissionen
op til en bred drøftelse af, hvilke specifikke omstændigheder, der i
overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler og grundlæg-
gende rettigheder, kan berettige brug af kunstig intelligens til bio-
metrisk identifikationsformål såsom ansigtsgenkendelse i det of-
fentlige rum.
Frivillig mærkning af anvendelser af kunstig intelligens, der ikke indebærer
høj risiko
For den anvendelse af kunstig intelligens, der ikke ligger inden for kategorien
”højrisiko” og derved ikke er omfattet af ovenstående obligatoriske krav,
lægger Kommissionen op til at etablere en frivillig mærkningsordning. Kom-
missionen fremlægger flere muligheder for, hvordan mærkningsordningen
kan struktureres. En mulighed er, at mærket knyttes til en frivillig overhol-
delse af de samme krav som gøres obligatoriske for ”højrisiko”-kategorien.
En anden mulighed er, at der formuleres en række krav til pålideligheden af
kunstig intelligens, som ligger ud over de lovgivningsmæssige krav, og som
en økonomisk operatør frivilligt kan underlægge sig for at opnå mærkningen.
Deltagelse i mærkningsordningen vil være frivillig, men når først en operatør
indgår i ordningen, bliver kravene bindende.
8
Forvaltning
Kommissionen vurderer desuden, at det er nødvendigt med en ny europæisk
forvaltningsstruktur for kunstig intelligens for at facilitere samarbejdet mel-
lem nationale kompetente myndigheder og for at sikre, at EU har den rette
kapacitet, der er nødvendig for at teste og certificere kunstig intelligens.
Denne nye forvaltningsstruktur kan have en række forskellige opgaver og
fungere som et forum for regelmæssig udveksling af oplysninger og bedste
praksis, hvor nye tendenser identificeres, og der gives råd om standardisering
og certificering. Styringsstrukturen og de eventuelle overensstemmelsesvur-
deringer skal ikke påvirke de beføjelser og ansvar, der allerede gælder for
kompetente myndigheder under eksisterende EU-lovgivning såsom forbru-
ger- og databeskyttelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om hvidbogen. Dog vedtog Eu-
ropa-Parlamentet en resolution den 12. februar 20203
, hvori Kommissionen
blandt andet opfordres til at kontrollere eksisterende lovgivning samt at un-
dersøge, hvorvidt der er behov for yderligere tiltag til at garantere beskyttelse
af forbrugere i konteksten af kunstig intelligens og automatiserede beslutnin-
ger.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvidbogen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Indhol-
det kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter, der kan medføre lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Hvidbogen har i sig selv ingen direkte økonomiske konsekvenser. Indhol-
det kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter, der kan medføre økono-
miske konsekvenser.
3
Europa-Parlamentets resolution fra den 12. februar 2020 om ”Automatiserede beslut-
ningsprocesser: Sikring af forbrugerbeskyttelse og fri bevægelighed af varer og tjene-
ster”
9
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Hvidbogen er ikke en retsakt og har derfor i sig selv ingen påvirkning af be-
skyttelsesniveauet eller administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter, der kan medføre
væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herunder administrative konse-
kvenser for danske virksomheder, samt den offentlige sektors anvendelse
af kunstig intelligens.
8. Høring
Hvidbogen er sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål den 20. februar 2020 med frist for bemærknin-
ger den 4. marts 2020. Der er modtaget svar fra Akademikerne, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Danske Maritime, Dansk Standard, Finans Danmark,
Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Ingeniørforeningen IDA, IT-
Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og TDC.
Generelle bemærkninger
Akademikerne bakker op om Kommissionen plan om at styrke EU-ind-
satsen i forhold til kunstig intelligens. Kunstig intelligens vil også frem-
over komme til at spille en stor rolle for blandt andet forebyggelse og hel-
bredelse inden for sundhedsvæsnet og har frigjort arbejdstid til gavn for
patienter og hele sundhedssektoren. Det er imidlertid vigtigt, at der fortsat
satses meget målrettet på at sikre finansiering til brug af kunstig intelli-
gens i alle sektorer samt at gøre forståelse og brug af kunstig intelligens
til en integreret del af såvel grunduddannelser som efteruddannelser.
Dansk Erhverv (DE) genkender Kommissionens fremstilling af de
mange potentialer i kunstig intelligens og bakker generelt op om Kom-
missionens strategi for at sætte aftryk på fremtidens digitale verden.
DE ser positivt på Kommissionens arbejde med at skabe regulatorisk sik-
kerhed omkring kunstig intelligens og skabe klare rammer, der hviler på
europæiske værdier og forbrugerbeskyttelse. DE mener, at det er afgø-
rende, at den fremtidige regulering gennemføres på en balanceret måde,
der fremmer klarhed og konkurrencekraft. Det er også vigtigt, at regule-
ringen bliver så lidt byrdefuld som muligt, så også Europas mange
SMV’ere kan få gavn af udviklingen. Kommissionens hvidbog er i sagens
natur af overordnet og foreløbig karakter, og den endelige udformning af
reglerne bliver derfor afgørende for at følge ambitionen til dørs.
DE støtter Kommissionens arbejde med at udvikle kunstig intelligens og
sikre, at denne udvikling sker ansvarligt, sikkert og trygt for både euro-
pæiske virksomheder og borgere. DE deler Kommissionens synspunkt
10
om, at eksisterende europæiske lovgivning skal optimeres for at sikre, at
der tages højde for de særlige muligheder – men også udfordringer – som
kunstig intelligens giver anledning til, herunder særligt vedrørende sik-
ring af fundamentale rettigheder som privatliv og frihed for diskrimina-
tion, samt sikkerhed for fri konkurrence, overholdelse af forbrugerret-
tigheder og ansvar for produktansvar.
DE ser store muligheder i Kommissionens strategi, men opfordrer til, at
de tiltag, der tages med på baggrund af denne strategi, får en levetid ud
over de 5 år. Kommissionen bør derfor sikre sig, at ethvert tiltag som led
i denne strategi også har et langsigtet mål.
Dansk Industri kan med tilfredshed konstatere, at Kommissionen lægger
op til at etablere en ambitiøs indsats, der skal sikre digital ansvarlighed i
anvendelsen og udviklingen af kunstig intelligens. Et væsentligt aspekt
ved den fremtidige udvikling og anvendelse af kunstig intelligens er,
hvad vi anvender kunstig intelligens til, og hvordan vi anvender kunstig
intelligens, så de beslutninger, resultater eller anbefalinger, der udsprin-
ger fra kunstig intelligens, er troværdige. Det vil blandt andet sige, at det
er beslutninger, resultater og anbefalinger, som man kan stole på, herun-
der at de er korrekte, ikke-diskriminerende og generelt ikke krænker fun-
damentale menneskerettigheder.
DI fremhæver, at EU-landene skal være de bedste i verden til at bruge
data og kunstig intelligens på en ansvarlig måde, der som en selvfølge re-
spekterer og passer på personlige eller fortrolige oplysninger. Det kan
blive en stor fordel for danske og europæiske virksomheder, hvis det gri-
bes rigtigt an – særligt når der skal reguleres på området.
Danske Maritime deler ambitionen i Kommissionens hvidbog, om at Eu-
ropa skal være førende inden for udvikling og udnyttelse af kunstig intelli-
gens for derved at bevare Europas førerposition inden for en lang række er-
hvervssektorer, herunder den maritime – en udvikling, der skal komme alle
borgere og virksomheder i Europa til gavn. Kunstig intelligens skal anvendes
på en sikker og ansvarlig måde, og det skal sikres, at data er pålidelige, før de
tages i brug.
Danske Maritime fremhæver, at den maritime industri ser store muligheder
for øget brug af kunstig intelligens, herunder ikke mindst i forhold til udvik-
lingen af såkaldte ”smart ships”. ”Smart ships” omfatter ikke udelukkende
autonome skibe, der er førerløse, men som styres og opereres fra land. Det
gælder også eksisterende skibe, som opgraderes med nye digitale løsninger.
Det gælder blandt andet inden for driftsoptimering af tekniske systemer om
bord i skibene. Ved hjælp af kunstig intelligens kan skibsmotorerne og frem-
drivningssystemerne eksempelvis diagnosticeres og optimeres løbende. Der-
11
ved optimeres energiforbruget, og spild minimeres. Kunstig intelligens kom-
bineret med ”machine learning” kan derudover styrke overvågningen og ana-
lyserne i forhold til alle de avancerede tekniske systemer, som findes om bord
på et moderne skib og samtidig sikre en bedre integration af disse systemer,
herunder at hvert system opererer tættest muligt på sit optimum. Det vil sam-
let set sikre, at skibe fremadrettet opnår en bedre og mere bæredygtig drift.
Danske Maritime gør ligeledes opmærksom på, at den europæiske maritime
industri har stor fokus på at udvikle digitale løsninger, der kan mindske skibs-
fartens miljø- og klimapåvirkning, og samtidig øge den maritime sikkerhed,
så ulykker med skibe undgås. De danske maritime virksomheder er på mange
områder helt i front i forhold til at arbejde med ”smarte” maritime løsninger.
En del af arbejdet herhjemme er forankret i det offentlig-private maritime
partnerskab ShippingLab, men også ude i de enkelte virksomheder arbejdes
der med smarte løsninger.
Finans Danmark finder det vigtigt med en klar europæisk stillingtagen til
kunstig intelligens og hilser derfor Kommissionens hvidbog velkommen. Fi-
nans Danmark ser store muligheder i brugen af kunstig intelligens. Kunstig
intelligens giver mulighed for, at Europa kan øge velstanden for borgerne og
sætte skub i væksten for virksomhederne. I banksektoren betyder det, at man
blandt andet vil kunne forbedre kundeoplevelsen, øge cybersikkerheden, øge
forbrugerbeskyttelsen og styrke risikostyringen. Det vil understøtte bekæm-
pelsen af økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask
Finans Danmark fremhæver, at det er vigtigt politisk at adressere både mu-
ligheder og udfordringer, som en øget brug af kunstig intelligens kan og vil
medføre. Finans Danmark er derfor enig i behovet for en politisk stillingtagen
til kunstig intelligens-teknologiens muligheder med særligt afsæt i europæi-
ske værdier for samfundsudviklingen.
Finans Danmark bemærker, at det er vigtigt at opretholde et højt niveau af
kundebeskyttelse, som blandt andet vil sikre, at kunderne har/får tillid til kun-
stig intelligens. Anvendelse af kunstig intelligens ændrer ikke ved det over-
ordnede ansvar - der skal altid være en person eller virksomhed, som er an-
svarlig for, hvordan en kunstig intelligens fungerer. Dem, som udbyder kun-
stig intelligens, skal sørge for, at den kunstige intelligens overvåges, og at det
regelmæssigt vurderes, om den virker efter hensigten (risikobaseret tilgang).
Kunder skal kunne få oplysninger om, hvorvidt de direkte bliver udsat for
kunstig intelligens. Samtidig er det vigtigt at sikre lige vilkår for alle brancher
og geografier. Dette er af afgørende betydning for at sikre øget og hensigts-
mæssig anvendelse af kunstig intelligens i den danske som europæiske bank-
sektor.
12
Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet EU-Kommissionens hvidbog.
Brug af kunstig intelligens kan utvivlsomt have gavnlige effekter på sam-
fundsniveau, hvor forudsigelser fra data kan bidrage til at begrænse klima-
forandringer, inddæmme smittespredning, forbedre transportforhold og gen-
nemskue it-kriminalitet. I forhold til fordelene for forbrugere og borgere an-
vender millioner af mennesker allerede kunstig intelligens i dag gennem mo-
biltelefoner, apps, spil og digitale platforme. Særligt i Danmark er den offent-
lige sektor også gået i gang med at styrke diagnosticering og behandling ved
brug af kunstig intelligens.
Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at brugen af kunstig intelligens i den
offentlige sektor imidlertid også har givet anledning til en vis kritik, fordi
balancen mellem samfundsinteresser og beskyttelse af individets privatliv
kan tippe, når personer profileres og rankes med risiko for stigmatisering
til følge. Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen er meget opmærk-
som på, at kunstig intelligens med genbrug af data, uigennemsigtige algo-
ritmer og profilering åbner for risici, som er væsentlige at tage hånd om.
Dette gælder ikke kun i forhold til diskrimination, bias og stigmatisering,
men også privatlivsbeskyttelse, øget risiko for it-svindel og manglende
forbrugerbeskyttelse ved køb af internet-forbundne produkter.
Forbrugerrådet Tænk er tilhænger af tankegangen om, at Europa skal
blive en ligeværdig, global spiller indenfor brugen af kunstig intelligens,
men hvor omdrejningspunktet er at understøtte den demokratiske model,
de europæiske værdier og forbrugerrettigheder. Målet må altså være at
fremme konkurrenceevnen i forhold til USA og Kina, men med et mar-
kant andet fokus. Teknologien skal ikke blot være til gavn for virksom-
hedsvækst og effektivisering af europæiske samfund. Den skal konkret
skabe værdi og nytte for individet, gøre rettigheder og privatlivsbeskyt-
telse til et konkurrenceparameter og understøtte en (anden) ”europæiske
vej”. En vej som er kendetegnet ved en hensigtsmæssig implementering
af nye teknologier.
Forsikring & Pension støtter Kommissionens ambitiøse plan om at sikre
principbaserede rammer for etisk, troværdig kunstig intelligens, der beskytter
borgernes rettigheder og samtidig sikrer virksomhederne mulighed for at ud-
nytte de mange muligheder, der ligger i teknologien. Forsikring & Pension er
overordnet enig med Kommissionen i behovet for at afdække eksisterende
lovgivning, der regulerer kunstig intelligens, før der skrides til nye lovgiv-
ningstiltag. En fælleseuropæisk og afbalanceret regulering af kunstig intelli-
gens er vigtig for at muliggøre det potentiale, som teknologien rummer for
øget innovation og effektivisering.
Forsikring & Pension ser, at kunstig intelligens rummer et stort potentiale
for forsikrings- og pensionsbranchen, der i høj grad er en datadrevet branche.
13
Kunstig intelligens anvendes allerede inden for branchen som støtteværktø-
jer, primært i forbindelse med automatisering og effektivisering af interne
processer, som ingen effekt har på kundernes rettigheder. Det kan eksempel-
vis være en softwarerobot, der - ud fra indholdet af en kundes e-mailadresse
- kan hjælpe med at allokere sagen til den rette sagsbehandler og finde den
rette svarblanket frem på forhånd for at effektivisere sagsbehandlingen og
dermed begrænse svartiden. Derudover anvendes almindelige robot automa-
tiseringsprocesser eksempelvis i forbindelse med straks-udbetaling af erstat-
ninger.
Ingeniørforeningen IDA (IDA) er overordnet meget positive over for ud-
spillet. Kunstig intelligens er på vej til at blive et vigtig teknologisk skridt op
ad den digitale trappe. Der er store muligheder for at give hele digitaliserin-
gen et kvantespring fremad, men det er overordentlig vigtigt, at vi finder en
måde at bruge kunstig intelligens på, som styrker vores værdier omkring bor-
gerrettigheder, velfærdssamfund og frihedsidealer.
IDA mener, at den store fordel, som vi kan få med brug af kunstig intelligens,
er, at vi kan opgradere de digitale fordele, som vi har i dag, ved at sammen-
sætte en langt bredere og mere avanceret pallette af informationer fra mange
forskellige typer kilder, og ikke mindst at vi kan gøre det hurtigere og billi-
gere. Men når informationer, persondata, billeder og tekstbeskeder kan sam-
les billigt og hurtigt, så bliver det også langt lettere for både offentlige myn-
digheder og private virksomheder at skabe perfekte personprofiler, forudsige
hvem, der vil gøre hvad, og ikke mindst påvirke borgere eller kunder til at
agere på en bestemt måde, eksempelvis at stemme på et bestemt parti eller gå
en anden vej end planlagt. Ofte vil det være fuldstændig umuligt for den en-
kelte borger at gennemskue, hvem der har hvilke oplysninger, hvad de bliver
brugt til, og med hvilket formål. Det er derfor afgørende vigtigt, at vi sætter
nogle rammer op for, hvordan vi vil bruge kunstig intelligens, så vi får forde-
lene, hvor vi ønsker det, og sætter begrænsninger der, hvor brugen af kunstig
intelligens kan være med til at underminere tilliden til digitalisering. IDA er
derfor meget positive over for Kommissionens tilgang om at “…it is vital that
European artificial intelligens is grounded in our values and fundamental
rights such as human digity and privacy protection.”
IDA er med dette udgangspunkt meget positivt indstillet over for målet om,
at Europa skal være en global leder i innovation, i dataøkonomi og i digitale
anvendelsesmuligheder. Kunstig intelligens kan lede til store forbedringer i
henhold til vidensindsamling og praktisk håndtering af miljø- og klimapro-
blemer, samt til transport og sundhedssektorerne og den offentlige sektor.
IDA kan dermed bakke op om den dobbelte tilgang til kunstig intelligens,
som beskrevet med målsætningerne om at skabe et ekspertisemiljø i gensidig
afhængighed med et tillidsmiljø.
14
Kommunernes Landsforening (KL) vurderer, at hvidbogen berører en
række relevante elementer, som er væsentlige at forholde sig til, når man ar-
bejder med kunstig intelligens. Men samtidig er det også indtrykket, at hvid-
bogen ikke løser de udfordringer, som den offentlige - og private - sektor
oplever i forhold til kunstig intelligens. Dette gælder blandt andet GDPR –
og databeskyttelsesloven, hvor der er eksempler fra kommuner, som oplever,
at det er uklart, hvordan data må anvendes i forbindelse med træning og
gentræning af algoritmer som følge af databeskyttelsesloven og GDPR. Med
Kommissionens ønske om at potentialerne med kunstig intelligens skal ud-
nyttes, er det også nødvendigt, at rammerne for at bruge data til formålet ty-
deliggøres. KL ser ligeledes, at hvidbogen ikke tilstrækkeligt fokuserer på
informationssikkerhed og kunstig intelligens, altså hvilke forhold brugerne
særligt skal være opmærksomme på i den sammenhæng.
KL fremhæver, at der i hvidbogen understreges vigtigheden af, at medlems-
landene har en fælles tilgang til arbejdet med kunstig intelligens. Ikke desto
mindre har Finansministeriet i Danmark for nyligt udgivet en vejledning om-
kring informationssikkerhed og kunstig intelligens, lige såvel som der er lavet
dataetiske principper til brug for arbejdet med blandt andet kunstig intelli-
gens. For den enkelte kommune kan det være svært at navigere og gennem-
skue, hvordan de forskellige vejledninger og anbefalinger skal ses sammen.
KL mener, at der er gode grunde til at overveje, om EU-landene kan lave
fælles fodslag omkring anvendelsen af kunstig intelligens. Dette afspejles i
den store opmærksomhed på anvendelse af kunstig intelligens, og ikke
mindst de mange bekymringer, der er i forlængelse af forventningen om mar-
kant øget anvendelse af data om hver enkelt borger. Oplægget virker ikke
færdiggjort. Dette kan formentlig henføres til, at der fortsat er behov for såvel
afklaringer af potentialer og muligheder i en offentlig kontekst i både Dan-
mark og andre lande, og at der er behov for politiske afvejninger af, hvordan
vi ønsker at anvende kunstig intelligens.
Landbrug & Fødevarer (L&F) deler Kommissionens syn på, at der er store
perspektiver og potentialer i kunstig intelligens-teknologien, og at en afgø-
rende faktor for god anvendelse og optag af denne teknologi er, at tilliden til
teknologien og den anvendelse sikres. Kunstig intelligens har potentialet til
at sikre hurtigere og mere ensartede afgørelser, men den nye teknologi må
ikke anvendes på bekostning af borgernes retssikkerheden.
TDC værdsætter Kommissionens stærke fokus på det digitale område. Det
er TDC’s opfattelse, at digitalisering af Danmark, danske virksomheder og
den offentlige sektor i høj grad skal bidrage til at skabe succeser i den globale
økonomi og sikre, at vi fortsat har et af de bedste velfærdssamfund i verden.
TDC savner helt overordnet en definition af, hvad kunstig intelligens er i
Kommissionens hvidbog. Det er ikke nyt at benytte statistiske modeller til at
15
træffe beslutninger. Derfor er det afgørende, at man klart får defineret, hvor-
når anvendelsen af statistik og store datamængder anses for at være kunstig
intelligens.
Specifikke bemærkninger
Et ekspertisemiljø
Fokus på forsknings- og innovationssamfundets indsats
Akademikerne fremhæver, at for at sikre at kunstig intelligens-arbejdet
ikke koncentreres og alene finder sted på få store virksomheder, foreslår
Akademikerne, at EU understøtter udviklingen af et robust økosystem for
iværksættere. Endvidere er der behov for udviklingen af test- og udvik-
lingsfaciliteter inden for kunstig intelligens på områder, hvor EU allerede
har styrkepositioner som blandt andet sundhed, life-science, landbrug og
fintech. I den forbindelse er det værd at understrege, at de eksisterende
EU-programmer og adgang til finansiering via disse administrativt er
tunge og derfor svære for SMV’er at deltage i. EU-reguleringen vedrø-
rende kunstig intelligens bør derfor sikre, at også SMV’er kan deltage i
samarbejde med ledende industrier og vidensinstitutioner.
DE er helt enig med Kommissionen i, at EU ikke skal tage til takke med
at være passive brugere af avancerede digitale teknologier som kunstig
intelligens, men at europæiske virksomheder skal være aktive udviklere
og producenter. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Danmark kan
blive 35 mia. kr. rigere hvert år, hvis vi satser mere på kunstig intelligens,
visser en analyse fra Innovationsfonden.
DE mener, at det blandt andet kræver, at vi lægger os i selen på forsk-
ning. Kommissionen opgør, at “some €3.2 billion were invested in artifi-
cial intelligence in Europe in 2016, compared to around €12.1 billion in
North America and €6.5 billion in Asia”. DE mener, at det skal være
langt mere attraktivt at investere i forskning og udvikling og foreslår at
give fradrag på 130 procent for investeringer i forskning og udvikling.
DE ønsker også at fremme samarbejdet mellem universiteter og virksom-
heder – herunder med SMV’ere. Ikke mindst startups vil få gavn af et
styrket samarbejdet med universiteter og andre vidensinstitutioner.
DE er helt enig i analysen i Kommissionens hvidbog om, at der er behov
for meget signifikante forøgelser af de forsknings- og udviklingsmidler,
der allokeres til forskning inden for kunstig intelligens. DE er endvidere
enig i, at der er behov for at prioritere europæiske områder, hvor Europa
kan agere internationalt fyrtårn såsom inden for sundhed. DE kunne dog
ønske, at handel blev tilføjet listen over mulige styrkepositioner. Det er
ikke nok at udvikle nye produkter og løsninger, de skal også sælges.
16
DE bemærker, at man med interesse følger nye instrumenter, som udby-
des af den Europæiske Investeringsfond (EIF), og at DE gerne ser, at man
fra dansk side samarbejder med EIF om udvikling og udbredelse af rele-
vante instrumenter. Som udgangspunkt lægger DE vægt på, at instrumen-
terne er fleksible og har en passende risikoprofil. Særskilt bakker DE op
om, at Kommissionen og EIF udbyder et pilotprojekt med fokus på egen-
kapitalfinansiering af udviklingsprojekter med fokus på kunstig intelli-
gens. I et gennemtænkt og velafprøvet set-up vurderer DE, at der er stort
potentiale i at rulle et sådant projekt ud i stor skala.
Danske Maritime ser, at hvidbogen indeholder mange gode initiativer, som
bestemt kan bidrage til udvikling og implementering af kunstig intelligens
inden for det maritime erhverv og udnyttelsen heraf. Det er naturligvis vig-
tigt, at de i hvidbogens omtalte skabelse af ”excellence and testing centres”
har fokus på det maritime område. Dette gælder også i forhold til initiativet
til styrkelse af de digitale uddannelser og kompetencer på de europæiske
forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Danske Maritime bemærker, at for den europæiske, herunder den danske,
maritime industri er det afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til
forskning, udvikling og innovation inden for industrien, så industrien kan
bevare sin førerposition inden for udvikling og produktion af komplekse og
højteknologiske maritime produkter og løsninger. Det gælder eksempelvis i
forbindelse med arbejdet under Waterborne Technology Platform, som fo-
kuserer på udvikling produkter og løsninger, der kan gøre maritim transport
i Europa miljø- og klimaneutral fra 2030 og derefter, og som derved støtter
op om Kommissionens Green Deal fra december 2019. Arbejdet under plat-
formen har stor fokus på digitalisering og udnyttelse af kunstig intelligens
inden for det maritime.
IDA mener, at Europa har forskningsmæssigt et godt udgangspunkt for et
ekspertisemiljø. Det er imidlertid vigtigt, at vi yderligere styrker forsknin-
gen i kunstig intelligens for at sikre en fortsat stærk position, da viden og
evnen til at forstå og udvikle kunstig intelligens er afgørende for at kunne
skabe og fastholde kravet til et tillidsmiljø. Europa skal ikke være af-
hængig af produkter og systemer, som ikke fungerer tilfredsstillende i
forhold til denne målsætning, og vi skal ikke være ”afhængige” af kriti-
sable monopolsystemer som eksempelvis Eacebook og Googles’ services.
Et tillidsmiljø kræver en forbedret konkurrencesituation med et stærkt
marked af konkurrencedygtige alternativer, der lever op til de europæiske
idealer.
IT-Branchen mener, at Europa skal investere endnu mere i at bevare sin
styrkeposition som førende inden for forskning i kunstig intelligens, men
17
også i høj grad investere i at få denne viden kommercialiseret til nye virk-
somheder og vækst i Europa. IT-Branchen vurderer, at dette er et område,
der skal adresseres, og at der med fordel kan skabes nye initiativer, der
bygger bro mellem akademia og erhvervslivet.
L&F støtter tiltag til investeringer til udvikling af kunstig intelligens-tekno-
logien samt bedre samarbejde på tværs af Europa om videre udvikling. Land-
brugserhvervet er en del af den danske kunstig intelligens-strategi, og L&F
forventer at kunne nyde stor gavn af videre udvikling, og også at landbrugs-
og fødevareområdet bør være central i kommende udvikling i Europa.
TDC støtter indsatsen for at styrke og forbinde kunstig intelligens-forskning
gennem etableringen af fælles europæiske ekspertisecentre. TDC opfordrer
til, at EU udvælger områder, hvor EU har et særskilt og unikt ’videns-for-
spring’, som man vil satse på. På samme vis bør EU udvælge områder inden
for kunstig intelligens (eksempelvis ”machine-learning”, ”deep-learning”
mv.), som man bør satses på. Frontløbernationerne fra første bølge af kun-
stig intelligens er allerede foran på den næste bølge, og derfor bør man fra
europæisk side satse på udvalgte kunstig intelligens-teknologier inden for
udvalgte sektorer, eksempelvis søfartsområdet, landbruget, grønne teknolo-
gier og velfærdsområdet, for at skærpe vores muligheder for at konkurrere.
Færdigheder
DE ser, at der er brug for et bredt, digital kompetenceløft på tværs af uddan-
nelser – fra folkeskole, over ungdomsuddannelser og videregående uddan-
nelser til voksen- og efteruddannelse. Det handler om alt fra teknologiforstå-
else i grundskolen til stærke digitale ungdomsuddannelser og uddannelse af
flere it-specialister. Det gælder således digitalisering i almindelighed, og altså
også kunstig intelligens. Fremtiden fortæller os, at 9 ud af 10 job kræver di-
gitale færdigheder. 44% af EU's borgere har dog stadig ikke engang grund-
læggende digitale færdigheder - derfor er det positivt, at Kommissionen læg-
ger vægt på dannelse af færdigheder inden for digitalisering.
IDA ser frem til fremlæggelsen af ”Skills Agenda”, og en strategi for hvordan
vi sikrer de europæiske kompetencer i forhold til at håndtere og udnytte mu-
lighederne i kunstig intelligens bedste muligt. IDA er enig i, at et tillidsmiljø
kræver et generelt fokus på opkvalificering af hele den europæiske befolk-
ning - fra en indsats på folkeskoleniveau, til skabelsen af et fælles europæisk
forsknings- og udviklingsmæssigt fyrtårn. Øget digitalisering og brug af kun-
stig intelligens kræver en tilsvarende øget robusthed i befolkningen, eksem-
pelvis i forhold til personificerede reklamer, politiske budskaber og udoku-
menterede digitale nyhedsstrømme på sociale medier. Det bedste middel mod
”fake news” er borgernes sunde fornuft og dømmekraft. Det kalder på en
styrket oplysningsindsats.
18
IDA ser også i forhold til at styrke danske SMV’ers brug af kunstig intelli-
gens, at en kompetencestyrkende indsats er vigtig for at sikre en dansk fører-
position i tillidsmiljø-indsatsen. IDA henviser til arbejdet i SIRI-Kommissi-
onen.
IDA mener, at for at udnytte Danmarks fulde potentiale inden for forsknings-
kompetencer for kunstig intelligens kan vi med fordel fokusere på den del af
området, som bedst er understøttet af vores værdier og kultur. Danmark skil-
ler sig mest markant ud fra både USA og Kina gennem et langt højere fokus
på værdier som fællesskab, lighed, livskvalitet, sikkerhed, hensyntagen til an-
dre, samarbejde og konsensus. Dette stemmer fint overens med Kommissio-
nens tillidsmiljø. Samtidig er IDA meget enig i Kommissionens målsætning
om at skabe et forskningsmæssigt fyrtårn, der i øget grad kan fastholde de
store talenter i europæiske virksomheder og forskningsmiljøer.
IDA finder, at en styrkelse af implementeringskompetencerne vil være med
til at undgå, at man spilder afgørende ressourcer på at forsøge at automatisere
opgaver og processer, som teknologien måske endnu ikke er moden til – og
overser andre automatiseringsmuligheder, som måske teknisk ligger langt
mere lige for. For at kunne lave disse vurderinger kræves en generel opkva-
lificering af forståelsen af kunstig intelligens og digitalisering, ikke mindst
vedrørende styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger samt etiske
aspekter. At styrke implementeringskompetencer er en opgave, som univer-
siteter og de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter med fordel kan op-
bygge en kapacitet til.
IDA mener, at operationskompetencer er relevante for medarbejdere som an-
vender eller interagerer med kunstig intelligens-løsninger. Det kan eksempel-
vis være hospitalspersonale, som skal omgås transportrobotter eller anvende
Kunstig intelligens-systemer til diagnosticering eller kirurgi. Også her kræ-
ves en overordnet forståelse af kunstig intelligens og dets styrker og svaghe-
der, således at man forstår, hvilke muligheder og begrænsninger de forskel-
lige systemer har, og er i stand til at vurdere, hvornår der er behov for, at et
menneske overtager styringen, eksempelvis hvis en robot fejlfortolker en si-
tuation, eller et diagnosticeringssystem kommer med en usandsynlig diag-
nose. Eftersom kunstig intelligens-systemer sjældent er 100% fejlfri, kan vi
ikke lade dem løse alle problemer selv. Det kræver som minimum, at medar-
bejderne har en overordnet forståelse af, hvordan den slags systemer virker,
og hvornår der er behov for, at et menneske stopper eller ændrer i systemets
handlinger og beslutninger.
IDA mener samtidig, at med at en øget brug af kunstig intelligens og auto-
matisering skaber et større behov for medarbejdere med tekniske evner, ska-
ber teknologien også et øget behov for de svært automatiserbare generiske
19
menneskelige kompetencer som sproglig intelligens, social intelligens, kri-
tisk sans og evnen til at samarbejde. Det er relevant særligt i servicefunktio-
ner, hvor den effektive udnyttelse af digitalisering med fordel kan ske hånd i
hånd med en serviceminded menneskelig kontakt.
IDA fremhæver, at analyser i SIRI-kommissionen klart viste, at kompeten-
ceudfordringerne først og fremmest handler om medarbejdernes motivation
og mindset, i særdeles at reducere utryghed. Det er altså mest af alt afgørende,
at medarbejderne har de rigtige attituder over for introduktionen af teknologi,
og det kræver, at ledelsen er synlig med en langsigtet vision, at implemente-
ringen af teknologi ses som et forandringsprojekt og ikke et IT-projekt, og at
ledelsen ikke kommer rullende med en færdig løsning, men at tilgangen er
lærende og undersøgende med medarbejderne involveret som en afgørende
udviklingsressource fra begyndelsen.
Fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
DE glæder sig over, at Kommissionen fokuserer på SMV’er og vil skabe gro-
bund for nye virksomheder. Det kan Kommissionen gøre ved at fremsætte
forslag til regulering, som er enkel, ikke er byrdefuld og som udgangspunkt
teknologineutral. Det er en stigende udfordring, at megen EU-regulering er
så kompliceret, at det kræver ansættelse af jurister for at leve op til reglerne,
hvilket gør det særlig svært for SMV’erne. Ligeledes er det vigtigt at pointere,
at for at fremme SMV’ers brug af kunstig intelligens skal adgangen til data
også fremmes.
Privatsektoren som partner
DE fremhæver, at det er positivt, at Kommissionens hvidbog har fokus på
offentligt-privat samarbejde. Det er netop i samarbejdet mellem offentlig og
privat, at forskningen kan omsættes til innovation og jobskabelse.
Fremme anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor
DE ser store potentialer for også den offentlige sektor i kunstig intelligens og
støtter Kommissionens intention om at udbrede viden og optag af teknologi-
erne. DE ser gerne en mere præcis definition i forhold til: “Action 6: The
Commission will initiate open and transparent sector dialouges giving prior-
ity to (…) in order to present an action plan to facilitate development, exper-
imentation and adoption”. DE læser det som et ønske om at give ikke også
startups lettere adgang til offentlige data med henblik på, at udvikle nye løs-
ninger, og den vej gavne den offentlige sektor. Det er fundamentalt, at der
skabes en stærk grobund for SMV’er inden for kunstig intelligens.
Sikring af adgang til data og databehandlingsinfrastruktur
20
Forsikring & Pension støtter generelt Kommissionens fokus på at etablere
digitale ”økosystemer” og etableringen af ”data pools”. Adgang til data af høj
kvalitet er en forudsætning for at kunne udnytte mulighederne ved anven-
delse af kunstig intelligens. Derfor bør der arbejdes strategisk med samarbej-
det mellem private virksomheder og offentlige myndigheder, der ligger inde
med store mængder relevante datasæt, og rammerne for brug af disse. I for-
bindelse med den kommende revision af GDPR kan det endvidere overvejes,
om centrale principper som ”formålsbestemt dataanvendelse”, ”dataminime-
ring” m.v. kan lempes uden at gå på kompromis med de grundlæggende hen-
syn bag GDPR-lovgivningen.
L&F støtter også en samling af data i EU, men vi ser dog et behov for, at
denne data oversættes til dansk for at den kan blive brugbar i den nationale
forvaltning og hos virksomhederne.
Internationale aspekter
Danske Maritime fremhæver, at den maritime industri er et meget internati-
onalt orienteret erhverv, hvilket blandt andet skyldes, at langt hovedparten af
fragtskibene i dag bygges i Asien. Derfor er det vigtigt, at den europæiske
digitaliseringsstrategi åbner muligheder for samarbejde om udvikling af
”smart ships” og innovative digitale løsninger til den globale skibsfart med
tredjelande.
Et tillidsmiljø: Lovrammen for kunstig intelligens
Akademikere mener, at når kunstig intelligens, selvlærende algoritmer i
stigende grad bliver grundlaget for automatiserede beslutningssystemer i
eksempelvis rets- og sundhedsvæsen kan det være problematik. Bias i
kunstig intelligens-løsninger har vist sig at være et stort og tilbagevende
problem i forbindelse med kunstig intelligens-løsninger. Det kan med-
føre, at beslutninger træffes på for spinkelt (ikke inddrager minoritetshen-
syn) eller direkte fejlagtigt grundlag. Det er derfor overordentlig vigtigt,
at vi stiller krav om større transparens i måden, som vi konstruerer kun-
stig intelligens på og ved at stille krav om diversitet i udviklingsprocessen
for at undgå bias. Krav om transparens og diversitet bør kombineres med
systematiske kvalitetstjek for at fremme sikkerhed og præcision i kunstig
intelligens-resultater.
Akademikerne fremhæver, at EU-regulering bør sigte på at gøre det mu-
ligt for almindelige forbrugere at få et svar på, hvad der ligger bag algo-
ritmernes beslutninger. Akademikerne foreslår derfor, at der afsættes
midler til en EU teknologi/kunstig intelligens-ambassadør, en ombuds-
mandsinstitution bestående af eksperter med den nødvendige tekniske,
etiske og juridiske forståelse, som får rollen som vagthund til at sikre fair
brug af kunstig intelligens. EU-institutionen gives beføjelse til at under-
søge systemet, koden, når de får henvendelse om, at en beslutning, som er
21
taget via algoritmer, ikke er i overensstemmelse med loven. Institutionen
pålægges, at de ikke deler forretningshemmeligheder om systemernes op-
bygning med andre.
DE mener grundlæggende, at EU’s risikobaserede tilgang til regulering af
kunstig intelligens er fornuftig. Kommissionen ønsker ikke at regulere
enhver anvendelse af kunstig intelligens, men afgrænser sig til at stille
krav til særligt udvalgte ”high risk artificial intelligens applications”,
hvor kunstig intelligens anvendes i en kritisk sektor på kritiske funktio-
ner, som ikke allerede er dækket af anden regulering.
DE mener, at EU - givet klare definitioner i den endelige regulering – har
gode muligheder for at give en tiltrængt regulatorisk sikkerhed, som kan
være med til at fremme kunstig intelligens i EU, som Kommissionen øn-
sker. Det er er afgørende at Kommissionen sikrer, at der gælder klare og
ens regler på tværs af EU, og at Kommissionen modvirker, at der opstår
national fragmentering og dermed regulatorisk usikkerhed eller unødige
byrder for en sektor som har et naturligt marked på tværs af EU. Dansk
erhvervsliv har brug for gode digitale rammevilkår, og det skal være EU,
der sætter dem.
Danske Maritime ser, at på den regulatoriske front bør arbejdet med at
skabe de lovmæssige rammer for kunstig intelligens inden for det mari-
time primært være forankret i FN’s søfartsorganisation den Internationale
Maritime Organisation (IMO). Allerede i dag er der et arbejde i gang i
IMO, der skal sikre ens internationale standarder og krav til ”autonomous
surface ships”. Der bør i lovgivningsarbejdet være fokus på at stimulere
udvikling af nye innovative løsninger, ikke mindst hos såkaldte frontlø-
bervirksomheder. Derved minimeres risikoen for barrierer mod sådanne
løsninger, men naturligvis uden at gå på kompromis med den maritime
sikkerhed.
Dansk Standard anbefaler, at der arbejdes for, at Kommissionen afstår
fra detailregulering af kunstig intelligens, men i stedet bygger en eventuel
ny lovgivning på internationale og europæiske standarder. Samtidig ser
Dansk Standard, at der bør arbejdes for, at der bliver udarbejdet standar-
der, som kan understøtte en udbredt brug af kunstig intelligens, og at
Danmark hjemtager sekretariatet for en europæisk standardiseringskomite
for kunstig intelligens og således giver danske aktører optimale vilkår for
at påvirke europæiske standarder for kunstig intelligens. Ligeledes bør
der arbejdes for, at der bliver en klar skelnen mellem lav risiko og even-
tuelle frivillige mærkningsordninger og høje risici og eventuelle lovmæs-
sige krav. Dansk Standard fremhæver vigtigheden af at inddrage danske
22
interessenter i standardisering, herunder forbrugere, brancheorganisatio-
ner og Dansk Standard, i en dialog, om hvad en europæisk standardise-
ringsstrategi for kunstig intelligens skal indeholde.
Finans Danmark fremhæver, at kunstig intelligens er en teknologi under
udvikling. Det er vigtigt at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer tilve-
jebringer forbrugerbeskyttelse, men samtidig understøtter og fremmer in-
novation. En kommende lovgivning og regulering af kunstig intelligens
bør tage sit udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, herved kan forbru-
gerbeskyttelsen og hensynet til innovation og vækst begge tilgodeses.
Finans Danmark ser, at der i strategien nævnes, at kunstig intelligens
enten har en høj eller lav risiko. En risikobaseret tilgang med flere risiko-
niveauer anbefales. En risikobaseret tilgang med kun to niveauer vil sand-
synligvis reducere både store og etablerede virksomheder såvel som
SMV'er og nystartede virksomheders anvendelse af kunstig intelligens.
Finans Danmark mener, at man i det kommende arbejde med at ud-
forme ny regulering af kunstig intelligens, og særligt i forhold til at sikre
en risikobasseret tilgang, med fordel kan søge inspiration i, hvorledes den
finansielle regulering fungerer i forholder til fintech. Her arbejder man
med en regulatorisk perimeter. Sådan en tilgang vil være til gavn for både
forbrugere og virksomheder, da det både sikrer forbrugerbeskyttelsen
samt understøtter innovation og udvikling.
Finans Danmark ser, at hvidbogen ikke skelner meget mellem kunstig
intelligens, når den anvendes til at støtte menneskelige beslutninger, og
når den kunstige intelligens fungerer autonomt. Igen bør en risikobaseret
tilgang - alt andet lige - afstedkomme lettere regulatoriske krav til kun-
stige intelligenser, der kun bruges til at hjælpe mennesker med at træffe
beslutning, hvorimod autonome kunstige intelligenser skal reguleres mere
indgående.
Forbrugerrådet Tænk ser behov for en uddybning af, hvornår reglerne
skal finde anvendelse, inden vi kan tage stilling til, om disse situationer er
tilstrækkelige. Forbrugerrådet Tænk ser frem til på et senere tidspunkt at
se forslaget til reglernes nærmere indhold. Det er positivt, at EU-Kom-
missionen understreger, at der er behov for regulering i fremtiden. Dog
savner Forbrugerrådet Tænk mere fokus på den negative udnyttelse af
data, som vi ser i dag, og som nødigt skal få endnu bedre vilkår, når bru-
gen af kunstig intelligens skal fremmes i EU-landene.
Forbrugerrådet Tænk savner dog, at EU-Kommissionen fremhæver
principperne om privacy by design og default, som er væsentlige nye reg-
ler i GDPR og som betyder, at it-løsninger fra start af skal designes på en
måde der sikrer, at privatlivsbeskyttelse, gennemsigtighed og kontrol med
23
data hele tiden er til stede. Indbygget databeskyttelse skal gerne være det
fundament, som kunstig intelligens løsninger bygger på i fremtiden. For-
brugerrådet Tænk anbefaler derfor, at der er i kommende lovgivning ud-
trykkeligt indsættes krav om, at virksomheder og myndigheder skal ind-
bygge privatlivsbeskyttelse fra start af i deres kunstig intelligens løsnin-
ger.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det er positivt, at EU-Kommissio-
nen er opmærksom på nødvendigheden af at etablere et tilsyn med udvik-
lingen af algoritmer, så gennemsigtighed, forklarlighed og klageadgang
overfor forbrugere og borgere sikres. Det er vigtigt, at befolkningen både
på det generelle plan opnår mere viden om teknologien, men også helt
konkret kan få indsigt i umiddelbare komplekse løsninger med brug af
kunstig intelligens.
Forsikring & Pension fremhæver, at udviklingen og brugen af kunstig
intelligens i høj grad allerede er dækket af eksisterende EU-lovgivning,
der adresserer mange af de potentielle risici og udfordringer. Dette bliver
suppleret af national lovgivning og retningslinjer på området (eksempel-
vis Finanstilsynets vejledning om superviseret ”machine learning”). De
juridiske rammer på EU-niveau dækker blandt andet fundamentale ret-
tigheder, privatlivets fred og databeskyttelse, produktsikkerhed og ansvar.
Forsikring & Pension ønsker derfor, at der udvikles principbaserede og
proportionale rammer for reguleringen af kunstig intelligens, der bygger
på den eksisterende EU-regulering og adresserer eventuelle ”huller” eller
forhindringer i denne lovgivning. Derudover er det vigtigt, at regulerin-
gen bliver risikobaseret og fokuserer på områder, hvor der er stor risiko
for skade. På den måde sikres det, at det undgås, at almindelige robot au-
tomatiseringsprocesser rammes af unødvendige skrappe krav. Samtidig er
det vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår, således at eventuelle nationale
krav ikke går videre end EU-lovgivningen på området, så danske virk-
somheder derved stilles dårligere i konkurrencen på det europæiske mar-
ked.
IDA er overordnet meget enig i, at strategisk brug af kunstig intelligens
er vigtig, og at man skal tage udgangspunkt i de syv nøglebegreber, udar-
bejdet af Kommissionens højniveauekspertgruppe for kunstig intelligens.
IDA er også enig i tilgangen om, at det er vigtigt med en lovgivnings-
ramme, der tager udgangspunkt i at sikre de syv nøglebegreber.
IDA er enig i, at fælles europæiske indsatser giver både mere effektive og
langt stærkere værktøjer end nationale tiltag. Men, hvor eksempelvis
standardisering foregår inden for velafprøvede systemer og derfor som
minimum bør ske på europæisk plan, så er det også vigtigt, at der er plads
24
til at afprøve initiativer rundt omkring, lokalt i Europa. Vi står over for så
grundlæggende samfundsforandringer, at vi er nødt til at være åbne over
for forskellige måder at håndtere de mange typer udfordringer, der vil op-
stå. Hvidbogen nævner det danske dataetiske mærke som et eksempel på
en national indsats. Det dataetiske mærke er, ifølge DI, der står bag, ud-
viklet til netop at kunne opskaleres til europæisk skala, når man har ind-
hentet erfaringer med, hvordan mærket fungerer. Det er IDA’s holdning,
at Kommissionen bør se sådanne nationale tiltag som et positivt forsøg på
at afprøve forskellige løsninger, og at man fra Kommissionens side bør
følge de forskellige projekter med interesse for at se, hvilke projekter, der
med fordel kan støttes til at opskalere og udbredes til resten af Europa.
IDA er derudover meget enig i, at hovedrisici for brug af kunstig intelli-
gens handler om, hvorvidt vi er i stand til at beskytte fundamentale ret-
tigheder, sikkerhed og troværdighed. Derfor handler en strategi for bedre
udnyttelse af kunstig intelligens også om at sikre fundamentale rettighe-
der, undgå diskrimination og at sikre, at brug af kunstig intelligens ikke
bliver en demokratisk trussel. IDA er derfor også involveret direkte i at
sikre at etiske hensyn indgår i de kommende ISO-standarder for kunstig
intelligens. I den forbindelse er IDA også involveret i at udarbejde tekni-
ske rapporter på europæisk plan for, hvordan standarder for kunstig intel-
ligens kan være med til at skærpe sikkerheden for, at grundlæggende
menneskerettigheder overholdes ved at skabe et konkret redskab til at
handle etisk bevidst til virksomheder og udviklere, der arbejder med kun-
stig intelligens.
IDA er dog også enig med Kommissionen i, at en reguleringsmæssig til-
gang skal være proportional med de muligheder, som SMV’er har. Et vig-
tigt element her er, at lovgivningen gøres så klar og ukompliceret som
mulig, og at der sideløbende udvikles de rette støtteværktøjer, som det er
sket i forbindelse med GDPR i Danmark.
IT-branchen mener, at det er positivt, at EU lægger op til at skabe klare
rammer og etiske retningslinjer for kunstig intelligens, herunder opdelin-
gen i høj- og lavrisiko kunstig intelligens. IT-Branchen kan dog have en
bekymring for, at EU indfører unødig og ny regulering i stedet for at af-
klare om den eksisterende lovgivning kan justeres for at imødegå de ud-
fordringer, som kunstig intelligens stiller. Særlig kan der være en bekym-
ring for, at danske og europæiske virksomheders vil komme til at opleve
regulatoriske barrierer, som ikke eksisterer uden for EU’s grænser. Det
vil ikke kun svække danske og europæiske virksomheders konkurrence-
evne, men det vil være en stopklods for innovation og udvikling af nye
forretningsmodeller til det globale marked. Flere danske techstart-ups har
været ude at sige, at mere regulering kan have den konsekvens, at de bli-
25
ver nødt til at flytte virksomheden uden for Europas grænser og/eller op-
give EU som et vækstmarked. Det bliver afgørende, at EU rammer den
rigtige balancegang mellem regulatoriske tiltag og at fastholde europæisk
konkurrenceevne og en førerposition på kunstig intelligens, der har men-
nesket i centrum.
IT-branchen bakker op om, at EU tager føringen på at indføre ensartet
regulering for kunstig intelligens på tværs af hele EU, så der ikke indføres
forskellige nationale regler, som hindrer virksomhedernes konkurrencesi-
tuation. Det kræver, at EU handler hurtigt og får skabt en fleksibel lov-
givningsramme, der kan følge med den teknologiske udvikling og uden
unødigt bureaukrati. For eksempel kan det have store administrative om-
kostninger for SMV’er at skulle dokumentere og teste, at der leves op til
EU’s etiske regler inden for de udpegede højrisiko-områder. Det bliver
afgørende, at danske og europæiske virksomheder kan forstå og agere ud
fra EU’s kommende kunstig intelligens-regulering.
L&F støtter, at der indføres en klar europæisk lovgivningsramme for etisk
anvendelse af kunstig intelligens – og omfanget heraf – som både tager højde
for beskyttelsen af borgerens retssikkerhed og cybersikkerhed.
TDC ser generelt positivt på Kommissionens ambitioner om at definere en
europæisk tilgang til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens baseret
på europæiske værdier om beskyttelse af fundamentale rettigheder og forbru-
gerrettigheder. TDC er enig i, at dette er muligt uden at hæmme innovations-
kraften og konkurrencedygtigheden i EU. Dette afhænger dog af, hvordan
reguleringen konkret udformes.
Mulige tilpasninger af EU’s eksisterende lovramme
DE noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen er opmærksom på, at væ-
sentlige dele af kunstig intelligens (som det brede begreb det er) allerede er
omfattet af eksisterende regulering - enten i form af generel regulering eller
sektorspecifik regulering. Det er positivt og helt rigtigt, at Kommissionen
lægger op til kun at overveje ny regulering, hvor kunstig intelligens måtte
have særlige karakteristika, som ikke er dækket af eksisterende regulering.
DE angiver hertil et eksempel på medicinsk udstyr, der allerede i dag regule-
res af EU. Indenfor dette område skal man gennem et kvalitetssikringssystem
levere dokumentation for arbejdsmetoder og datakilder, og der stilles krav til
robusthed og sikkerhed. Der træder en ny forordning i kraft i maj 2020, som
skærper kravene til dokumentation, ydeevne, og sikkerhed. Det er alt sam-
men krav, der minder om, hvad Kommissionen oplister af krav i hvidbogen.
DE opfordrer kraftigt til, at man systematisk iagttager denne og beslægtede
26
reguleringer, genbruger erfaringerne og selvfølgelig undgår at pålægge over-
lappende regulering. Det gælder på eksemplets område og på andre områder.
DI ser, at Kommissionen i sin hvidbog og tilhørende rapport lægger op til
flere mulige ændringer af den eksisterende produktlovgivning. Eksempelvis
når det vedrører informationsforpligtelser og datakvalitet kan det være svært
at afgøre om begge aspekter tænkes indlejret i både den eksisterende lovgiv-
ning og en ny horisontal lovgivning. Det er DI’s opfattelse, at en fremtidig
lovgivning, der tager højde for de nye teknologier bliver så simpel som mu-
ligt, så den samme virksomhed ikke skal forholde sig til mange forskellige
regelværk for at få overblik over, hvordan et specifikt område af produktet
reguleres. I det omfang, at det samme område reguleres flere steder, er det
nødvendigt at sikre sig, at ordlyden af forpligtelsen er ens og i hvert fald ikke
er modstridende.
DI ser, at informationsforpligtelser og samarbejde på tværs af værdikæden
diskuteres som mulige løsninger på de udfordringer, som de nye teknologier
medfører. Det er DI’s holdning, at kravet herom nøje bør opvejes mod risi-
koen for at påføre virksomhederne krav om at udlevere forretningshemme-
ligheder. Samme hensyn til forretningshemmeligheder bør gøres gældende i
forbindelse med førnævnte mulige tredjeparts certificering af en kunstig in-
telligens-løsning, der vurderes som en højrisiko løsning.
DI bemærker, at selvom rapporten, der følger med hvidbogen, fastslår, at den
eksisterende lovgivning tager højde for sikkerhedsrisici relateret til ”Internet
of Things”-produkters (IoT) forbundethed, lægger den alligevel op til mulige
ændringer i den eksisterende lovgivning. Det er DI’s opfattelse, at eventuel
fremtidig lovgivning omkring cybersikkerhed som udgangspunkt skal være
horisontal. I modsat fald risikerer man en situation, hvor samme produkt un-
derlægges flere forskellige lovgivninger, udsættes for afvigende og i værste
fald modsatrettede krav i forhold til cybersikkerhed. Skal fragmenterede krav
til produkters cybersikkerhed undgås, er EU-lovgivning nødvendig. Samti-
digt vil det kunne bidrage til Europas konkurrencekraft på sigt.
DI fremhæver, at Kommissionen planlægger en revision af det generelle pro-
duktsikkerhedsdirektiv og muligvis også af ”the New Legislativ
Framework”. DI finder, at det er afgørende, at produktlovgivningen ensrettes
så meget som muligt med henblik på at styrke regelefterlevelsen i markedet.
Samtidigt er det vigtigt, at princippet om proportionalitet håndhæves, så kun
de krav, der er en forudsætning for produkternes sikkerhed, kræves opfyldt.
DI hæfter sig ved, at når det gælder produktansvarslovgivningen, finder
Kommissionen den fit-for purpose. Det er også DI og de europæiske indu-
striorganisationers umiddelbare vurdering. DI har derfor behov for mere tid
til at vurdere Kommissionens forslag om en eventuel faseopdelt tilgang til
27
produktansvar og en mulig ændring af bevisbyrden i produktansvarsdirekti-
vet.
Forbrugerrådet Tænk ser, at EU-Kommissionen peger på, at eksisterende
lovgivning skal gennemgås for blandt andet at sikre, at rettigheder og forbru-
gerbeskyttelse opretholdes, når brugen af kunstig intelligens skal fremmes i
Europa. Som forbrugerorganisation opleves der uklarheder i forhold til man-
gelsbeføjelser i internetforbundne produkter, både i forhold til sikkerheden
generelt, men også i forhold til it-sikkerhed, som eksempelvis klageadgang
ved softwarefejl og myndighedernes rolle. Eksempelvis mangler der regler
for opdatering af software i internetforbundne produkter, hvilket forringer
forbrugernes retstilling, når de køber smarte produkter i forhold til traditio-
nelle. Det er vigtigt, at forbrugernes rettigheder er ens, uanset om de agerer i
den fysiske verden eller online.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der foruden opdatering af eksisterende reg-
ler udvikles en specifik ny lovgivning inden for kunstig intelligens. Teknolo-
giens anvendelse rummer åbenlyse problemstillinger, som ikke er dækket af
eksisterende regler i EU, så regler er nødvendige, hvis tilliden skal bevares.
Det har ikke kun forbrugerorganisationer efterlyst, men også store virksom-
heder og brancheorganisationer på det europæiske marked.
Forbrugerrådet Tænk finder ligeledes, at det meget vigtigt at få præcise-
ret i den kommende lovgivning, hvad de grundlæggende principper i
GDPR’s artikel 5 konkret betyder i forhold til brugen af kunstig intelligens
og algoritmer. Det er eksempelvis vigtigt at fremhæve, hvordan reglerne
om genbrug af data skal forstås og anvendes i forhold til princippet om
formålsbestemthed, proportionalitet og dataminimeringsprincippet.
Forsikring & Pension ser, at det er væsentligt, at producenter og kompo-
nent- og softwareleverandører altid kan identificeres. Det indebærer, at når
en softwareleverandør er leverandør til en europæisk producent/forbruger,
skal det være klart, hvilket selskab der er leverandør. Dette skal også gælde,
hvis softwaren produceres hos flere selskaber i flere lande/kontinenter. Det
skal være klart, hvilket land softwaren stammer fra for at kunne identificere,
om der er tale om ”førsteimportør til EU”. Der er behov for at håndtere uigen-
nemsigtighed i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens-komponen-
ter. Det kan være vanskeligt at etablere, hvilken komponent der fejler, eller
om det er samspillet mellem dem, der forårsager skade. Løsningen på dette
må være regler om objektivt ansvar og eventuelt mellemhandleransvar. På
den måde undgås det, at forbrugeren skal bruge tid på at finde ud af, om den
originale producent er culpa-ansvarlig, eller hvilken komponentleverandørs
software der fejler. Forbrugeren kan så gå direkte til mellemhandleren, der
må hæfte – evt. bredere end producentens ansvar (culpa), da sidstnævnte kan
være svært at løfte ved samvirkende skadeårsager, eller det kan være umuligt
28
at etablere om softwaren er defekt. Derudover er der behov for at kunne
tracke opdatering af software, så det kan fastslås, hvilken version af software,
der var installeret på et givent tidspunkt.
Forsikring & Pension ser også, at der kan være behov for at se på definitio-
nen af begrebet ”defekt”. Det kan være vanskeligt som kunde at løfte bevis-
byrden for, at produktet er defekt. Produkter, der indeholder kunstig intelli-
gens, skal være sikre, og man kan overveje et præsumptionsprincip i vurde-
ringen af defektbegrebet for at sikre større forbrugerbeskyttelse. Forstået på
den måde, at mellemhandleren skal bevise, at produktet ikke var defekt.
Regulering af ”højrisiko” kunstig intelligens gennem obligatoriske krav
DE støtter, at EU stiller krav til de til (kommende, nærmere definerede) høj-
risikoanvendelser af kunstig intelligens, herunder krav til dokumentation og
kontrol af data. DE stiller sig imidlertid umiddelbart skeptisk over rationalet
i generelt at pålægge virksomheder at lade specifikke algoritmer underkaste
gennemgang. Det centrale må være, at der er evidens og sikkerhed for kunstig
intelligens-teknologien - navnligt når der er tale om kunstig intelligens, der
tjener som eksempelvis beslutningsstøtte, hvor et eller flere mennesker træf-
fer beslutningen. Det må således bero på helt klare definitioner, hvis der er
behov for at give myndigheder adgang til at gennemgå algoritmer og andet,
der kan være forretningsfølsomt. Det står også åbent, hvordan et sådant sy-
stem for kontrol og tilsyn skal fungere – også henset til ressourcesiden, hvor
der generel er mangel på it-specialister i samfundet. Det ville kræve ressour-
cer med betydelige og dybdegående forståelse for teknologien, og rationale
og effekt skal derfor nøje overvejes.
DI bemærker, at der i hvidbogen lægges op til, at der skal ske en horison-
tal regulering af kunstig intelligens, når der er tale om højrisiko-løsnin-
ger, hvilket giver bedre mulighed for gennemsigtig og forudsigelig regu-
lering – fremfor vertikal regulering, der kan medføre forskellige og mod-
stridende krav til virksomheder. DI støtter derfor op om en horisontal risi-
kobaseret tilgang til regulering af kunstig intelligens. Der bør kun regule-
res i den udstrækning, at det er proportionalt med det formål, som man
ønsker at fremme.
DI understreger, at det derfor også får afgørende betydning, hvordan en
kommende lovgivning definerer højrisiko, og at den definition af kunstig
intelligens, som man tager udgangspunkt i, giver mening i praksis, hvilket
vil sige også i forhold til funktionaliteten af den kunstige intelligens. Det
er vigtigt, at definitionen af højrisiko justeres, når der er behov for det.
Samtidig kræver investering i nye teknologier også forudsigelighed i for-
hold til de krav, som produkterne skal leve op til. Netop definitionen af
højrisiko og de konkrete krav, som løsningerne skal leve op til, er derfor
29
vigtige emner, der kræver bred inddragelse af virksomheder og deres or-
ganisationer.
DI er af den overordnet holdning, at definitionen af højrisiko må foreta-
ges med udgangspunkt i en risk-benefit betragtning, så byrder ikke unø-
digt begrænser europæiske virksomheders mulighed for at innovere. Brug
af tredjeparts certificering kan være nødvendig, men kun for de mest risi-
kofyldte anvendelser. Ellers risikerer man, som det var tilfældet med de
nye cybersikkerhedsregler, at alle gængse produkter reelt set underlægges
tredjeparts certificering. Samtidig vil DI i forlængelse af hvidbogens øn-
ske om at regulere kunstig intelligens minde om, at man aldrig kan regu-
lere sig helt ud af ud af udfordringerne. Der vil altid være eksempler,
hvor reglerne ikke efterleves, og det kun er de ansvarlige virksomheder,
der efterlever reglerne og påtager sig byrderne derved.
DI mener, at når det gælder brug af overensstemmelsesvurderinger, skal
Kommissionen tage udgangspunkt i de moduler, der på forhånd er define-
ret under ”the New Legislativ framework”-lovgivningen og i anvendelsen
af harmoniserede standarder. De produkter, som de nye regler vil omfatte,
er i forvejen underlagt anden EU-lovgivning, som tager udgangspunkt i
”the New Legislative Framework”-moduler og harmoniserede standarder.
Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at der skal findes en løsning, så
de standarder, der udvikles i europæisk og internationalt regi, reelt kan
harmoniseres.
DI ser, at Kommissionen fremfører både i hvidbogen og i den medføl-
gende rapport, at kunstig intelligens-systemer har mulighed for at fore-
tage beslutninger, som de ikke er designet til i forbindelse med erfarings-
baseret læring, i forbindelse med softwareopdateringer eller cyberangreb.
DI stiller spørgsmålstegn ved denne præmis og omfanget heraf, og hen-
stiller til, at spørgsmålet udforskes yderligere, før der gribes til handling i
form af regulering baseret på denne præmis.
Forbrugerrådet Tænk stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt nye regler
kun er nødvendige på områder, hvor brugen af kunstig intelligens udgør
en høj risiko, afhænger i høj grad af, hvordan høj risiko defineres, og
hvilke kriterier der indgår i den risikobaserede vurdering, som der lægges
op til. Forbrugerrådet Tænk støtter umiddelbart den risikobaserede til-
gang, som også anvendes i GDPR og som sikrer, at reglerne anvendes
proportionalt. Men kriterierne er ikke beskrevet udover eksemplet med
brug af sundhedsdata, som er særlige følsomme og som kan misbruges
med diskrimination eller stigmatisering til følge.
Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at problemet ved at sondre mellem
højrisiko og lavrisiko består i, at man på forbrugerområdet kan forestille
sig tjenester, der ved hjælp af kunstig intelligens indsamler oplysninger
30
om adfærdsdata, som forbrugernes interageren på forskellige hjemmesi-
der, i apps eller dialog med andre personer, så tjenesten i sig selv kan be-
tragtes som lavrisiko. Den efterfølgende brug af kunstig intelligens til at
forudsige humør, psykisk tilstand eller kommende behov kan manipulere
forbrugeren til at foretage bestemte uhensigtsmæssige køb eller indgå
”uheldige” aftaler. Den profilering, der sker på baggrund af umiddelbare
almindelige oplysninger, kan altså på grund af mængden og akkumulerin-
gen af data få negative konsekvenser og udgøre en høj risiko for forbru-
geren.
TDC finder det passende, at Kommissionen lægger op til en sondring
mellem høj- og lavrisikobetonede kunstig intelligens-systemer, herunder
at man lægger op til at anvende proportionalitetsprincippet i tilgangen til
at pålægge forpligtelser.
TDC finder det dog uklart, om de nuværende to kriterier er tilstrækkeligt
oplyste til binært at kvalificere kunstig intelligens-systemer. En oplistning
af konkrete sektorer giver regulatorisk sikkerhed, men samtidig udfordrer
den konkrete risikovurdering denne sikkerhed. I forhold til sektorkriteriet
skal det undersøges, hvilke sektorer der reelt udgør en risiko for skade,
død, eller signifikant materiel eller immateriel skade, dermed risikovurde-
ringen. Alternativt skal muligheden for at tillægge risikovurderingen
mere vægt undersøges og som konsekvens eventuelt fjerne sektorkriteriet.
TDC støtter, at der i forhold til udformningen af konkret regulering af
højrisikobetonede kunstig intelligens-systemer, udformes et regelsæt,
som stiller krav om dokumentation af input (datasæt) og output (resul-
tat/afgørelse). TDC støtter således et regelsæt, som stiller krav til, at data-
sæt skal være uden bias, samt at dette kan dokumenteres. Samtidig bør re-
gelsættet indeholde krav til opbevaring af datasæt/træningsdata (input)
samt data om afgørelser (output). TDC støtter endvidere en model, hvor
output af et kunstig intelligens-system får direkte effekt, men hvor der er
mulighed for, at et menneske kan omgøre afgørelsen. For nogle kunstig
intelligens-systemer, som eksempelvis selvkørende biler, vil mulighed for
intervention i realtid være fordelagtigt.
TDC vurderer, at kontrol med input og output vil være tilstrækkeligt i
forhold til at skabe tillid til kunstig intelligens-systemer. Således anser
TDC det ikke for nødvendigt med et regelsæt, der giver myndigheder for
adgang til at gennemgå eksempelvis algoritmer. Dette vil desuden være
kompromitterende i forhold til intellektuelle ejendomsrettigheder og for-
retningshemmeligheder og dermed skade såvel konkurrencen som evnen
til at innovere og konkurrere i det private erhvervsliv.
31
Frivillig mærkning af anvendelser af kunstig intelligens, der ikke indebærer
høj risiko
DE ser, at Kommissionen lægger op til, at virksomheder, der udvikler eller
anvender kunstig intelligens som falder uden for det dobbelte princip om
”high risk applications”, ikke reguleres, men kan gøre brug af en frivillig cer-
tificerings- eller mærkningsordning. DE bakker kraftigt op om tilgangen og
glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen har bemærket det initia-
tiv, som DE har taget sammen med DI, SMVdanmark og Forbrugerrådet
Tænk, om at etablere en generel mærkningsordning for it-sikkerhed og digital
ansvarlighed. Mærkningsordningen - som støttes økonomisk af Industriens
Fond og politisk af Erhvervsministeriet - lanceres i løbet af 2020. DE har fra
starten haft ambitioner om bred europæisk udbredelse og håber, at initiativet
kan tjene til inspiration i Kommissionens videre arbejde. DE ser ikke behov
for en specifik mærkningsordning for kunstig intelligens.
DI bemærker, at i forhold til en ny frivillig mærkningsordning er det vig-
tigt, at der udvikles fælles EU-regler på området, så markedet for mærker
ikke fragmenteres. Samtidigt er det nødvendigt at tage udgangspunkt i ek-
sisterende ordninger som den danske mærkningsordning, der er under
etablering, og brugen af internationale standarder, der styrker den globale
udbredelse af mærket. Grundlæggende skal man være varsom med at in-
troducere for mange og for specifikke mærker – særligt på relaterede om-
råder. Forbruger, kunder etc. har vanskeligt ved at differentiere mellem
mærkerne, og samtidig skal virksomhederne prioritere pladsen til at vise
mærket, i forhold til markedsføring og i forhold til at bruge ressourcer på
at leve op til mærket.
DI fremhæver, at vi i Danmark har valgt at etablere en mærkningsordning
med fokus på dataansvarlighed/digital ansvarlighed. Den dækker både da-
taetik/privatlivsbeskyttelse, it-sikkerhed og ansvarlig anvendelse af nye
teknologier som kunstig intelligens. Baggrunden er, at brugerne blander
disse datadrevne elementer sammen, og for virksomheder er der store sy-
nergieffekter ved at tænke ansvarlighed på tværs af disse tre områder. Det
giver bedre overblik, gennemsigtighed og sammenhæng for forbrugerne
og brugervirksomhederne (B2B) at tænke digital ansvarlighed samlet ind
i et mærke i stedet for tre forskellige mærker. Samtidig er der større sand-
synlighed for, at virksomhederne ønsker at prioritere et mærke fremfor tre
eller flere andre mærker. Danmark har fået udført mindre undersøgelser,
der både støtter det samlede mærke hos forbrugerne og virksomhederne.
DI opfordrer derfor til, at man på europæisk niveau tænker ansvarlig
data- og teknologianvendelse og it-sikkerhed sammen, når der overvejes
at introducere nye mærker indenfor det digitale område. Det vil sige, at
man ikke vælger at introducere et særskilt kunstig intelligens-mærke, og
32
måske senere et dataetikmærke og et it-sikkerhedsmærke i EU-regi. Det
er ambitionen at indhente danske erfaringer på området, som kan spilles
ind på europæisk niveau. Det er derfor ikke ambitionen, at det danske
mærke nødvendigvis skal eksistere om 10 år, men at det kan have banet
vejen for et europæisk mærke.
Dansk Standard fremhæver, at der i Kommissionens hvidbog nævnes en
dansk mærkningsordning, som formentlig er mærket for it-sikkerhed og
ansvarlig dataanvendelse. Hvis der skal udarbejdes en tilsvarende frivillig
mærkningsordning på europæisk niveau, er det vigtig, at en sådan baseres
på europæiske og/eller internationale standarder, således at det ikke kom-
mer til at hæmme konkurrencen på markedet. SMV’er kan bruge standar-
der til at skabe tillid omkring deres produkter og services. Det kan de, når
de kan dokumentere, at de lever op til velkendte standarder i markedet.
Det kan således både være en fordel for virksomheder at have frivillige
mærkningsordninger og/eller deciderede lovkrav, som kan bruges til at
signalere, at produkter og services har en høj kvalitet eller sikkerhed. Det
skal ved overvejelser om mærkningsordninger eller lovkrav sikres pro-
portionalitet mellem udfordringer/risici og krav, og så vidt muligt skal
kravene formuleres horisontalt, således at produkter og services kan leve
op til krav på tværs af sektorer.
Forbrugerrådet Tænk støtter udviklingen af europæiske mærkningsord-
ninger, som kan fremme etisk brug af data og dermed trygheden for både
forbrugere og virksomheder. Dog vurderer Forbrugerrådet Tænk, at der
på området for kunstig intelligens først og fremmest er brug for regule-
ring frem for frivillige mærkningsordninger.
TDC støtter op om en frivillig mærkningsordning for ikke-højrisikobeto-
nede kunstig intelligens- systemer, som et redskab for virksomheder til at
opnå forbrugertillid. Dog opfordrer TDC til, at man forholder sig til,
hvordan forbrugere skal kunne afkode forskellen på kunstig intelligens-
systemer, der er underlagt obligatorisk krav (højrisikobetonede), og kun-
stig intelligens-systemer, der er underlagt frivillige krav (både høj- og
lavrisikobetonede).
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På Konkurrenceevnerådsmødet den 18. februar 2019 blev der vedtaget råds-
konklusioner, der bakkede op om en stærkere udvikling, implementering og
anvendelse af kunstig intelligens i alle økonomiske sektorer med det formål
at gøre Europa til en global leder inden for kunstig intelligens. Redskaberne
til at nå denne målsætning gik blandt andet på flere investeringer samt styr-
kelse af forskning, innovation og færdigheder.
33
Ligeledes i rådskonklusioner fra Telekommunikationsrådet vedtaget den 7.
juni 2019 blev vigtigheden af sikringen af europæiske borgeres rettigheder
såvel som styrkelse af tilliden til kunstig intelligens fremhævet, hvorfor Kom-
missionen blandt andet måtte overveje evaluering af eksisterende lovgivning
i forhold til at imødegå udfordringer samt muligheder, der følger af ny tek-
nologisk udvikling, således for at skabe en pålidelig ramme for kunstig intel-
ligens, der beskytter etiske principper og grundlæggende rettigheder.
På den baggrund er det den generelle forventning, at medlemslandene vil
være positivt stemte over for elementerne i Kommissionens hvidbog. Dog
kan der forventes divergerende holdninger til Kommissionens forslag til en
europæiske lovgivningsramme, der går videre end Rådets konklusionstek-
ster.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,
at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens
etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst.
Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kende-
tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk digital konkur-
renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale ramme-
vilkår, uden unødige byrder og barrierer.
På den baggrund byder regeringen Kommissionens hvidbog om kunstig
intelligens velkommen og støtter ambitionen om en fælles europæisk til-
gang til at fremme udbredelsen af kunstig intelligens, og at dette sker på en
ansvarlig og tillidsskabende måde.
Regeringen anser kunstig intelligens som en af de afgørende teknologier,
som kan være med til at understøtte EU’s konkurrenceevne, velstand og
grønne omstilling samt den offentlige forvaltning og velfærdsydelser.
Samtidig erkender regeringen, at udbredelsen af kunstig intelligens i visse
situationer kan indebære en række alvorlige risici, der kan underminere en
etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Derfor er rege-
ringen enig med Kommissionen i, at disse alvorlige risici bør adresseres i
en europæisk lovgivningsramme. Regeringen vil overordnet arbejde for, at
en europæisk lovgivningsramme for kunstig intelligens udformes, således
at den fremmer en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelli-
gens, samtidig med at den går hånd i hånd med innovation samt konkur-
renceevnen og tager hensyn til rammerne for de enkelte sektorer.
Regeringen finder det derfor generelt hensigtsmæssigt, at der kan stilles
krav til den anvendelse af kunstig intelligens, der kan medføre alvorlige
risici for individer og samfundet. Det er imidlertid afgørende, at ”højri-
siko” kunstig intelligens bliver klart afgrænset til anvendelser, der reelt kan
34
medføre alvorlige risici, og at innovation og nye løsninger fortsat kan ud-
vikles på disse områder. Dermed skal eventuelle nye krav være proportio-
nale og fremtidssikrede og skal både kunne adressere risici forbundet ved
anvendelsen af kunstig intelligens-løsninger og alle data, som benyttes i
såvel træning som anvendelse af løsningen.
Regeringen finder det endvidere vigtigt, at de europæiske tiltag tager højde
for, at kunstig intelligens også udvikles og anvendes i den offentlige sektor
til gavn for velfærd og et højt offentligt serviceniveau. Det er dog vigtigt,
at understrege, at kunstig intelligens på visse områder alene kan fungere
som beslutningsstøtteredskab Regeringen er samtidig opmærksom på, at
visse anvendelser af kunstig intelligens i samfundskritiske sektorer kan in-
debære risici af samfundsmæssig betydning. Samtidig er det afgørende, at
uproblematisk anvendelse af teknologien ikke begrænses til skade for in-
novation, udvikling af nye forretningsmodeller og fremtidens arbejdsplad-
ser. I forlængelse heraf er der ligeledes behov for, at reglerne bliver klare
og operationelle, så de kan håndhæves effektivt. I den forbindelse er det
vigtigt at afklare, hvordan gråzoner af risikoklassificering håndteres.
Regeringen støtter forslaget til en frivillig mærkningsordning for ikke-
”højrisiko” kunstig intelligens. Regeringen vil arbejde for, at en europæisk
mærkningsordning for kunstig intelligens vil hente inspiration fra den dan-
ske mærkningsordning for IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, såle-
des at etisk, ansvarlig og sikker brug af kunstig intelligens bliver et kon-
kurrenceparameter for danske og europæiske virksomheder.
I forlængelse heraf arbejder regeringen for at øge transparensen om, hvor-
dan virksomheder arbejder med kunstig intelligens og data. Dette kan ske
ved at stille krav om, at de største europæiske virksomheder skal redegøre
for deres dataetiske politik i forbindelse med deres årsregnskab.
Regeringen anser kunstig intelligens for en nøgleteknologi, der i visse si-
tuationer kan medføre sikkerhedspolitiske risici. Regeringen arbejder for,
at Kommissionen også overvejer initiativer, der understøtter, at indsatser
rettet mod udvikling og øget optag af kunstig intelligens tager højde for
sårbarheder i samfundskritiske sektorer. Ligeledes åbner kunstig intelli-
gens op for nye former for cyberangreb. Regeringen ønsker, at Kommis-
sionen anlægger en horisontal tilgang til cybersikkerhed og sikrer, at eksi-
sterende lovgivning for cybersikkerhed også adresserer risici i forbindelse
med kunstig intelligens.
Fra dansk side støtter man, at Kommissionen anlægger et horisontalt per-
spektiv på tilgangen til kunstig intelligens og dermed også har fokus på at
justere eksisterende lovgivning for at adressere særlige problemstillinger i
forhold til kunstig intelligens. I den henseende er det ligeledes vigtigt, at
35
indsatsen vedrørende kunstig intelligens sammentænkes med Kommissio-
nens datastrategi.4
Regeringen vil bidrage aktivt i rammesætningen af,
hvornår brugen af biometriske identifikationssystemer er proportional og
retfærdig.
Regeringen støtter Kommissionens fokus på, at EU satser ambitiøst på
forskning i kunstig intelligens. Regeringen anerkender endvidere vigtighe-
den af internationalt samarbejde blandt forskningscentre med ekspertise
inden for intelligens og ser positivt på Kommissionens fokus på styrkelse
af arbejdsstyrkens kompetenceniveau inden for kunstig intelligens. Rege-
ringen støtter ligeledes initiativerne vedrørende tilgængeliggørelse af data,
investeringer og faciliteter på tværs af EU samt arbejdet med i højere grad
at tilgængeliggøre teknologien for flere virksomheder og offentlige myn-
digheder. Regeringen er desuden enig med Kommissionen, som udtrykker
et behov for, at Unionen sætter ind for at sikre, at der er tilstrækkelig med
kapacitet til at certificere produkter og udstyr baseret på kunstig intelligens.
Regeringen ser frem til det videre arbejde med initiativerne, der varsles i
hvidbogen, og vil tage stilling til de konkrete lovgivningsmæssige initiati-
ver, i takt med at disse fremsættes af Kommissionen. Hertil bemærkes det,
at regeringen finder det vigtigt, at de videre politiske drøftelse ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens ho-
vedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau
svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
Kommissionens meddelelse ”En europæisk strategi for data” (KOM (2020) 66) fra den
19. februar 2020


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 27. marts 2020
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Europa-Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens: ”En eu-
ropæisk tilgang til ekspertise og tillid”
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens
hvidbog om kunstig intelligens: ”En europæisk tilgang til ekspertise og
tillid”, KOM (2020) 0065.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0065 Bilag 1
Offentligt